En deputation fra Nordby havde i april 1908 foretræde hos finansministeren (under mødet tilsluttede kommandør Bluhme sig), opnåede at man om sommeren ville få statens muddermaskine nr. 3 fra Esbjerg til at mudre op i Loen, og det endda på meget billige vilkår. Men foruden detet stillede trafikministeren sig meget velvillig overfor tanken om, at staten skulle yde hjælp til anskaffelse af en mindre sandpumper til Nordby havn. 

Ved en henvendelse til flydedokken i København, blev det oplyst, at prisen for en sådan sandpumper lå omkring 40.000 kr., hvoraf Nordby havnekasse skulle betale differencen efter tilskuddet fra staten. 

Angående en dæmning fra Pakhusbanken tværs ud langs nordsiden af Slunden udtalte vandbygningsdirektøren, at kan ikke ville anbefale et sådant projekt, idet det kunne skade besejlingsforholdene til Esbjerg. 

I juni 1908 kom en skibsbygmester der havde et mindre skibsbyggeri i Thisted til Nordby for at bese beddingen, som han muligvis ville leje. Det første år ville han have den gratis på prøve. Beddingsudvalget forelagde projektet for sognerådet, som pålagde udvalget at arbejde videre med kontrakten, dog med den betingelse at lejeren skulle stille en garanti på 500 kr. for eventuelle skader. Almindelig slitage kom ikke i betragtning. Det var ikke den store optimisme der prægede projektet, med hensyn til aktiviteter på beddingen, men skulle det vise sig, at der kom gang i reparationer og bygning af motorbåde, stillede beddingeudvalget den betingelse, at der så vidt muligt skulle ansættes lokale folk. 

Udlejningen blev ikke til noget. Skibstømreren fra Thisted, meddelte, at han ikke kunne gå ind i kontrakten, idet han netop havde modtaget et større arbejde for postvæsenet. 

I slutningen af 1912 var sognerådets formand rejst til København og talte her med vandbygningsdirektør Westergaard og samtidig med folketingsmand Slebsager om besejlingsforholdene ved Nordby. Direktøren var meget imødekommende og udtalte bl.a., at der muligvis kunne bevilges et så stort beløb til Esbjerg havn, at havneløbet kunne uddybes indenfor dette rammebeløb, men det var nødvendigt med en ny ansøgning. 

 Formanden kunne på et sognerådsmøde i begyndelsen af januar 1913 oplæse et udkast til ansøgning for sognerådet, hvori der var henvisning til tidligere ansøgninger og som et nyt argument fremhævedes ophalerbeddingen, der ikke har kunnet anvendes, idet vandstanden var for lav til større kuttere. Et andet argument kunne være, at en del søfolk flyttede fra øen, idet færgeforholdene mht. til stabil sejlads var for ringe. Herudover havde badedirektionen meldt sig på banen, med ønsker om fremskyndelse af opmudringen af løbet. 

Ophalerbeddingen kostede oprindelig 25.000 kr. og selvom staten betalte halvdelen heraf, havde kommunen senere kun tab på forretningen, bundet i de lave vandstande. Der var fundet en lejer, men var det rentabelt? Tilsandingen skyldes til dels anlæggelsen af Esbjerg havn.

Fanø Ugeblad nr. 354 15.10.1904, sognerådsmøde 

Det meddeltes, at amtet havde givet tilladelse til at lade Færgebroen ombytte samt til at anlægge en bådehavn, dog således, at arbejdet ikke måtte påbegyndes før ministeriet havde appproberet sognerådets indstilling om, hvorledes midlerne kunne skaffes til veje. Imidlertid har Fanø Søforsikringsforening tilbudt at give lån mod sognerådets kaution, og dermed er sagen sikret. Sagfører Oldager i Varde havde under forhandlingerne om benyttelsen af broen forlangt, at færgeriets både skulle have fortrinsret i bådehavnen. Herpå kunne rådet ikke indlægge sig. Derimod stillede sognerådet den bestemte fordring til færgeriet, at det skulle erstatte den skade det forvoldte. 

Arbejdet vil nu blive udbudt til licitation og påbegyndt så snart ministeriets sanktion på lånet foreligger og vejrforholdene tillader det. 

Fanø Ugeblad nr. 362 10.12.1904 

Den ny færgebro. I torsdags eftermiddag åbnedes tilbudene på arbejdet ved udvidelsen af Færgebroen og bygning af et bådeleje. Der var kun kommet to tilbud nemlig fra skibsbygmestrene Abrahamsen og Byberg i Esbjerg. Den førstes lød på 8390 kr. for selve broen og 1258 kr. for bådelejet, mens Byberg forlangte henholdsvis 7490 kr. og 1150 kr. Sidstnævnte fik arbejdet som skal påbegyndes 2. januar 1905 – hvis vinteren ikke lægger større hindringer i vejen – skal være endt til 1. april 905. 

Fanø Ugeblad nr. 370 04.02.1905 

Arbejdet på Færgebroen er påbegyndt med nedramning af pæletømmer. 

Fanø Ugeblad nr. 371 11.02.1905 

Opmudring ved Søndre Bro 

Muddermaskine nr. 3 vil med ministeriets godkendelse opmudre ved Søndre Bro, så færgen stadig kan lægge til her, indtil den nye færgebro er færdig.

Fanø Ugeblad nr. 382 29.04.1905 

Den ny færgebro afleveredes i torsdags til havneudvalget og vil blive taget i brug i de nærmeste dage. Den er dobbelt så bred som den gamle, hvilket jo også nok kunne behøves; til den mængde mennesker der samles for at nyde synet af damperens og de fremmedes ankomst er så stor, at der aldeles ikke var plads på den gamle bro., det var næppe de rejsende kunne være der, men stadig må man jo forbavses over, at ikke færgen blev henvist til søndre bro, som er stor nok, og som ligger ganske anderledes bekvemt for de allerfleste. Det er en mærkelig hensynsfuldhed, der udvises mod færgevæsenet, som nægter at ændre fartplanen og nægter at lægge damperen an her, hvor færgevæsenet hører hjemme; men alligevel begærer færgeriejerne broen bygget om på samme sted som før, så føjer man den straks, skønt der findes  an anden for alle passagerer langt bekvemmere bro. En mærkelig føjelighed. 

Den lille motorbåd, som færgeriet nødtvunget anskaffede sig, er stadig ”morgenmanden”; den puster og stønner og anstrenger sig efter bedste evne for at holde tiden…..

I august 1905 klages over at politiet ikke vil hjælpe med at skaffe plads på færgebroen til de rejsende, når pladsen er fyldt op med nysgerrige. 

Fanø Ugeblad nr. 363 17.12.1904, Sognerådsmøde

Færgebroens udvidelse og anlæg af bådehavn. Ministeriets godkendelse af lån på 14.000 kr.