Mitfanoe
Rindby Andelsfryseri

Ideen med at opføre små, fælles frysehuse, kom fra USA, og da man under 2. verdenskrig gerne ville have mulighed for at opbevare kød længere tid, end det var muligt ved den traditionelle saltning, opstod behovet for at fryse kød ned. Fabrikkerne der leverede de store køle- og frostanlæg, var meget hurtigt klar med teknikken til de små anlæg. Det første fællesfryseri blev oprettet i 1943 i lokaler på et andelsmejeri på Møn, andre fulgte hurtigt efter, og efter 1945 kom der rigtig gang i byggeriet af de små, fæles fryserier.

På et møde den 14. juni 1950 blev Rindby Andelsfryseri stiftet med følgende bestyrelse: fru Metha Sørensen, formand, fru Anna Sørensen, næstformand og uddeler Holm som kasserer.

Det blev vedtaget at købe et Gram frostboxanlæg med 18 boxe á 180 l., der betales med 50 kr. ved overdragelsen af anlægget og resten betales over 20 år. 15. juli 1950 har foreningen fået tilbud på bygningen af fryserihuset, hvorefter man vedtog at sætte byggeriet i gang.

29. august 1950 afholdtes der medlemsmøde, hvor der blev fortalt om frysemetoder og anvendelse af fryseboxen. Der var valg til bestyrelsen, hvor den oprindelige bestyrelse blev valgt med tillæg af Tage Overgaard og S. Jensen. Man vedtog at optage et lån på 21.500 kr. i Landmandsbanken.

På generalforsamlingen 19. februar 1971 vedtoges det at foreslå brugsens bestyrelse at denne overtog driften af fryseriet, dog således at Rindby Andelsfryseri fortsatte som selvstændig forening, hvilket accepteredes af Rindby Brugsforenings bestyrelse.

12. januar 1977 vedtoges det at nedlægge andelsfryseriet pr. 15. februar 1977.


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles