Lystbådehavnen

 

Fanø Sejlklub, første standerhejsning var i 1970. 

Ny bådebro. 

Fanø Sejlklub har atter vist at det er en klub med initiativ og vokseværk. I foråret 1971 fik man la­vet et udmærket slæbested ved Svenskeren, til at hale de efter­hånden mange joller op og ned på, og nu i sidste weekend trak klubmedlemmerne atter i ar­bejdstøjet. Denne gang fik man lavet en pontonbro i forlængelse af Svenskerbroen. Der er nu ef­terhånden skabt gode mulighe­der for sejljoller ved Svenskeren. 

Men klubben vil også gerne være med til at skabe bedre forhold for de større sejl- og motorbåde. Derfor har man planer om senere at lave en større pontonbro, så de større både kan få fast ligge-plads ved kaj. Den nye pontonbro skal derfor bl.a. ligge som et forsøg, så man kan se hvor meget den kan holde til i efterårsstormene. Den vil dog blive taget op inden der kommer is.


B1062 8


 

I august 1971 havde sejlklubben et møde med havneudvalget for at drøfte planerne for havnens frem­tid. Der vil nu blive udarbejdet en 10-årsplan for hvordan man kunne ønske sig Nordby havn uddybet og udbygget med større anløbsbro, klubhus med cafeteria og toiletter, og pladser til de mange turister som selv medbringer både. 

Lørdag den 22. oktober 1977 holder Fanø Sejlklub 10 års jubilæum med en fest i klubhuset.   

Fanø sejlklub blev til engang i oktober, hvor Ole Torben Jensen en sen nattetime fik vækket den nuværende kasserer, Asger Jensen, thi nu skulle der laves en sejlklub på Fanø. Den følgende uge trommede man 10 andre sammen, og sejlklubben blev en realitet. Dens første bestyrelse kom til at bestå af den nuværende formand, Børge Thomsen, som for øvrigt har været formand lige siden, Torben Brinck, nuværende næstformand, Gun­nar Andersen og Hanne Willumsen. 

I et par år skete der ikke ret meget, men klubben fik flere og flere medlemmer og i dag har de vist, at stiftelsen af en sejlklub på Fanø havde sin store berettigelse, og selv er man nok også overrasket over, hvor hurtigt sejlklubben er blevet en faktor, som har sat sit præg på hele øen, selv om vejen har været trang inden den endelige bådehavn kom på plads.

 


Et lille galleri med billeder fra anlægsfasen af den nye lystbådehavn. Billeder er ikke i den bedste

 

 

I øjeblikket arbejdes der sta­dig på lystbådehavnen, idet der er ved at blive pumpet 5000 m3 sand op på syd-molediget for at skjule skærver og brokker, så havnen kan falde sammen med naturen. Den nuværende bestyrelse: 

Børge Thomsen, Torben Brinck, Asger Jensen, Henning Nør­gaard, Henrik Skelmose og Bjar­ke Torben Jensen vil ikke ud over festen markere jubilæet. De har haft og har stadig arbejde nok at se til med deres lystbådehavn. 

H. P. Sonnicksen skriver i Fanø Ugeblad april 1980: ”Det er næsten H. C. Andersens eventyr om den grimme ælling om igen.

De lå derude på strømmen - de små hvide både - og hagede sig fast til deres flydepontoner.



B1062 7


 

Men de lå ikke godt der. 

Der blev brugt meget sand til opfyldning for det nye plejehjem. Det skabte et hul med hæderlig vand­dybde, og de små både flyttede ind i hullet. 

Der blev skabt læ om hullet. 

Det kostede arbejde - men bådene lå bedre. 

Bådene blev større. 

I dag ligger anlægget eller lystbådehavnen hen i ufærdig stand. 

Ingen har givet havnen lov til at ligge der, hvor den gør. 

Men H. C. Andersens grimme ælling blev til en dej­lig hvid og flot svane. 

Måske kan det gå sådan noget lignende for lystbåde­havnen, hvis den får lov at blive liggende. 

Blot kan det komme til at koste en del penge, hvis tilladelsen til at blive havn forbindes med krav om befæstning af moler m.v. 

Der er mange ubesvarede spørgsmål i dette spil, og det er faktisk synd for klubmedlemmerne. 

