Mitfanoe
Præster ved Rindby kirke

 

Præster

 

Søren Trugelsen (1570-1611)

Den første præst efter reformationen menes at være Søren Trugelsen, der en overgang var fælles præst for Sønderho og Rindby menigheder. Det er derfor muligt, at han også har været den sidste præst i St. Anna kirke, indtil kirken i Sønderho blev færdigbygget. Man ved altså ikke, hvornår han blev kaldet, men han var i hvert fald i embedet i 1570.

Indtægterne ved embedet var så ringe, at han måtte have en fiskerbåd for at få økonomien til at løbe rundt.

Heller ikke det kan have været særligt givtigt, for kongen gav ham ved benådningsbrev af 29. maj 1573 frihed for at svare afgift (Sandtold) af denne fiskerbåd.

Kromann skriver om Søren Trugelsen:

”Da fiskeriet i nogle år slog fejl, ansøgte han om og fik af kongen ved brev af 3. februar 1587 tillagt årlig 10 tdr. rug og 6 ørter byg af kronens korntiende af Billum sogn, hvilken ydelse også blev hans efterfølgere.

I 1592 havde han accepteret at betale en bøde på 350 daler til lensmanden Albert Friis på Riberhus for sin søn, der havde beligget sit søskendebarn. Heraf fik han betalt 100 daler, inden sønnen formedelst forbøn af kongens svoger, Hertug Henrik Julius af Brunsvig, blev benådet for restbeløbet. Søren Trugelsen søgte derfor kongen om fritagelse for at betale resten.

Kongen befalede ved brev af 27. december til Albert Friis på Riberhus, at sagen skal stilles i bero, til kongen selv kommer derover og erfarer, hvordan det forholder sig med sagen.

Det er formentlig denne sag, hvorom der er opstået ”en langvarig og besværlig trætte" mellem ham og Albert Friis. Det endte med, at Søren Trugelsen, efter at det ved Viborg Landsting var bleven befundet, at han ikke havde holdt sit brev til Albert Friis, som han burde, af Kapitlet i Ribe blev dømt til at afstå sit kald.

Han fortsatte dog på trods heraf ”at gøre tjeneste i kirken med sakramenternes uddelelse, prædiken og i andre måder". Herover klager Albert Friis til kongen, der ved missive af 23. juni 1593 pålægger Christoffer Kruse, Christian Lange, Caspar Markdanner, Superintendenter, Prælater, Kanniker og menige Kapitel i Ribe Domkirke at samles i Ribe for at søge gjort en ende på denne trætte og søge at forlige den.

Dette er vel nok sket, thi Søren Trugelsen var endnu i Embedet 1607. Han menes at være død 1611. Han har haft en Kapellan ved Navn Hr. Peder, der også for at øge sine Indtægter måtte udrede en fiskerbåd). I 1606 fik han Claus Pedersen til Kapellan.”

Trugelsen døde i Nordby i 1611.

Claus Pedersen (1611-1752)

Den næste præst var Claus Pedersen, som er den præst der omtales på altertavlen.

Claus Pedersen var først kapellan hos Søren Trugelsen, men overtog præsteembedet da denne døde i 1611.

Han var den første præst på Fanø der begyndte at skrive en fortegnelse over døbte, viede og døde – det vi i dag kalder en kirkebog. Først i 1646 blev det lovpligtigt at føre kirkebog, men en del præster var allerede begyndt på denne praksis nogle år forinden. Claus Pedersen var ikke alene i meget god tid i forhold til lovgivningen, hans kirkebog fra 1611 er også den ældst bevarede i Jylland.

 

kirkebog

Opslag i Claus Pedersens kirkebog fra 1611


Claus Pedersen var i embedet endnu 24. marts 1651, da han indberettede i henhold til kgl. missive af 1. februar 1651, at han ”for sin alderdoms skrøbelighed og kaldets besværligheds skyld med lensmanden ærlig og velb. Hr. Gregers Krabbes, Bispens og sognefolkenes samtykke til sig haver kaldet en medtjener, så der er 2 præster i Nordby, som lever af denne Kirke."


Niels Sørensen (1652-1658)

Denne præst ved man ikke meget om. Nok fordi han kun fungerede i embedet i ganske kort periode.

I marts 1651 var hans forgænger Claus Pedersen endnu præst og i 1652 var hans efterfølger Hans Hansen Riber præst, så han kan højst have været præst i Nordby et års tid.

Hans Hansen Riber (1652-1658)

Han var præst i Nordby i 6 år, og d. 13. december 1652 fik ”hæderlig og vellærde Hr. Hans Hansen Riber som præst ved Nordby kirke tildelt kronens part af korntienden af Ballum sogn”, som de forrige præster havde haft.

Ditlev Hansen (1658-1669)

Byfogeds søn fra Ribe. Blev præst i 1658.

Det fortælles om ham at han betalte sin bror til at myrde sin hustru så han i stedet at kunne gifte sig med en Sophie fra Ribe. Hendes familie førte retssag mod ham, men ugerningen kunne ikke bevises. Angiveligt fordi broderen var stukket af og Ditlev selv truede andre til tavshed.

Kromann skrev om hændelsen:

Da Sagen kom frem, ”faldt han i Fortvivlelse, og fra hans egen mund vidnede det mod ham, som han tilforn tvang andre til at tie med. Omsider tog han Ende med en Forskrækkelse, da han havde været præst på tiende år."

Hvori forskrækkelsen bestod, om han blev sindssyg, begik selvmord eller blev straffet, melder liberdaticus intet om.

 

Lauge Pedersen (1669-1698)

Søn af præsten i Sønderho, hr. Peder Laugesen Lifstrup.

Han blev betegnet som en habil og munter mand. Dog var han besat af jagten på ”troldfolk”, og det i en grad at han til sidst selv blev beskyldt for at øve trolddom, hvorom der angiveligt skulle være fortalt mange historier.

Lauge Pedersen blev syg og sengeliggende i 1698, hvilket betød, at han måtte overlade embedet til sin efterfølger, Brasen.

Han døde i år 1700.

 

Jens Oluf Brasen (1698-1735)

Født i Daugbjerg i Fjends Herred, Viborg Stift, hvor hans far var præst.

Han var konrektor i Ribe, indtil han blev præst i Nordby d. 2. august 1698.

Ove Foss gav ham og sognet følgende skudsmål i Liber Daticus Fanoensis:

”Ved Magister Brasens Ankomst var Menigheden her i slet Tilstand, aabenbare Synder og Laster øvedes uden Skam eller Undseelse. Den største Del levede her i Vankundighed, faa kunde læse i Bog, og færre lagde Vind paa en sand Gudfrygtighed.

Mag. Brasen antog sig sit Embede med Alvorlighed, straffede med Nidkærhed de i Svang gaaende Synder og Laster; især viste han sig utrættelig i Ungdommens Undervisning, anførte dem til Læsning, Bøn og Sang, saa han med Tiden fik Menigheden omstøbt i en bedre Form.

Denne tro Hyrde have – og er i stor Velsignelse. Aar 1724 antog han Hr. Jørgen Biørn Taulou til CapelIan og Successor, men han tog meget fri i dette Vall, thi Hr. Taulou var just ikke oplagt til Præste-Embede.

Gud forleente den gamle flittige Magister Brasen Kræfter til selv at forrette sit Embede til hans Død, saa Hr. Taulou forrettede ganske lidet i Embedet medens han levede. ”

Brasen døde d. 2. januar 1735.

 

Jørgen Bjørn Taulov (1735-1738)

Født i Varde i 1696.

Det var Brasen selv der anbefalede, at Taulov skulle være hans efterfølger. Det hører med til historien, at Taulov var gift med Brasens datter.

Taulov havde dårligt helbred og dårlig hukommelse! Straks efter Brasens død måtte han have en kapellan til at hjælpe sig i embedet, at han ikke var i stand til at bestride det selv.

Efter bare to år afstod han embedet til denne kapellan.

Taulov levede endnu i over 21 år og døde d. 28. september 1760, 64 år gammel.

 

Niels Hansen Friis (1738-1779)

Født i Arrild, Sønderjylland i 1706.

Han var først kapellan for Taulov, men overtog præsteembedet fra denne d.13. februar 1738.

Han var en vellidt præst, som bestred embedet i 41 år. Om ham skrev Ove Foss bl.a.

1. At da Sognepræsten, som dend Tiid ikkun endnu var Personel CapelIan, saa tillige med de fornemmeste Indbyggere i Sognet, at Kierken ej var rummelig nok for Menigheden, siden den vedvoxte og aarlig mere og mere tiltog, blef ved hans og Sognets Foranstaltning, dend 3 Qvist opbygt 1737 og sat i Stand. Hver som vilde hafve Stade i samme betalte dend Taxt, som paa samme blev sat. Ved LodkasteIse fik da enhver Een eller flere, hvorfor han havde ladet sig tegne, saa denne ny Bygning, som kostede ungefæhr 600 Rdl. betalt i en ganske kort Tid, derpaa lod Præsten med Høy Øfrigheds Tilladelse, Prædikestolen nedflytte fra Choret, hvor den stod tilforn, til det Sted, hvor dend nu findes.

2. Anno 1741 lod Hans Kongl. Majst. høyloflig Ihukommelse sætte Landet til offentlig Auction paa Riber Raadstue, da samme med Jagt- Strand- og Kierke Rettighed bleff afgangne sal. Niels Sørensen her paa Landet med samtlige Indbyggere tilslagen for 98 Rdl. for hver Tønde Hartkorn.

