Svenskeren

 

Til samme formål købtes i 1862 en svensk skonnert, der blev placeret ved det første søndre havnehoved. Dette blev senere kaldt ”Svenskeren”. 

Fanø Ugeblad den 30. 08.1952 

Mens jeg (maleren N. J. Steenholdt) boede i Nordby, skrev jeg flere artikler under pseudonymet - »Niels-Bøj« og på en måde, så mange troede det var »jenn a' wo' ejen'« - der havde gjort dem.


Den nye "Svensker"


svenskren-njs


 

Med nogen ængstelse modtog man meddelelsen om at »Svenskeren« skulle restaureres. 

Del var, som om en kær gammel ven skulle gennemgå en farlig hjerteoperation. »Svenskeren« er mere end blot en stump læmole i ægte fannikers bevisthed. Den er som en moder til alle Nordbys sømænd; der her i læ af dens frønnede pæle og bjælker gjorde den lille 3 - 4 års sømand sine første hvalpekluntede forsøg på at vrikke en båd. Her fik samme lille sømand for første gang kold saltvand på sin buksebag - som senere fik en kraftig opvarmning af mutters  flade hånd, når ”sømanden” kom luskende   hjem, langt over thetid.  

»Svenskeren«, hvis kerne efter sagnet består af resterne af en svensk sejler, har sikkert med et lunt blink i sit gamle øje fulgt de lidt større drenges sejlmanøvrer i pramme og joller med de mest fantastiske rigninger af gamle sejlstumper og sække. Og endelig, nån knægter efter et langt liv på oceanerne siger farvel til de store have og bliver ankerliggende i samme havn, hvorfra han drog ud, køber han sig oftest en større eller mindre jolle som pant på, at han endnu tilhører sit livs element, havet. Disse småbåde ligger og klukker omkring ”Svemskeren” som kyllinger om en høne.   

Jo, ”Svenskeren” er hovednerven i Nordbys havn, og de, som føler sådan, fulgte selvfølgelig med en vis ængstelse den grundige genopbygning, som nys har fundet sted.   Men lad det være sagt straks, det var de rigtige mænd til jobbet, man havde fået fat i. Uden om den gamle ”Svenskers” hårdt medtagne planker har de bygget en ny, der både er solid og smuk. Alle de gamle velkendte hak og fremspring er bevaret. Yderst ude er der endda blevet råd til en charmerende lille anløbsbro med trappe.  

På baggrund af den hårdhed, hvormed man ellers i Nordby farer frem mod alt det gamle og særprægede, er der god grund til at takke de mænd, som har løst opgaven med ”Svenskeren”s fornyelse.  De har gjort det godt og smukt.             Niels.



Relaterede artikler

Gå til top