Ny færge "Fanø" i 1926

 

Færgen var bygget på Ålborg skibsværft, der fik ordren af generalpostdirektoratet den 18. januar 1926, og den 23. marts blev kølen lagt. Den 3. maj kunne man lukke vandet ind i dokken og sejle færgen ud. Aflevering den 26. maj.

Hele færgen er af jern og bygget efter Bureau Veritas højeste klasse. Færgen er 30 meter lang, og bredden på spant i dækket 7,5 meter og dybden på spant 2,75 meter. Den var indrettet med passagersaloner for og agter med plads til 500 passagerer, og kan tage 8 biler ad gangen.

75 mand har arbejdet på bygningen af færgen, som tog sin første prøvetur fra Esbjerg den 12. juni 1926.


Fanoe-faerge-2


Det var nødvendigt at anlægge nye færgelejer, der kunne give direkte ombordkørsel af biler til færgen. I Esbjerg blev det nye færgeleje anlagt ved slæbestedet i den gamle fiskerihavn, og færgeriet kunne benytte statsbanernes hidtidige ekspeditionskontor, som også rummede godsekspeditionen. I Nordby anlagdes det nye færgeleje nord for det gamle. Det var klart i april 1927.


B1138-12 Kromann Bygning-af


B1551 Nordby-havn-faergeleje

 

B6116 Havnefront

 

MF-Fanoe-1926,-Kromann-neg-n

 

M/F ”Fanø”, 1926


Nye færgelejer 

Samtidig med, at den nye motorfærge ”Fanø” på 200 hk og med plads til 500 passagerer, indsættes på færgefarten i 1926, skal der bygges nye færgelejer. 

Færgelejerne skal være sådan indrettet, at bilerne kan køre direkte ind på færgen. Havneingeniør Storhede fortæller, at tømmeret til begge færgesteder i løbet af februar måned 1926 udbydes i licitation, mens de samlede arbejder først vil blive udbudt omkring 1. maj. 

Færgelejerne skal være færdige inden efteråret og omkostningerne er beregnet til ca. 257.000 kr.

For Esbjergs vedkommende vil det nye færgeleje blive anlagt ved slæbestedet i den gamle fiskerihavn, og færgeriet vil benytte statsbanernes derværende ekspeditionskontor, som ikke siden samtlige fiskeeksportører flyttede til den ny fiskerihavn, ikke benyttes mere. Ligeledes vil godsekspeditionen for færgeriet foregå på perronen under halvtaget. 

Når det ny færgeleje er færdigt, vil anløbsstederne i den lille bådehavn og ved stentapperne i Dokporten blive inddraget. 

Færgelejet i Nordby anlægges nord for Færgebroen. 

Havneudvalget ansøger i februar 1926 om sognerådets godkendelse af optagelse af et lån på 15.000 kr. til det opførelse af det nye færgeleje. Man måtte dog også afvente amtets tilladelse.

I maj stod den foreløbige broklap, som skulle anvendes ved iland kørslen af biler fra den ny færge ”Fanø”, færdig. Den var anbragt ved færgebroens søndre side, hvor man også nedrammede to solide DucD’albes. 

I begyndelsen af august 1926 ankom en muddermaskine til Nordby fra Højer for at påbegynde opmudringen til det ny færgeleje nord for færgebroen. Arbejdet strakte sig over en uge og så snart opmudringen var færdig, kunne der tages fat på færgelejet, som skulle stå færdig til nytår.


 

B1138-13 Kromann Bygning-af

 

Sidst i september måned 1926 uddybede en muddermaskine fra Esbjerg ”Loen”.

 

Træ til færgelejet 

I begyndelsen af oktober 1926 ankom galeasen ”Horst” til Nordby havn med træ til det nye færgeleje. Skibet medbragte i alt 34 pommerske bjælker, som den havde lastet i Danzig og via Kielerkanalen sejlet til Nordby. Udlosningen skete i ugen efter, og lasten fyldte godt op på kajen, mange undrede sig over at alt det træ virkelig havde kunnet være i den ikke alt for store galease. Der manglede endnu noget træ, som ville blive sejlet til Esbjerg og transporteres til Fanø i tømmerflåder.


B1138-11 Kromann Bygning-af


 

Bilernes holdeplads ved det nye færgeleje blev omdannet til en storstilet tømmerplads. De store bjælker blev passet til og beklædt med blikplader på en stor del af deres længde for således bedre i tidens løb at kunne modstå vandets og pæleormenes indflydelse.  

I marts 1927 nærmede arbejdet på det nye færgeleje sig sin afslutning. Selve lejet var færdigt, og nu arbejdede man på forbindelsen til land, hvor broklappen skal være. Den inderste række af færgelejets store pæle, var forbundet med den bagved værende række af støttepæle med nogle stærke fjedre af dens slags, der anvendes i jernbanevognes buffer. Denne konstruktion var hensigtsmæssig, da lejet på den måde kunne ”give efter” for stød, hvis færgen skulle tørne imod til en af siderne.  

En muddermaskine havde fyldt det store hul mellem lejet og Færgestranden op med sand. Den ny plads skulle belægges med brosten, og give plads til biler og andre køretøjer. 

 I begyndelsen af april 1927 manglede man nu kun anbringelsen af broklappen. For at være sikker på, at få broklappen anbragt nøjagtigt, som den skulle og i det hele taget se, hvordan lejet passede til færgen, løb motorfærgen ”Fanø” for første gang ind i lejet. Ombord på færgen befandt sig foruden besætningen tillige postmester Enné, havneingeniøren fra Esbjerg og færgelejets assisterende ingeniør. Færgen førtes af kaptajn Skjoldborg. Vandet var stigende og strømmen stærkt udadgående, og man havde været bange for, at netop det skulle forårsage at færgen kom på tværs i lejer, men færgen gik uden vanskelighed ind i lejet, hvor den viste sig at passe som hånd i handske. Med centimeters nøjagtighed, var broklappen anbragt, så alt var som det skulle være. 

Klappen var 18 meter lang, så stigningen ved lavvande ville blive minimal.

 Ved en ny prøve af færgelejet i begyndelsen af maj, viste det sig at alt alligevel ikke var i orden, idet man konstaterede en fejl i beregningerne. Broklappens forbindelse til færgen kunne ikke slutte til færgens dæk, sådan at bilerne kunne køre i land. Man måtte lægge skråplaner af træ på færgens dæk, for at gøre landgangen passabel for bilerne. 

   Havnepladsen ved det nye færgeleje blev brolagt med brosten, dels for postvæsenets og dels for havnekassens regning. Man regnede med, at der var så god plads til bilerne her, at parkeringspladserne på Konsul Lauritzens Plads kunne nedlægges. Pladsen ved færgen var på ca. 1000 m2.




20 B5010 Faergepladsen 68 22


 

   Færgepladsen ved det nye færgeleje

 

 

 

25.07.1927 

 

En afspærring rejstes i juli måned 1927. Den gik fra højre side af landgangen med gennemgangshuller for passagerer. Fra afspærringens yderste kant mod syd vil der over til Langelinies plankeværk blive et led til bilerne og en mindre låge til cyklerne. Dette skulle hjælpe til afvikling af færgetraffikken, selv på ”store” dage. 

 

I samme periode var man ved at lægge sidste hånd på brolægningen af færgepladsen, svarende til et areal på 1000 kvadratmeter.


B5459 Biler-paa-Faergebroen c


Vognmænd venter på passagerer ved færgen.


B1632-12 Rutebiler Nondals


B1632-17 Rutebiler ved faerg


I 1928 var det gamle intermistiske færgeleje, der blev indrettet indtil det nye færgeleje kunne tages i brug i april 1927, dømt til nedrivning og sammen med den også den lange smalle gangbro, der fra Langelinie førte ud til det gamle færgeleje.


B5473 Langelinie 1920


   Gangbro til Færgebroen med det gamle færgeleje



 

 



Relaterede artikler

Gå til top