Forpagter Von Bülow |
|
N. P. Nielsen |
|
N. J. Jensen |
|
Chr. Nielsen |
Hotel Nordby fra 1924 |
S. P. Thomsen |
Hotel Nordby |
J. P. Nielsen |
Fanø Krogaard |
Ole A. Olesen |
Missionskurstedet |
Jens Jørgensen Udsen |
Kongen af Danmark |
J. Fr. Poulsen |
Kellers Hotel. Fra 1925 |
Vilhelm Tang Nielsen Borslund |
Pensionat ”Anita” |
Schelde Bang |
Kongen af Danmark |
Joh. Petersen |
Kurhotellet |
Direktør Bolvig |
Kurhotellet |
Georg Jørgensen |
Kurhotellet |
Pension ”Dam Madsen” |
Jessens Pensionat |
Holms Pensionat |
Elisabeth Andersens Pensionat |
Hansens Pensionat |
Spelmanns Pensionat |
Sønderho
Frk. Skølvad, Sønderho Kro |
P. Lund, Klitpavillonen |
Missionskurstedet
Dødsfald. Mandag middag, den 2. marts 1931, døde fru direktør Olesen, Missionskurstedet "Fanø Strand", i Skjern, hvor hun sammen med sin mand var på besøg hos deres familie.
I ca. 10 år har fru Elise Olesen været her på Fanø, da hendes mand omkr. 1920 købte Missionskurstedet ved Fanø Bad. I den store virksomhed, der drives på det kendte kursted i sommermånederne, var hun sin mand en uvurderlig støtte. Hun have personlig ledelsen af alt det huslige i sine hænder, og det gav hende ofte meget at tage vare på. Udadtil var hun ikke meget kendt herovre.
Hotel Nordby
Fra 1917 til 1920 ejedes hotellet af Søren Mortensen, Jerne. I 1920 fik Hotel Nordby ny ejer, tidligere ejer af Sønderho Kro, S. P. Thomsen, der foretog en gennemgribende renovering, med mange smukke restaurationslokaler og 20 gæsteværelser. Verandaen blev genopført.
I juni 1920 fremstår hotel Nordby atter som en smuk bygning. Den nye ejer har istandsat hotellet, med mange smukke og rummelige restaurationslokaler og ca. 20 gæsteværelser, hvoraf flere er dobbelte og nogle med tilhørende dagligstue. Den smukke veranda, som i sin tid løb langs bygningens østside, er for længst gået kødets gang, men der er bygget en ny veranda, der gør et solidt og hyggeligt indtryk. Renoveringen er et meget stort plus, set fra den tilstand soldaterne havde efterladt hotellet i.
Thomsen laver i maj en byttehandel med gårdejer Chr. Nielsen, således at han overtager Nielsens gård i Skive, samt erlægger 5000 kr. ved handelen. Nielsen overtager hotellet under forudsætning af at kunne opnå bevilling.
Hotelejere Chr. Og Ane Nielsen
Chr. Og Ane Nielsen overtog Hotel Nordby i 1924 og drev det indtil 1941, hvor en svigersøn, Karl Johan Poulsen overtog hotellet.
Ane og Chr. Nielsen
Chr. Nielsen, d. september 1945, 66 år, Mellemgaden, Nordby. Nielsen var født i Thorum ved Skive den 21. maj 1879.
Gennem mange år var han beskæftiget ved landvæsenet. I 1924 købte han hotel ”Nordby” som han drev til svigersønnen, K. J. Poulsen i 1941 afløste ham. Han var en mand med sine egne meninger, men kunne dog godt respektere andres.
Fredag d. 26. juli 1963 er fru Ane Nielsen, Nordby, afgået ved døden på hospitalet i Esbjerg.
Fru Ane Nielsen, der var født i Selde i Salling, blev godt 80 år gammel. Hun blev i sin ungdom gift med Christian Nielsen, der ligeledes var fra Salling. Sammen fik de i nogle år deres gerning på forskellige store gårde, ”Roslevgård” i Salling, ”Vestervang” ved Vejle, Refsgårdslund” ved Egtved og ”Egerisgård” ved Skjern, indtil de købte hotel ”Nordby” på Fanø, som de drev, til de i 1941 afstod det til en svigersøn, K. J. Poulsen.
Fru Ane Nielsen blev kendt af næsten alle på Fanø i de år, hun var værtinde på hotel ”Nordby”. Hun styrede det hele med venlig myndighed og en enestående dygtighed, mens hendes mand passede den regnskabsmæssige side af hotellets drift. Fru Nielsen bevarede livet igennem sit varme og sunde livssyn og glædede sig over hver dag, der blev hende givet. Hun holdt også fast ved sit herlige jyske sprog og var tillige i besiddelse af det gode jyske lune. Vi var da også mange, der satte hende meget højt netop på grund af disse gode egenskaber. Hendes liv var gennem årene fyldt med arbejde og omsorg for andre. Ni børn overlever hende, og de havde i hende en god mor, som til det sidste fulgte deres færd og tog del i deres glæder og delte deres sorger og bekymringer, når sådanne bankede på deres dør. Mange vil mindes fru Ane Nielsen som en varmhjertet og god kvinde, som det var berigende at være sammen med.
Kellers Hotel og Strandhotellet
Hansens Pensionat og boghandel i Villa Anna
Kurhotellet
Kurhotellet undergik i 1924 en gennemgribende renovering under direktør Bolvig. Hotellet fremstår nu med dejlige lokaler, hyggelige værelser og et moderne indrettet køkken.
Kurhotellet 1924
1927 første år for direktør Petersen på Kurhotellet. I februar 1927 antoges en ny bestyrer til Kurhotellet, i stedet for direktør Bolvig. Den nye direktør var Joh. Petersen, som hidtil havde drevet den kendte restaurant "Continental" ved Kongens Nytorv, København. Petersen blev ansat for en periode på fem år.
Februar 1930. Direktør Petersen, der i de sidste tre sæsoner har været leder af Kurhotellet, har overtaget hotel "Postgaarden" i Holbæk. Han er dermed løst fra sin kontrakt som direktør på "Kuren".
Direktør Georg Jørgensen, død juli 1931, 78 år. Det var anden sæson som hr. Jørgensen sammen med direktør Weinold, der vel nærmest var den administrerende direktør, ledede Kurhotellet. J. gjorde en betydelig indsats for at hæve hotellets renommé. Jørgensen havde 28 år bag sig som direktør for Skagens Badehotel. J. var en yderst vennesæl mand, og meget afholdt af gæsterne.