Mitfanoe
Kapellet

Kapellet

 

 

På Kapelvej i Rindby ligger et lille skifertækket rødstenskapel som er opført 1894 af tømrer­mester H. Peters i Esbjerg til en pris af kr. 2.728,45.

Begravelseskapellet er bygget på samme matrikel som den gamle kirke, men ikke på dens fundament.  Kapellet er da også væsentligt mindre end kirken, idet den kun måler 10,2 * 6 meter.

Kapellet var i brug fra 1894 til omkring 1955.

 

IMG 0252

Kapellet set fra øst

 

J. Chr. Nielsen

 

 

konsul

Konsul Chr. Nielsen (konsul)

 

Kapellet blev skænket af gavebrev, dateret d. 10. august 1894, af en gammel Rindbydreng, konsul J. Chr. Nielsen som levede 24. juni 1824 - 24. december 1896.

J. Chr. Nielsen, var søn af skibsfører Hans Hansen i Nordby, men tog senere navneforandring til Nielsen. Han kom i købmandslære i Ringkøbing, hvorefter han rejste til Hamborg. Som 20 årig flyttede han til England, hvor han via Newcastle kom til Hartlepool, som skulle blive hans hjem resten af livet. Her fungerede han både som skibsmægler og skibsreder og han havde flere æresposter. Bl.a. blev han to gange udnævnt til borgmester.

Han fastholdt dog forbindelsen til sit fødesogn Nordby. Bl.a. var det J. Chr. Nielsen, der efter anlæggelsen af Esbjerg havn tog initiativ til, at der skulle etableres en dampfærge-overfart mellem Fanø og Esbjerg. Et initiativ der senere blev skrinlagt, da det ikke lykkedes at få ophævet monopolet på færgefart.

J. Chr. Nielsen var desuden fortaler for, at Fanø fik sin egen navigationsskole med eksamensret.

 

 

Bygningen

Den rektangulære byg­ning, har to plus to spidsbuede vinduer i hver langside og en dør i vestgavlen.

vinduer


Indvendig står rummet med åben tagstol.

loft

 

Udsnit af den smukke tagstol med rummets eneste lysekrone (loft)

 

 

I nordvæggen er 1897 ophængt en min­detavle af marmor med indskriften: ”I taknem­meligt minde om konsul C. Nielsen, Hartlepool, der året 1894 skænkede sit fødesogn dette kapel, indsattes denne tavle af beboerne i Byen og Rindby”.

 

tavle

 

 

Mindetavle over konsul C. Nielsen

Kapellet er i dag stort set tomt, og står i øvrigt til rådighed som mandskabsrum.

interior

 

Kapellet set fra indgangen

 

 

I et spir over vestgavlen hænger en lille klokke, 45 cm i diameter, ifølge latinsk indskrift støbt af Johann Nicolaus Bieber i Hamborg 1789 (”Fecit Joh. Nic. Bieber in Hamburg anno 1789). Klokken blev 1894 overført fra en sta­bel på kirkegården, hvortil den 1791 var anskaf­fet af 32 mænd boende i henholdsvis Byen og i Rindby til brug ved begravelser. Klokkestabelen bestod 1862 af fire egestolper med et tag af fyrretræ. I forbindelse med klokkens anskaf­felse 1791 indgik beboerne en aftale om klokkens vedligeholdelse og reglerne for ringning. Vedligeholdelsespligten blev 1856 overtaget af sog­net.

 

klokke                           klokketarn

Den gamle klokke                                        Kirkeklokken har desværre mistet sin klang. Det siges at det var en tysk geværkugle,

                                                                                           der under anden verdenskrig satte en stopper for den gamle klokke.  

                                                                                            


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles