Efter at Madamme Rahrs og Niels Jacobsens selskaber i 1897 havde standset farten på Grønland på grund af urentabilitet og Niels H. Thomsen i Sønderho holdt op, tænkte ingen mere på at indlade sig på et sådant foretagende. Krigsurolighederne i begyndelsen af det 19. århundrede og krigen mod England 1807 – 14 bragte Fanø ind i en virkelig nødtilstand.
Først hen ved 30 år senere spores der atter en begyndende velstand og et selskab blev i 1853 stiftet for fangst af sælhunde ved Grønland. Bestyrelse bestod af skibsfører Peder Nielsen Svarrer, gæstgiver og købmand S. Johnsen, færgeriejer C. W. Kolvig i Nordby, landinspektør J. Elling i Hjerting og købmand P. Debell i Varde
.
 |
 |
| C. W. Kolvig | Simon Johnsen |
Man indkøbte et strandet fransk skonnertskib som blev repareret på skibsværftet i Nordby og omrigget til brig der fik navnet "Nordby". Den 28. februar 1853 blev det udklareret med sin 30 mands besætning og ført af kaptajn M. C. Kraemer af Rømø.
Briggen Nordby
Begyndelsen blev desværre fulgt af uheld. Skibet måtte nemlig på sin første rejse vende om på grund af en grundstødning.
Først i juli var den tilbage med 600 robber. I 1855 afgik den 5. april og var tilbage den 20. juli med kun 88 robber. I 1856 afgik den 6. marts og var tilbage den 6. juli med 312 robber. Med de to sidste års ringe fangster kom der underskud i kassen og på en generalforsamling 15. august samme år besluttedes det at stoppe og afhænde skibet. Det blev solgt til Norge, hvorfra det også gik på robbefangst og havde tjent sig ind på kun 2 rejser til stor ærgrelse for Fanøboerne. Siden dengang var der ikke flere forsøg på Fanø med hverken fiskeri, hval- eller sælfangst i Nordhavet.
Gå til top