Mitfanoe
Perioden 1900 - 1909 del - 3

 

Hotel Færgegården

I marts 1902 gives gæstgiverbevilling til sagfører N. Christensen, grosserer Chr. Feltenberg og direktør N. C. Gulmann for Færgegården.

Hotel Færgegården er i februar 1903 bortforpagtet til overtagelse fra 1. april af A. Poulsen, Fredericia. P. er desuden medejer af Kellers Konditori ved Badet, hvilket han ligeledes agter at drive i den kommende sommersæson.

I juni 1905 anlægges en keglebane på hotel Færgegården.

Hotel Nordby

J. Brorsen overtager hotel "Nordby" i 1899.

Hotel "Nordby" er af vinhandler Christoffersen, Fredericia solgt i april 1904 til restauratør Springborg fra Ålborg.

I september 1905 byttede vinhandler Christoffersen, Fredericia Hotel Nordby med Hotel Svendborg, tilhørende particulier Pedersen, København. Den nuværende bestyrer hr. Brorsen fortsætter under den nye ejer.

 

kurhotellet-03081901

 

Kurhotellet 1901

 

cykelvaeddeloeb-27071901

 

Juli 1901

 

badesaesonpriser
fanoe-nordsoebad-15061901
fanoe-nordsoebad-25051901
fanoe-nordsoebad-31081901
fanoe-vesterhavsbad
hotel-nordby
hotel-nordby-25051901
kaelderrestaurant-04051901
kellers-16041902
krogaarden-20051901
krogaarden-25051901
krogaarden-30031901
kurhotellet
varmebadehuset-19091903
01/14 
start stop bwd fwd

 

Fra Fanø Nordsøbad

Kreditorerne opfordres i april 1902 til at anmelde deres fordringer til højesteretssagfører Ulf Hansen i København. Vinhandler v. Kapff Bremen der har lånt Badet meget anselige summer, nu vil have et sikkert skøn over der hviler på Badet, inden han overtager og driver Badet for egen regning.

Fanø Nordsøbad solgt i august 1902, handelen afsluttet mellem hr. Kapff og hr. Barthold, Berlin.

1904. Konsortium vil i januar 1904 købe Fanø Nordsøbad. "Dannebrog" meddeler, at der nu er udsigt til, at Fanø Nordsøbad vil komme på danske hænder. De to tyske ejere er meget tilbøjelige til at sælge, og en bekendt københavnsk konsul og forretningsmand har sat sig i bevægelse for, at et dansk konsortium kan overtage Badet. Salgssummen siges at ville blive ca. 200.000 kr., hvilket kun er ca. halvdelen af, hvad de tyske ejere har givet.

Fanø Nordsøbad solgtes af de tyske ejere, Dähne og Thiemei april 1904 til et dansk konsortium. I købesummen er indbefattet bademonopolet, bygningerne, sportspladser og alle Fanø Nordsøbad tilhørende grunde.

Et væsentligt motiv til købet er sikkert det, at man synes badet bør være på danske hænder.

Badets navn forandres fra Fanø Nordsøbad til Fanø Vesterhavsbad.

1907

A/S Fanø Vesterhavsbad. Badedirektionen (Direktør Carl Beck) besvarer enhver Forespørgsel angaaende Hoteller, Pensionater samt Villaer.

 

Badeanstalten Sønderho

 

B00092 042 Badepavillon

 

Pavillonen fik i 1904 en veranda tilbygget og der er nu til at begynde med 7 nye Badevogne, deriblandt to "lejevogne", der har megen lighed med fineste bærestole.

Sønderho Badeanstalt var i august 1908 meget faldefærdig og bedre stod det ikke til med badevognene.

 

B00027-34 Badevogne-Soenderh

 

1905

FANØ VESTERHAVSBAD Post- & telegrafstation, Fanø Bad. - Sæson; 25 maj til 30. september.

Varme og kolde søbade. Sol- og luftbade.

I Kurhotellet: Pragtfuld kursal. Spille-, læse-, billard-, konversations- og balsale for alle badegæster. Daglige koncerter af kurkapellet, baller, reunions, børnefester etc. Lawn-tennis • Golf - Heste- og cyklesport Komfortabelt indrettede hoteller, villaer og pensionater. Udmærkede rejseforbindelser, Prospekter og øvrige oplysninger meddeles af Badedirektionen.

KURHOTELLET

Med dependancer ca. 200 værelser fra kr. 1,50 Udmærket forplejning. Elegante restaurationslokaler.

HOTEL FÆRGEGAARDEN

lige for dampskibenes anløbsplads i Nordby.

Store, hyggelige restaurationslokaler. Store selskaber modtages.

16 smukt monterede værelser. W. C. Vogne til udlejning.

M. Boyschau.

 

på Fanø, smukt beliggende på den østlige side af øen, lige ved anløbsbroen, med udsigt over vandet til Esbjerg. Store, hyggelige restaurationslokaler 24 smukt monterede værelser. W. C.

Stor spise- og dansesal. Billard. 1. kl. køkken, 1, kl. vine.

Badegæster modtages i pension i badesæsonen til moderate priser.

Flotte køretøjer haves til udleje. J. Brorsen.

Jens Nørby, vognmandsforretning, telefon Nordby 26

Landauere, char-a-banc, ponnykøretøjer, jagtvogne haves altid til udleje.

Karl og fragtvogn møder ved hver dampers ankomst.

I sommersæsonen omnibus til Fanø Vesterhavsbad.

Fra mit handelsgartneri leveres til enhver tid fixe potteplanter, kranse, buketter, frugttræer og frugtbuske samt alle årstidens grøntsager.

FANØ KROGAARD

Stor terrasse med storslået udsigt over Esbjerg.

1. kl. køkken og 1. kl. vine. Nissen-Lind (ny vært)

 

Pensionatsværtinde Maren Madsen

Madsen Maren Vandrehjemmet

Fredag den 4. april 1947 kunne frk. Maren Madsen, Fregatvej, fejre sin 75 års fødselsdag. – Frk. Madsen er født her i byen som datter af snedker Ditlev Madsen og hustru, fru Maren Madsen, f. Dam.

Efter endt skolegang havde frk. Madsen forskellige pladser i huset og i restaurationsfaget, bl. a. var hun i København. Hun blev hurtigt endog meget dygtig til madlavning og alt, hvad derunder hører, i den store stil.

I nogle sæsoner drev hun "Hansens Pensionat" på Stranden, det havde til huse i det nuværende "Strandhotel", og i nogle år havde hun sommerpensionat i "Strandlyst". Vintrene tilbragte frk. Madsen i København, også i Hamborg har hun været, dels for at dygtiggøre sig yderligere i kogefaget, dels for at lære det tyske sprog, som det dengang var af betydning at beherske under arbejdet ved Badet, hvor så mange af gæsterne var tyske. "Kellers Konditori" drev den dygtige kvinde ligeledes i nogle sommersæsoner, indtil hun i 1909 købte et afholdshotel i Nordby. Hotellet var indrettet i den ejendom, der nu ejes af malermester Peter Christensen, Hovedgaden 107. Hotellet drev hun, til hun i 1915 blev økonoma på hotel "Nordby", hvor der p. gr. af krigen var indkvarteret danske soldater. Der var nok at rive i, men frk. Madsen klarede det altsammen, indtil hun i 1919 trak sig tilbage, da helbredet ikke mere holdt helt mål med energien. Hun købte så det hus på Fregatvej, hvor hun endnu bor.

Helt at lægge hænderne i skødet passede dog ikke den virksomme gamle dame, og hun etablerede derfor nogle år før krigen et vandrehjem i et ved siden af hendes eget hjem liggende Fanøhus, som hun købte og indrettede til formålet. Det var trods de beskedne dimensioner – eller måske netop derfor – en succes fra starten. De 8 pladser, der var i hjemmet, var altid optaget. Krigen satte desværre en stopper for en videre udvikling af dette arbejde, som hun havde planlagt.

 

Pensionatsværtinde Mette Nielsine Frandsen

Natten til søndag den 29. januar 1950 er fru Mette Nielsine Frandsen, f. Nørholm, afgået ved døden på Sct. Josephs hospital af en hjertelidelse i en alder af 78 år.

 

B5423 Navigationsvej-17

Murer Frandsen, kone og Peter Nørholm. 12. maj. 1907. Navigationsvej 17. 

 

Fru Frandsen var født her i byen, hun var den yngste af en stor søskendeflok, og hun overlevede dem da også alle. Tidligt kom hun ud at tjene, da forholdene i hjemmet var små efter hendes faders død i en ung alder, og hun lærte således hurtigt, hvad arbejde vil sige. I 1898 blev hun gift med murersvend Niels Peter Frandsen, der stammede fra Roskilde, men dengang var beskæftiget ved det store villa- og hotelbyggeri ved Badet.

Det unge par byggede straks efter giftermålet hjemmet på Navigationsvej, og her drev fru Frandsen gennem 35 år et pensionat hovedsagelig for navigatører, om sommeren dog med et islæt af badegæster. 

Der var meget arbejde at få fra hånden, når man daglig skal sørge for op til 30 menneskers forplejning blot assisteret af en ung pige. Men fru Frandsen kunne, pigerne skiftede – det er intet let sted at holde sine unge piger med de pensionærer, sagde hun ofte – men selv var hun bestandig på skansen, og i det alt sammen viste hun en energi og et humør, der, smittende som begge dele var, måtte aftvinge beundring.

Mange, mange hold af havets mænd har passeret hendes nu så stille stuer deromme i den store skoles nærhed, men hun huskede dem alle med en ganske enestående hukommelse, og – det kan vist siges uden overdrivelse – de vil alle huske hende, huske hende for den interesse, hun viste dem – også efter at maden var spist og betalt. – Efter sin mands tidlige død i 1925 fortsatte fru Frandsen endnu en halv snes år med sit pensionat for så endelig at ”lægge op” og nyde frugten af et langt livs flid og sparsommelighed.

Med fru Frandsen, eller Sine Frandsen, som hun kaldtes, kendt som hun var, er et særpræget ansigt forsvundet ud af byens billede, en personlighed udover gennemsnittet kan man vist godt sige. Hun vil blive mindet for sit gode humør, sin vitalitet og hele djærve væsen. Det var en festlig oplevelse at høre hende berette små og store oplevelser fra sine mange års virke, og det kunne være en patetisk oplevelse at høre hende skildre svundne tiders vilkår for de fattige og små i samfundet. Hun undlod da heller aldrig, når lejlighed gaves, til med en vis stolthed at bemærke, at hun havde taget den politiske konsekvens af disse sine barndoms- og ungdomsoplevelser.

 

Hotelejer Nis Beck

En her på Fanø kendt personlighed, fhv. hotelejer Nis Beck, er i mandags aftes den 23. april 1923 i en alder af 68 år afgået ved døden i sit hjem ramt af et hjerteslag.

Beck var født den 2. september 1856 i Sønder Farup ved Ribe; men hans tilknytning til Fanø ligger så langt tilbage, at han med nogenlunde ret kan betegnes som ægte Fanøbo. Det er nemlig over 30 år siden han første gang kom hertil som ejer af "Krogaarden". Dette hotel drev han med en enkelt afbrydelse, indtil han for ca. 4 år siden solgte det og købte sig en ejendom til nord i byen, som han dog ret hurtig igen afhændede for derefter at overtage det store, gule hus på Torvet, hvor han boede til sin død.

Ved siden af sin hotelvirksomhed drev B. tillige gennem mange år restauration om bord i Fanøfærgerne, og man kunne under overfarten fra Nordby til Esbjerg ofte træffe B. i kahytten, hvor han var lige så elskværdig en vært, som han var det hjemme på "Krogaarden". I de senere år har han ejet og drevet Nordby Biograftheater. Dette foretagende fangede en stor del af hans interesse, og det var ham magtpåliggende, at der blev forevist gode film, som både var til glæde og til belæring for publikum. I den allerseneste tid har han forestået udsalget fra Nordby Mælkeforsyning, som han havde ladet indrette et i enhver henseende tidssvarende og hygiejnisk udsalgslokale til i sin ejendom.

De, der gennem årene kom i nærmere berøring med B., vil sikkert længe bevare mindet om ham og huske ham som den forekommende og venlige mand med det livlige væsen og den sirlige optræden.

 

Annoncer 1909

Hotel »Nordby«. Nordby. Fanø, P. Chr. Petersen. TIf.: Fanø Nr. 3. Værelse med Pension: 4 Kr. pr. Dag; 28 Kr. pr. Uge; 110 Kr. pr. Maaned. Kl. 8 - 9 Morgen: Kaffe, The, Mælk eller kakao, Smør, Brød. Kl. 11 Frokost: Koldt Bord med varm Ret. Kl. 5 Middag: 3 Retter og Dessert. Kl. 9 Aften. Kaffe, The, Mælk eller Cacao, Smør, Brød, Ost og salt Paalæg. Strandbade: 25 - 50 Øre. Fisketure og Køreture til Fuglekøjerne og Sønderho o. s. v. Aabent hele Aaret.

Hotel ”Krogaarden”. Nordhy, Fanø. Nissen Lind. Tlf. Nr. 24. Værelse med Pension: 4 Kr. pr. Dag. Alt efter nærmere Aftale.

»Strand-Hotel«. Fanø Bad. Fanø. Franz Beck. Stats-TIf. Nr. 5. Værelse med Pension: Fra 4,50 Kr. pr. Dag; 31,50 Kr. pr. Uge; 125 Kr. pr. Maaned, Morgen-Maaltid efter Behag: Kaffe, The eller Chokolade, complet. Kl. 12 - 2 Frokost: 3 retter, ved smaa Borde. Kl. 6 - 8 Middag: 5 Retter. Aften: Efter Behag. Strandbade: 60 Øre pr. Stk.; 10 Bade 5 Kr. Tennis, Golf, Jagt, Fiskeri, Rideheste og Æsler m. m. m. Baad til Afbenyttelse. Aabent: 1. April - 1ste September.

Centralpensionatet. Sønderho, Fanø. A. Holdt. Tlf.: Posthuset. Værelse med Pension: 4 Kr. pr. Dag. 25 Kr. pr. Uge; 105 Kr. pr. Maaned. Kl. 8 á 9 Morgen: Kaffe, The, Brød, Smør, Ost og Æg. Kl. 12 Middag: 2 Retter kraftig Mad og Dessert Kl. 3: Kaffe med friskbagt Wienerbrød. Kl. 7 Aften: En varm Ret, The, Brød, Smør og Ost, Forskellige Slags Paalæg. Strandbade: Voksne a 40 Øre; 10 Bade 3 Kr. 50 Øre; 20 Bade 6 Kr.; Børn á 20 Øre; 10 Bade 1 Kr. 75 Øre; 20 Bade 3 Kr. Gæsternes Antal: 40. Aabent 20. Juni - 1. September. 

 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles