Inventar i Rindby kirke

 

Inventar

Indretning

Stolestaderne, hvor sognets voksne befolkning kunne sidde på engang har været altdomi­nerende, som de stod til begge sider i det smalle lang­hus og i de tre store nordkapeller eller ”kviste”.  I langhusets østende var der ved en tværgående alter­skranke afskilret et alterparti, hvor også kirkens æld­ste inventarstykke, døbefonten med den sengotiske malmkumme, stod. Kummen blev sammen med renæssancealtertavlen og prædikestolen, begge fra 1600'rnes begyndelse, overført til den nye kirke. Det samme gjaldt altersølvet, de nu forsvundne alterklæ­der, samt en del af stoleværket, måske bl.a. to luk­kede stole forrest i skibets nordside.


Altertavle

Fra 1622, med malerier af Hans Poulsen.

Ifølge stiftsøvrigheden 1784var altertavlen placeret ”i det ene hjørne”, dvs. i den østre ende af det smalle langhus og ikke til at se for den del af menigheden, som havde sæder i nordkapeller­nes bageste stader.

Altertavlens malerier, som er tilskrevet Ribemaleren Hans Poulsen (1691-1742), stammer formentlig fra 1723, da tavlen, ifølge en forsvunden malet ind­skrift, blev renoveret. De er udført i olie på træ efter forlæg, som er brugt til flere af Hans Poul­sens altertavlemalerier: Storfeltets nadver,( 64 x 58 cm), svarer til billeder på en tavle fra Ribe hospitals kirkesal, i Varde S. Jacobi, Lunde, Ovtrup og Hostrup. Jesus, i billedets akse, er fremhævet med dels et draperi på bag­væggen, dels en olielampe. Umiddelbart under hans hænder står fadet med offerlammet. Stor­stykkets sidefelter (64 x 38 cm) rummer til ven­stre Jesu Dåb, til højre Korsfæstelsen. Dåben domineres af en stor Johannes Døberen. Jesu klæder holdes af to huldsalige engle.

Baggrunden i storfeltets malerier er rødbrun, i topfeltets grønlig. Til dragterne er brugt hvidt, gult, rødt og blåt, i nadverbilledet desuden grønt, til Johannes' dragt og vægtæppe.

Ifølge indberetninger o. 1776, kunne der på altertavlens gavl læses årstallet 1622, på fodstykket ind­skriften: ”Nobilis Inspector templidum Kragius hujus / Ripensis Præsul dumq Hemeteus erat; / Claudius et Petri partes Pastoris agebat; / Hæc tabula erecta est usibus apta piis / Hæc depicta oculos pascit, quem cernis imago / Cor magis oblectet Christus imago Patris. / C.P.R.

”Da Kragius hin ædle var værge for denne kirke,

Og da Hermeteus var den Ribe stads biskop,

Og da Claudius I Petri var præsten hersteds opsattes denne tavle,

Vel skikket den hellige andagt.

Billedet, som du ser, skal fryde dit øje så såre,

Krist, som er faderes billede, dog mere dit hjerte vil glæde.

C(laus) P(edersen) R(iber).


altertavle


Altertavlen som den ser ud i dag. Kun stor- og topstykket menes at være oprinde­lige. 


 

Hermeteus er en latinisering af Hemmet. Der hentydes altså til biskop Iver Iversen fra Hemmet. Han var først rektor ved Puggaard-skolen i Ribe, siden lektor og omsider biskop fra 1614 til 1629. Han døde d. 6. januar 1629. 

CIaudius I Petri var præsten Claus Pedersen. Altertavlen er altså ikke overflyttet fra St. Anna kirke. 

På listen over fodstykket stod: ”Piet. renov. Anno 1723. Past. M. I. Brasen” Dvs. ”Billedet renoveret år 1723. Sognepræst, magister Jens Brasen”. Fra 1723 var sikkert også to bibelcita­ter, 1 Kor. 11,26 og Joh. 11,25 som med hen­tydning til malerierne var anbragt på henholds­vis stor- og topstykkets frise. 

Altertavlen hænger nu i Nordby kirke.

 

Alterskranke

 

Denne bestod ifølge planen af gitter med dør samt knæfald, anbragt tværs over langhusets østende.

 

 

 

Døbefont

 

Sammensat af en malmstøbt kumme fra 1450-1500, samt en sikkert yngre, muret fod. Opstillet ”inden koret”, dvs. indenfor alterskranken. Fontens alder betyder, at den muligvis har stået i St. Anna kirke. Hvis det er tilfældet, er det det eneste inventar der endnu findes fra denne kirke.

font

Døbefontskumme af malm fra 1400'rnes sidste halvdel, med indskrift anbragt på hovedet og spejlvendt samt afbrudt af fire støbte krucifikser.  

Den 34 cm høje kumme er 61,5 cm i diameter. Den har profileret mundingsrand og er ved tre gange to lister opdelt i vandrette bæl­ter. Det øverste rummer indskrift i reliefminuskler, anbragt på hovedet og spejlvendt: ”hoc est baptistu(m) penitenc(ie)” (dette er omven­delsens (bodens) dåb); ordene er adskilt af fire støbte krucifikser.  I det nederste bælte er fire reliefstøbte, græske kors, anbragt under krucifikserne, samt et fordybet bomærke, sandsynligvis støberens, af form som to vinkel­stillede ben, hver med to udeftervendte kroge. Fire ensdannede hoveder, med store øjne og bred mund samt glat pandehår, som springer frem umiddelbart under det nederste par lister, vidner om, at fonten i lighed med andre af am­tets malmfonte, i Varde S. Jacobi og Ølgod har været båret af fire ens, menne­skeformede søjler. De 4 ansigter skal sandsynligvis symbolisere de 4 evangelister.Fonten er tidligst omtalt 1759, da det hedder, at den er skænket af en engelsk prinsesse, som strandede ved Mandø før sit bryllup med kong Gorm. Historien er gen­taget i Danske Atlas ti år efter, mens prinsessen Thyra Danebod i en præsteindberetning fra o. 1776 er blevet til dronning Dagmar.Forklaringen på sagnet kan være, at den har været inventar i en for længst nedbrudt kirke eller kapel i Ribe, der har haft tilknytning til Dagmar. Men måske er der slet ingen forklaring, for det samme sagn findes om flere gamle døbefonte fra kirker langs den jyske vestkyst.Fontens ret sjældne materiale har afstedkommet endnu et sagn: At vandet i kum­men holder sig friskt i århundreder! Døbefonten findes stadig i den nuværende Nordby kirke.

 

 

 

Prædikestol

Stolen er sandsynligvis samtidig med himlen, hvorpå årstallet 1620 er skåret. Stolen er formentlig er udført af samme mester som altertavlen, nemlig Ribemaleren Hans Poulsen og havde fire oprindelige fag.

I 1737 blev den flyttet fra koret til midt på sydvæggen, hvor den blev anbragt på en muret fod. Ligesom altertavlen, findes også prædikestolen i dag i den nuværende Nordby Kirke i en stærkt restaureret og ændret form.

 

pradike 2

 

Prædikestol, ifølge skåret årstal på himlen fra 1620. Opgang og en del skæringer er fra 1889. De nuværende maleri­er er udført af Jørgen Hansen, Esbjerg i 1913.


 

Altersølv

 

Kalk 

Sandsynligvis udført år 1707-17, af Hendrich Botticher, Ribe. Den er 19 cm høj og af en form, der minder om de arbejder, der blev udført på Fyn i tiden år 1698, da Botticher blev svend i Odense. 

På en af fodens tunger er graveret kors med skriftbånd: ”Inri”, hvorpå der er pånittet en støbt, 3 cm høj Kristusfigur. 

Inri er en forkortelse af Iesus Nazareus Rex Iudaerum (Jesus af Nazaret, jødernes konge). 

Langs de øvrige tungers kant er graveret skriveskrift afsluttet med rankeværk: ”Vasa hæc sacra a sacrilego male habita reparata sunt ao. 1718 Past. Mag. J. B. Brasen”.  (Dette hellige kar er efter at være skændet ved dårlig brug blevet repareret i året 1718. Pastor, magi­ster J. B. Brasen). 

Under bunden graverede, ny­ere versaler: ”Nordby kirke”, og på standpla­dens overside Bottichers stempel. 

Kalken må være udført mellem 1707, da Botticher fik borgerskab i Ribe, og før 1717, da altersølvet en tid var stjålet.


kalk

Alterkalk

 

 

 

Alterdisk

Sandsynligvis samtidig med og udført af den samme mester som kalken; 15 cm i diameter.

På fanen to modstillede, graverede og ci­selerede cirkler, den ene med Jesus-monogram, den anden med græsk kors.

Alterdisken blev stjålet samtidig med kalken, men blev lige som denne bragt til veje igen.

disk

Alterdisk 

Alterstager 

Et ældre sæt alterstager, som nu er på Nationalmuseet, var to gotiske fra 1500´ernes første halvdel, af en sønderjysk type, 44,4 og 45,4 cm. høje, inklusive jernpig. De blev uden tvivl indkøbt til brug i kirken i Rindby, da denne stod færdig i 1530’erne. 

De står på tre tretåede dyrepoter. 

Stagerne, hvorom der kun vides, at de stammer fra ”Fanø Kirke”, blev i 1872 købt af en antikvitetshandler til Nationalmuseet, hvor de opbevares under inv.nr. D 770. 

Kirken i Rindby hed netop ”Fanø kirke”. 

Sygesæt

 Bestående af kalk, hvorpå graveret årstal 1760, og samhørende disk. Kal­ken er 10 cm høj. Langs mundingen er graveret skriveskrift: ”Das Blut Jesu Christi Machet uns Rein Von Aller Svinde. 1. Joh.: 1 7 V. 1760”. Disken er glat og 7,5 cm i diameter.

Alterklæder 

Af alterklæder var en sort fløjlsmessehagel med sølvkniplinger omkring, og en rød fløjlsmessehagel med brede guldbånd.  På bagsiden stod Kristus på korset af støbt sølv, og oven over korset bogstaverne I N R I. 

Messehagelen blev købt af kirken i 1717, som erstatning for en tidligere, der var blevet ødelagt da dens sølvhægter og guldfrynser var blevet stjålet. På bagsiden af messehagelen var der et sølvkrucifiks, som blev foræret af præsten. J. O. Brasen. 

Beskadigelsen af messehagelen fandt sted ved samme tyveri, hvor alterdisk og – kalk blev stjålet. 

Derudover fandtes der et rødt alterklæde af fløjl, givet til kirken af præsten N. H. Friis. 

Friis gav også et rødt klæde, hvorpå årstallet 1750 var broderet. 

Der findes ingen oplysninger om hvilke alterklæder kirken havde før de ovennævnte.

 

Alterbord 

P. Daugård angiver i en tekst om Sønderho kirke, at der muligvis har ligget en glat ligsten over alterbordet i kirken i Skt. Anna kirke. Den samme ligsten som nu ligger i koret i Sønderho kirke. 

Ligstenen skulle angiveligt have dækket knoglerester af Skt. Anna.
Stort set alle kirker, der blev indviet til en helgen før reformationen havde en knoglesplint, en knogle eller endda et helt skelet af ”deres” helgen. Langt de fleste var dog falske.

 

sten


Ligstenen, der nu ligger i Sønderho kirke. 

 

 

Stolestader

De ældste dele er udført år 1574. Dette årstal kunne 1776 læses på en kvindestol i langhusets nordside, udfor midtkvisten. År 1700 var stolene for en stor del for­faldne. 1762 fandtes ialt 137 stole, hvori me­nigheden var fordelt, så mændene sad i lang­husets sydside indtil våbenhusets vestmur og vest herfor, til og med tårnet, i såvel nord- som sydsiden.

Reserveret mændene var tillige sto­lene vest for midtergangen i den østre og vestre kvist og øst for midtergangen i den mellemste, hvortil kom den bageste stol i kvindesiden i den østre og mellemste kvist. I den vestre kvist stod der en mandstol inderst i midtergangen.Mandsstolene rummede 1-9 sæder, kvindesto­lene 5-10.

Præst, degn og birkedommer havde embedsstole, præsten og hans familie den forreste kvindestol i langhuset og en del af den forreste mandsstol i østkvisten, degnen den forreste mandsstol i langhuset og en del af den forreste mandsstol i midterkvisten, og birkedommeren den femte mandsstol fra øst i langhuset, samt en del af en kvindestol umiddelbart over for. Efter planen at dømme har præstestolen i langhuset, stolen bag denne og formentlig også birkedommerens mandsstol og tre andre mandsstole været lukkede stole.

Skriftestol

Fra 1752.

Indrettet med tresidet knæ­fald i et dette år tilføjet, lille kammer ved lang­husets østende.

Degnestol

En lukket stol i langhusets sydøstre hjørne, indenfor al­terskranken.

Klokke

Klokken har ingen tekst indgraveret, så man ved ikke hvornår den er støbt, men den er tidligst nævnt i 1700, hvor der skrives om en klokke ”ved magt”.

Den er 69 cm i diameter og har en enkelt liste på slagringen og to om halsen.

Formentlig overført til den nuværende Nordby kirke.

Gravminder

Af gravminder var der i kirken i Rindby kun en gravsten, som år 1776 lå neden for prædike­stolen, men allerede da var den udslidt og ulæ­selig. 




Gå til top