Fanø-Bugten

Beskrivelse af Fanø-Bugten fra sidst i 1800-tallet: 

Fanø-Bugt er det almindelige Navn paa det Farvand, der i N. be­grænses af Horns-rev, i Ø. af den danske og tyske Kyst, og hvis S.-Grænse er en Breddeparallel N, om Røde-Klif-Sand. 

Ebbe Og Flod. Strøm. I aaben Sø kommer Floden fra NV, og Ebben fra SØ., og Strømmen skifter med roligt Vejr hver 6te Time; stille Vande fore­kommer ikke, da Overgangen fra Flod til Ebbe og fra Ebbe til Flod sker ved en Drejning af Strømmen, som Regel mod Solen. Strømmens Hastighed er 1,5 Sm ved halv Tid. da den er størst, og 0,3 Sm ved Kæntringen, dog har Ebben hyppigt noget større Hastighed, Stiv Kuling og Storm gør imidlertid Strømmen uregel­mæssig, og den paavirkes ikke af de lokale Vinde alene, men ogsaa af de i Atlanter­havet og i Nordsøen herskende. Med Storm fra SØ., gennem S. til NV. kan Ebben saaledes naa indtil 3 Sm Fart og Floden helt udeblive; det er meget almindeligt, at Floden ved stiv Kuling fra de nævnte retninger kun løber i 3 Timer. Inde ved Land følger saaveL.Ebbe som Flod Kystens Retning. Floden kommer N. fra og løber ind i alle Løbene, idet den følger deres Bugtninger, Ebben kommer S. fra og løber ud af alle Løbene.   Ved Anduvning af disse maa man erindre, at Floden sætter stærkt ind mod Grundene, medens Ebben sætter ud fra dem.

Ved Fyrskibet ”Vyl” kommer Floden fra VKV., Ebben fra ØSØ. 

Rednings-Stationer findes paa Fanø ved Sønderho og ved Rindby SV. for Nordby, paa Skallingen ved Svenske-Knolde samt ved Blaavand og Blaavands-Huk, og endelig i Esbjerg Havn. 

Telegraf-Kabler. Fra Fanø gaar to Telegraf-Kabler til Calais. De udgaar fra et Punkt paa Kysten 1,5 Sm S. 33° V. fra Nordby Kirke i Retning SV. t. V. 

Mellem Manø. og Jylland ligger et Telegraf-Kabel 1 Kbl S. for Vejen til Manø. Det er afmærket med to Telegraf-Pæle, hver med en Trekant, paa Jylland, Endelig ligger mellem Fanø og Jylland et Telegraf-Kabel, der udgaar fra Kysten ved Strandby Fyr og i SSV.-lig Retning gaar til Fanø N.-Kabelhus, Det er paa hver Kyst afmærket med Normal-Baaker. 

Løbene over Sandene langs Kysten er meget hyppige Forandringer under­kastet; de har alle i Mundingen en Barre, der i høj Grad hindrer deres Besejling, og da de desuden, med Undtagelse af Knude-Dyb og Graadyb, har ringe Dybde, er de kun af Betydning for den lokale Sejlads med Smaafartøjer. Som almindelig Regel for deres Besejling gælder, at Anduvnings-Sømærket søges, og fra dette holder man for Indgaaende røde Stager med Koste samt Risprikker om Styrbord, hvide Stager med Halmviske samt Halmprikker om Bagbord. Endvidere holdes i Knude-Dyb og Løbene herfra til Ribe, Manø og Fanø Risprikker om Styrbord og Halmprikker om Bagbord. Prikkernes Plads og Antal veksler med Løbenes Beliggenhed, der stadig skifter,


fanoe-bugt


Knude-Dyb skærer sig fra Søen ind mellem Peter Meyers-Sand og Kjeldsand paa N.-Siden og Flakstjerten paa S.-Siden og forgrener sig derpaa ind over Sandene med stedse aftagende Dybde. I daarligt Vejr søges Løbet ofte af mindre Fartøjer, der kan gaa over Barren, paa hvilken der med Lavvande kun er 2,8 m Vand. 

Fredet Vandareal. Ø. for Fuglekøjerne paa Fano Ø.-Kysts S.-lige Del er et fredet Vandareal afmærket saaledes: Paa Stranden er rejst to høje Stager med sort Tavle paa Toppen, den ene c. 1250 m, den anden c. 6300 m N, for Sønderho, og mellem disse Baaker i en Afstand af indtil 1600 m fra Kysten ligger fire Sømærker, med graat, trekantet Flag som Topbetegnelse. Vandarealet er fredet for al Jagt, men Afmærkningen er i øvrigt Skibsfarten uvedkommende. Denne Afmærkning vil hvert Aar som Regel være udlagt fra 1. Juli til 1. November.


soenderho-baaker


Anduvning og Besejling. For at anduve Knude-Dyb maa man ikke komme Landgrunden nærmere end i 8 m Vand, før man har de to Baaker SV, for Sønderho By i Sigte. De er begge pyramideformede, Ø-Baaken 14 m høj med en Femkant paa Toppen, V.-Baaken 12 m høj med en Firkant med et Hak i Overkant paa Toppen, 1/2 Sm SV. t. V. fra Ø.-Baaken, og staar begge paa Toppen af en. Klit. I Linien Baakerne overet ligger uden for Barren i 6,s m Vand Anduvnings-Tønden, der er en stribet Spidstønde, mærket »Knude-Dyb«, med Ballon. Fra Anduvnings-Tønden holder man ind over Barren holdende en hvid Stage med 2 Halmviske om Bagbord og en rød Stage med Kost om Styrbord;  naar denne er passeret, styres efter Afmærkningen i Løbet videre Ø. efter, 

Ankerplads. Paa Ø.-Siden af Kjelsand findes en ret god Ankerplads, der er beskyttet af Kjelsand og de øvrige Grunde, men vanskelig at søge uden Lods, Derimod kan man uden Hjælp af Lods ankre midt i Dybet i 11 m Vand ud for den Ø.-lige Ende af Peter Meyers-Sand, paa hvilken Plads man ligger godt selv med V.-lig Vind, da Barren giver Læ. 

Ribe har 4.200 Indbyggere. Trafikken paa Ribe er kun lokal; dens vigtigste Genstand er Hø, der udføres til Øerne. T)a Dybden i Kanalen pr 1,3 m (ved Springtids Lavvande 0,47 m), kim kun fladbundede, ikke søgaaende Fartejer benyttes.

Roborghus er en vigtig Udskibningsplads paa Kysten; den kan imidlertid kun anløbes af Bande.

Graadryb  og Farvandet til Esbjerg.   Graadyb skærer sig i NØ.-lig Retning ind mellem Fanø og Skallingen og drejer i en stor Bue Ø. og SØ. paa mellem Fanø og den jydske Kyst, indtil det S. for Esbjerg Havn spreder sig i forskellige Løb med ringe Dybde, der staar i Forbindelse med Løbene S. for Fanø. I Dybet er der overalt over 7,3 m Vand i en Bredde af 1 á 2 KM,; men Dybden naar enkelte Steder indtil 17 m. Tværs over Indløbet strækker sig en Barre, der i en stor Bue skyder sig ud i SV. fra Sandene ved Fanø NV.-Kyst, nemlig Søren J essens-Sand og Vaade-Bjælke, samt fra Sandet Tørre-Bjelke, der fra Skallingen 8.,-Pynt strækker sig SV. og S. ud. Længere inde begrænses Dybet mod S. af Grundene Sandenden og Mejlsand, mod N. og Ø. af Langlid-Stjert, Grisen, Sælhagen, Bøjes-Banke, Lilho-Sand, Fovrfeld og Sandodden, der strækker sig lige til Esbjerg Havn. Inden for Esbjerg strækker det brede Sand Næs-Søjord med den udenfor liggende Grund Kjøbmandsand sig ud fra Næsset paa Fanø og indsnævrer Dybet, der paa N.-Siden begrænses af den -jydske Landgrand. De fleste af disse Grunde falder meget -brat af til det dybe Vand i Løbet, og store Partier af dem falder med Lavvande tørt eller er netop overflydt.


Gå til top