Mitfanoe
Nordby mejeri del 2

 

Perioden 1910 – 1919 

 

Mejeriforpagter

J. Chr. Nielsen

 

Maelkekort-1918

 

Mælkekort 1918


4. oktober 1915, ekstraordinær generalforsamling  

Forpagter Nielsen anmoder om, at betalingen for mælk nedsættes så længe krigen varer, indtil normale tilstande atter tiltrædes. Det vedtoges at nedsætte betalingen med 3 øre til 16 øre over topnoteringen indtil videre. 

Det vedtoges at forhøje prisen på sødmælk til 22 øre pr. liter, kærnemælk til 10 øre pr, liter og fløde til 1 kr. og 10 øre pr. liter.


Perioden 1920 – 1929  

Mejeribestyrer: R. Ludvigsen 

Mejerist: Erik Pedersen 

Mælkehandler: N. J. Beck 

1. maj 1920 Bestyrelsesmøde: Man vedtog at ansætte Rasmus Ludvigsen fra Sønderho som mejeribestyrer fra 1. juli 1920.

Ludvigsen havde i flere år været bestyrer af Sønderho mejeri og var godt anbefalet. Han var derefter bestyrer nogle år og blev efterfulgt af Jensen, der var bestyrer i 24 år. Han havde været førstemejerist på Esbjerg andelsmejeri i flere år og var godt kendt med arbejdet på et handelsmejeri.

Det blev nu vedtaget, at mælken skulle betales efter fedtindhold, ligeledes blev der taget reduktaseprøve hver uge, med et temmelig stort fradrag for 4. klasses mælk, det bevirkede at leverandørerne var mere forsigtige med at få mælken afkølet. En ny kærne blev anskaffet, dette havde virkning på smørbedømmelserne. Jensen opnåede engang at få guldmedalje for smørret, hvilket medførte en lille overpris på smørret, der gik til eksport. 

M. S. Iversen engageres som mælkekusk for den søndre vogn og J. M. Sørensen til den nordre vogn, begge til en pris af 2400 kr.


19. august 1920:

Mælkepriser 

Produkt

Pris pr liter i øre

Sødmælk

48

Skummetmælk

16

Kærnemælk

18

Fløde

2 kr.

Piskefløde

5 kr.


 6. maj 1924: N. Chr. Jensen antages som bestyrer. Fru Nina Svarrer antoges som udsalgsbestyrer.

I 1890 leveres 1 mill. pund mælk for 27.000 kr. I 1929 leveres 2 mill. pund mælk for 155.000 kr. 

 

nordby-maelkeforsyning-1924       maelkefordeling

 

b36njbech

 

I juli 1921 åbnedes en ny mælkeforsyning i biografejer N. Becks ejendom på det man kaldte det ”ny torv”, den senere Konsul Lauritzens Plads. Beboerne i den nordlige af byen kan nu i udsalgstiden hente deres mælk der og få den udleveret uden lang ventetid og i afkølet tilstand. Folk mente nok at det havde sin charme med mælkevognen, hvor man mødtes og fik sagt godmorgen til naboer og genboer, men synes nok at udsalget i længden ville være mere praktisk, bare mælkepriserne ikke gik i vejret. 

Ny mælkeforsyning den 17.09.1921, snedkermester Svarrer. Samtidig er mejerivognen indstillet.

 

nordby-maelkeforsyning-1924     nordby-andelsmejeri-1925

 

nordby-maelkeforsyning-juli-     Nordby-Maelkeforsyning juli1

 

mejerietiket

 

    

Gårdejer Hans Clausen Jepsen

Fhv. gårdejer Hans Clausen Jepsen, Rindby, er afgået ved døden knap 93 år gammel.

Hans Cl. Jepsen var født i Rindby, hvor han gennem mange år videreførte den ejendom, hvorpå han var født. Det var jo ikke en stor ejendom, og derfor tog han også arbejde i Statsplantagen og kørte en mælkerute for mejeriet, så han havde nok at se til sammen med sin hustru, da der voksede en stor børneflok op i hjemmet.

Han var hele sit liv en såre flittig, beskeden og venlig mand, der var bedst tilpas ved i stilhed at passe sine egne ting. I de sidste måneder fik han sammen med sin hustru ophold på De gamles hjem.


Hotelejer Nis Beck 

En her på Fanø kendt personlighed, fhv. hotelejer Nis Beck, er i mandags aftes den 23. april 1923 i en alder af 68 år afgået ved døden i sit hjem ramt af et hjerteslag.

Beck var født den 2. september 1856 i Sønder Farup ved Ribe; men hans tilknytning til Fanø ligger så langt tilbage, at han med nogenlunde ret kan betegnes som ægte Fanøbo. Det er nemlig over 30 år siden han første gang kom hertil som ejer af ”Krogaarden”. Dette hotel drev han med en enkelt afbrydelse, indtil han for ca. 4 år siden solgte det og købte sig en ejendom til nord i byen, som han dog ret hurtig igen afhændede for derefter at overtage det store, gule hus på Torvet, hvor han boede til sin død.

Ved siden af sin hotelvirksomhed drev B. tillige gennem mange år restauration om bord i Fanøfærgerne, og man kunne under overfarten fra Nordby til Esbjerg ofte træffe B. i kahytten, hvor han var lige så elskværdig en vært, som han var det hjemme på ”Krogaarden”. I de senere år har han ejet og drevet Nordby Biograftheater. Dette foretagende fangede en stor del af hans interesse, og det var ham magtpåliggende, at der blev forevist gode film, som både var til glæde og til belæring for publikum. I den allerseneste tid har han forestået udsalget fra Nordby Mælkeforsyning, som han havde ladet indrette et i enhver henseende tidssvarende og hygiejnisk udsalgslokale til i sin ejendom.

De, der gennem årene kom i nærmere berøring med B., vil sikkert længe bevare mindet om ham og huske ham som den forekommende og venlige mand med det livlige væsen og den sirlige optræden.

B. var 3 gange gift. Hans tredje hustru overlever ham. Af børnene er der kun en ukonfirmeret. 

 

B6212 Nordby Mejeriet

 

 

Perioden 1930 – 1939 

 

Mejerist

Jensen

Mejerist

Moskjær

Mejerist

Johansen

 

mejeriet-julen-1934

 

I 1930 installeres et icecreamanlæg for 4000 kr., der gennem årene løb pænt rundt selvom Premier is kom i vælten.

I maj måned 1931 påbegyndte Nordby Mejeri produktionen af dessertis. Fanø Ugeblad lovpriser isen i en artikel den 23. maj 1931: 

”Mejeribestyrer Jensen, der står for fabrikationen, har i denne uge ladet pressen smage på isen, og vi må sige, at den er overordentlig delikat. Den er hverken grynet eller klumpet, og den er netop så tilpas sød, som en is skal være. Vi synes hr. Jensen har været ualmindelig heldig med de forskellige sammensætninger, og når dertil kommer, at prisen er under priserne i Esbjerg, er der jo kun grund til, at gøre sit indkøb herhjemme.

Hele arrangementet har ikke været nogen billig historie for mejeriet, det drejer som adskillelige tusind kroner. Men vil produktionen vedblivende være af samme gode kvalitet og velsmag, spår vi ”Fanø Isen” en stor kundekreds. Isen kan købes i flere forretninger både i Nordby og Sønderho.” 

Fanø-Isen var et produkt Nordby mejeri introducerede i maj 1931, og som solgtes i forretninger forskellige steder på Fanø. Mejeriet havde investeret adskillige tusinde kroner i produktionsapparater til is-fabrikation. 


1931

Nordby Mejeri

Har paabegyndt Fabrikation af

FLØDE-IS

Og anbefaler sig med levering af

Dessert-Is i forskellige Slags

Vanille-Iis    2.00 Kr. pr. Liter

Nougat-is    2.20

Ananas-is    2.20

Leveres i daaser på ½, 1 og 2 liter

1 liter passer for seks personer

 

I maj 1935 tog man næste skridt og investerede 15.000 kr i et nyt is-anlæg og maskinen kan nedbringe frysningen til minus 550 C., så det er noget der batter noget. Anlægget anvendes til både at fremstille ispinde og dessertis, ispindene fik navnet ”Raketis”, til forskel fra ”Lynisen”, der ikke blev fremstillet på Fanø.

I 1933 vedtager man, at elektriciteten fremover modtages fra det kommunale værk - da mejeriets egne installationer var slidt ned.

Mejeriet skal udvides 8 m mod syd og der indkøbes en ny dampkedel. 

Allerede i 1934 var mejeriet udvidet mod syd og dampkedlen og dampmaskine blev fornyet.

Generalforsamling den 16. februar 1934.

Formanden aflagde beretning om mejeriets drift i det forløbne år og kom herunder særlig til at beskæftige sig med detailsalget til hoteller ved Fanø Bad, hvor bestyrelsen var blevet nødsaget til at gøre nogle indrømmelser i priserne tvunget af priskonkurrence fra mejerierne i Esbjerg.

I 1936 antager man Morten Sørensen til at forestå salg af mejeriets produkter ved Rindby Strand. 

 

PICT0036

 

På Willemoesvej, ved avlsbruger Søren Andersen Sørensens ejendom, møder vi datidens mælkemand, Niels Morten Sørensen fra Rindby, der gennem nogle år kørte mælketuren i Nordby. Foran huset står 2 af Søren A. Sørensens døtre, Magda og Ragnhild.


Gårdejer Niels Morten Sørensen

Niels Morten Sørensen, gårdejer og mælkehandler, f. 23. april 1887, d. 22. december 1959.

Niels Morten Sørensen blev uddannet ved landbruget og overtog senere sin fødegård, som han drev gennem mange år, indtil han på grund af svigtende helbred måtte afstå den. Han var al sin tid en meget interesseret landmand, ikke alene fulgte han med i det, der naturligt hørte til hans gerning, men på mange andre felter kom han til at øve en værdifuld indsats. Der kan således peges på hans mangeårige formandskab for Nordby Sogns Hartkornskasse og for hans pionerarbejde med landvindingsarbejdet, som det blev sat i gang i engene på Fanøs østside ved hjælp af spartinagræsset.

Niels Morten Sørensen var en virksom og energisk mand, som med liv og lyst færdedes på sin gård og dens marker.

Omtale i Fanø Ugeblad 25.11.1939 

Mælkesalget

I/S Central mejeriet vil gerne tilbagevise påstanden om, at de har solgt mælk fra ukontrollerede besætninger. Mælken stammer fra dyrlægekontrolleret kvæg. 

 

N. C. Jensen fra Nordby Mejeri kommenterer sidste uges udtalelse fra Jerne Mejeri således: 

”I det nylige udsendte katalog over rene tuberkulosefri besætninger oplyses det, at af 34 besætninger til Jerne Mejeri, er der af 34 besætninger til Jerne Mejeri i 1939 kun testet 8 tuberkuloseprøvet. 

Alle mælkeproducenter på Fanø, får deres besætninger tuberkuloseprøvet hvert år, hvilket i sundhedens interesse er langt mere betryggende.

Endvidere er der for Fanøs vedkommende af Veterinærdirektoratet udarbejdet og lovfæstet en særlig lov for opretholdelse af 100 % rene dyrlægekontrolleret tuberkulosefri besætninger. Det er derfor naturligt, at fx mejeriets bestyrelse samt den stedlige Sundhedskommission finder det nødvendigt, at konkurrerende mejerier også kan fremlægge bevis for 100 % dyrlægekontrolleret tuberkulosefri rene besætninger”.

 

Nordby-Mejeri-8      nordby-andelsmejeri

Flaskemaelk-10061939

 

Image-12-(2)

 

Maelkemanden-i-Solvaenget

Mælkemanden i Solvænget

 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles