Mitfanoe
Projekt Sønderho havn

 

 

Fra Agenda gruppen-21 kunne man på deres hjemmeside omking 2007 læse følgende om havnen i Sønderho: 

"I de seneste år er Sønderho havn ved at sande til og øen Keldsand rykker år for år nærmere Sønderho.

Hvis der ikke bliver gjort noget vil der om føje år ikke være nogen havn tilbage i Sønderho.

Flere rævefamilier har også på grund af det lave vand kunnet tage ophold på Keldsand i sommermånederne, med stor skade for de sjældne og fredede fuglearter der yngler i kolonier på øen. 

Vi er derfor en gruppe af interesserede, der arbejder for en uddybning af naturhavnen i Sønderho og sejlrenden dertil. 

Vi mener at det er nødvendigt for en bevaring af Sønderho´s særpræg at det stadig er muligt at sejle fra Sønderho.

Det er også vigtigt for hele regionen at der er en havn, hvor interesserede med mindre både kan sejle ud i vadehavet og opleve den særprægede natur, som vi alle sætter stor pris på. 

Nordby havn ligger meget tæt ved Esbjergs industrihavn og der er ikke meget oplevelse afvadehavet, før man kommer syd for Halen eller op i Ho bugt. 

Fra Ribe skal man ud gennem åen, før man møder vadehavet og ved Mandø er der så lavt at man kun med besvær kan komme ud. 

Derfor er det en enestående mulighed for at lade Sønderho være et udgangspunkt for sejlture og oplevelser i vadehavet både for turister, herboende og forskere.

”Sønderho havn” gruppen er i øvrigt ikke de eneste, der støtter op om projektet: 

 

 

 

 

”Fonden Gamle Sønderho”, som støtter bevaringen af huse og anlæg har vist interesse for projektet og synes at det er en god idé at bevare havnen.

Den lokale fritidsforening ”Hønen”, har en sejlbåd, som de gerne vil lade børn og unge fra Sønderho benytte og de vil gerne have mulighed for at lave en lille sejlklub, så børn og unge igen kan vokse op med havet som fritidsinteresse og dermed senere måske uddanne sig inden for Fanøs tidligere største erhverv, nemlig skibsfart.

Mange Sønderhoninger hilser projektet velkomment, da de har både liggende ubenyttede hen i deres haver.

Sønderho er også blevet lidt af en ”blindtarm”, da man ikke har haft mulighed for at sejle til og fra byen i de seneste par år. Derfor er de handlende i byen naturligvis interesseret i at få flere sejlende turister til at besøge byen og skabe liv ved den gamle havn igen.

Sommerhusejerne, som har en båd liggende er ligeledes meget interesseret i at man igen kan sejle i de tilladte områder i sommermånederne.

I jagtsæsonen vil det være oplagt at drive jagt i vadehavet fra Sønderho, da man ellers skal til Ribe, Nordby eller Esbjerg for at komme ud.

Vadehavets sejlklubber, Esbjerg Søsport, Varde, Ho Bugt, og naturligvis Ribe Sejlklub har også vist interesse i at støtte projektet, da sejlerne er meget interesserede i at have Sønderho som udflugtsmål. 

Vi har været i gang med at søge de forskellige instanser under Kystdirektoratet, Bl.a. Amtet, Naturfredningsforeninger med videre og en tilladelse til at uddybe rendesystemet omkring Sønderho havn ventes snarest. 

Desuden er entreprenørfirmaet ”Frits Brinch og Sønner” blevet kontaktet med henblik på at fastlægge et budget for uddybningen. 

Da vi er uden midler er vi derfor gået i gang med at undersøge mulighederne for at søge finansielle midler hos fonde og via legater til at udføre arbejdet.  

Ved et borgermøde i Sønderho blev undertegnede gjort opmærksom på muligheden for at gøre projektet større og søge EU midler til uddybningen.

Der blev i den forbindelse også talt om kommunens ”udviklingspulje”, som vi hermed gerne vil høre om hvordan vi kan søge - f.eks. i forbindelse med et tilskud til arbejdet med at søge EU midler eller lignende. 

 

 

 

 

I Byrådets ”Strategi for Fanøs fremtid” mener byrådet bl.a.:

”…at det derfor er vigtigt at der fortsat bliver gjort en stor indsats for at bevare landskabet,

kulturmiljøet og bygningskulturen på Fanø”.

Og der fortsættes: ”Fordi naturen og landskabet på Fanø er enestående. Alle har nærhed til vand, strand og skov og der er gode muligheder for at opleve naturen i fred og ro i det enestående landskab. Byrådet ønsker at værne om landskabet, fordi de autentiske naturoplevelser er indbegrebet af oplevelsen af Fanø” 

Hvis der med enestående og autentisk natur, landskab, kulturmiljø og nærhed til vand også menes Vadehavet omkring Fanø, så må bevaringen og uddybningen af Sønderho naturhavn også kunne medtages her. 

Hvis vi lader stå til, så vil havnen desværre ende som et mudret hul af klæg og på sigt vil Keldsand blive landfast med Sønderho og der vil ikke eksistere nogen havn længere og dermed intet minde om Sønderhos storhedstid som sejlskibshavn.

Mange venlige hilsner,

på ”Sønderho havn” gruppens vegne,

Henrik Schønau Fog

 

 

 

Sønderho Havn Støtteforening blev stiftet i 2008 af ildsjælene Mogens Vestergård og Robert Peel. Foreningens formand er Anders Bjerrum, mens Robert Peel er næstformand. Foreningen har omkring 100 medlemmer. Alle over 18 år og med tilknytning til Sønderho kan blive medlem. 

Foreningen arbejder også for genrejsning af det gamle vartegn, sømærket »Æ Kå­ver«, som væltede i en storm i 1935. Kåveren skal genopføres på den oprindelige pla­cering på Kåverbjerget syd for Sønderho Skole.

Se mere på foreningens hjemmeside 

Støtteforeningen Sønderho Havn arbejder på at genetablere natur­havn midt i Vadehavet.

 

 

Panorama-af-Soenderho-Havn small

 

 Klik på billedet for stor størrelse

Panoramabillede af Sønderho havn, sammensat af fem billeder taget af tømrermester Gustav Pedersen. Digitalisering og billedbearbejdning Per Hofman Hansen 2010. Gengivet med tilladelse af Robert Peel.

 

 

For ikke så forfærdelig mange år siden lå der både for svaj ud for Børsen i Sønderho.

I dag er skibene væk, og byen har mistet sin puls ved skiftende ebbe og flod. Det forsøger Støtteforeningen Sønder­ho Havn at ændre med et genetableringsprojekt. 

Planen er at udgrave Sønder Keldsand Løb, som er sandet til i løbet af de sidste 40 år. Med renden uddybet, vil der igen være forbindelse fra Sønderho til Knudedyb, så der kan sejles ture i Vadeha­vet

Kystdirektoratet har givet tilladelse til uddybning til to meters dybde. Renden fra Sønderho til Knudedyb skal være fire km lang og 30 m bred.

Galgedyb løb engang tæt langs kysten til Sønderho. Her lå Sønderho Skibsværft, hvor der 1848-1877 blev byg­get flere end 20 skonnerter.

Galgedyb kom senere til at løbe øst om Krogsand, der blev landfast og hurtigt beteg­net »Hjørnet«, senere kendt som »Hønen«. Vanddybden i Sønderho Havn var dengang 2,5-3 meter. 

På byrådsmødet mandag den 17. december 2007 fik Arbejdsgruppen for Sønderho Havn bevilliget et tilskud på 30.000 kr. til en undersøgelse af vand- og strømfor­hold ved oprensning af sejlrenden til Sønderho Havn. 

Foreningen Sønderho Havn havde i 2009 indsamlet data og kort, der viser udviklingen af vader og tidevandsrender i de sidste årtier. Disse data og kort skal bruges til at fastlægge linjeføring og udgravningsprofil for en 5 km lang kanal fra Sønderho til Knudedyb - Sønderhokanalen. Der er flere eksperter, der er kommet med input til projektet: Kystdirektoratet, Geografisk Institut på Københavns Universitet og Dansk Hydraulisk Institut.

Dansk Hydraulisk Instituts studier, konkluderede i marts 2008, at »disse indledende modelresultater giver det umiddelbare indtryk, at det vil være muligt at genåbne Sønderho Havn«. En anden vigtig rapport kom i oktober 2008 fra Kystdirektoratet: Morfologisk udvikling i Vadehavet. Rapporten viser, at der i de sidste 40 år er sket en dramatisk udvikling i form af tilsanding omkring Fanøs sydspids. Det lyder ikke som nogen nyhed, men det nye er nogle interessante detaljer om hvordan tilsandingen er fordelt: De højtliggende vader, som Keldsand og Peter Meyers sand, er blevet 0,5-1 m højere. Men i andre områder er der sket erosion, hvorved der er kommet mere vand. Det gælder især vaderne nord for Sønderho, Fuglsand og Trinden. 

 

 

 

 

Naturlig korridor  

Der er et område mere, hvor der ikke er sket tilsanding, men hvor der nogle steder oven i købet er kommet mere vand de sidste 40 år. Området ligger som en naturlig korridor fra et stykke øst fra Hønespidsen og videre mod øst helt til Knudedyb. Det er her tanken, at Sønderhokanalen skal ligge. Der vil blive en kort strækning ved Hønen, hvor der er risiko for tilsanding, men det meste af kanalen vil ligge i et erosionsområde.