3. 1751 lod bemeldte Sogne Præst giøre Anstalt til en nye Sacrastie eller Skrifte Kammer opbyggelse ved den østre Ende paa Kirken, saavel paa egen som paa Menighedens bekostning.

4. Anno 1112 bevilgede Hans Kongl. Majst. Indbyggerne som boe ved Havnen efter allerunderdanigst givne Ansøgning 1800 Rigsd. til Kampesten at indkiøbe, som til Værn og Vold blev satte for deres Huuse, for at hindre Flodens Ofverløb.

5. 1767 den 19 May druknede 10 Personer udi et Fiskerfartøj paa Havet. Derefter 1774 den 7 May blef atter i Storm og Uvejr et Fartøj paa Havet, hvorudi 7 Personer satte Livet til. En eneste Mand undtagen.

6. I denne Præstes Tiid blef en stor Slette paa den Nord vest Side paa Landet begroet med Græs, samme vilde de som boe ved Odden tilegne sig allene, men maatte lade Bye og Nørbye Mændene beholde en Deel deraf ved Land Commishariers afsagte Dom. Samme Land kaldes nu Nye Grønning.

I de mange Aar han forestod Embedet hafde han ikke offentlig Udstand med nogen i sin Menighed, thi han elskede Fred og stræbte alletider at forlige de stridende Parter.

Dog hvor fredsommelig han end var, giorde dog en Enke og hendes Datter ham megen Fortræd, uden at have mindste føye dertil, da han havde bevist hende og hendes Huus mere got end nogen anden; hun lod ej af at anklage ham 3die Gange for hans Mayst. Kongen selv, men som hun ikke kunne bevise noget at være sandt i hendes Memorialer, som alle blefve besvarede med sandfærdige Vidner, blef hende sidste Gang paalagt, at hvis hun kom oftere med hendes ubevislige og løgnagtige andragener blef hun arresteret. Endelig efter nogen Tids forløb døde hun i Høyer, nær ved Tønder efter at have omstreifet Landet og opfyldt alle med Løgn og Bedragerie. Skønt han nu kunde haft stor Aarsag at forfølge hende med Lands Lov og Ret og faaet hende dømt til Spinde Huuset, vilde han dog ikke, siden han ansaae hende som Een, der havde en Skrue løs i Hovedet, da hun i alle Ting fulgte hendes onde Datters Raad, som var værre end Moderen self.

Hans hustru, Agnete Cathrine Steensdatter, døde i 1777, hvorefter han gjorde sønnen Hans Friis til kapellan.

I 1779 afstod han præsteembedet til sønnen.

 

 

Hans Ditlev Friis (1779-1805)

Født i Nordby d. 25. august 1752 som søn af den stedlige sognepræst Niels Friis og Agnete Cathrine Steen.

Han skrev selv lidt om sit levnedsforløb:

Efter at jeg til mit 16de Aar havde nydt privat Information hjemme hos min kiære Fader af Hrr. Peder Eggers, som siden blev kaldet til Sognepræst i Haderup freqenterede jeg Fredericia latinske Skole et Aar under daværende Rector Hansen, blev derpaa af ham i Aaret 1773 demitteret til Akadamiet, hvor jeg erholdt bedste Carakter til Examen Artium. Rejste derefter hjem til Fanøe om Vinteren og i Foraaret tog til Kiøbenhavn igen, da jeg tog Examen Philosophicum 1774, atter med bedste Carakter, blef saa ved Academiet og freqenterede Doctor Holms, D. Balles og Doctor Jansøns Colega, hvorefter jeg tog Attentatz 1775 med caractere Laudabilis, hvilken Udmærkelse jeg ogsaa naaede for min Demis Prædiken under Dr. Jansen.

Jeg begav mig derpaa for Hjemrejse til mine Forældre, og da min Fader mærkede sine Kræfter med Alderen at aftage, ansøgte han Kongen om at faae mig til Personel Capellan, som ogsaa blev bevilget 1777, da jeg Dom.2.Adv. blev her instaleret som CapelIan.

I Aaret 1779 ansøgte min Fader om at afs~a Kaldet til mig som H. Mayst. bevilgede paa de af min Fader selv betingede Vilkaat, nemlig, at han maatte nyde saalænge han lever, det halve af alle Kaldets Indkomster til sit Ophold.

Dom. 10 post Trint. 1779 blev jeg da indsat som Sognepræst her for Menigheden af den høy. ærv. Hrr Provst Friis i Grimstrup.

Jeg blev derefter hensiddende ugift med min gamle Fader indtil Aaret 1786, da jeg efter den alvise Guds Bestyrelse indlod mig i Ægteskab med den mig af sit gode Ønske og dydige ForhoJ bekiendte Jomfru Kierstine Nissen, en Datter af forrige Organist Frederik Nissen i Ribe.

 

I 1805 blev Hans Ditlev forflyttet til Vejle, hvor han døde d. 4. februar 1827.




Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles