Hoteller og pensioner på Fanø

Fanø havde i et par hundrede år haft to kroer, Fanø Krogaard i Nordby og Sønderho Kro; allerede den 27. oktober 1664 får Jørgen Frandsen og hans hustru Andersdatter fra Ribe bevilling på at drive "Fanøs begge Kroer", altså både i Nordby og Sønderho. Med bevillingen fulgte forpligtigelser til at holde gode varer af øl og brændevin og mad til rimelige priser. Det første kendte privilegium på krohold i Sønderho udstedes til stiftamtmandens fuldmægtig Oluf Christian Engelstoft den 20. april 1685.

Færgegaarden, opført af H. J. Jessen 1806 for 1500 Rdl. Kur, nedbrændt 19. maj 1896. Jessen ønskede at knytte både færgeriet og værtshusholdet til denne ejendom. Ansøgningen får fuld opbakning af birkedommer Rosenstand, og bevilges den 17. juli 1819, og fik hermed monopol på færgeholdet.

Foruden i Fanø Krogård og Færgegården har der siden 1862 været drevet restauration i Hotel Nordby. Allerede i 1853 søgte daværende saltraffinadør Peter Duysen om bevilling til at drive hotel i Nordby med restauration, billard, bageri men fik ikke bevillingen.

Efter ny ansøgning i 1857 blev til et nyt afslag.


Først efter tredje ansøgning opnåede han bevilling den 30. april 1862. Han opførte en smuk bygning ved havnen der fik navnet Duysens Hotel.

Duysens enke solgte hotellet i 1873 til skibsfører Anker N. Ankersen for 6875 Rdl. Det fik nu navnet "Ankersens Hotel". Ankersen der døde 13. november 1904 drev hotellet i mange år. Hotellet fik siden navnet "Hotel Nordby".

Den store udvikling indenfor hoteller og pensionater tog fart med dannelsen af "Fanø Nordsøbad A/S" i 1890. Danmarks Turistråd havde valgt Fanø til at blive et internationalt badested, og anlægsarbejderne gik i gang i 1891, og i 1892 stod "Kurhuset" færdig. I 1893 var hotellerne "Kongen af Danmark" og "Fanø Strandhotel" færdige og samtidig blev der bygget et antal private villaer. Fanø Bad blev det populære navn for området ved Fanøs vestkyst, og havde sin storhedstid op mod 1. Verdenskrig og igen i 30'erne indtil 2. Verdenskrig, som gav området nogle gevaldige skrammer og hotellerne genvandt aldrig storheden og populariteten igen. I begyndelsen af 1970'erne blev "Kurhotellet" nedbrudt og et nyt moderne "Danland" blev opført med ferielejligheder. De resterende hoteller blev nedbrudte og Badet ændrede fuldstændig karakter med den moderne bygningsstil der blev lagt for dagen, mestendels i byggeri med ferielejligheder.

I Sønderho bragte badeturismen også nye tiltag, som "Sønderho Badehotel" og "Sønderho Strandhotel", der nu for længst er nedlagt som hoteller. I Nordby er "Hotel Nordby" som bygningen stadig kaldes, heller ikke hotel mere. Beretningen her stopper med udgangen af 1989 og kommer således ikke ind på det nyere byggeri.

B1520-64 Luftfoto-af-Kurhor

Fanø Bad i 60'erne

luftfoto-af-fanoebad

Luftfoto af Fanø Bad i 90'erne

B1506 Indkørsel-til-badet p

Kurhotellet i baggrunden og Kongen af Danmark til højre. Til venstre det der senere blev Strandhotellet, efter at det oprindelige Fanø Strandhotel, der lå til nord for Badet overgik som Missions-Kursted.

B1387 Udsigt-over-badet II

Udsigten den modsatte vej. Til venstre tennisbanerne og villa Strandlyst lige ud til Strandvejen. Til højre Hansens Pensionatet og boghandel, og overfor villa Strandlyst Kellers hotel.


Gå til top