Kirkens økonomi

 

Kirkens økonomi

 

I Nordby Kirkes Arkiv er bevaret to gamle regn­skabsbøger.  Den ene for årene 1766 til 1850; den anden for årene 1755 til 1786. Den sidste er ført af de skiftende kirkeværger og indeholder foruden de årlige regnskaber, med bestyrelsens testering og kommentarer, tillige tilsynets trufne beslutninger vedrørende kirkens og kirkegårdens vedligeholdel­se samt dens behandling af klagemål og andre sa­ger af betydning for kirkens ydre forhold. Ortogra­fien er varierende og interessant, hver mand skrev som han kunne bedst.

 

Kirkens styrelse og tilsyn bestod af sognepræsten, birkedommeren, sognefogederne, kirkeværgerne og 8 af de 12 i sognet valgte sognemænd eller danne­mænd, som de også benævnes.

 

I februar eller marts måned samledes bestyrel­sen hos sognefogeden for at revidere regnskabet og efter foretaget syn træffe bestemmelse om de for­nødne vedligeholdelser på kirke og kirkegård. I denne Forbindelse posteres i Regnskabet:

 

”Fortæret 3 pindkrus brændevin ved årets regnskab 12. Skilling"

 

Eller:

 

”En kande brændevin ved årets regnskab 1. Mrk. og 2. Skilling”

 

Det var herefter kirkeværgernes pligt at sørge for arbejdernes udførelse. Den kirkeværge, der førte regnskabsbogen var tillige kasserer. Hos ham opbe­varedes kirkens værdier og dokumenter. Var der underskud i regnskabet måtte værgen lægge ud, indtil der igen kom penge i kassen, og hvis ikke de faste indtægter blev tilstrækkelige til at udligne et års underskud, blev der pålignet stolestadeejerne en ekstra afgift som kirkeværgerne skulle indkræve.

 

I 1755 posteres: „Kirkeværgerne for deres umage hver 7 mark." - Ti år senere er vederlaget 2 Rd. (12 Mark) til hver.

 

Derudover kunne de deltage i arbejderne ved kir­ken og kirkegården og regnskaberne viser, at dette var ret almindeligt. For eksempel følgende postering: „Kirkeværgerne for Kalk at slå og kalke i 3 dage a. 1. mark til hver.”

 

Ved et kirkeværgerskifte i 1761 er følgende indført i regnskabsbogen:

 

Den 1.ste May 1761.
Da Laust Andersen i By og Hans Lassen, ibdem, har i Dag aflagt Rigtighed for Kirkens Indtægter og Udgifter og nu fra Kirkeværgeriet skal aftræ­de og i hvis Sted, efter den høye Øvrigheds Reso­lution, Matthis Mortensen i By og Søren Nielsen i Nørby ere Constituerede, saa blifer I velbemeldte Kirkeværgere Overdraget ei alleneste Inspek­tionen over Kirken, men ogsaa betroet Kirkens Inventarium og tillige med hvad Kirken i Behold hafer som ialt beløber sig til 7. Rigsd. 4. Mark og 14 Skilling i Penge, og i Materialer 1. Tylt Deller, og noget Taullebly ongef. 1A Tern. Dette saaledes i Overværelse af Sognepræsten og Birkedommeren Morten Bølling, at være Re­fereret.

 

Bevidnes   underskrefen   Datum   Fanøe   d.   1.ste may 1761.

 

N. Friis - Morten Bølling

 

Peder Clausen - Jørgen H. S. Jensen - Ifer Han­sen Esbierg, - Laurids Andersen - Peder P. Eis-berg - L. Niels Mortensen - Søren Callesen-Jens Hansen Clausen - Laust Chrestensen - Hans Madsen (??) - Hans Nielsen Rødgaard - Niels Hansen - Jens Jensen Clausen - Morten Jensen.

 

Kirkens indkomster

 

Kirkens Indkomster hvilede oprindeligt på en­kelte gamle forordninger og kongelige resolutioner, men flere sådanne blev tilføjet eftersom udgifterne ved kirkens vedligeholdelse blev større end beboernes evne til at afholde dem.

 

1. Stolestadeafgiften

 

Denne har formentlig været gæl­dende fra kirken blev bygget. Ejerforholdet til stolestaderne blev registreret i en stolestadeprotokol. Den ældste protokol af den art der er bevaret i Nordby Kirkes Arkiv er fra år 1790.

 

Stolestaderne var opdelt i 3 klasser, hvoraf de bedste, 1. klasse kostede 3 Rigsdaler, de næst­bedste 2 Rd. og de bagerste 1 Rd.

 

De tilhørte ejerne for livstid og gik i arv og eje. I gamle dokumenter ses de ofte opført som en værdi ved boskifte, så fra den kilde fik kirken kun indtægter ved ejerskifte. Der var dog den hæftelse ved stolestaderne, at hvis kirkekassen udviste et underskud, kunne ejerne pålignes en ekstra afgift, et såkaldt ”minde” til dækning af årets under­skud. ”mindet” blev opkrævet af kirkeværgerne og skulle efter reglementet pålignes alle med lige stort beløb uanset klasse.

 

Denne ligningsmåde, som i øvrigt blev overført på den nye kirke i Nordby, og fortsatte indtil 1882, har været årsag til megen utilfredshed og blev ved flere lej­ligheder, især ved større istandsættelser af kirken og kirkegården, efter ansøgning derom til stiftet, ændret til påligning efter klassernes værdi.

 

2. Tiende

 

Korntiende var Fanøboerne fritaget for på grund af jordens beskaffenhed. Landbruget var derimod pålagt tiende af kvæg efter et bestemt sæt regler som er for omfattende til at gengives her.

 

Men da denne tiende til kirken ikke blot skulle svares af kvæget, fremgår af regnskabsbogen hvori posteringen lyder: ”Qvægtiende med Lam, Giæs og Penge". Det årlige beløb af tienden varierede fra 9 Rd. til 12 Rd.

 

3. Gravstederne

 

Gravstederne benævnes som ”leyesteder” og gav årligt til kirkekassen fra 3 Rd. til 5 Rd. Regnskabsbogens Posteringer dertil er lidt forskellige:
1764 bekommet af Leyestæder i Kirkegaarden 3 Rd. 2 M. 8 Sk.

 

1772 bekommet af de Døde i Kirkegaarden 4 Rd. 1 M. 4 Sk.

 

1782 bekommet af Kirkegaardsjord til Begravelser 4 Rd. 5 M. 3 Sk.

 

4. Havnepenge

 

Havnepenge af fremmede skibe der søgte vinterleje i havnen ved Odden indgik oprindeligt i sognets kasse, men ved kirkens istandsættelse i 1763 blev denne indkomst tillagt kirkens kasse. Taksten for hvert skib i vinterleje var 4. Mark og de oplagte skibes antal kunne i de her omtalte regnskabsår variere fra 6 til 12.  Skibene står indført i regnskabet med skipperens eller skibets navn og hjemsted.   De fleste var hjemmehørende i Sønderho og Hjerting, men også Fartøjer fra Ho, Manø, Rømø, Føhr, Arnrum, Ringkøbing og Dansig er nævnt som skibe i vinterleje.  Efter den nævnte takst kunne havnepenge årligt indbringe indtil 8 Rd. til kir­kens kasse.

 

5. Everter og Fiskefartøjer

 

Denne type skibe, der var hjemmehørende i sognet var også afgiftspligtige til kirkekassen. Derom er for årene 1758 og 1759 indført i regnskabet:

 

Bekommet af Everter som farer: 1 Rd. 2 M. 4 Sk.

 

Bekommet af Everter som farer til Hamborg: 1 Rd. 3 M. 4 Sk.

 

Bekommet af Fiskefartøjer som farer: 3 Rd. 0 M. 2 Sk.

 

Bekommet af de som ej fisker eller farer: 1 Rd. 7 M. 4 Sk.

 

6. Sandtolden

 

Ved et kongeligt påbud af 1652 blev kirkerne i Nordby og Sønderho hver for sig tillagt sandtolden af 10 Fiskefartøjer.  Sandtolden var en afgift der var pålagt fiskefartøjer i Riberhus Len at yde til Ribe Hospital, men fra ovennævnte år blev kirkerne på Fanø tillagt en part af sandtolden til deres vedligeholdelse.

 

7. Kommunikanternes afgift

 

Denne beroede på en gammel forordning hvorefter alle nadvergæster, undtagen de fattige, skulle betale 1 sk. årligt til kirkens kasse.  I regnskabet for 1757 er indført:

 

“Af 756 Communicanter a 1 sk. = 7. Rd. 5. Mrk 4. Sk."

 

8. Kongebreve

 

Betaling for kongebreve var den sidste afgift, der blev tillagt den gamle Kirke. Denne afgifts ind­førelse blev vedtaget af kirkens bestyrelse i 1778 på grundlag af en kongelig bevilling af 29. oktober 1777, og gengives her efter regnskabsbogen.

 

Efter revision og attestering af regnskabet er skrevet følgende:

 

Hvorefter af os besluttet, at som Kirken nu har be­talt Nørbye Sogns Andel med 15 Rigsdaler af den Bekostning som. Hs. kongelig Mayestæts allernaadigste Bevilling af 29 October 1777 er given angaa-ende de paa Fanøe værende indrollerede Skibsfolk og Matroser maa indlade sig i Ægteskab efter de i Forordningen af 14 December 1775 tilladte Slægts-skabs Grader, uden dertil at søge kongl. Tilladelse. Saa bør alle de som her indlade sig i Ægteskab og som burde have søgt om allernaadigst Tilladelse, samt nyder godt af denne Bevilling, betale til Kir­ken nemlig:

 

Søskendebørn 2.de Rigsdaler - og anden og tredie Slægtskab 1. Rigsdaler - samt begge i tredie Slægt­skab   l.   Rigsdaler som erlægges  til  Kirkeværgen imod Qvittering inden de maa have Trolovelse. Og forbliver samme Bevilling i Sogne-præstens Bevaring da Hr. Friis nu have faaet samme. Fanøe den 6. Marty 1778

 

Paa min Faders Vegne: Hans Friis - Sogne-præst Chr. Engelstoft. Birkedommer. Som Sognefoged: Hans Lauritzen-Som overværende:   Niels  Hansen Thoogt.

 

Niels Hansen Jessen

 

Morten Morthensen

 

Iver Matthiesen

 

1.   Jord

 

Udover de ovennævnte indtægter, har kirken i Rindby også rådet over en del jord.

 

Følgende kildemateriale fra 1683 er fundet og renskrevet af Hanne og Villy Nielsen:

 

jord

Kilder til kirkens jordbesiddelser i 1683 


Kirkens udgifter

De faste årlige udgifter var ik­ke mange eller store. Til eksempel kan anføres for et enkelt år:

Voks til Alterlys og Arbejdsløn for Lysestøbning: 2 Rd. 4 M. 6 Sk.

Kirkens Renholdelse til Højtiderne: 0 Rd. 1 M 6 Sk.

Klokkestreng og Smørelse til Kirken: 0 Rd. 1 M 8 Sk.

Kirkeværgernes Løn for deres Umage: 4 Rd. 0 M 0 Sk.

Budfogeden for hans Umage: 0 Rd. 2 M 0 Sk.

Betalt til Sognepræsten forBogføring og Renholdelse af Alterklæder, Visitatspenge til Provsten og for
Altervin og Brød: 14 Rd. 4 M 0 Sk.

I alt: 24 Rd. 2 M 10 Sk.

 

Nyanskaffelser

Nyanskaffelser til Kirketjenesten var også besked­ne.  I regnskabet er indført for følgende år: 1756  

Liden Foderal til Kalk og Disk: 0 Rd. 3 M 0 Sk.

Et Crucifix til Messehagelen: 5 Rd. 1 M 0 Sk.

En ny Kirkebog: 1 Rd. 0 M 0 Sk.

13½ Al. Lærrit til en ny Messeskjorte med Bindler og Syløn: 4 Rd. 3 M 6 Sk.

1768 Bekostet en ny Messehagl: 11 Rd. 0 M 0 Sk.

2. Ryds LæderHuder: 1 Rd. 4 M 6 Sk.               

Et skarlagen Klæde til Altret: 7 Rd. 1 M 4 Sk.

Reparation af Kirkens Alterkalk og Disk med Sølv, Guld og Arbejdsløn: 6 Rd. 5 M 0 Sk.
I alt: 38 Rd. 0 M. 12 Sk.
 

 

Det var de almindelige årlige vedligeholdelser af kirken, stolestaderne og kirkegårdens indhegning hvortil bekostningen varierede i de her omtalte regnskabsår, androg fra ca. 20 Rd. til 100 Rd., der gav anledning til en særlig påligning af stolestader­ne.

 

Ved de mere omfattende repara­tioner på kirken måtte beboerne søge kongen eller stiftsøvrigheden om midler til om hjælp. Det måtte de gøre en del gange i løbet af kirkens 250 års historie.

 

Mere om dette emne og de udgiftsposter der var forbundet hermed kan læses i afsnittet om kirkens vedligeholdelse.



Gå til top