For at undgå, at kanalen sander hurtigt til omkring Hønen, skal der være så stor gennemstrømning, at kanalen er selvrensende. Ifølge Kystdirektoratets rapport betyder det, at kanalen skal være mindst 2 m dyb. Den endelige linje-føring og udgravningsprofil vil blive fastsat som en del af projekteringen inden gravearbejdet kan gå i gang.

 

 

 

 

 

Fortsat dynamisk udvikling

Den tilsanding og erosion, vi ser i disse år, er led i en dyna­misk udvikling, der foregår hele tiden. I 1870 var Hønen endnu ikke dannet, og der lå skibsværfter på Høneengen. Hvis tilsandingen af Sønderho tidevandsrende var sket for 100 år siden, hvor byen var økonomisk afhængig af skibs­fart, ville man måske flytte havnen og skibsværfterne mod nord til et område ved Farmen, hvor der er mere vand. I dag er byen ikke økonomisk afhængig af skibsfart, men af turis­me. Havnen med småskibe er en attraktion, som det vil være værdifuldt at bevare. 

Kilde: Anders Bjerrum.

 

 

Soenderho-kanalen

Sønderho-kanalen

 

Pressemeddelelse fra Sønderho Havn Støtteforening 25.5.2010

A. P. Møller Fonden går ind i forundersøgelser for reetablering af Sønderho havn

Forundersøgelserne for projekt Sønderho Havn går i gang i denne måned. Undersøgelserne skal vise, om der er muligt at genetablere havnen som en naturhavn. Desuden skal det undersøges, hvordan uddybningen kan foretages, så det ikke sander til igen.

Fanø Kommune og Sønderho Havn Støtteforening har arbejdet med planerne for Sønderho Havn siden august sidste år, hvor der blev indgået en samarbejdsaftale og nedsat en styregruppe for projektet. A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har nu sagt ja til at finansiere forundersøgelserne.

Kan projektet gennemføres på en miljømæssig forsvarlig måde, skal styregruppen i gang med myndighedsbehandlingen og fremskaffelse af finansiering af uddybningsarbejdet.

Fakta:

·         Arbejdet skal udføres af DHI (tidligere: Dansk Hydraulisk Institut) og det rådgivende ingeniørfirma COWI.

·         Projektet Sønderho Havn udspringer af et lokalt ønske om at genetablere det, som en gang var en funktionel og brugbar naturlig tidevandshavn på Fanøs sydøstvendte kyst i Vadehavet.

·         Sønderho på Fanø har stolte traditioner som en af Danmarks store søfartsbyer i sejlskibstiden med eget skibsbyggeri og en aktiv naturhavn. For ca. 20 år siden var der endnu en del lystfartøjer, der ankrede op i havnen, og Fanøs sydspids Hønen var et attraktivt udflugtsmål for lystsejlere fra bl.a. Ribe.

 

 

B00092 018 Soenderho-havn

 

B00092 019 Soenderho-havn

 

 

 

 

KÅVEREN

Foreningen har også projektet Kåveren, et sømærke, som er en vigtig brik i genetableringen af Sønderho havn. Efter indsigelser fra en nabo og efter behandling i forskellige fora ligger sagen hos Region Syddanmark, som er sidste instans. Der ventes svar i august.

 

 

B00089 019 David-Jacobsen

Tegning af David Jacobsen, ca. 1850.

 

 

 

B00092 007 Kaaveren---Kopi-(

Skal æ kaver genrejses

Et forslag fra Robert Peel, Sønderho, 28. juni 2007 

En båke opførtes uden for Sønderho allerede 1624

I 1624 blev der opført en stor båke på Sønderho betalt af Ribe og opført af Anders Tømmermand i Sønderho, men i år 1700 påbød stiftamtmanden pga. krigsuroligheder, at alle søtønder skulle fjernes og kåberne nedbrydes. Fra mid­ten af 1700-tallet var det skipperne i Sønderho, der selv skulle forestå udlæggelse og vedligeholdelse af sømærker; i 1780 var opgaven således forpagtet til Jens Jensen Sonnichsen. I 1794 drejede det sig om 2 søtønder med kæde og to kåber i Sønderho, men byens skippere fandt ikke opgaven værdig, så længe kåberne ikke var sortmalede og derfor ikke kunne skelnes fra klitterne ude på havet. 

Der var engang to båker uden for Sønderho

Æ Kaaver var sønderhoningernes betegnelse for de særlige sømærker, som førhen var opstillet på land for at anvise sejlløbene og dermed undgå grundene og vise de søfarende vej ad Grådyb og Knudedyb til henholdsvis Nordby, Søn­derho og Ribe, »Æ kaaver« (æ kaver) kaldes også kave, kåbe eller båke, der er den mest almindelige betegnelse. Båker har været opsat flere steder j Danmark ved farvande med grundt vand, f.eks. i Thy, ved Agger og Ringkøbing Fjord.

 

 

Drachmann-H-022

Formærket kaldet ”Læns-Kåver” og som blev nedbrudt ca. 1914. Tegning af Holger Drachmann 1893.

 

 

B00092 005 Kaaver

Bagmærket kaldet ”æ Kaaver”

 

 

 

Kåveren blæser ned 

Fanø Ugeblad, skrev den 26. oktober 1935 ”Den stærke Storm i Lørdags (19. oktober 1935) gav stærkt Højvande paa, Stranden og i Engene ved Sønderho. Det store Sømær­ke på Klitten ved Skolen blæste om. Forhaabentlig bliver det dog atter genrejst, da det ellers stærkt vil savnes.”

 

 

B00150 066 1935

 

 

Et forsøg på en genrejsning i 1972 

I 1972 forsøgte »en kreds af mennesker med meget nær til­knytning til Sønderho i samarbejde med »Fonden Gamle Sønderho« at få tilladelse til at genopstille sømærket nær­mest byen på sin gamle plads og i sin oprindelige skikkel­se. Jeg mener at ideen egentlig kom fra Ove Kromann-Rasrnussen? 

Daværende major E. Wedege-Mathiassen fra Frederik­berg rettede derfor i juni 1972 en skriftlig henvendelse til direktøren for Fyrdirektoratet, Hans H. Mohr, hvori han forespurgte, om »Fyr- og Vagervæsenet kan have noget imod at man i Sønderho lader dette sømærke genopføre, helt for egen regning også hvad vedligeholdelse angår«. Han forhørte sig også om mulighederne for at få en kopi at tegningerne til sømærket. Videre anførte Wedege-Mathias­sen: »Vi er velvidende om at sømærket ikke kan have nogen maritim betydning mere. Men det er kun af pietets­følelse for den gamle by, der indtil for godt 100 år siden var hjemsted for en anselig sejlskibsflåde«. 

Positiv indstilling til genopførelse af Sønderho Båke

Tre uger senere svarede direktør Mohr under emnet »Gen­opførelse af Sønderho Båke« positivt på forespørgslen og gav sin tilladelse under forudsætning af at initiativta­gerne selv indhentede alle andre fornødne tilladelser samt: 

1. Båken skal bygges nøjagtigt på den tidligere plads og i udseende så nær den oprindelige båke som muligt, idet det skal bemærkes, at Fyrdirektoratet er indforstået med at yde vejledning, såfremt det kan indpasses med andet arbejde på vestkysten.

2. Båkens bygning og fremtidige vedligeholdelse påhviler i et og alt »Fonden Gamle Sønderho«, ligesom Fyrdirekto­ratet i denne forbindelse ikke påtager sig noget ansvar af hvad art nævnes kan.

3. Båken skal til enhver tid være fuldt brugbar som sømær­ke; i modsat fald forbeholder Fyrdirektoratet sig ret til for »Fonden Gamle Sønderho«'s regning at lade båken reparere evt. nedrive, herunder også rydning af grunden.

4. Det skal tydeligt fremgå, at båken ejes af »Fonden Gamle Sønderho«, idet Fyrdirektoratet som nævnt i pkt. 2 ikke påtager sig noget ansvar.

5. At Fyr direktoratet underrettes om tidspunktet for byg­gearbejdets påbegyndelse og ligeledes underrettes, mindst 3 uger før det afsluttes.

 

 

 

 

Mohr fortsætter:

»Til orientering kan anføres, at sømærket oprindeligt bestod af 2 ledebåker for anduvning af Knude-Dyb, nemlig Sønderho øst og Sønderho vest båke,

De var begge udført som et pyramideformet træskelet, østbåken var ca. 14,5 m høj og forsynet med en femkant på toppen, og det er den, De beskriver som den »nordligste«.

Den vestlige båke var ca. 12,5 m høj og havde et firkantet topmærke, hvori der var et stort hak i overkanten.

Fyrdirektoratet er ikke i besiddelse af nogen helt nøjagtig tegning af båken, men det foreliggende materiale vil sna­rest blive af fotograferet og tilsendt Dem«. 

Hvad der videre skete med projektet, er jeg ikke bekendt med, men under alle omstændigheder blev det desværre ikke til noget. 

Inspirationen til ovenstående indlæg i Fanø Ugeblad den 28.06.2007 kommer fra en snak med Per Hofman Hansen, der velvilligt har stillet sit omfattende materiale til rådighed. Mere kan ses på hans hjemmeside »Æ Kaaver ved Sønderho« www.aldus.dk/fanoe/kaaver.

 

 

Dohm-H-006

”Kåveren” af Heinrich Dohm

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles