Mitfanoe
Værgerne

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår værgerne foran husene er blevet anlagt eller hvornår bolværkerne er blevet sat op men det omtales i 1743 i Sognets vedtægt for Landsstyrelsen. 

Omkring 1700 var Hjerting vokset til den betydningsfulde udskibningsplads fra Ribe til Limfjorden. Hjertings havn var i virkeligheden ikke for god. I 1763 skrev godsejer Thøger R. Teilman om Skast Herred til Pontoppidans Danske Atlas: ”Af Havne er her kun Hjering, dog kunde Skibene ikke ligge der om Vinteren for Uvejr og Drivis, siden her er aaben Strand, men ligge under Nørbye paa Fanø. Hvor de har Beskytt og fuldkommen Lye under Landet”. 

I 1743 aftalte beboerne i Nordby en vedtægt om landsbyen fælles vilkår, en såkaldt vide, ligesom i mange andre byer på den tid. § 8 i den lyder: ”Maae ingen Hierting Skibe tillades at leges i Winterleie ud for Wærgerne eller Bolwærkerne, hvorved Havnen forløbes og bortskylles, men til disse Skibes Winterleie anwises beqwemme pladsen synden og noden for Wærgerne. Og da det er billig, at Landet noget wist aarlig udi havnepenge betales, til landets almindelige kasse fire Mark danske”. 

Der var altså bolværker ved Nordby, men de var ikke stærke nok til, at Hjertingskibene kunne ligge ved dem om vinteren. Ikke desto mindre mente de gode Nordbyfolk sig berettigede til at opkræve havnepenge af Hjeringfolkene. Da viden var bekræftet af amtmanden, skete opkrævningen med officiel billigelse. 

Fra øens køb i 1741 findes der autentiske beskrivelser af havnen. I § 9 i ”Landsstyrelsen” af 1743 står der: ”Skal all de der bor ved Havnen, under en vis mulkt, som fra dennem udpantes, være pligtig at vedligeholde, og i forsvarlig Stand sætte deres Bolværker eller Værger inden én, dem af Birkefogeden og Landets Fuldmægtige foreliggende Frist.”  Dengang lå der endnu klitter mellem husene langs havnen ligesom stranden langs denne til dels var eng eller bevokset med græs. Værnenes udstrækning gik fra nuværende Strandslippe i nord til nuværende Svenskervej i syd, afbrudt af de veje og slipper der gav adgang til stranden for den nødvendige færdsel og kørsel til fiskerbådene og fartøjerne der forsynedes øen med de nødvendige varer. 

 

Stormfloden 16 - 19. februar 1770 ødelagde havnen m.m. i Nordby. Stormen varede 4 dage og ødelagde værgerne, digerne og alle bolværker ved havnen, og beboerne har ingen mulighed for at betale for skadernes udbedring og henvender sig til kongen for at få tilskud til betaling for skaderne og anslår at reparationerne løber op i 2000 Rdl.

 

Ansøgning om hjælp til bygning af nye værger

 

Ansøgningen er dateret 28. februar og rigtigheden af det skrevne bevidnes af birkedommeren. I ansøgningen står bl.a.: 

 

"At Værgerne, Digerne og Bolværkerne for Husene ved dette Sogns Havn den 16., 17., 18. og 19. Februar- (1770) i den daværende haarde Storm og høje Vandflod er rent borttaget, og Sandet og Fortovene ved Husene nogle Steder saa rent bortskyllet, at man kan se Stolperne af Husene i jorden og nogle Steder paa 1 á 2 Al nær Husene, saa at de 17 á 18 Huse, som staar ved Havnen er færdig at falde ned og virkelig med det allerførste maa nedtages sammes fattige Ejere og Beboere in specie og Sognet i Almindelighed til større Skade, dersom samme Værger, Diger og Bolværker ej med det første forsvarlig repareres og i stand Sættes, hvilken Reparation kan koste til visse 2000 Rdl.

 

Dersom disse Værger, Diger og Bolværker ej vorder forsvarlig reparerede og istandsat, og de nu paa Fald staaende Huse skal nedrives, staar de andres Huse for ligedan Fare for Beskadigelse og Nedfald af Søslag, da Vandet indledes mere og mere og gør større Skade, saa at en Del af Beboerne maa se at faa anden Plads her at bo paa, om de kan blive noget betroet at bygge for, da her ingen Huse eller Værelser er at faa til Leje eller nødes til at drage af Sognet, som nu er fattigt, da det koster Sognet aarligt store Summer at dæmpe Sandbjergene baade for Søen ved Vesterhavet og Sandflugt, uagtet det kun har hjulpet lidet, saasom meget af Sognet aarligt henslaas ved Søkanten, og en Del Grund af Sandflugt fordærves og helt ødelægges, saa at Sognet nu ej længere kan udstaa de Bekostninger, som her forefalder formedelst Fattigdom og ringe Næring, da Fiskeriet som vore fornemste Næring, slaar fejl og aarligt bliver ringere."  

 

Ansøgningen er underskrevet af 24 personer, formentlig dem der har lidt størst skade. 

 

Birkedommeren, Morten Bølling, og 24 andre mænd fra sognet bekræfter rigtigheden af ansøgningen til kongen. 

 

Stiftamtmand Levetzau giver sit besyv med og fremhæver at beboerne i Nordby er de fattigste der på øen, "forgældede og tiggerfærdige, har ikke i mange Aar betalt Renter", og fattigdommen breder sig mere og mere. Hidtil har beboerne ved egen hjælp kunnet vedligeholde et dige, bestående af jord og tang, men det forventes ikke at et sådant dige vil kunne holde havet ude, i fremtiden. 

 

Stiftamtmanden indstiller, at man giver beboerne den fornødne hjælp og indberetter den 24. april følgende til rentekammeret: 

 

"Nordby med dens Beboere er det fattigste af de to Sogne paa Øen; de faa velhavende i dette Sogn bor længst fra Havet inde i Landet og ernærer sig enten af liden Avling eller med deres Baade og Smaafartøjer sejler for Fragt mellen Ølandene; derimod er den største Del af Sognet nærmest ved Havnen ved den saakaldte Od beliggende; disse og især de, som yderst ved Søen er boende, ernærer sig alene af Fiskeriet, og da samme i en Del Aar har været meget ringe, er Beboernes Tilstand af Mangel paa Næring i Fattigdom meget tiltaget. For at konservere disse ved Odden beliggende - henimod 30 Huse og Ejendomme - i Nordby, er Beboerne saavel i mine Formænds som i min Betjeningstid adskillige Gange blevet til, holdt at vedligeholde Værgerne, Digerne og Bolværkerne for deres Huse og Ejendomme; saadant er og af dem efterkommet til nu paa nogle Aar, da de i Grunden værende Pæle og Brædder m. m. for at konservere Fortovene og Ejendommene bleven for, ældede, og saaledes af Søen og Vandfloder Tid efter anden bortskyllet, hvorfor Beboerne, som formedelst tiltagende Fattig, dom ikke har kunnet bekoste nye Bolværker i deres Sted, i flere Aaringer alene har maattet benytte sig af Havtang og Græs, tørvsdiger til Værge for deres Huse. 

 

Disse ubetydelige Værn er med de i sidste Efteraar indfaldne høje Vandfloder meget blevet fordærvet, og især ved den haarde Storm og store Vandflod i sidst afvigte Februar Maaned, næsten ganske bortskyllet, saa mange af Husene nær ved Havnen staar faldefærdige, hvilket og er befrygtelig at ville ske, ifald en stor Storm med Vandflod af Vesten, førend nogen Reparation ved Bolværkerne bliver foretaget, nu maatte indfalde, og dette har foranlediget Beboerne ved den herhos tjenstskyldige remitterende Supplik at gøre allerunderd. Ansøgning om nogen Hjælp til Bolværkernes og Digernes Istandsættelse for at konservere deres Huse og Landet, men da den til disse Bolværkers Istandsættelse i Birkedommerens ved Suppliken følgende Synsforretning ansatte Sum, 2000 Rdl., synes temmelig høj, har jeg for at faa en tilforladeligere Kundskab, om hvad saadant et Bolværk for ethvert af de beskadigede Huse kunde koste ved Herredsfogden i Skads Herred, Henrich Ernst Bierrum, og 4 uvildige og kyndige Mand af bemeldte Skads Herred derover ladet tage et Over, syn med speciel Taksationsforretning."  

 

Af synsforretningen fremgår det at værgerne for 28 huse er ødelagt og skaden beløber sig til 825 Rdl. 

Stiftamtmanden forslår, at der gives et lån med en løbetid på 10 - 12 år, hvor alle gensidigt kautionerer.  

Rentekammeret svarer tilbage, at hvis beboerne kan stille med noget af summen, vil de kunne få hjælp til resten af beløbet.  

Stiftamtmanden svarer 5. juni 1770, at det er helt umuligt for beboerne at stable et sådant beløb på benene, de har endda ikke kunnet betale rente til deres kreditorer. Han forklarer videre, at hvis ikke skaderne omkring de 28 huse udbedres, er der fare for at 200 huse ved næste bare middelmådige stormflod, også kommer i fare. Stiftamtmanden henstiller at kongen træder til for at hjælpe, sådan at: "de forfaldne Diger og Bolværker til en tryg Beskærmelse for Øen ved retskaffen Træbolværker nu én gang for alle blev sat i god og varig Stand." 


 

En digegreve laver et overslag over udgifter til nye værger

 

Efter at regeringen har modtaget henvendelsen, sender de digegreve Feddersen fra Christian Albrechtskog i Slesvig, til Fanø for at besigtige skaderne og bedømme hvor meget reparationerne vil løbe op i, - han kommer frem til, at det vil koste 1300 Rdl. Kurant.  

Der afholdes derefter licitation den 4. marts 1771, men det laveste tilbud var på 2385 Rdl. Og kunne derfor ikke accepteres.  

En ny licitation lød på 2085 Rdl., men så skulle beboerne selv arbejde med tilkørsel af jord. Tilbuddet blev givet af Jan Carstens i Christian Albertskog. Regeringen tilbød at give 1000 Rdl. til arbejdet, resten skulle beboerne så selv fremskaffe.  

Stiftamtmanden må igen gøre opmærksom på at beboerne ikke har mulighed for at rejse et sådant beløb. 

 Den oprindelige idé var, at værgerne skulle opføres af tømmer, som man mente lettest kunne fremskaffes fra Altona, da øens egne skibe ofte var i fart dertil, og en anden del af tømmeret kunne komme fra Gram Skov. Man havde også en idé om, at arbejdet skulle udføres af en af sognets egne, nemlig tømmermand Niels Christensen, "som sligt forstaar bedre end som af en fremmed, thi skulde en fremmed gøre det, skulde Arbejdet, daglig kontinuere, da derimod naar vores egne gjorde det, og noget skulle mangle og han derved opholdes med Arbejdet, kunde han antage saadant andet Sted imidlertid”, sådan skrev birkedommer M. Bølling til stiftamtmanden den 27. maj 1771.  

Det viste sig imidlertid, at det ville være dyrere at opføre værgerne af træ, så man valgte i stedet for at anvende sten, som man kunne hente lige overfor Nordby, ved Strandby og Boldesager. 

Regeringen indgik endda på at betale de ekstra 800 Rdl., som arbejdet var sat til at koste, og efter endnu en licitation manglede man stadig 200 Rdl, som stiftamtmanden formåede at rejse.

 

 

Diget færdig i december 1772

 

Arbejdet påbegyndtes i marts 1772 og i december s.å. var diget fuldt færdigt. Det var da 751 alen langt foruden de 8 sider ved slipperne.  

Af alt dette tovtrækkeri kan man konkludere, at Nordby var en meget fattig kommune dengang. Den havde - i modsætning til Sønderho - endnu ingen skibsflåde, men var henvist til at leve af, hvad fiskeriet kunne give. 

Stiftamtmand Levetzau havde udfærdiget tre dokumenter for arbejdets beskrivelse, Conditionerne og licitationsmødet.



Beskrivelse-1771-nye-vaerge



 

Nordby Sognearkiv, A769.

 

”Beskrivelse

 

Over de paa Odden paa Fanø opførende Stendiger eller Værger, deres Længe, Høyde og Bredde med videre, alt efter danske Alenmål anført, over hvis istandsættelse efter vedtagne Conditioner ifølge Det Danske Cammers Foranstaltning bliver afholdt Licitation. 

Og tager disse Værger i denne Beskrivelse deres begyndelse fra den nordre Ende imod Sønder således: 

  1. Værgen fra Peder Therkildsens Huus Fortougs nordeste Hjørne og Synder paa til Slippen eller Veien som vedbliver norden for Madame Rahrs Huus befindes i Længden at være 39 Alen. Paa hvilken Distance Sten Digen bør være 1 Alen Høy. 

Bemeldte Slippe eller Veis Bredde bliver 5 Alen og den paa hver Side af Veien sættende Sten Diger ind ad Landet af 5 Alens Længde og paa samme Høyde som bemeldte Side Dige. 

  1. fra bemeldte Vei norden for Hr. raadmand Rarhs Huus og til den enden Slippe og Vei, som bliver synden for Ditto Kuus er Længden 14 ½ Alen og Høyden bær være 1 ½  Alen. 

Slippen og Veien sammesteds bliver baade i Henseende til Bredden og til Digerne som paa hver Side gaar ind imod Landet, deres Længde ligesom næstforrige og Høyden 1 ½ Alen.

  1. Fra denne Vei synden Raadmand Rahrs Huus og til det syndre Hiørne af Niels Jørgensens Hauge er Længden 42 Alen og det Høyde bør være 2 Alen. Her bliver en Gangsti op imellem Niels Jørgensens og Niels Mortensens Grunde, dens Bredde skal være 2 ½ Alen. 

Længden paa Digerne ved hver Side af Gangstien ind imod Landet bliver mod den nordre Side 7 Alen, mod den syndre Side 3 Alen, Høyden 2 Alen. 

  1. Fra bemeldte Gangsti til den Slippe eller Vei som bliver norden for Søren Sørensen, Nørom, er Længden 22 Alen, Høyden bør bære 1 ½ Alen. 

Denne Vei bliver ligeledes 5 Alen bred.

 

Digernes Længde paa hver Side 4 Alen, Høyden 1 ½ Alen. 

  1. Fra bemeldte Vei til Veien mellem Slippen norden for Jes Jessens Huus er Længden 80 Alen og Høyden bliver 2 Alen. 

Bemeldte Vei bliver ligeledes 5 Alen bred. Længden af Digerne paa hver Side ag Veien bliver 6 Alen – Høyden 2 Alen. 

  1. Her fra til den Slippe eller Vei som bliver synden ved Jens Hansen Andersens Huus er Længden 53 Alen. Høyden bliver der 2 ½ Alen. Veiens Bredde 5 Alen.
  2. Fra sidstbemeldte Vei til Slippen eller Veien tæt norden ved Kroen er Længden 105 Alen. Høyden bør være 2 ½ Alen. Veiens bredde 5 Alen. 

Digernes Længde paa hver Side af Veien 6 Alen. Høyden af samme 2 ½ Alen. 

  1. Fra denne Vei til Hr. Birkedommer Bøllings Sten Dige er Længden 54 Alen.
  2. Fra samme Dige og til Veien som skal opgaa Hr. Friises Grund norden for Anna Gregers Datters Huus er Længden 18 Alen – Høyden bliver 2 ½ Alen. Veiens Bredde bliver 5 Alen. Digernes Længde paa hver Side af Veien 6 Alen, Høyden af samme 2 ½ Alen.
  3. Fra sidstbemeldte Vei til veien som bliver imellem Lars Jensen og Hans Madsen Endes Huuse er Længden 107 Alen. Høyden bliver der 2 ½ Alen. Veiens Længe samme Sted bliver 5 Alen og Digerne paa hver Side af Veien 6 Alen lang og Høyden deraf 2 ½ Alen.
  4. Fra denne Vei og til Hans Pedersens Skomagers Dige er Længden 50 Alen. Høyden bliver derved 2 ½ Alen.
  5. Fra foran nævnte Dige til Veien som bliver imellem Anders Jensens Ende og peder Pedersens Huuse er Længden 29 ½ Alen. Høyden samme Sted bør være 2 Alen. Veiens Bredde bliver 6 Alen. Digernes Længde paa hver Side af Veien bliver 6 Alen – Høyden deraf 2 Alen.
  6. Fra berørte Vei til Maria Tings Dige er Længden 59 Alen. Høyden samme Sted bliver 1 Alen.
  7. Ved Hans Pedersens Tofts Huus – det synderske Værg af Længde 30 Alen og Høyden 1 Alen.

 

Her til er beskrevet Digernes Distance eller Længde, fra Nør til Sønder og følger nu deres Bredde, eller Tykkelse i Proportion efter Høyden hvert Sted saaledes: 

a). I Henseende til Tykkelse eller Bredde underst eller i Foden af Digerne, da bør de Diger som bliver 2 ½ Alen i Høyde være 5 Qvarter tykke i Foden. De som bliver 2 Alen i Høyden bør være 4 Qvarter tykke i Foden, og de øvrige som bliver af mindre Høyde bør i Foden være 2 Qvarter tykke. 

b). Og i Henseende til Bredden eller Tykkelsen paa Digerne oventil, da bør de som bliver 5 Qvarter bredde i Foden være 3 Qvarter for oven, og de som bliver 4 Qvarter brede i Foden være 2 ½ Qvarter for oven – og de som bliver 3 Qvarter for neden, være 2 Qvarter for oven.

 

Ribe den 30. September 1771 

Sign. Levetzau 

Underdanigst læst udi Licitations Retten i Fanø Tingstue. 

Mandagen den 21. October 1771 – 

Testeres af Moren Bølling. Birkedommer.


 

CONDITIONERNE

 

Over arbejdet ved opførelsen af Stendiger for Odden 1771 – 1772 

Herved de til Værgerne for Odden paa Fanøe opførende Stendiger efter det Danske Cammers Foranstaltning under 7vd. Hujus ved offentlig Licitation opbydes og deres Istandsættelse paa nærmere Approbation den mindst tilbydende tilslaas. 

1. Digerne skal opføres på de Steder og i den Distance og samme Høyde og Bredde eller Tykkelse, som den herved paahæftede af mig forfattede Beskrivelse derover bestemmer. Hvorved er at bemærke; at de opføres omtrent paa de samme Steder som de gamle Værger her paa Stedet, og da det vel ikke overalt bliver muligt at faa samme i en lige Linie, der dog saavidt giørligt skal staa, saa iagttages, at hvor Bugter endelig indtræder, de da ikke staar i afbrudte Hiørner eller Vinkler, men at deslige Bugter staar i længere distancer 

Og skiønt det er rimeligt, at Stendiget formedelst slige Bugter kan blive noget længere end i bemeldte ansættende Beskrivelse er anført, maa den pagtende af Arbeydet dog ikke derfor paastaa nogen a´Parte Betaling, men uden Hensigt til Digets Længde bør opføre samme Pris og til de i Beskrivelsen fastsatte Steder for den samme Summa som han bliver accorderet. 

