I 1844 opsættes et havnehoved til syd i havnen, der kostede 1000 Rdl., som man lånte af den kongelige kasse mod forretning og afbetaling i 28 år. Materialet til havnehovedet stammede fra en norsk slup, der var strandet ved Sønderho. 

For at modvirke flodstrømmens erodering af kysten udsatte man et skibsvrag, købt i Sønderho, fyldt med sten, i den sydlige del af havnen.. havnehoved og skib blev forsynet med ”Isbrækker”. Dertil havde man anskaffet en rendebuk og til opmudring af sejlløbet blev der indkøbt en mudderpram bygget af skibsbygmester Mecklenburg.

Det virker dog ikke som om opmudringen hjalp så meget, for i 1854 klager man over at sejlløbet ”flytter” sig. 

I 1852 omplacerede man stenværgerne, så de i stedet for at stå lodret, blev anlagt til at skråne udefter.