Nordby havn fra 30'erne og frem


Vestkysten hærgedes lørdag den 24. november 1928 af en stormflod, der kunne stå mål med den store flod i 1909.

Fredag aften ved vejrberetningens udsendelse kl. 19 blev der i radioen stærkt understreget, at der var et voldsomt uvejr i vente. Lør­dag morgen ved 8-tiden var vandet al­lerede på højde med floden i 1923, og da stormfloden ved 10 - 11 tiden nåede sit højdepunkt, gav den som sagt ikke 1909 floden noget efter.  

Fanø Ugeblad gav den 1. december følgende beretning om stormfloden:

I Nordby

gik vandet så højt op, at ikke alene Hovedgaden var upassabel for fodgæn­gere, men også den med Hovedgaden parallelt løbende gade (Mellemgaden) fra Købm. Krage­lund Hansen til Købm. P. C. Pedersen var på sine steder oversvømmet, så folk måtte endnu længere vesterpå for at passere. De lave strækninger til nord for byen var et frådende hav. Skræddermester Dahl-Larsens hønsehus ved Pakhusbanken blev helt revet overende og 150 høns druknede, Færgebroen, Langelinje og parkeringspladsen ved Havnen var naturligvis langt under vand. I Marie Benzens forretning stod det salte vand i højde med diskens overflade, og der blev ødelagt en mængde varer. Den store kælder under Hotel „Nordby" fyldtes på et øjeblik. Ølhandler Jacob­sen lod sin bil køre ud af den udsatte garage og hensatte den i sikkerhed på et højere beliggende sted, hvilket hurtig viste sig at være god politik. Hotel „Krogaarden"s store og forholdsvis højt beliggende terrasse var ganske oversvømmet, og vandet stod omtrent på tærskelen til hotellets Indgang. I Styr­mand Svarrers store ejendom fyldtes kælderen ligeledes. 



B5028 stormfloden-aug-1923



I Fiskehallen stod vandet i højde med dørkarmens øverste kant. Fiskekutteren „Oda", tilhørende Th. Lauridsen, blev hævet så højt op på sin fortøjningsplads ved den søndre Bro, at den drev ind over kajen. For at forhindre den i at sætte sig fast på Broen, når vandet begyndte at falde, lod fiskeskipper Andreas Andersen motoren fyre op i sin Kutter „Josefta", hvor­efter han med sit skib agerede Switzer og halede på ny „Oda" ud på det dybe vand. Grosserer Brinch Hansens lager led skade for godt og vel et par hun­drede kroner, og i Andreas Hansens tør­reri og renseri for strandskaller var floden ogsaa nærgående. På skibsværf­tet anrettedes skade for flere tusinde kroner. Alt løst træværk, kævler og planker m. m. drev bort. Skibsbygger Christoffersen var meget ængstelig for, at havet også skulle tage den under bygning værende store fiskekutter. Dette skete dog heldigvis ikke, ligesom også kapt. H. A. Svarrers lystkutter, der er i vinterkvarter på beddingen, blev stående. Naturligvis gik vandet ind i mange huse både til nord og øst i byen. Beboerne bjergede sig på bedst mulige måde; nogle drog til mere sikkert boende naboer eller genboer, medens an­dre opholdt sig på loftsværelser og i loftsrum, mens det indtrængende vand fyldte kælderen og steg tomme for tom­me i alle stuerne, hvor det naturligvis virkede ødelæggende på forskellig måde. I Villumsens gartneri gik det ind i drivhusene og ødelagde store værdier, Vognmand Nissens store lade blev en del ramponeret, idet bølgerne slog store huller både i den sydlige og vestlige mur. I maskinhallen på Nordby Mejeri stod vandet 2 ½ alen over gulvet. Hel­digvis havde mejerist Jensen fået bjerget centrifugen og akkumulatoren, der leve­rer mejeriets elektriske lys. En gavl i en af mejeriets udbygninger styrtede ind. Vejen i villakvarteret var oversvømmet på en lang strækning, og syd for byen var der ud mod Rindby et bølgende hav, i hvilket Chr. Hansens hus ved Sønderhovejen ragede op som et St. Helena i oceanet.



