Sønderho havn - del 2

 

B00146 075

Denne stemning fra havnen i Sønderho er fanget af fotograf frk. P. J. Lund. Fhv. styrmand Niels Poulsen (1870-1951) er på vej hen for at kline lidt i fugerne mellem stene i Stendiget, og får sig på vejen en lille snak med Mette Brinch f. Larsen (1848-1932), mens Marie Mortensen - kaldet 'Tulle' (f. 1917) siddende i gamle Hans Jensens båd ”Søløven” ser på. 

Stendiget – ”'Æ Stjendig” - blev anlagt i 1847 af 75 kubikfavne tilhugne sten indkøbt i Norge, 8 kubikfavne sten indkøbt fra Ribe Havnevæsen samt en del sten indkøbt i Strnndby, Hjerting og Boldesager. Man mente nu at have fået et uforgængeligt værn til byens og havnens beskyttelse - indtil en efterårsstorm allerede det følgende år gjorde stor ravage flere steder på diget. I januar 1852 tilintetgjorde en stor storm med højvande resten af Stendiget. Efter nødtørftige reparationer udført af beboerne og betalt af sognet henlå diget indtil 1874, da det for tiloversblevne midler fra erstatninger efter stormfloden i 1872 kunne sættes i rigtig og forsvarlig stand. Diget har da heller ikke lidt overlast siden. Niels Poulsens ini­tialer og årstallet 1923 kan endnu ses i Stendigets nordlige ende.

Bemærk i øvrigt hvor meget vand, der var dengang, og hvor tæt det gik mod foden af floddiget - og hjulsporene i vandkanten, der vidner om kørende trafik ved ebbe ud til de opankrede lægtere.


B1691 031 Soenderho-havn


B00145 024 havn


B00145 026 havn


B00145 023 havn


B00145 017 havn-1906

Sønderho havn 1906



B00146 079 kalkbraending

Postkort ca. 1910. Jes Rask renser strandskaller i "æ mehwoll".  


Skaller 

Jens Lambertsen, Sønderho havde i 1909 hidtil mest udført skaller til hønserier i Danmark, men i november 1909 afskibede han 20.000 pund strandskaller til Sverige.

I juni 1908 indtraf der en dødsulykke i farvandet ud for Sønderho. Et par mænd ved havnen, så at en lægter krydsede på en mærkelig måde i farvandet mellem Tjæreborg og Sønderho; de tog en båd og sejlede ud til skibet, der viste sig at være lægteren ”Mette” af Sønderho, men uden fører. 

Lægteren var om morgenen gået ud fra Roborghus med en ladning tørv og føreren Hans Peder Hansen, var så under sejladsen faldet i vandet og forulykket. Han var 51 år gammel, havde kone og fire børn. Den forulykkede var ulykkesforsikret og medlem af Sønderho Enkekasse. 

En motorbåd tilhørende fabrikant Thøgersen er i begyndelsen af januar 1925 under den stærke storm, slået i stykker i Sønderho havn. Havaristen blev i går halet på land; det viste sig, at den var så medtaget i bunden, at den ikke uden store reparationer kan blive til båd igen.



Børsen


B00090-044 Soenderhoninger-p


B00090-042 baenk-ved-strande


B00135 006 Boersen




Børsen: matr.nr. 308a. i 1909 eller 1911 under stormfloden strandede købmand Sonnich Thomsens lægter ”Arken” på ”Ararats bjerg”, der lå syd for vejen der går ned til havnens kloakudløb. Efter strandingen fik han en god idé. Han fik nogle mænd til at hjælpe med at skille båden og træet blev brugt til Børsen, der dog senere er blevet moderniseret. Den er gennem tiden blevet brugt af søfolk, der ”gik i land”. På Børsen kunne de sidde og berette om oplevelser fra deres sejltid, fortælle historier, samt ordne verdenssituationen.


B00090-043 Soenderhoninger-p

Sønderhoninger på Børsen 1923


B00090-090 Boersen-1986

Børsen 1986


B00090-089 Boersen-1986


PICT0001 b 01-(36)

Børsen 2007


B00150 137 toendehuset

Tøndehuset 

Opført 1851. Tilhørte tidligere Fyr- og Vagervæsenet, som opbevarede sine koste og afmærkningstønder her. Der er stadig knyttet en mand fra Sønderho til arbejdet som prikkesætter; at udsætte koste ved renderne i Vadehavet 



Digeanlæg 

Digeanlægget ved havnen i Sønderho blev i februar 1913 udbudt i licitation, og arbejdet skulle udføres, så snart man havde indhentet amtets tilladelse. 

Digeanlægget ved Sønderho skulle i 1913 fortsættes udfor kunstmaler Wilckens hus. Arbejdet skulle udføres af lokale folk, der vandt licitationen, med en pris på ca. 1200 kr.


B1728 28 Soenderho-Havn-1912


Sønderho Havn 1912


B1728 29 Soenderho-Havn-1912


B00145 005 havn


B00145 007 havn


B00145 010 havn


Det påtænkte sødige nord for Sønderho, der var opmålt af ingeniør Fischer-Simonsen i 1916, bliver alligevel ikke opført i 1925. Diget skulle være et værn mod havets oversvømmelser for den nordlige del af byen, der under stormfloder bliver stærkt medtaget. Prisen for udførelsen var sat til 7.000 kr. plus eksprobiationsudgifter på 1.200 kr.


Optrukne-skibe-paa-strande-1

Optrukne skibe på strande 1920 - Johan G Rohde

Relaterede artikler

Gå til top