2. At de paa anførte Steder nuværende Værger bliver alene staaende det for Birkedommer Bøllings Huus værende Stendige. Alle de gamle udygtige og forfaldne borttages af Beboerne selv. 

3. De i berørte Beskrivelse anførte Slipper, Veie eller Opgange, bliver ligeledes paa de anførte Steder og ingen eller flere paa noget andet Sted, eller paa nogen anden Maade som det i Beskrivelsen er determineret. 

Hvorved tillige iagtages, at Hiørnerne af Digerne paa hver Side af disse Slipper og Vei maa vøre forsvarligt store, dels da vandslaget der vil falde stærkt, dels og paa det, at de ikke ved Geinnemfart af Vogne og Kreaturer skal kunne nedrives. 

4. Digerne maa ellers overalt indrettes og sættes paa samme Maade som Birkedommers Stendige, der drages til rettesnor. 

Altsaa kommer Foden af Digerne til at staa noget ud for Stranden og Overdelen at ende fladt ind ad mod Landet. 

Overalt maa Kampestenene, især det paalagte Laug mod Vandsiden, og allerhelst Grundstene være af fuldkommen forsvarlig Størrelse, saa at alene ca. 3. – og i det høieste 4, deraf gaa paa fuldkommen Læs.

 


Men Fyldings Stenene i Hullerne imellem de store Stene, samt de indvendige i Digerne til Jordsiden kan være smaa deels middelmaadige Kampestene. 

5. Langs indenfor Digerne lægges i Grunden et Laug tæt ved hverandre og i det mindste en Alen bred af store og forsvarlige Kampestene, paa det at Diget derved kan befæstes og Sandet ved Flodvands opstigelse ikke skylles fra Digerne. 

6. Alle Stene i Digerne, fra øverst til nederst, lægges i Strand-Tang som dog ikke maa lægges tykkere end forneden Stenenes Befæstigelse udfordrer. Men bag ved Digerne maa langs hen imellem Stenene og Jorden opfyldes og proppes med Tang eller Klæg en Alen i Bredden fra Grunden til Toppen, eller det øverste. 

Hvor Jordsmondet indvendig bag ved Digerne falder lavere end Digerne selv efter deres Beskrivelse skal være, der maa de samme opfyldes med Jord og Sand, saaledes at Vandet naar Floden skulde overstige Digerne, kan derover trække ud og tilbage igen. 

Foranstaaende Stenes Anskaffelse, deres Transport og Anbringelse. 

Fuldførelse med Tang eller Klæg og Jordtilførsel, opraabes og ved Licitationen de mindstbydende til slaas. 

7. Først Stenenes Anskaffelse saaledes:

 at den derpaa mindstbydende forskaffer alle de til de foranførte Diger behøvende Kampestene fra det faste Land siden ingen deraf paa Fanøe kan faaes, samt besørger og bekoster deres Transport til Strandbredden enten ved Strandbye, Sæden (Sædding), Maade, Tiereborg eller om fornøden Hjerting Lande, og derpaa paa egen Bekostning besørger dem i fartøier leveret, samt siden deraf paa forskreven Maade opfører Stendigerne for Odden paa Fanøe.

 


8. Dernæst Stenenes overførsel derfra til Fanøe saaledes: 

at den derpaa mindstbydende bliver pligtig paa de Tider som Forpagterne af Stenenes Anskaffelse medvidere, det forlanger og dertil behøver, at lade de fornødne Baade ligge ved de i foregaaende 7.vende Post meldte Steder paa det faste Land for Fragten til Odden at overføre disse stene. 

Fremtidens Fyldingens Tilførsel medvidere saaledes: 

At den derpaa mindstbydende forskaffer al den til disse Diger behøvende Fylding af Søe-tang eller Klæg og Kord eller Sand saaledes som foransteende Conditioner, især deres 6te Post tilholder. 

10. For at forekomme Disputer som kunde vise sig imellem Forpagterne af overnævnte 3. Slags Arbejde naar hver Sort deraf til sin specielle Forpagter blev overdraget fastsættes herved: 

A. at Forpagteren af Stenenes Anskaffelse efter  7.vende Post ikke maa tilsige eller paastaa, at den som overdrages Stenenes Transport over Vandet, efter 8.tende Post, skal lade Baade eller fartøier for (der) at hente Stenene, medmindre og der paa Stedet i den Ebbe Tid til hvilken de ere ankommen, befindes og i Baaden indlades. 

Mangler sligt kan Baadføreren efter saadan Tid sejle derfra eller søge anden Frat. Og da bør Forpagteren af Stenenes Anskaffelse betale Forpagteren af Transporten eller Baadføreren for forgiæves reise, alt efter Billighed. 

Ligesaa B. er den acoorderede Fylsingens Tilførsel efter 9.ende Post pligtig at forskaffe den behøbende Fylding af Tang eller Klæg samt Jord eller Sand, til de Steder hvor Digerne skal opsættes og præcise til den Tid som Forpagteren af Stenenes Leverance og Digernes Opsættelse 8.te eller 14.ten dage forude tilsiger. 

I mangel deraf staar det denne frit for, for ikke at tilføje Sinkelse i Arbejdet, at faa Fyldingen tilført paa hans Regning, da det, som saadant bevisligt koster, af den accorderede Forpagtningssumma kan vorde refunderet. 

C. Stenenes Udskibning af Baadene ved Fanøe Land er Forpagteren uvedkommende og skal af Nørbye Sogns Beboere som Pligtarbejde, der herefter specificeres, blive forrettet, dog at Baadføreren dermed haver tilligemed de af Sognet tilsagte at assistere og Arbeyde. 

D. Den som anskaffer Stenene 

Skal være forbunden at opsætte same det nærmest mulige ind ad Landet, alt i foranstaaende Distance og Linie hvor Jordmaalet dertil er, høiest eller bekvemmest, for at den som Fyldingens Tilførsel maatte blive accorderet ikke skal bebyrdes med mere end nødvendig Tilførsel. I hvilken Henseende denn (Forpagter) og dertil maa betiene sig af hvad Jord og Sand som indenfor de opsættende Diger kan findes betydelig høiere end Digerne. 

Dog alt saaledes forstaaet, at vedkommende Grundeier ikke derved tilføies nogen Fornærmelse.

 


E. Alle Disputer, som enten om foranførte eller i anden Henseende dette Arbejde angaaende maatte vise sig, skal uden nogen rettergang afgiøres saaledes, at enhver af de stridende, ligesom Grundeieren i Fald han i Disputen tillige er impliceret, vælger tvende gode Mænd paa deres Side, og alle samlede vælger en Opmand der skal afgiøre Disputen efter de flestes Stemmer og stadfæster hvad de billigt eragter, hvormed det skal have sit forblivende uden nogen Omstændighed i nogen Maade. 

Skulde Forpagterne, imod Formodning, ikke om en Opmands Antagelse blive enige, vil jeg enten selv paatage mig dette eller dertil vælge en god Mand. Ved saaledes at de fleste Stemmer som meldt ganske afgiøre Disputen og fastsætter hvad de skyldige bør efterkomme. 

11. endelig kan opraabes under eet, Stenenes Tramsport og Fyldinegns Tilførsel, saaledes: 

at den mindstbyden retter sig efter og opfylder det i foranstaaende 8.de – 9.ed og 10.ende Post forskrevne. 

12. og til sidst al Arbeydet under eet, saaledes: 

Den mindstbydende i alle Poster opfylder disse Conditioner med Stenenes Anskaffelse, Transport og Opsætning samt Fyldingens Tilførsel og videre, om dertil skulde findes Liebhavere. 

13. Og Nørby Sogns Beboere skal være at forsyne Forpagterne af Arbeydet, ikke alene med de behøvende Folk og Vogne til at føre Stenene fra Baadene til de Steder hvor Digerne skal opsættes efter foranstaaende 9.ende Post, men endog at forskaffe saa mange tjenstdygtige Pligtfolk og Arbeydere som til disse Digers Paafærdigelse og dermed forefaldende Arbeyde, samt Grundes Planering, Stenene at bringe og løfte samt Jorden bagved og imellem at lægge og proppe med videre, alt at forette i Pligt og saalænge Arbeydet fordrer det. 

Hvilke Arbeydshold og Haandlangere samt Heste og Vogne Sognefogeden besørger anskaffet, saa mange og saa ofte som Forpagterne Dagen tilform lader paafordre der sig betimelig ved Arbeydet skal indfinde. Og saafremt nogen af det forlangte Antal udebliver, eller blandt dem som møder findes nogen uduelige eller udygtige til den anviste Arbeyde, er det Forpagteren tilladt saadanne at afvise og cassere og i deres Sted leie andre for Dagløn som Sognefogeden på Landets (Sognets) Vegne betaler mod Regres til de skyldige, alt paa det at ingen Forsinkelse eller Ophold med Arbeydet foraarsages.

 


Hvorledes og i hvilken Orden Sognefogeden forbemeldte Vogne og Haandlangere skal tilsiges, dette, som er Forpagteren uvedkommende, skal inden Arbeydets Paabegyndelse blive anordnet. 

14. Alt foreskreven Arbeyde skal være fuldført og sat i forsvarlig Stand i det seneste Aaret 1773 aarets Udgang. Og hvad deraf forinde aarlig, idet mindste skal forfærdiges, bliver disse Conditioner tilført. 

15. Saa snart ved Arvbeydets Paabegyndelse kan alle de som sig samme paatager og bliver overdraget, om forlanges, erholde det halve af den derfor accorderede Sum, imod tilstrækkelig Caution, anvist og udbetalt, og det øvrige naar Arbeydet er fuldført, samt ved lovlig derovertagen Syn forsvarlig befunden. 

16. Antagelse af mindste Bud beror paa det danske Cammers Approbation som straks efter Licitationen skal blive indhentet. Saa snart den erholdes skal den – eller de – mindtsbydende som ellers er forbunden paa sit Tilbud, paa Anfordring stille antagelig og nøiagtig Caution communiceret. 

Sign. F. Levetzau 

Underdanigst læast udi Licitations Retten i Fanøe Tingstue 

Mandagen den 21. October 1771 af 

Sig.: Morten Bølling”

 

 

 

Ved en derpå følgende licitation blev Søren Thomsen i Novrup lavestbydende med 2000 Rdl. altså 200 Rdl. mere end det beløb, man disponerede over. Det overskridende beløb så man heller ikke udveje til at præstere, og endnu en gang gik man tiggergang til regeringen, stadig med al mulig støtte og anbefaling fra Stiftamtmanden, hvem det også lykkedes at skaffe de 200 Rdl. Der begyndtes på arbejdet i marts 1772, og i december samme år afleverede Søren Thomsen diget fuldt færdigt.  

Strømmen skar dog stadig mere væk, og efterhånden opførtes såkaldte hoveder, eller hvad vi i dag kalder høfder. Disse opsattes som hovarbejde som pålagdes beboerne, vistnok mest efter deres hartkorn. Det fortælles at de beløb der indkom fra stranden, skulle anvendes til værgernes eller hovedernes anlæg, eller som det hed, hvad der drev ind på vestsiden, skulle anvendes til østsidens istandsættelse.








Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles