Kabe- og Tøndevæsen

 

kort-over-helgolandbugten-1

Kopi efter Holst og Tuxens kort fra 1807. Kilde: Jacobsen: Skibsfarten i det danske Vadehav. København, 1937.



Grådyb 

Det vides ikke, om der allerede i 1500-tallet var sømærker i Grådyb. I 1634, den 22. marts, gav kongen Vardes borgmester Las Jensen og flere borgere lov til at ”den søfarende Mand til Bedste lade bygge en søtønde og bekabe en dyb og indsejling som kaldes Grådyb”. Bevillingen gav Las Jensen lov til at udlægge og vedligeholde disse sømærker mod til gengæld at opkræve tønde- og kabepenge af de søfarende. Kaber blev siden benævnt båker. 

Las Jensen dør i 1661og hans sømærker blev fjernet under svenskekrigen efter 1757 og ikke lagt ud senere. I 1688 strandede to skibe på barren kaldet Smørsand ved indsejlingen til Grådyb, og efter der i mange år ikke synes at have været gjort meget for afmærkningen søgte borgmester Laurids Thorsen i Varde den 16. juli 1688 og fik lov til at lægge mærker ud igen. Stiftamtmanden medgiver ansøgningen følgende erklæring: ”dersom Dybet i forrige Tider, som Kongen 22. Marts 1634 allern. Skal have bevilget, med Tønder og Kaber var bleven belagt, da skulde det have været til mangens Frelse, som siden den Tid Skib og Gods, ja endog nogle Livet havet maattet tilsætte, derfor hvis det maatte befales at bemeldte Dyb Tønder og Kaber skulde forsynes og behørig vedligeholdes, bevistes mod de Søfarende og Sejlende en stor kgl. Naade”. 

Der blev lagt tre tønder: den mellemste var sortmalet og lå 200 favne ud for Skallingens yderste spids nærmest over mod Fanø, vistnok nær ved Smørsand. 1/3 mil fra den mellemste lå den yderste, også sortmalet, på spidsen af Smørsandet. Ved den var der kun to favne vand ved lavvande. Den inderste som var hvidmalet, lå over mod Fanøsiden udfor Langli, ½ mil fra Hjerting. Her var 200 favne bredt og 7 favne dybt. Kabene var oprejste stænger med korte tværstænger. Den indsejlende skulle pejle den østligste kabehøj ved Sædding, så kaben lå i linje med Bryndom kirke.

Laurids Thorsen dør i 1707, og derefter er det en tolder i Hjerting, Taulov, der tager sig af afmærkningen i Grådyb. 

Søren Andersen var i mange år tøndelægger. 



Bevilling til Kabe- og Tøndevæsen:

 

1634 – 1661

Borgmester Las Jensen og flere borgere i Varde

 

1688 – 1707

Borgmester Laurids Thorsen i Varde

 

1707 – 1714

Tolder Taulov i Hjerting

 

1714 – 1720

Morten Stephansen

I 1696 udnævnt til kgl. Vejer og Måler i Hjerting. Bevillingen lyder også på hans hustru, som ved mandens død overtager bevillingen.

1720 – 1726

Karen Bjørn

Morten Stephansens enke

1726 – 1727

Kgl. Vejer Jens Reggelsen

Karen Bjørn gifter sig i 1726 med Jens, som får bevillingen.

1727 – 1732

Karen Bjørn

 

1732 – 1734

Jens Nielsen Østrup

Karen gifter sig med Jens Nielsen Østrup, og da hun dør i 1732, testamenterer hun bevillingen til ham.

1734 -

Tolder Søren Vedel

Han formår ikke at vedligeholde materiellet og overdrager bevillingen til Johan Frederik Pedersen.

     - 1762

Johan Frederik Pedersen, Hjerting

Ved hans død i 1762, ansøger enken om at lade bevillingen overgå til deres datter Mette Henrikke Sophie Pedersen og hendes kommende ægtemand Hans Satterup.

1762 – 1799

Mette Henrikke Sophie Pedersen og Hans Satterup.

 

1799 – 1822

Guldsmed Satterups enke

Hun var sandsynligvis gift med en søn af Hans Satterup. På dette tidspunkt beløber indtægterne sig til at være 100 – 120 Rdl. Årlig.

1822 -

Nordby skippere

Ved madam Satterups død får Nordby skipperne bevillingen.

 

Ved madam Satterups død i 1822, blev privilegiet ledigt, og Nordbys skippere, der altid havde stået for den største afgift til tøndevæsenet, forsøgte nu at vinde bevillingen, hvilket lykkedes.

Af madam Satterups arvinger købte man de gamle tønder og kabene for 300 Rdl. Herudover købte man en gammel søtønde, der var drevet ind på Fanø strand, der med reparation kostede 32 Rdl., og en anden tønde blev indkøbt fra Højer for 30 rdl. 

Skipperne i Nordby havde med bevillingen udstedt af kommercekollegiet, fået eneret til udlægning af tønder og kabere i Grådyb samt vedligehold af samme. 

Som indtægt gav det en afgift pr. læst af alle ind- og udgående skibe.


B1380 Toendehuset fyrafmaerkn


Tøndehuset i Nordby, ses i midten af billedet. Det blev omkring 1870 flyttet til Esbjerg 



Tønde- og Kabevæsenet kom til at sortere under Generaltoldkammer- og kommercekollegiet, og det lokale opsyn blev overtaget af overlods Bagge i Hjerting. De mænd der skulle udføre arbejdet med tønderne og kabene skulle være hjemmehørende i Nordby. 

Udlægning og indsamling af tønderne blev betalt med 7 Rdl. I kvartalet og ekstra betaling for at male og reparere tønderne. 

Da man havde fået alt materiellet efterset, malet, repareret m.v., afsendte man en takkeskrivelse til kommercekollegiet og forsikrer at arbejdet vil blive udført som følger: ”… vor redelig Bestræbelse gaa ud paa at holde Tønderne faste og af god Bonitet saavelsom Mærkernes og Kabernes Beliggenhed og Klarhed ved at holde dem paa rette Sted til sikker Vejledning for Ind- og Udsejlingen i Graadyb”. 

I samme skrivelse ønskes tilladelse til at, ”Kaberen der staar paa Sædding Mark, maa nedtages og overflyttes til Fanø og oprejses paa de inderste Sandbjerge, hvor den i Forening med Tønderne fra Dybet holdt overét med den Kabe, som her staar oprejst i de yderste Bjerge ved Strandkanten, den saakaldte Mølledyb Kabe, og som med Møllerne overét tjener for Mølledybets Indsejling, kan tjene som sigtbart Mærke for Graadyb, hvad alle Søfarende ønsker, og hvor de ikke kan miskendes, hvad der har Betydning for deres Liv og Velfærd, og da samme Mærke selv i Halvtykning kan ses…”. Tilladelsen blev givet.


fanoenord1966

Fanø Nord i 1966 



Fra overdragelsesdagen til 31. december 1822 opgøres indtægterne til 725 Rdl. Og udgifter til 543 Rdl. 

Afgiften var sat til 16 skilling pr. læst ved ind- og udsejling, som senere blev nedsat til 10 skilling.

I 1840 opførtes to nye båker på nordenden af Fanø, de blev flyttet i 1856, da dybene havde skiftet løb. I 1860 flyttedes den østlige af samme årsag. I 1867 anbragtes i stedet for den vestlige en flytbar båke, der, holdt overét med Fanø kirke, førte over Barren. I 1872 bragtes et nyt fyr på Sædding Klev, det tændtes første gang 15. april.


soemaerke 1


soemaerke 2



Bestyrere af ”Graadybs Tønde- og Kabevæsen:

 

1822 – 1833                     skibsfører Jens Madsen

1834 – 1837                     skibsfører N. P. Svarrer

1838 – 1839                     skibsfører H. Chr. Schmidt

1840 – 1847                     skibsfører Math. P. Clausen

 

I 1847 overtager staten Vagervæsenet både i Grådyb og Knuddyb og gav overopsynet til H. Donner i Altona. I 1848 gik han over til oprørene og dermed sluttede opsynet indtil efter krigens slutning i 1850, hvor kaptajnløjtnant Hammer fik overdraget ledelsen samtidig med ledelsen af krydstoldvæsenet. 

Skipperne i Nordby fik 1200 Rdl. for materiellet tilhørende Grådyb og sammen med kassebeholdningens 400 Rdl. blev der oprettet et legat, efter en vis sum blev afsat til havnens forbedring. 

I Sønderho var man tilfreds med at beholde kassebeholdningen og fik ingenting for materiellet. Byen ønskede at anvende pengene til forbedring af sødiget og værnet ved havnen. 

I 1868 beskriver ”Haandbog for Søfarende eller Sø-Mærke-Bog” følgende om indsejlingen til Fanø og Hjerting:

 


”Fra Horns Rev går kursen sydøstlig elelr østligere, eftersom man er passeret dette, når bestemmelsen er til Fanø eller Hjerting. Grådyb, som før har været mest brugt, er nu blev vanskeligere at befare, idet Smørsand har forskudt sig meget øst- og sydefter, så det nu i almindelighed kun søges og bruges med aflands vinde. Mærket for at følge Grådyb er:

At holde begge de to varder som står på Fanøs nordende overet. Siderne i løbet er betegnede med to vagere med hvide stager og kost, for S.O., og østsiden af Smørsand, og landsiden med en vager med kort stage. Mølledybet søges i mærket: de to nordligste møller på Fanø holdes midt imellem den sydlige mølle, og den vestligste banke, kaldet Møllebanken. Det er ikke rådeligt at søge landgrunden i ringere end 5 favne, førend mærkerne haves, og i dette fås da anduvningstønden, en stor Beacocks vagerbøje, mærket ”Mølledyb”, med en 14 fods høj opsats, i 5 favne vand. Løbet fører søndenom grunden Bjælken, og nord om grunden Smørsand, og har med daglig lavvande 8 fod. Når anduvningsbøjen er passeret, sejles i ovenanførte mærke, og der passeres da ved nordsiden to sort- og hvidmalede flaskedannede tønder, mærket ”A. og B. Mølledyb”, som ligge for SV og SO af Bjælken, og for sydsiden eller Smørsand ligger en sort flaskedannet tønde, mærket ”Mølledyb”. Derefter følges her, som overalt i løbene under Vestkysten, de hvidmalede tønder om bagbord, og de sortmalede tønder om styrbord. I løbet indefter haves fra 3 favne til 6 á 7 favne vand, og Fanø landgrund bør ikke nærmes i ringere end 17 – 18 fod vand.

Med den nordre varde lidt vestenfor den vestligste mølle på Fanø sejles til Hjerting i fra to til fem favne vand. Kursen er her omtrent N.t.V. Man får da om bagbord, en sort- og hvidmalet tønde, og to vagere med hvide stager og fløje. Om styrbord på østsiden, fås tre sorte tønder, og udfor Hjerting ankres i 10 á 12 fod. Til Varde kunne kun 4 á 5 fod dybtgående fartøjer søge. 

Søges Fanø havn, da kan der, når landgrunden fra øens nordende er passeret, styres S.O. indtil Fanø Møller pejles i S.S.V. herfra går kursen mere sydlig op mod havnen, med stejl afgående grund i løbe; i dette er der fra 3 til 6 favne vand. Mærket for at søge ind i Fanø havn er: havnevarden midt på Færgegården. Løbet her har kun 6 á 8 fod og er betegnet med prikker. 

Søges Sønderho fra søen, da må som før meldt, grundene ikke nærmes i ringere end 4 á 5 favne vand, indtil varderne på sydenden af Fanø og varderne på Peter Meyers Sand nordenfor indløbet haves overet. Der sejles da med varderne overet til den første tønde med stage og sort ballon mærket ”Knudedyb”. Fra denne går kursen O.t.S., og i denne retning passeres fire sorte tønder og tre hvide tønder. Når tønderne er passerede, fås prikker, som da vise løbet, hvilket nu går mere nordøstligt. Fra den sidste prikke, som fås om bagbord, får kursen til N.V. og vestligere for fartøjer til 5 fods dybtgående, som skulle til Sønderho. Andre kune ankre her med Sønderho Mølle i vest og i 3 á 4 favne vand. I løbet ind fra søen er på barren med lavt vand 8 fod, indenfor er 6 á 8 favne. 

En fremmed, som søger disse farvande, kan altid i sejlbart vejr gøre regning på at få lods eller kjendt mand ombord fra Fanø eller Blåvands Huk.

 


Den 11. november 1887 indsender fiskere og bådmænd følgende til havneudvalget: 

”Til Havneudvalget for Nordby Havn. 

Samtlige Fiskere og Baadmænd af Nordby andrager herved det ærede Havneudvalg om at afhjælpe et længe følt savn, nemlig et Par Ledefyr fra Lomundstønden indtil Pakhusbanken, og derfra et Par som leder fra Pakhusbanken og indtil Havnebroen.

Det er jo det ærede Udvalg bekjendt hvor smal og hvor Grund Farvandet er, og da Fiskeriet drives med større og  dybdegående Baade er det mange Gange besværligt og tidt derved lider store Tab idet vi løber Baadene paa Grund og ikke kommer ud i rette Tid. Samme Vanskeligheder er tilstede for indgaaende.

Baadførere og Færgen er underkastede de samme Vanskeligheder.

Haabende det ærede Udvalg vil imødekomme dette vort Andragende tegner vi med megen Agtelse

 

P. H. Pedersen og J. S. Spelmann    ”Den gode Hensigt”

Martin Klindt                                           ”Karen Marie”

J. L. Pedersen                                        ”Trækfuglen”

P. M. Petersen                                       ”Graadyb”

Hans H. Jacobsen og Jes K. Gundesen                ”Venus”

N. Jessen                                               ”Merkur”

M. Holm                                                   ”Nordsøen”

N. H. Svarrer                                          ”Jupiter”

Jens Danielsen                                     ”Fanø”

Frederik Fack                                         ”Karen”

Laust N. Madsen                                   ”Compagni”, evert

Niels P. Jepsen                                     ”Flora”, evert

Laust N. Sørensen                               ”Sjøblomsten”, evert

Jens N. Jensen                                     ”Fortuna”

Niels Hansen Andersen                        ”Theodor”, evert

Peter Chr. Olsen                                   ”Mette”, evert

Ole Hansen                                           ”Emanuel”, evert

Jens Chr. Hansen                                ”Margrethe”, evert

Hans Rødgaard                                     ”Ane Cathrine”, evert

Laurids Petersen                                   ”Ane”, evert

Niels Mathiasen                                    ”Ellen”

Brødrene Petersen                               ”Bernhardt”

Morten Mortensen                                 ”Nordby”.



Ny sømærker 

Ved indsejlingen til Fanø Lo og mellem Lomunden og skibsbroen anbragtes i sommeren 1926 et par mindre sømærker, som under ugunstige forhold skulle vejlede Fanøfærgen i det ret vanskelige farvand. De ny mærker vil om natten være forsynet med lygter. Man håbede, at pælene var rammet så dybt ned i havbunden, at de kunne stå for isen. 

Det kunne de dog ikke for i 1928 efter en isvinter, hvor isen tog stativerne med sig, da den brød op. I stedet støbes et par fundamenter på havbunden, et ved Lomundingen og et i nærheden af Pakhusbanken. På fundamentet kan rejses en stang, hvorpå lygterne kan hænges.



nordby-havn-lygter


Drachmann-H-013

Fanø Lo, tegnet i 1894 af Holger Drachmann. Vi ser sømærker både i vandet og på land.


Fanoe-Lo

Fanø Lo 2005, Løbet er sandet til og anvendes ikke længere som indgang til Nordby havn, nu foregår sejlasen gennem Slunden.


Sømærker anno 2005.


Fanoe-Lofyr


Fanoe-nord 6


Fyr-Fanoe-nordspids


Indsejling-til-Nordby


Boeje 2


Slunden


Lystbaadehavnen 7

Indsejling til Nordby Havn 


250. Nordby. Nordsøen. Graadyb. Fanø. Dybden ved Middel-Højvande 55° 26',9 K. 4,0 m i Indløbet og ved Færgebroen, ved Havnebroens N.-Ende 2,0 m. Dybderne paa Havneplanen svarer til Middel-Højvande. Bolværkshøjden ved Færgebroen 1.3 m. ved Havnebroen 1,3 å 1,6 m; Bolværk findes kun disse to Steder. Tæt NNE. for Færgebroen staar en Duc d'Albe og tæt SSW. for Færgebroen en anden Duc d'Albe. Forskel paa Middel-Højvande og Middel-Springtids Lavvande er c. 1.3 m. S.-lige og W.-lige Vinde giver indtil 1,3 m Højvande. N.-lige og E.-lige indtil 1,3 m Lavvande. Havnetid: 2t- 37m-. 

Det egentlige Løb til Havnen er N. fra gennem Fanø Lo, i hvilket Løb der ved Middel-Højvande er 4,0 m Vand. 

Et mindre Løb, Slunden, gaar over NæsSøjord i WSW.-lig Retning; Dybden her er 0,9 m ved Middel-Højvande

.


nordby-havn lods 2


Lods« Esbjerg og kendt Mand i Nordby. — Besejlingen gennem Fanø Lo sker om Dagen ved Hjælp af Afmærkningen; om Natten ved Hjælp af Fyrene paa følgende Maade: Den rode Lysvinkel i Fyret paa Færgebroens S.-Side og den grønne Lysvinkel i Pakhusbanken Fyr holdt overet i Pejling 195" angiver Indløbet til Fanø Lo. Derefter tages Rindby Ledefyr overet i Pejling 181°, hvilket leder gennem Fanø Lo, indtil Pakhusbanken Fyrs grønne Lysvinkel er passeret, og man kommer ind i Fyrets røde Lysvinkel; saa drejer man lidt W. over, og naar den røde Lysvinkel er passeret, og man er kommet ind i Fyrets hvide Lysvinkel, drejer man atter lidt W. over, hvorefter man styrer ind mod Færgebroen med Lanternen, der staar SW. for Færgebroen, overet med Fyret paa Færgebroens S.-Side.

Ingen  Bugserdamper,   men  Færgedamperne  og  mindre  Motorbaade  bugserer.   S. for Havnebroen et Skibsværft og en Ophalerbedding med 2,5 m Vand paa Tærskelen til Skibe paa indtil 100 Tons; den er for­synet med Sidetræk, saa at der er Plads til 13 Fartøjer. Mindre Reparationer paa  Skibe kan foretages.   Kran til c. 3 Tons. — Kul, Vand og Proviant kan faas.

Post-, Telegraf- og Telefonstation samt Toldklarering i Byen. — Forbindelse med Færge eller Dampbaad til Esbjerg, hvor nærmeste Jernbanestation findes.

Fyr.   Ved en Gaard i Rindby to hvide, faste Lede­fyr.   Holdt overet i Pejling 18P- leder de gennem Fanø Lo.   Pæle:   Brænder ikke, naar Fanø Lo er tillagt med Is.

Paa Færgebroens S.-Side, 12 m fra Brohovedet, et hvidt og rødt. fast Fyr. Pæl.

En hvid Lanterne, c. 60 m SW. for Færgebroens Hoved. Lygtepæl med hvid Trekant med Spidsen nedad paa Toppen.

Paa Pakhusbanken et grønt, rødt og hvidt, fast Fyr. Pæl.

Under usigtbare Vejrforhold anbringes en hvid Lanterne paa den N.-ligste Risprik paa KremenSiand ved Indløbet til Fanøj Lo samt paa den hvide Stage med 2 Halmviske paa Næs-Søjord, der staar lige N. for Slunden.

Afmærkning. Fanø Lo er paa E.-Siden afmærket med en rød Spids­tønde med kort Stage. Tønden er mærket »XI« og ligger ved Løbets N.-Ende. Desuden er E.-Siden af Løbet afmærket med 11 Halmprikker, af hvilke den N.-ligste og den tredie S.-ligste har 2 Halmviske. W.-Siden af Fanø}Lo er afmærket med 5 Risprikker, af hvilke den næst S.-ligste, der staar ud for Pakhusbanken, har to opadvendte Koste.

Slunden er paa N.-Siden afmærket med en Risprik, der staar omtrent paa Midten af Løbet.

DYBDERNE ER ANGIVET VED MIDDEL-HØJVANDE.


Gå til top