Da Jensen opsagde pladsen og gik over til anden beskæftigelse, blev Madsen bestyrer af mejeriet; han var desværre ikke pladsen voksen på et handelsmejeri. Det var særlig smørret, det var galt med, så da der oprettedes et udsalg fra Brøndum mejeri i Nordby, var der ikke noget at sige til, at en stor del af Nordbys beboere købte deres forbrug af mejeriprodukter der. 

Nordby Mejeri har i december 1941 installeret en pasteurmaskine. Den samlede installation koster 15.000 kr.

Selve maskinen er hypermoderne. Den kan modstå både vand og syres indvirkninger. Gennem små spiraler ledes mælken under en udvendig varme, så temperaturenstiger til 85 – 90 grader. 

I april 1944 fik Nordby mejeri installeret et flaskerenseanlæg med plads til 48 flasker ad gangen, og maskinen renser ca. 1200 flasker i timen. Mejeribestyrer Jensen var meget glad for den ny maskine, der betyder et stort hygiejnisk fremskridt for mejeriet. Maskinen kostede 8000 kr. 

I 1942 anklages mejeriet for at handle med den tyske værnemagt udenom Smøreksportudvalget. Salget skulle være fra 12.02.1941 - 1.03.1942 med levering af 9.835 l til den tyske værnemagts køkkener og i samme periode at have leveret 39.400 l til tyskernes kantiner.

Myndighederne har ved telefonopringninger givet fejlagtige oplysninger til mejeribestyreren, og han har derfor opgjort salget i rubrikken: anden anvendelse og fået kontant afregning.

Under sagen fremlægges en skrivelse af 11. marts 1942 fra Smøreksportudvalget til tiltalte, hvori det bl.a. hedder:

"Da det af Deres Indberetninger hidtil fremgår, at De leverer mælk til den tyske Værnemagt, henleder man herved Deres Opmærksomhed paa, at Salg mod Kontant Betaling er forbudt, da Afregningen for saadanne Salg skal foregaa gennem Smøreksportudvalget…"

Mejeribestyrer Niels Kristian Jensen idømmes en bøde på 800 kr., samt betaling af sagens omkostninger.

I 1944 fik "skribenten fra Fanø Ugeblad" nys om en lille ordveksling på mejeriet. Bestyreren bebrejdede den tyske officer, som var med ved afhentning af mælk på mejeriet, at der ikke kom nok returflasker tilbage. Officeren svarede da, at de havde "so viele lehre Flaschen" derude. Nej, nej, ikke lerflasker sagde bestyreren, glasflasker. Og dagen efter kom de savnede flasker retur, og det gjorde så derefter.

Nordby Mejeri, bestyrer H. Rasmussen 

Mejeriudsalget 1960 – 1968: Selma og Egon Egholm. 

Mejeriudsalget: Inger og Jørgen Sørensen 

I marts 1962 skulle der indføres mælkekontrol på produktionsstedet. En sådan kontrol vil medføre væsentlige udgifter for bønderne, mejeriet og kommunen, men man opnåede så en sikkerhed i hygiejnisk henseende, som krævet af sundhedsstyrelsen. De økonomisk svageste landbrugere kan slippe for nogle af kravene, men så må den mælk, de leverer, kun benyttes til smørproduktion.

Fhv. landmand og mælkehandler Axel Magnus Iversen, Møllesti, Nordby, er i mandags, den 1. juli 1974 afgået ved døden 59 år gammel.

Axel Iversen, der gennem hele sit liv boede sammen med sin mor, fru Anna Iversen, og sammen med hende drev et lille landbrug, var kendt af alle i Nordby fra den årrække, hvor han tillige var mælkehandler og med sin hest og vogn hørte med til det daglige bybillede i Nordby. Han var i besiddelse af et godt humør, men i de senere år var helbredet ikke mere godt, og han måtte gennem flere sygdomsperioder, men ingen havde dog ventet, at døden var så nær forestående.

PAP-mælk PÅ FANØ. 

Nordby mejeri vil fra den 1. marts 1968 begynde at levere mælken i papkartoner.

Mejeribestyrer Hans Rasmussen siger i den anledning, at man havde valget mellem at udvide mejeriet eller gå over til papemballagen, da vi ikke måtte have aftapningen i samme rum som rensningsanlægget. Det har vi nu, dog kun med et skillerum imellem; men det er altså ikke nok. Det vil koste det samme at udvide mejeriet som at anskaffe nye maskiner til papkartonerne. Flaskerne har hver sommer givet os en del problemer, da gæsterne ofte lod dem ligge ude omkring sommerhuse og i klitterne. Vor flasketab var dog ikke særligt stort, så den nye emballage vil medføre en fordyrelse af mælken. Vi har altid holdt samme mælkepriser som i Esbjerg, og det vil også ske i den kommende tid. 

FARVEL TIL POSEMÆLK

Fra udgangen af august 1988 er det meningen at slutte med posemælk fra Nordby Andelsmejeri.

Der er i øjeblikket ialt kun 3 mejerier i Danmark, der leverer mælk i poser. De to andre er Viborg og Borup.

Nordby mejeri indførte for 17 år siden posemælk, hvis emballage ofte har skabt lidt debat. - Da nu poserne ikke mere kan fremstilles i Danmark, har bestyrelsen valgt at gå over til karton.

Tiden er nok også godt valgt, idet der ligger flere brugte anlæg til 30.000 kr. Tilsvarende nyt karton-anlæg koster over 200.000 kr.

Det er så meningen, at mejeriet alene vil forsyne Fanø med mælk ved at skære smør produktion en ned - i øjeblikket produceres 1000 liter posemælk om dagen. Andre 1000 liter „importeres" fra fastlandet.

Det gamle anlæg har også en værdi - det kan sælges til U-landene.

Nordby Mejeri nedlægges  

Marts 1990

Fanøs sidste seks mælkeproducenter må give op. 

De seks andelshavere ved Nordby Mejeri har besluttet at mejeriet skal lukkes inden 1. oktober 1990. Der er flere grunde til at mejeriet lukkes:  

• Manglende lokal omsætning
• Stor konkurrence (rabatter) fra de store mejerier
• Kommende store miljøinvesteringer.
• Alle seks andelshaveres gennemsnitsalder er omkring 67 år og ingen ønsker at videreføre bedrifterne.
• Mejeribestyrer Hans Rasmussen og mejerist Svend Jensen vil gerne på pension.
• Tank-bilen er nedslidt
• Udeblivelse af fusionspartner fra fastlandet

Formand Ernst Brinch siger at andelshaverne er kede af det og det er absolut ikke med andelshavernes gode vilje, at der ikke længere skal produceres mælk og smør på Fanø, men de sidste år har mejeriet betalt betydeligt mindre for mælken end andre selskaber. Så vi kan ikke blive ved, sige Ernst Brinch, Midtbjerge ved Nordby, Fanø bliver fattigere uden os, men der er intet at gøre. Det er et stykke kultur der forsvinder og vi er vemodige over beslutningen. Mejeriet når lige at fylde 101 år i juli i 1990.  

90ernes unge landmænd står ikke på spring for at overtage Fanøs landbrug i den nuværende form. Det er for besværligt og urentabelt at opretholde en mælkeproduktion som lille leverandør til et mejeri, der stadig sender mælkekusken rundt på øen for at hente mælken i de gamle aluminiumsspande.

Fritidslandmændene er allerede rykket ind på øen i stedet, hvor deres store besætninger af kødkvæg, som kræver beskeden pasning, langsomt begynder at dominere. 

I alt har Nordby Andelsmejeri i regnskabsåret 1989 modtaget 411.000 kg mælk fra sine skes leverandører. Det er udover det populære smør blevet til godt 300.000 l konsummælk – sød-, let- og skummetmælk – samt ”rigtig kærnemælk”, som ikke bare er syrnet skummetmælk, men på ”gammeldaws” maner er tappet i forbindelse med kærning af smør.

Resten af mælken er sendt retur til andelshaverne til bl.a. kalvefoder. Mælken kan ikke sælges udenfor ørn, dertil er fragtomkostningerne for store. 

Leverandørkredsen bag Nordby Andelsmejeri er faldet støt gennem årene. De gamle protokoller fortæller om 89 leverandører og 275 køer i 1889. Da den nuværende mejeribestyrer Hans Rasmussen startede i 1953 var mælkemængden dobbelt så stor som i 1989, og leverandørkredsen talte 53 navne.