Men skylden er vel nok deres egen, ret beset.”



B1628-537 Gadeparti---havn


B1628-535 Gadeparti


 

Fanø Roklub stiftes

 

I april 1974 stiftedes roklubben. - Formand blev Edvin Fischer, næstformand Ole Hundahl, kasserer Claus Thyssen, sekretær fru Birthe Nielsen, kaproningschef Ejvind Petersen, materialeforvalter Ole Lambertsen. 2 juniormedlemmer valgtes ligeledes ind i bestyrelsen, det var Birthe Skou og Chr. Mallet. 

Roklubben har allerede 30 medlemmer. To dejlige fireårers inriggere ligger klar og man har allerede i tankerne at købe fle­re både. Kontingentet blev fast­sat til 30 kr. pr. md. i 7 måneder, 40 kr. for ægtepar. Juniorer 15 og passive 30 kr

.


B1646-24 Roklubben



 

Der havde tidligere været en roklub i Nordby. Mens Fanø Sømandsskole eksisterede (1895 -–1908), låntes bådene ud til eleverne fra Borger- og Realskolen, disse dannede en klub og vedtog på en generalforsamling den 23. maj 1897 love for klubben.  

Fanø Roklub fik i september 2001 et stort klubhus på 200 kvm, som er placeret lige op ad Fanø Sejlklubs bygning ved lystbådehavnen. Roklubbens bygning vil matche naboens med hensyn til tag, beklædning og farve.  

I 1999 åbnede roklubben en kajakafdeling.  

O. Berg Jensen skriver i Fanø Ugeblad: ”På andre områder kan der væ­re grund til at glæde sig over et stærkt samarbejde. Der tænkes her navnlig på det helt enestående arbejde, der af Fanø Sejlklubs medlemmer er udført ved indretningen af en bådehavn i Nordby. Det er et arbejde, som er al anerkendelse og påskønnelse værd, og et helt klart bevis på, hvad der kan nås ved et stærkt og målbevidst samarbejde.  

Sejlklubben har også i 1978 arbejdet med etable­ringen af lystbådehavnen, absolut et stort og påskønnelsesværdigt arbejde, her kan siges, at fra kommunalbestyrelsen er valgt to medlemmer i byggeudvalget til havnens færdiggørelse; det har man gjort, fordi man både fra klubbens side og fra kommunens side har ønsket at få havnen færdiggjort, således at den må komme til at ligge som et pænt og velfungerende fritidsområde. I forbindelse med havnebyggeriet har der været mange løse administrative ender, men det er som om de er ved at blive fastgjort således vi kan få havnen legaliseret.” 

 Da lystbådehavnen ikke var officiel godkendt her i 1979, hverken som anlæg eller som afsluttet byggeri, har begge dele voldt en del kva­ler for både kommunen og sejlklubben. Repræsentanter for Fanø kommune har været i København og ført forhandlinger med ministerier og DSB. - Forleden var der møde på Fanø med Kystinspektoratet, hvor der atter blev set på „sagen". Kystinspektoratet gav her udtryk for, at anlægget hang sammen, og der ikke var frygt for, at voldene ville skride ud, hvilket var frygtet af nogle instanser. Det eventuelt udskridende materiale ville i så fald genere indsejlingen til Fanø. 

For at få en endelig af­slutning på byggeriet, ser det nu ud til, at anlægget i lovens forstand kan sik­res ved, at der lægges fibertexmåtter over sandet, hvorefter der fyldes op med muld, som skal til­plantes med græs, så både måtter og volde gror sammen.  

I 1987 havde byrådet en anden fysisk ting, der har beskæftiget os meget i 1987, Det er færdiggørelsen af lystbådehavnen, hvortil vi jo har fået et beløb fra EF-midlerne på max. 1,5 mill. kroner olier 1/3 af omkostningerne. Dog skal disse være forbrugt i 1988, så lad os håbe, at vi når en ordning med sejl- roklubben om en bruger- eller anlægsbetalingsvedtægt. Ministeriet for off. arbejder er meget utålmodig med en afgørelse og har stillet deres krav, for at havnen kan godkendes.  

I april 1988 fremlægger kommunen en lokalplan for lystbådehavnen:

 

 

 

FANØ  KOMMUNE

 

FORSLAG TIL LOKALPLAN NR. 35. 28.04.1988 

 

Fanø byråd vedtog den 18. april 1988 forslag til lokal­plan nr. 35 for et område til fritidsformål - lystbåde­havn.


lystbaadehavn



 

   FORSLAGET BETYDER

 

at områdets anvendelse til lystbådehavn med tilhø­rende faciliteter fastlægges, ai byggeri inden for området stormflodssikres.  

LYSTBÅDEHAVNEN der skal renoveres og lov­liggøres bl.a. med 1,5 mill. kr. i EF-tilskud, 1,4 mill, kr. fra sejlerne og 2 mill. kr. fra kommunen, er i januar 1989 tømt for skibe. De fleste af pontonerne er fjernet og fortøj­ninger til pontonerne, de der ligger på bunden af havnen, skal nu fjernes. - Sene­re skal der uddybes; men der er opstået et problem, nemlig hvad eller hvor, man skal gøre af slammet, der til for­veksling ligner det slam, der pumpes op fra Esbjerg havn. Dette er nemlig i disse tider miljøgifte og Fanø har ingen dumpningstilladelse, som Esbjerg statshavn lykkelig/u­lykkeligvis har. 

En destruktion af det oppumpede materiale, hvis det f.eks. skal sendes til Holland, vil medføre en ekstraudgift for kommunen på en halv million kroner - mindst.



B1628-536 Gadeparti




 

Lystbådehavn omskabes 

Fanø kommune satte i 1989 gang i at omdanne den nuværende lystbådehavn til en ny og moderne havn. Prisen for ombygningen var på ca. 5 mill. Kr., hvoraf der var et tilskud fra EU på 1,5 mill kr. 

Arbejdet omfattede uddybning ved det nuværende lystbådeanlæg, regulering og pålægning af klæg, skråninger, markeringspæle, terrænarbejde, muld- og grusbelægning samt fjernelse af de nuværende flydebroer og udlægning af nye.  

Og endelig i august 1990 kunne lystbådehavnen indvies og Fanø’s nye borgmester Kjeld Nielsen sagde i sin tale:  

”Din undfangelse fortaber sig i gåder. Men du blev født i dølgsmål, i høj grad uden for ægteskab. Du var så grim, at du lignede et hul i jorden, hvad du også var. Dine forældre var småkårsfolk, som ikke var gode til at læse juridiske paragraffer om, hvad man må og ikke må, så det undlod de. Med de var i besiddelse af snuhed.”  

Han omtalte lystbådehavnens pris på ca. 6,5 mill. Kr. som et nærmest håbløst barn, der har nået konfirmationsalderen. Mange års bryderier med at lovliggøre havnen og gøre den smuk var omsider lykkedes, takker være en ihærdig indsats af sejlklubbens medlemmer, kommunal medvirken, EF-støtte og flot ingeniørarbejde.  

Hvad der startede med et ulovligt hul i Vadehavets bund i 1976 var nu blevet til en dejlig marina. Havnen har plads til 110 kølbåde og har for øjeblikket 60 hjemmehørende både. Derudover gæstes havnen af et stort antal sejlere fra det vest- og sønderjyske område og efterhånden af mange EF-både, især tyske og hollandske.


lystbaadehavn-indvies-1990


Samtidig med indvielsen af havnen indviedes et nyt klubhus til 1.3 mill. kr. Huset rummer blandt andet et stort møde- undervisningslokale, køkken, toilet samt badefaciliteter for både gæster og lokale sejlere. Klubhuset er finansieret dels ved frivillig arbejdskraft og dels ved tilskud fra fonde


JV NORBY


Nordby-Havn 3 17082005


 

   Nordby havn 2005

 

12.03.1992 

 

Havnefronterne

 

Samtidig med, der vedlige­holdes og repareres, pusles der også med fremtiden. 

På vore egne havnefronter repareres der jævnligt, både moler, autoværn og kaj. Den „nye" lystbådehavn, der blev indviet for et par år siden, begynder at falde sammen. Ydermolerne, der blev belagt med klæg, holder ikke. Stormene skyller materi­alet bort. Hullerne er blevet midlertidigt lukket med nyt klæg, men det skyller også væk, især på sydsiden af lystbådehavnens mole. 

 Nu vil Fanø kommune af med problemet, og har søgt Kystinspektoratet om tilladelse til at reparere/udskifte materialet på ydermolerne med stensætning. Kommunen vil gerne i gang så hurtigt som muligt, både af hensyn til at „redde" molerne og for at få arbejdet overstået inden den store turistsæson. 

Der er nu kommet svar fra Kystinspektoratet. Tilladelsen kan ikke gives. Man mener her, at der er tale om nyanlæg, og så skal Miljø­ministeriet give tilladelse. Kommunen har så sendt en ansøgning til Miljøministeriet, for at få godkendt en havn, der er godkendt, også til/med en stensætning på yderrnolerne, i lighed med en art standard for lystbådehavneanlæg i resten af landet.  

Nedgangsbroerne til lyst­bådehavnen holdt ikke længe. Den ene bro blev udskiftet sidste år. Den anden bro knækkede her i vinter, og er nu helt fjernet. Der er penge til forstærkning af molerne, men det er ikke sikkert, der er penge til en nedgangsbro. Så må sejlerne jo nøjes med den ene.  

   Planlægning og udførelse af den 5 mill. kr. dyre lystbådehavn har nok manglet lidt. Sidste år blev alle Y-bomme taget af og forstær­ket. Det indkøbte/anbefalede materiale var for svagt.  

Om færgedriften mellem fastlandet og Fanø, tales der ofte. Undersøgelserne vedr. en gennemgravning af Slunden er endnu ikke på plads. Der er foretaget yderligere forsøg; men en endelig rapport foreligger nu. Dog er man i den situation; om man i det hele taget kan bruge rapporten til noget, idet udførelsen af uddybningsarbejdet kan støde mod reglerne i Miljøministerens nye be­kendtgørelse for Vadehavet. 

 


11.06.1992  

Lystbådehavnen 

 

En uventet udgift på 800.000 kr. bliver prisen for at få en lystbådehavn til at holde, der holdt i forvejen. Havnen, inden den blev god­kendt, havde sejlklubbens medlemmer selv bygget op. Ydermolerne bestod mest af sten og murbrokker fra ned­brydninger. Bl.a. hele det gamle vandtårn ligger i mo­lerne.

Soliditeten viste sig at være i orden. Anlægget mod­stod flere storme, men kønt var det ikke med murbrok­ker og betonaffald, der stak frem. 

Så kom Kystinspektoratet og ministerier ind i billedet. Lystbådehavnen skulle god­kendes og opbygges efter en „vis standard", som man i det øvrige land nu engang bygger lystbåde-havneanlæg. 

Det daværende byråd trak tiden ud, det var en voldsom udgift at gå igang med, men til sidst lå der trusler i luf­ten om bøder til byrødderne, hvis ikke de fik „hullet" i havbunden lovliggjort. 

Det lykkedes så at få et par millioner fra EF som støtte, mod at der kom et skilt op. Resten finansierede kommunen og sejlklub­bens medlemmer fra 6.000 til 44.000 for en bådplads. 

Det blev en stor ombygning, og der blev også råd til at anlægge en stor parkeringsplads ved lystbådehavnen. 

Der blev bygget en flot indsejling og indvendig blev hele havnen pænt belagt med skærver. Ydermolerne ved indsejlingen blev forstærket. Molerne til syd hav­e jo vist de kunne holde, så de fik en gang klæg. 

Det blev en tør sommer, eller også kom man for sent i gang med at så græs på siderne. Stormene har siden ædt godt i kanterne og jævn­ligt har Sejlklubbens gamle holdbare materiale kikket frem. Og kommunen har repareret. 

Det er man nu træt af, og inden efterårets storme sætter ind, skal ydermolerne belægges med sten. 

Det er nødvendigt at få arbejdet udført hurtigst mu­ligt. Vi tør simpelthen ikke vente længere, for så risike­rer vi, at udgiften vil blive endnu større, siger Karen Boel Madsen, formand for Teknik og Miljø. 

Nu kommer der så en stenbelægning i lighed med diget mod nord.

 



havn-160305


 

Lystbådehavnen uddybes i marts 2005. Fotograf Kim Engsted.


hv-080205

 

   Kajaksport dyrkes nu også fra lystbådehavnen. Fotograf Kim Engsted.














Relaterede artikler

Gå til top