Perioden 1980 - 1989 del 2

 

Et udpluk af annoncer i Fanø Ugeblad i 80'erne

 

 

VANDRERHJEM 

Fanø har atter fået et vandrerhjem. - I juni 1984 var der reception og indvielse af »hjemmet«. Den tidligere feriekoloni, Rindbyhus, Rindby, der har været ejet af »De fri børnehaver« i København. 

De nye ejere og DVL-medlemmer, Astrid og Aksel Jensen, Birthe og Palle Larsen har i køb og istandsættelse brugt omkring 850.000 kr. for at få det nye vandrerhjem på benene. - Der er plads til omkring 50 overnattende. Som andre vandrerhjem er der bl.a. gæstekøkken, spisesal, opholds- og fjernsynsstue, vaskeri og tørrerum. - Der er omkring 540 kvadratmeter, som nu står klar til at tage imod bl.a. eendagsturister der har valgt at overnatte blot en enkelt nat til billige penge - og for den sags skyld også for et par dage. Feriegæster som ønsker længere ophold kan rykke ind på campingpladsen, der ligger i tilknytning til vandrerhjemmet.

”Stoppestedet”

I februar 1987 overtog ægteparret Edit Rudbeck og Niels Christian Lund ”Stoppestedet” ved Rindby Strand. De var ganske vist forholdsvis nyuddannede landmænd, men følte, at der skulle en forandring til i deres liv. Stedet krævede meget arbejde i ombygning, det eneste der stod tilbage af den gamle bygning er ”profilen” på bygningen og et legemsstort spejl fra ”Dronningen af Rindby”, fru Villadsens tid.

I 1992 solgte parret restauranten men købte det på nyt i 2003.

 

Fanø Bad

 

B1628-279 Fanoe-Bad

 

Fanø Bad med Danland

 

B1628-280 Fanoe-Bad

 

Fanø Bad inden de store forandringer med nye hoteller er gennemført.

 

B1628-284 Fanoe-Bad

 

Fanø Bad, Kongen af Danmark er væk, og overfor er Fanø Badeland opført.

 

Kongen af Danmark 

Fra 1980 ejer Tvind skolerne det store, fem etager høje skrummel med den røde løber på hovedtrappen op til receptionen på førstesalen under portalbuen og altanen, der pranger med det imposante navn. Bordtennisbolde pisker forbi vinduerne i spisesalen, og porcelænet, der, klinger i opvasken, er ikke det musselmalede. Hvad det heller ikke er i Danland Feriehotel overfor, eller i det koksfarvede Scan Club Fanø længere inde ad Strandvejen, som de gamle fanniker bliver ved med at kalde Badevejen. Men Kongen af Danmark er trods alt blevet stående, i modsætning til Kurhotellet og Strandhotellet, der er afløst af de nye dusinhoteller.  

Tvind overtog Kongen af Danmark i 1980 som kursuscenter og solgte med udgangen af 1988 hotellet til et investeringsselskab Fanø Badeland, som blev påbudt at rive det forfaldne hotel ned. Planstyrelsen har krævet Kongen af Danmark restaureret eller nedrevet. Nedrivningen bliver løsningen og på grunden bygges nogle lave to-etages ferielejligheder. Danland kæden indviede Feriehotel Vesterhavet 1974, og Scan Club Fanø færdigt i 1984. Feriemønstret har ændret sig, og nu er afslapning og familiehygge, brochurerne slår på.  

I dag står der syv hoteller på Fanø med en samlet kapacitet på mere end elleve hundrede sengepladser. Der er ti campinglejre med godt tre hundrede tusinde personovernatninger om året, konstaterede Danmarks Turistråds konsulenttjeneste i 1983, og der er bygget to tusinde og tre hundrede og tres feriehuse med lige så mange overnatninger som campingpladsernes. Konsulenttjenesten skønnede, at Fanø i 1983 havde haft alt i alt 726.550 overnattende turister, der tilsammen lagde ét hundrede og atten millioner kroner på øen ved siden af éndagsgæsternes fire millioner.  

Grunden ved Fanø Bad, hvor det tidligere hotel Kongen af Danmark lå, stod ikke tomt længe, idet ejerne i november 1990 søgte om opførelse af 52 ferielejligheder. Der var dog visse krav, der forinden skulle opfyldes, bl.a. etablering af 17 parkeringspladser, bebyggelsens ydre fremtræden, m.h.t. valg af byggematerialer, der skal være i overensstemmelse med lokalplanen, bebyggelsesprocent og endelig en godkendelse af et nyt nedsivningsanlæg. 

 

Fanø Bad 2005

 

cafe-seaside 1

Cafe Seaside

 

Den-gamle-og-lukkede-koebman

Den gamle og lukkede købmandsforretning

 

Fanoe-Bad 2

Kellers eksisterer endnu

 

Fanoe-Bad 4

 

Fanoe-Bad 5

 

Fanoe-Bad 7

 

Feriecenter-Vesterhavet 4

Feriecenter-Vesterhavet

 

Golfparken 2 Fanoe1-Bad

 

Golfparken

 

Hotel-Fanoe-Badeland

Hotel Fanø Badeland

 

Time-share-lejligheder 1 St

Time-share lejligheder


Gå til top