1839. Færgebevillingen overgår til skibsfører Carl Wilhelm Kolvig, der var blevet gift med enken efter J. H. Jensen. Han går straks i gang med at indføre forbedringer, og i en indberetning af 1844 hedder det, »at de tre befalede Både er i særdeles god Stand og en Jolle haves i Beredskab.« 

1853. Af en foretagen synsforretning dette år fremgår, at der til færgeriet hørte »en stor sejlbåd, der kunne rumme 45 tønder Korn, og en mindre Sejlbåd, der kunne rumme omtrent 25 Tønder. Desuden en stor Jolle til Brug om Sommeren med stille og godt Vejr. Med den kan overføres 8 a 10 Personer. Endvidere er der en Isbåd at bruge, når der er Is i Farvandet; den er af Størrelse til 5 a 6 Tønder Korn. Alle disse Både er i god og sejlbar Stand og med anstændige Sæder og godt Inven­tar.«

Den omtalte store jolle er utvivlsomt den, der ses på de af Viggo Faurholdt og C. F. Sørensen udførte billeder. Af større sejlbåde var der altså to, og den største er formentlig den, der er omtalt i forbindelse med billederne.

Som nævnt hørte der en såkaldt isbåd til færgeriet. Den kunne kun roes. Når indsejlingen til Nordby, Loen, var fyldt med is, skete overfarten fra Batteripynten, ca. to km nord for Nordby. Passagerer måtte da gå til og fra pynten, ofte i bidende kulde, og måtte somme tider opholde sig på den åbne strand i timevis. Men som en af omtalte forbedringer byggede Kolvig et hus med ildsted på Batteripynten, hvor passagererne kunne opholde sig. Allerede i 1802 var der anlagt et batteri på omtalte pynt. Under krigen 1807-14, 1848-50 og 1864 var batteriet intakt.

Til forbedringer hørte også, at han anskaffede hest og vogn til at køre passagererne ud til færgen i Nordby, når dårligt vejr gjorde rullebroen mindre anvendelig. I Strandby havde det hele tiden været nødvendigt at køre frem og tilbage mellem kro og færgested.