B5029 Efter-stormfloden-aug


 

I 1928 indstillede havneudvalget følgende til havnefogedstillingen:

 

 

 

  1. kapt. H. Duysen
  2. N. Petersen
  3. kapt. O. Mørch

 

til at erstatte havnefoged J. Sørensen; valgt blev O. Mørch. 

 

I marts 1930 ankom muddermaskine nr. 2 fra Højer til Fanø for at rense op i sejlløbet. Der skulle mudres på fra 70 meter ud fra færgelejet og en uddybning af Lomundingen.


Havnen-i-Nordby-1932---Niel


   Niels Holbak, Havnen i Nordby, 1932


Holbak-N-005


   Niels Holbak, Mand på bænk ved Nordby Havn


Niels-Holbak---Plads-paa-baen


   Niels Holbak, Plads på bænken, 1930


Marius-Skov---Fra-Nordby-ha


   Marius Skov, Fra Nordby havn, ca. 1930.


B1633-40 Nordby-havn


Søndre Bro, 1940. Steenholdt.

 


November 1939:  

Fanø skibsværft,  

Har forleden sat en ny fiskekutter i søen. Den ny båd fik navnet ”Fanø”, og den er købt af fiskeskipper Axel Rasmussen, Esbjerg. Den er lidt større end de både, der sædvanligt bygges på værftet, men er udstyret på samme måde, som de tidligere både, med en 100 hestes Tuxham motor, radiosender og – modtager. Båden har ingen dam.  

Værftets ejer vil snarest mulig lægge kølen til en ny båd; dette for egen regning, hvilket bliver den 10. i den henseende. Det ligger Christoffersen meget på sinde, at sikre arbejde til hans folk vinteren igennem. Tiderne er dog noget usikre, prisen på træ er steget sammen med prisen på motorer

.


B5060 vaerftet 111 26A 1938


   Værftet 1938


B1640-13 Kutter-paa-bedding


B1640-14 Kutter-paa-bedding


B5064 luftfoto-af-vaerftet 5


 

   Luftfoto af Fanø Skibsværft ca. 1940

 

I maj 1942 repareredes søndre Bro i en omfattende forbedring, hvor bolværket fik en ny både ind- og udvendig beklædning. Samtidig omlagde man stenbroen ved kajen.  

I februar 1943 skete der betydelige ødelæggelser på havnen da en stærk sydøststorm jog bølgerne ind mod bolværkerne på Nordby Havn, så der i nattens løb forårsagedes en ikke ringe skade. Bolvær­ket fra skibsværftet til søndre havnebro led de største ødelæggelser. Sandet bag bol­værket skyllede ud, og bølgeslaget åd sig helt ind til den asfalterede kørebane på vejen, der går „nedom" ved havnen. 

Men også på søndre bro skyllede sandet enkelte steder ud, så brolægnin­gen sank ned, og på den gamle Færge­bro var det også galt. Ved selve fær­gelejet forvoldte stormen og søen dog ingen skade.



B5905 Vaernemagten


Tyske soldater på Nordby havn


B5903 Vaernemagten


B5899 Vaernemagten


B5907 Vaernemagten


 

En jernbane blev, anlagt i foråret 1944 til transport af de store mængder byggematerialer, der skulle bruges til de store bunkersanlæg på Fanøs nordvestkyst. Det største anlæg herude var batteriet "Graadyb", som værnemagten kaldte det. Det kaldtes senere af danskerne for "Gneisenau-batteriet", idet dets 4 stk. 15-eentimeters kanoner i 2 dobbelttårne var nogle af reservekanonerne (sekundærskyts) til de tyske slag krydsere "Gneisenau" og søsterskibet "Scarnhorst".  

Selve bunkersanlægget skulle efter de tyske planer bestå af to store bunkere til selve de svære kanoner; to store ammunitionsbunkere og mindst 8 andre forskellige bunkere til forskellige formål. Heraf blev 5 stk. aldrig helt færdigbyggede. Til hele anlægget skulle bruges ikke mindre end 11.530 kubikmeter jernbeton, og det krævede naturligvis en organiseret og stabil forsyningsvej. 

 Det meste blev sejlet herover i store lægtere, som lossedes ved den daværende trækaj neden for Krogaarden. For at losningen af disse fartøjer kunne bestrides, anlagde man en interimistisk kaj ud for glasciet ved Krogården. Det bestående trærækværk ved Langelinie blev fjernet fra Kroslippe til Sønderbro, og der blev anlagt en primitiv kaj på pæle. Her var placeret to kraner, der sørgede for losningen. 

Denne bane startede ved Nordby havns Sønderbro, lige neden for Krogaarden; førtes langs kajen og havnefronten, tværs over Skibsværftet, tæt øst for huset "Kræmmerhuset" , hvor der i mange år lå en større stak størknede cementsække som stammede fra en afsporing eller "sabotage"? 

Faktisk løb den der, hvor det nuværende dige ligger, - forbi Radio Jens's mølle, og op på toppen af en stor langstrakt grusdynge beliggende der, hvor den nordlige fløj af Plejehjemmet nu ligger.  

Syd for Svenskeren blev der oplagret grus og ral til betonstøbning, og for at kunne transportere disse materialer ud til anlæggene blev der anlagt et tipvognsspor fra pladsen ved Svenskeren - op gennem Veservej - over Hovedgaden - ud ad Gasværksvej og videre mod vest. Et lille lokomotiv foran et vogntog klarede så transporten af de mange byggematerialer. For at klare trafikken over Hovedgaden ved Brugsforeningen, blev der ansat nogle banevogtere, der med flag eller klokkering­ning advarede trafikken når der kom tog! Også langs med havnen og ud mod Halen blev der anlagt tipvognsspor.

 

 


Efter krigen forsøgte Nordby kommune at få skadeserstatning for de skader tyskerne havde forvoldt ved Nordby havn under krigen. Bl.a. fik man medhold i en erstatning på 18.350,- kr. i henhold til loven om krigsforsikring af havne. Man kunne derimod ikke få penge til at rydde op på havnenbunden idet vanddybden langs kajen var aftaget betydeligt som følge af spild af grus og cement.  

A1193, Nordby Sognearkiv i brev fra forvaltningsnævnet for krigsforsikringen af havne. 

Den store befæstningsopbygning og opretholdelsen af flere tusinde soldater på Fanø stillede store krav til Færgeriets transportkapacitet. I lange perioder måtte færgerne sejle dag og nat. Derudover oprettede tyskerne selv deres eget transportvæsen med pramme og andre fartøjer.  

Nord for færgelejet byggedes en lang træbro ud til sejlløbet, for at fartøjer kunne lægge til der. 

November 1948  

Stabelafløbning. 

I onsdags søsatte værftet igen en ny bygning. Kutteren, der er af den sædvan­lige størrelse, 40 Tons, er forsynet med en 100 HK. Tuxham Molor, og iøvrigt for­synet med alle tekniske finesser, herun­der radio, afsender og modtager o. s. v.  

Det er den 54. i rækken af nybygnin­ger i den tid Christoffersen har ejet værf­tet, og, føjer han til, det er også den sid­ste i min tid. Kutteren her, den hedder for øvrigt »Elene Marie«, og det er min kones fornavn, har jeg ladet bygge på egen regning Og så er det allså, som sagt, slut, det kan ikke nytte at fortsætte med nybygninger, hvis man ikke har køber til dem på forhånd, og i øjeblik­ket er der ingen større efterspørgsel. Det er efterhånden også en kostbar historie at lade en kutter bygge, »Elene Marie« re­præsenterer, som den nu ligger, en værdi af 150.000 Kr. - så vil det endda koste 10.000 Kr. endnu at forsyne den med de grejer, tov, vod o. s. v., der skal bruges til selve fiskeriet. Når man tænker på, at endnu for 15 år siden kunne jeg le­vere en kutter som denne her - ganske vist uden motor, men ellers fuldtfærdig - for knap 22000 Kr , det er omtrent, hvad arbejdslønnen for at bygge en i dag an­drager. Og, tilføjer Christoffersen med en sarkastisk klang i stemmen, så var der endda en mand forleden dag, der ville påstå, at arbejdslønnen var noget ret uvæsentlgt - men det er jeg dog ikke sikker på, al han mente, da diskussionen var forbi. Men selvfølgelig skal folk ha' deres løn, men der er andre ting, der er steget enormt f. eks. træet.   

For at give et eksempel, så kunne jeg i gamle dage have bygget hele skuden af mahog­ni for de penge, det i dag koster at gøre det i eg,

 

 


Men der er en anden ting, som jeg er træt af at slås med, og det er tilmudringen, som efterhånden har antaget et ret fantastisk omfang. Før i tiden var der en vanddybde nedenfor værftet, der om­trent var det dobbelte af, hvad vi behøvede. I dag er det sådan, at vi i flere dage har måttet arbejde med at faa mudderet fjernet, så vi kunne få kutteren ud. Det er en skam, at der ikke kan blive gjort noget ved den uddybning, for værf­tet er jo dog et aktiv for Fanø, Større mulighed for at fortsætte værftet er der efter min mening ikke, hvad nytter det alt sammen, når man ikke kan tage re­parationer, det er jo umuligt at hale kut­terne op. - Christoffersen gør en pause, det er åbenbart en gammel ærgrelse han her får luft for, og afsluttende fremsæt­ter han en betragtning over den del af Vandbygningsvæsenels virksomhed man daglig kan iagttage fra Nordby Havn.  

I 1949 måtte Søndre bro atter repareres og licitationen blev vundet af firmaet Bak & Holm for en pris af 25.800 kr. Arbejdet gik i gang den 15. august.  

Sidst i oktober 1949 hærgede et heftigt stormvejr med stormflod Fanø. Fanø Ugeblad beretter den 29. oktober 1949:  

”Hele havneområdet stod efterhånden under vand, og en voldsom brænding stod ind over bolværket, navnlig fik det hårdt til henne ved færgebroen. Så slemt var det, at bølgesprøjtet nåede helt op på taget af kbm. Jens Iversens forretning ved havnen, og ligeså ved tømmerhandler Brinch Hansens lagerbygninger. Færgeriet måtte i nogle timer indstille driften, der atter kunne genoptages ved 22-tiden, da stormen var stilnet noget af, og vandet var faldet en del.  

Torsdag morgen frembød havneområ­det et trist skue. Alt bar præg af elemen­ternes hærgen, og ødelæggelserne var meget store. Færgelejet havde lidt stor overlast, plankeværket omkring det var næsten borte alt sammen, og det nye jerngelænder ved færgebroen var flere steder krøllet sam­men eller revet løs, og brolægningen langs færgelejet var sunket. Trægelænderet langs Langelinje var ligefrem blevet løftet ca. 20 cm ud af sin normale placering, ligesom brolægningen var styrtet sammen et par steder, så der fremkom store huller i fortov og gade.  

   Anlægget af den ny Søndre bro havde lidt meget, f, eks. må det udførte gravningsarbejde gøres om igen. En stor del af det kostbare tømmer, der skulle benyttes til bolværket, var drevet bort med strømmen, men det meste var heldigvis ved mandskabets ihærdige arbejde - med havnefoged Lorenz i spidsen -  blevet bjerget op i gaderne, så kun nogle enkelte stykker var helt forsvundet. 

 Det sydligste hjørne af Søndre havnebro blev fuldstændig slået i stykker, så det bliver en bekostelig omgang for kommu­nen og havnen at få de omfattende øde­læggelser udbedret igen. Det vil koste ad­skillige tusind kroner.  

Den svære cementstøbte mur til glarmester Jørgen Madsens have var væltet, og en del af haven skyllet bort. Smedeværkstedet ved skibsværftet havde fået den østlige væg slået ind, og Chr. Sørensens  bådebyggeri ved Svenskeren fik en port i den østlige gavl slået ind.     Mange af de småbåde, der ligger ved Svenskeren og nord for færgelejet var sunket.  Således havde fiskehandler Almosetofts båd revet sig løs og var sunket. Et par joller var drevet væk, deriblandt Jens Sonnichsens.  

Den store skade, der er sket på arbejdet ved havnen, vil medføre en udsættelse af Hovedgadens reparation, da der nu er skabt nye hindringer herfor, bl. a. med hensyn til omkørsel og reparation af Langelinje.”

 

 

 

I Sønderho: 

 

”I Sønderho havn er flere små både sunket, men ingen drevet bort. Spejder båden kæntrede under stormen i mandags, og masten knækkede. Den er nu blevet halet ind i havn og har ikke lidt megen skade ud over den knækkede mast, og sejlet har lidt en del ved den hårde medfart. 

Under den sidste storm led diget yderligere skade, men den fare der bestod både mandag og onsdag for at vandet skulle gå over diget drev dog over.



nordby fanoe p7



   Niels Steenholdt, ca. 1950. Set fra Svenskeren mod syd.


1950-kutter-paa-bedding


   Kutter på bedding 1950 


15 B1430 Faergelejet postkor


   Havnepladsen tidligt i 50erne.


soenderho-bussen


21 B5011 Faergelejet-set-fra


   Færgelejet set fra færgen ca. 1950


1950-faerge


   Færgelejet ca. 1950


B1551 Nordby-faergeleje post


25. april 1959


 

Ny havneplads 

Langt om længe er der givet grønt lys for igangsættelsen af arbejdet med den ny havneplads. I mandags åbnedes de indkomne tilbud på arbejdets udførelse. Der var i alt kommet 4 tilbud, af hvilke firmaet Damman asfalt, Esbjerg, var lavestbydende med 131,000 kr. Højest lå et Brorup-firma, som skulle have 154,000 kr. for arbejdet. 

Arbejdet vil straks blive påbegyndt, og der vil blive sat mest mulig fart på, for at nå så langt som overhovedet muligt, inden den store turisttilstrømning for alvor sætter ind. Det drejer sig om et meget omfattende arbejde, idet der skal foretages en virkelig effektiv trafikregulering til og fra færgen både for det gående og kørende publikum. 


Nyt færgeleje

 

Trafikministeren har gennem længere tid arbejdet med problemerne omkring færgeriet Fanø-Esbjerg, og han har nu som et resultat af overvejelserne i 1955 sendt finansudvalget en ansøgning om en bevilling på 800,000 kr. Som første del af en bevilling på 1,5 mill. kr. til bygning af et nyt færgeleje i Nordby til afløsning af de nuværende, som er meget medtaget. Ministeren siger i sin henvendelse til finansudvalget, at planerne til det ny færgeleje disponerer med så store pladsmæssige rammer, at det kan tage større færger end de to nuværende. I den forbindelse påpeger ministeren nødvendigheden af, at der i løbet af få år anskaffes en ny færge til 1,3 mill. 

Projektet til det ny færgeleje er ikke helt færdigt: men pengene hertil ønskes bevilget nu. så arbejdet kan sættes i gang. så snart dette er tilfældet, for at blive mindst muligt generende for den kommende sommertrafik.  

Arbejdet med det nye færgeleje startede i oktober 1956, og kunne tages i brug i maj 1958.



B6027 Faergelejet


B6028 Faergelejet


B6029 Faergelejet


B6030 Faergelejet


B6031 Faergelejet


B6032 Faergelejet






Relaterede artikler

Gå til top