Perioden 1900 - 1909 del 2

Direktør Carl Beck

30 års jubilæum. Lørdag den 15. maj 1926, var det netop 30 år siden, direktør Carl Beck fik ansættelse som bogholder ved Fanø Bad.

Vi vil gerne minde om det dygtige arbejde, hr. Beck gennem de svundne 30 år har gjort for Badet. Han er en af dem, som var med til at tage de første tag, der måske krævede den største indsigt, og som sikkert tillige var bestemmende for hele Badets senere trivsel og vækst. Endskønt hr. Beck gennem de 3 decennier også har haft sine vanskeligheder at kæmpe med, har hans lyst til arbejdet dog båret ham over det alt sammen, og hans indsats i virksomheden derude i byen ved havet er af en sådan art, at hans navn vil kunne nævnes med hæder den dag, Fanø Vesterhavsbads historie skal skrives.

Blandt Fanøs beboere har B. vundet sig en kreds af trofaste venner, der ikke alene har kendt ham i de gode dage, men også under hans svære sygdom i de senere år jævnlig vist ham – og sikkert også i dag vil vise ham – at de ikke har glemt ham, men at de vedblivende sætter pris på ham og holder af ham som det elskværdige og noble menneske, han er.

Den 26. juni 1926, afgik direktør Carl Beck, Fanø Vesterhavsbad, ved døden i sit hjem, villa "Strandlyst".

Direktør Beck var født i Køln den 25de juni 1872.

Restauratør Sidsel Jerne

Sidsel Jerne, død februar 1929. F. i Sønderho, gift med kaptajn Søren Jerne. Omtales for sin flid og stræbsomhed. Som aldrende kvinde forestod hun i mange år serveringen i badevæsenets pavillon på "Hønen", mens hendes mand sindigt førte badevognene ud og ind i havstokken. Hvor husker man dem, de to gamle, når de ved aften efter at flaget var taget ned og pavillonens dør lukket, kom agende ad Engvejen til byen – han lidt tavs og træt, hun med et smil om kinden, og hvor ser man hende ikke for sig, lyslevende med de raslende strikkepinde og den voksende strømpe, mellem de aldrig hvilende hænder.

Pensionatsværtinde Marie Hansen

Jubilæum. Enkefru Marie Hansen kan i dag, den 4. juni 1927, fejre sit 25års jubilæum som pensionatsværtinde i Sønderho.

Fru Hansens pensionat søges hvert år af mange badegæster, der sætter stor pris på hendes fortrinlige mad, ligesom de sikkert mindes hende længe for hendes glimrende humør, der virker smittende på alle dem, hun kommer i berøring med.

 

Bademester P. J. Andersen

Fhv. skibsfører P. Jessen Andersen og hustru kan førstkommende tirsdag den 14. februar 1911 fejre deres guldbryllup. Det gamle agtværdige brudepar har haft 5 børn, 2 sønner og 3 døtre, hvoraf den ældste søn er død. Af børnebørn er der forholdsvis få, nemlig 10. En søn og en datter bor i Kolding, sønnen er toldassistent, de 2 andre døtre bor her i Nordby.

P. J. Andersen trak sig i en forholdsvis ung alder tilbage fra søen, siden har de levet af et lille avlsbrug, desuden har han i en årrække været bademester ved Nordby Badevæsen.

Nyheder

Marts 1899

Hr. Paustian har den 23. april 1899 åbnet Kellers restaurant under navnet J. C. Paustian og hr. K. A. Karcher er kommet fra Berlin for at tage bestemmelse om, hvad der skal gøres ved Kurhuset.

April 1899

Fanø Krogård er solgt til hr. fotograf Rohlin i Esbjerg.

Konditor Johannes Keller sælger i 1895 konditoriet til købmændene Hans Niels Svarrer, Nordby, Jens Morten Rødgaard Jessen, Nordby, Jens Morten Rødgaard, Varde og vognmand Jens Christian Mathiasen. I 1897 sælger købmand Jessen sin fjerdedel til restauratør M. Poulsen.

Ildebrand ved Badet

"Kellers Konditori" nedbrændt

Onsdag den 13. marts 1901 ca., kl. 22 mærkede forpagter F. Beck røglugt fra kælderen, hvor der i dagens løb havde været vasket. Med 4 små håndsprøjter forsøgte man at slukke ilden, men ilden var for stærk og slog ud af den østlige ende af kælderen, hvor en petroleumstønde sprængtes i den stærke varme, og gav ny næring til branden, som hurtig spredte sig. I mellemtiden var brandvæsenet i Nordby blevet alarmeret, og kom kort efter til stede.

Men trods alle anstrengelser på at slukke ilden, nedbrændte bygningen til grunden.

Ejerne, møller D. Thyssen og skomager H. S. Hansen i Nordby samt hotelejer Poulsen i Fredericia var forsikret for 16.500 kr. og indboet for 7.500 kr. og får næppe noget tab på branden. Anderledes for forpagteren, Beck, idet der brændte for 5000 kr. vin og en del konserves. Beck havde stadig 4 år tilbage af forpagtningstiden, men mistede det meste af, hvad han ejede ved branden, idet der ikke blev reddet noget særligt ud fra branden.

Kellers skulle genopføres, men nu med en etage mere i højden, og restaurationslokaler i en ny form. Den ny bygning skulle opføres af murermester P. Hansen Ende.

Kellers Konditori er i maj 1905 nu istandsat meget smukt både indvendig og udvendig, der bliver glasveranda. Haven er nyplantet.

Keller begyndte sæsonen 1908 med frk. M. Madsen som bestyrerinde.

Vinhuset er i januar 1902 købt for 5000 mark af grosserer Blumenfeldt i Hamborg, og skal nu hedde villa Bellevue.

 

carl-og-franz-beck

Carl Beck yderst til venstre og Franz Beck længst til højre.

 

Kurhotellet

 

B1041 15 Kurhotellet-med-mu

 

Kurhotellet med musikpavillon, 1902.

 

B1520-60 Kurhotellet 4

 

Fra Badet. Hr. Karcher har i maj 1902 forladt Fanø efter at have dirigeret Kurhotellet og villaerne i de 10 år. Hr. Karcher har vundet sig et stort navn her i byen. Hans gode mad, hans faste optræden og hans skarpe blik, alt sammen i forening, gjorde ham til den dygtige vært.

Den nye vært hr. Wilh. Wunch jr. med familie, ankom til Fanø i forrige uge for at overtage Kurhotellet. Den ny vært er østriger af fødsel, hans hustru er belgier. Den nye vært har lært malerkunsten og haft flere store billeder udstillet.

I maj 1902 hedder Kurhotellets nye vært, Wilhelm Rudolf Johan Wunsch, mens forpagter er fhv. hotelejer og restauratør A. N. Ankersen.

Stor aktivitet for at gøre Badet klar til sæsonen i 1903. Den nye vært for Kurhotellet, H. Andersen og frue er ankommen. Andersen har desuden hotel "Kongen af Danmark" som ansvarsområde. Hans hustru er Karchers niece, der kender Badet ud og ind. Den ny direktør har på større hoteller i Sverige og Tyskland arbejdet som overkelner og høstet gode erfaringer.

19.11.1904. Arbejdet ved Badet. Kurhotellet får i dette efterår en stor reparation på vestsiden, hele gesimsen med de nydelige cementafstøbninger er blevet revet ned og der bliver lagt udfaldende tag. Det har nemlig vist sig, at bjælkerne havde taget skade og måtte repareres. At Kurhotellets udseende ikke bliver som forhen, er en selvfølge, dog skæmmer det ikke så meget som man først troede. Ved de andre bygninger er alt stille.

Vejen er gjort i stand og ser virkelig så pyntelig ud, som den aldrig endnu har gjort før.

I efteråret 1904 undergik Kurhotellet en større reparation. Den oprindelige konstruktion på vestsiden har vist sig, at være uheldig på grund af det barske klima i vintermånederne. Den svære gesims med det store midterparti vil blive taget ned, hvorefter taget skal føres ud over muren. Træterrassen udenfor Kursalen skal erstattes med en mere efter forholdene tilsvarende veranda.

For at skaffe Kurhotellet en mere tidssvarende belysning end petroleum var man skredet til at anlægge et benoidgasværk i juni 1906. Fra Kurhotellet nedlægges der rør fra hotellet og langs vejene og til varmebadet. Med tiden skal der indlægges gas i de forskellige villaer, så inden længe er Badet belyst med gas.

Carl Beck forpagter Kurhotellet for 10 år fra september 1909.

1909, tilbygning til Kurhotellet. I den anledning har man anlagt en tipbane på stranden til bortkørsel af det udgravede sand.

 

5 B1356 KurhotelleI postkor

 

p15b

 

middagen

 

Opdaekning-i-kursalen

 

Kongen af Danmark

 

B1104 Kongen-af-Danmark pos

 

Hotel ”Kongen af Danmark” solgt til et aktieselskab for 85.000 kr. overtagelsen sker den 1. april 1907. Hovedaktionær i det nye selskab, kaldet ”Aktieselskabet til Erhvervelse af Ejendomme paa Fanø”, med direktør Carl Beck. Den store Table d’hote sal skal laves om til værelser. Selve hotellet og navnlig inventar skal ses grundigt efter og en mængde nyt inventar anskaffes.

 

 

B1516 ukendt 4

 

Personale ”Kongen af Danmark”


Strandhotellet


11 B1041 12 Strandhotel-ved


 

   Strandhotel ved Nordsøbadet Fanø, i baggrunden ses frk. Andersens pensionat.

 

Generalforsamling i Fanø Strandhotel den 14. marts 1898, bestyrelsen får bemyndigelse til at sælge hotellet. 

I juni 1899 forpagter Franz Beck Strandhotellet.  

Solgt maj 1902 til hr. Scheele fra Bremen for en købesum af 50.000 kr., overtagelsen sker straks.  

Strandhotellet er af ejeren hr. Scheele bortforpagtet i april 1908 for 5 år á 4000 kr. årlig til Franz Beck.

 

strandhotellet

 

Priserne i restaurationen er øl fra fad, Kolding Slotsbryg og pilsner pr. glas 20 øre.

Hof, Gamle Carlsberg, Tuborg pr. flaske 25 øre.

Mørk Carlsberg, dobbeltøl og Krone pilsner pr. flaske 20 øre.

Provinsbryggeriers pilsner og lager pr. flaske 20 øre.

Sodavand: dansk, svensk og citronvand pr. flaske 20 øre.

Kaffepunch 15 øre, thepunch 20 øre, kaffe eller the med brød 35 øre, smørrebrød far 15 øre og opefter, varme retter fra 100 øre og opefter, 1 kabaret 1,25, diner kr. 1,50 og opefter. Pension kr. 3,00 og kr. 4,00 pr. dag og person. Abonnement til strandhotellets omnibusser: 20 billetter 5 kr. For hele sæsonen efter overenskomst.

 

B1250 Portier-Strandhotelle

Portier Strandhotellet


strandhotellet-1892


Strandhotellet 1892


B1022 Villaer-ved-Badet pos

Villaer ved Badet. Golf Villa yderst til venstre og villa ”Strandlyst” til højre.


 


Gå til top