Nordby kirke

 

Nordby kirke

 

Elisabet Ø. Petersen

 

 

forside nordby

Nordby kirke


Hvor skal kirken ligge?

I 1784 stod det klart for sognets beboere at det ikke længere var muligt at reparere på den gamle kirke i Rindby.

Den var ikke solidt bygget, og allerede da den var 100 år gammel var den meget forfalden.

Efter yderligere 150 år, 3 udvidelser og adskillige større og mindre reparationer senere, stod kirken ikke længere til at redde, og det er nok ikke mange af sognebørnene der har begrædt beslutningen om at en ny kirke måtte bygges.

Og dog – uenighed om hvor kirken skulle ligge medførte megen splid, og den gamle kirkes naboer i Rindby hellere havde beholdt deres gamle faldefærdige ruin af en kirke frem for at skulle gå eller køre den lange vej til den nye kirke i nord.



Da beboerne i 1784 besluttede at rive kirken ned og ansøge kongen om penge til en ny, nedsatte man et udvalg, der skulle tage sig af det praktiske. Som det første skrev de et brev til kongen:

Paa egne og den største Del af Nordby Sogns Beboeres Vegne paa Ejlandet Fanø efter given Fuldmagt maa vi underskrevne nødes til for Deres kongelige Majestæt allerunderdanigst at andrage, at dette Sogns Kirke, hvortil Sognet har jus patronates, som en meget gammel Bygning nu ej alene vil kunne behøve en stor og betydelig Reparation, men endog en stor Del at gøres større og rummeligere, saasom en stor Del Mennesker mangler Stolesæder og derfor maa blive hjemme.

Men som vi nøje har overvejet sammes Bekostning, og hvor liden Lyst den største Del af Menigheden vil have formedelst Kirkens Fraliggenhed at bekoste sligt, da mere end de Parter af Menneskene bor ved Odden (som er langt fra Kirken), hvor Beboerne formedelst Havnen og Sejladsen i mange Aar meget har tiltaget og endnu tiltager, og hvilke ingen Heste og Vogne har og derfor falder dem besværligt at gaa saa lang en Vej især om Vinteren, da Børn og gamle Folk sjælden kan komme til Kirken, samt at slig Bekostning bedre kunde anvendes til en ny Kirkes Opbyggelse nærmere ved Odden, saa har den største Del af Sognets Beboere nemlig samtlige Oddens Beboere og en Del af de øvrige i Sognet nord for Kirken, ja, og nogle syd for holdt for bedst at maatte nedtage den gamle forfaldne Kirke med sit lidet Taarn og Tilbygninger og igen for et paa hele Sognet bekvemt Sted ved Odden og omtrent midtvejs for alle Beboere her i Sognet, undtagen nogle faa Gaardmænd, der vel vil faa lidt længere til Kirken end før, men som dog ikke kan være dem til Hinder, siden de har Heste og Vogne, at opbygge en ny Kirke uden Taarn og med Tagsten at belægges, dersom Deres kgl. Majestæt det allers naadigst vil behage at tillade og i allerunderdanigst Forhaabning om slig allernaadigste Tilladelse efter yderste Evne og Formue har indgaaet en frivillig Gave til denne agtende nye Kirkes Opbyggelse, som med hvad af den gamle Kirkes Bly, Sten og Træ kunde udbringes, og de flere blivende Stoles sæders Salg ved offentlig Avktion vilde udgøre den største Sum af den nye Kirke og tilkøbende Byggeplads og Kirkegaards Bekostning.

Efter sligt i dette Sogns gamle Kirkes ringe og forfaldne Tilstand samt dens Fraliggenhed for den største Del af Beboerne i Sognet, som er højvelbaarne Herre og Stiftsbefalingsmand von Urne og højædle og højærværdige Hr. Biskop Bloch i Ribe bekendt, fordrister vi os allerunderdanigst at bede, at Deres kgl. Majestæt allernaadigst vil behage at bevilge og tillade:

1. At dette Sogn maa lade nedtage og nedbryde dets nu havende gamle og forfaldne Kirke med dens Taarn og Tilbygninger, da Taarnet aldrig har været til nogen Mærke og Nytte i Søen for de Søfarende for nogen Indsejling eller Dyb. (?)

2. At Sognet paa et bekvemmere Sted nord ved Odden og syd for Jes Jensens og Jens Pedersen Clausens Gaarde i Nørby maa lade opbygge en ny Kirke uden Taarn og dækket med Tagsten, da baade Taarnet og Blytag kan undværes og vil falde Sognet alt for bekosteligt.

 

Allernaadigst  Bønhørelse   forventes.
Nordby paa Fanø, den 10. Oktober 1784.
Allerunderdanigst


Niels Jacobsen.
                                   Morten Pedersen Terkelsen.

Søren Gregersen.                                 Lars Mortensen Rødgaard.

 

 

Som vi kan se af brevet, var kirken ikke alene stærkt forfalden – den var også igen blevet for lille, så en del af borgerne måtte blive hjemme, fordi der ikke var plads til dem i kirken.

Yderligere argumenterede udvalget for at bygge en ny kirke længere mod nord, idet størstedelen af befolkningen nu boede ved Odden oppe ved havnen, på grund af sejladsen.
Fanø var på vej ind i sin maritime storhedstid!

Ikke alene var disse mennesker nu i flertal – så man kunne sætte spørgsmålstegn ved det betimelige i, at de skulle have længst til kirke – samtidig var de nødt til at gå den lange vej, da de som sejlfolk ikke havde heste og vogne som bønderne i Rindby. Faktisk mente udvalget at en placering ved Odden ville være det mest centrale, da der også boede mennesker nord for Odden. Hele 80 % af sognets beboere boede ved eller nord for Odden.

Desuden ville det slet ikke blive dyrt, for nogle af materialerne kunne genbruges, de mange ekstra stolesæder ville indbringe mange penge, og der skulle bare teglsten på taget og et tårn var slet ikke nødvendigt.

Med andre ord: Udvalget snakkede i den grad for deres syge moster, og de fik da også deres vilje. Eneste betingelse fra stiftsøvrigheden var at ”Alteret vorder opført, ikke som i den gamle Kirke, i det ene Hjørne, men midt for den østre Ende, samt at Prædikestolen stilles saaledes, at den prædikende kan ses og høres overalt."
Det var selvsagt en betingelse som udvalget hellere end gerne gik ind på.

Nu kan man undre sig over, hvor bønderne i Rindby var henne i den beslutning. De kan i hvert fald ikke have været ret stærkt repræsenteret i udvalget.



To måneder efter at brevet til kongen var blevet afsendt, tog 24 fra ”Byen” da også til genmæle. De mente selvfølgelig at det var uretfærdigt, at de skulle have længere til kirke, og fremførte desuden at deres døde jo lå på kirkegården. De har muligvis været bange for, at den også skulle sløjfes. Her følger et uddrag af brevet, som blev sendt til præsten:

„det for en ganske unyttig og unødvendig Bekostning, allerhelst da vi ikke tror, at nogen er i Stand til at bygge en ny Kirke saa stærk som den gamle er i Henseende til Murene, og desuden ligger der mange Tusinde døde Legemer begravet baade i og uden for Kirken, for hvilke der bliver betalt Penge til Kirken for deres Liggesteder paa Kirkegaarden, der vel ved Kirkens Flytning vil henligge uhegnet, hvad i vore Tanker er uforsvarlig, da der saa vil blive omvradet af Svin og andre Kreaturer."

Et lidt overraskende argument er, at de ikke troede at en ny kirke vil blive lige så stærk. Den gamle havde ellers været alt andet end stærk. Videre lyder det at det slet ikke var nødvendigt at reparere den gamle kirke, men bare udvide den lidt, så der kunne blive plads til flere stolestader. Man havde stadig brug for det gamle tårn som sømærke, og endelig var de 24 fra Byen bange for, at en flytning ville skabe splid i sognet mellem borgerne i Byen og i Odden.

Skrivelsen blev forelagt Oddens beboere, der lovede at de altid ville være med til at bekoste en indhegning af kirkegården. Det var jo også deres kære, der lå der. Endvidere sagde søfolk nu, at tårnet ikke længere var nødvendigt, da Dybene havde forandret sig.

Mere blev der ikke sagt i den sag, og der blev givet tilladelse til at opføre kirken, hvor Oddens beboere havde anbefalet den.

Man købte da et stykke jord på 55 * 59 meter for 250 Rdl, tilhørende Hans Mortensen Rødgaard.

Tårnet på den gamle kirke blev nedbrudt d. 16. januar 1786 og i løbet af 5 dage i maj forsvandt den gamle kirke i Rindby.



Skødets tekst gengives herunder:

Jeg underskrevne Hans Mortensen Rødgaard Boende i Nørbye her i Nørbye Sogn paa Fanøe,

tilstaar hermed og for alle Vitterlig giør, at ieg med frie Villie og Velberaad hue samt min hustrues Samtycke haver Solgt og afhændet; Liigesom ieg og hermed fra mig og min hustrue samt Vore Arvinger, til Samtlige Nørbye Sogns beboere her paa Fanøe, og deres Arvinger, til den her i Nørbye Sogn paa Fanøe, af Hans Konge l. Maytts Alle naadigst bevilgede Kierkes Byggeplads og fortog samt Kierkegaard, Sælger, Skiøder og afhænder følgende mig tilhørende og i Nørbye her i Nørbye Sogn paa Fanøe beliggende Grund som stræcker sig saaleedes, Nemlig i Længde paa den Nørre side 95 ¾ alen, og i Længde paa den Sønder side 88 alen, samt i bredde paa den østre side 85 alen, og lige saa i bredde paa den Vestre side 85 alen, alt med dansk alen maal, og øster paa til og i diigen ved Landevejen, Sønder og Vest er paa til min egen Grund, og Nør paa til Niels Hansen Sørensen her i Sognet hans Grund, og beregnes til Mitten af alle de imellem samme og de øvrige Grunde needlagde Doele af Kampesteene.

Da som Kroholder Sr Niels Jacobsen her i Sognet, der er een af de 24ve Mænd som for bemelte nye Kierkes Bygning, paa egne og de øvrige Mænds samt hele Nørbye Sogns Beboeres vegne for ovenmelte imellem min og Jens Pedersen Clausens Gaarder her i Sognet beliggende og solgte Grund til den nye kierkes Byggeplads, Fortov og Kierkegaard, rigtig haver betalt mig den accorderede Kiøbesumma 250 rd. Skriver Toe Hundrede og Halftrediesindstyve Rixdaler Dansk

Courant Myndt; Saa kiendes jeg for mig og min hustrue samt Vore Arvinger efterdags ingen

ydermeere ret, Lod eller del at have til eller udi samme Grund, men samme med rette at maae

og bør følge og tilhøre Nørbye Sogns samtlige Beboere herpaa Fanøe, og deres Arvinger, som

Lovlig kiøbt eyendom til evindelig eje til Meer bemelte nye Kierkes Byggeplads , Fortov og

Kierkegaard , frie for ald Skatt og udgift deraf efterdags, da jeg og mine Arving er samme herefter skal svare af min Gaard og tilhørende Grunde , og derfor efter denne Grund tager del i dette Sogns herligheder, og icke Kierken eller dette Sogns beboere. Og skal jeg og min hustrue samt vore Arvinger een for alle og alle eller nogle for een, for dette Kiøb og alt hvad deraf maatte Dependere, være og forblive den nye Kierkes og samtlige Nørbye Sogns Beboeres og deres Arvingers skadesløse hiemmel og frieholdelse for ald tiltale.

Dets til Bekræftelse , haver jeg dette Skjøde / som inden Fanøe Birketings Rett maae Læses,

protocolleres og paaskrives uden Kald og Varsel mig derfor at give / ey alleene egenhændig

underskrevet og forseiglet, mens end og Venlig formaaet underskrevne 2de Goede Mænd her i

Sognet, samme med mig til Vitterli ghed at underskrive og forseigle.

Nørbye i Nørbye- Sogn paa Fanø e d. 17de Novembr. Ao 1785.

 

Som Sælger:

Hans Morttensen Røgaard.

Som K iøber paa heele Sognets vegne:

N. Jacobsen (L.S.)

Til Vitterlighed efter Begiæring underskriver og forseigler.

Morten Pedersen Terchildsen. Peder Sørensen Lauridsen.

 

 

At ingen Kiøbe Contract, Skriftlige Conditioner eller noget andet saadant, om det Kiøb, som dette Skiøde indeholder, imellem Os eller andre paa Vores Vegne har været oprettet, kan Vi naar forlanges med Ed Stadfæste.

Nørbye Sogn paa Fanøe ut Supra.

 

Som Sælger:

Hans Mortensen Røgaard.

Som Kiøber paa egne og øvrige Mænds vegne, som staar for den nye Kierkes Bygning.

N. Jacobsen



Kirkens tilblivelse

På det tidspunkt var det dog ikke endeligt afgjort, hvem der skulle bygge den nye kirke.

Der findes et brev fra byggekomiteen, dateret d. 14. marts 1786, der viser at stiftsøvrigheden nogle måneder forinden havde godkendt en tegning til den nye kirke.

Hvordan denne tegning så ud og hvem arkitekten bag tegningen var, ved man desværre intet om. Dog kan man gennem brevvekslingen mellem byggekomiteen og stiftsøvrigheden få en fornemmelse af de overordnede linjer: Det skulle være en stor, rektangulær kirke, orienteret nord-syd og med alteret midt for den østre langside, og taget skulle bestå af to langsgående sadeltage, efter samme princip som på den fire år ældre kirke i Sønderho.

Kirkebyggeriet har sandsynligvis været udbudt i licitation, for en bygmester i Varde ved navn Peder Frisvad havde også afleveret sit bud på, hvordan den nye kirke kunne se ud.
Frisvad havde på forhånd opmålt den gamle kirke for at have et beregningsgrundlag for stoleværket i den nye kirke.



I brevet fra 14. marts 1786 står der bl.a.:

Da vi haver accorderet med bygmesteren signor Peder Friis­vad om arbejdet... så har (han) derefter leveret os følgende tegning på den nye kirke med be­tydning, at dersom samme måtte følges, ville det både spare i bekostning og desforuden blive standhaftigere end det ellers kunde ved tvende udbygninger fra hver side med en rende imellem efter den første tegning. Og da vi ved at eftertænke benævnte bygmesterens foregivende også har fundet god grund i samme og seer til­lige, at kirkens indretning kan blive mere til ind­byggernes fornøjelse efter den sidste tegning end efter den første allerede indsendte, så tager vi os den underdanige frihed og beder, at stiftets høje øvrighed ville nådigst approbere følgende sidste tegning i stedet for den, som er os hjem­sendt med approbation.

Tegningen er i det store hele blevet fulgt, bortset fra at gavlene er orienteret øst-vest, mens de på Frisvads tegning vendte mod nord-syd. Byggekomiteen mente, at ”dersom kirkebygningen til mere sikkerhed for vind- og vandfald bedre kunne opføres i øster og vester, og koret altså komme i den søndre side, da ville klokken med mindre bekostning kunne hænge i den østre ende af kirken, som er ud til sognet, end når der til samme skulle på et af våbenhusene anbringes et spir efter tegningen”. 
Og sådan blev det.

Peder Frisvad var så vidt vides selvlært. Man ved, at han har udarbejdet planer til rådhuse i Holstebro og Varde, men ingen af planerne blev udført. Kirken i Nordby må altså siges at være hans mesterværk, og han fik 800 Rdl. for arbejdet.


Den nye kirke kom til at koste 6255 Rdl. (ca. 12.000 kr.) som skulle tilvejebringes således:

1.Ved Salg af den gamle Kirkes Blytække ..................    1036 Rdl.

2.Frivillige Gaver fra Menigheden.............................     1240

3.Kollektsamling i Ribe Stift ......................................     430

4.Salg af Stolesæder i den nye Kirke .........................     2039

5.   Pålignet 1 Rdl. paa hvert Sæde i den gamle Kirke ……… 714

6.Solgt nye og gamle Materialer for ca......................      521

7.Tidligere kontant Beholdning i Kirkens Kasse ...              73

Ialt 6053 Rdl.

De manglende 202 Rdl. skulle skaffes ved at lægge afgift på stolesæderne i den nye kirke.

Men da kirken stod færdig og pengene fra menigheden skulle indkasseres, (de frivillige gaver til 1240 Rdl. og salg af stolesæder til 2039 Rdl.), manglede der 2000 Rdl. Det var altså kun lykkedes at indkassere ca. 4000 Rdl. 

Man bad igen kongen om hjælp, under henvisning til at befolkningen var fattige bådførere og fiskere og det var dårlige og dyre tider.

Anmodningen blev afslået, hvilket blot fik fannikkerne til at sende endnu en anmodning – denne gang om de måtte ydes 1 Rdl. af hver kirke i Jylland, hvilket blev bevilget.

På trods af den lave pris var det en særdeles god og solid kirke sognet fik.
For det første har det været nogle dygtige håndværkere. For det andet var de så heldige, at der netop på den tid strandede et skib på Rømø med en stor tømmerladning, som man brugte. Det var godt og det var gratis.


oprindelig

Kirken som den så ud kort tid efter den var bygget. (oprindelig)



Kirken tages i brug

Kirken blev indviet d. 1. oktober 1786. 6 børn blev døbt og præsten, pastor H. Friis havde forfattet en sang til lejligheden, der også blev afsunget:

Melodi: Af Højheden oprunden er.

Kom Nordby Menighed og se, Hvad Lykke Gud dig lader ske Til Eftertidens Minde. — Det Tempel, som I fordum saa Brøstfældigt, trangt, langt borte laa, Du her bekvem kan finde.

Hver Sjæl nedknæl.
G
ør dig rede at tilbede
Naadens Fader,
Som g
ør vel og ej aflader.

Kom Nordby Menighed og se Det, dine Fædre ønskede Og aldrig turde haabe,
En dejlig Zions Bolig bygt Belejligt staar, hvor hver kan trygt Gaa ind og Gud anraabe.

Pris dig salig
Zions Datter, da du atter
Ser Guds Bolig,
Dyrk ham her og tjen ham trolig.

Kom Nordby Menighed og lær, Hvorledes Gud dig haver kær,
Hvor du dig til ham vender,

Sit Ild og Arnested han vil Berede og dig byde til, Hvor du det ret erkender.

Il da bort fra
Det, som f
ængsler dig til Trængsler,
Verdens Gode.
Dyrk ham og v
ær vel til Mode.

Selvfølgelig var der lidt problemer i starten. Sognefogeden var ikke tilfreds med sit stolestades placering og folkene fra Byen har nok haft svært ved at vænne sig til den nye kirke og turen dertil.

Men også det blev hverdag, og snart blev der udarbejdet et regulativ, så man også i fremtiden kunne minimere antallet af stridigheder. Regulativet, der blev udarbejdet af 8 mand, er dateret d. 15. februar 1887 og kort efter godkendt af stiftsøvrigheden:



Regulativ for Nordby Kirke

Efter at Nordby Kirke nu er forflyttet og paany opbygget paa hele Sognets Bekostning, saa have vi underskrevne, som i Dag har været forsamlet paa Sognets Vegne for at overlægge, hvad som til Kirkens Tarv for Fremtiden kunde være fornødent at bestemme, oprettet efter bedste Skøn følgende Reglement for Nordby Kirke, naar samme maatte nyde den høje Øvrigheds  gunstige  Approbation.

1. Kirken holdes forsvarligt vedlige inden og uden, hvorved den beskikkede Kirkeværge skal have tilbørligt Tilsyn samt sørge for, at Kirken faar saavel sine tilkommende Indtægter saa og, at den ej faar flere og større Udgifter end fornødent gøres, da han skal holde rigtig Bog over Indtægter og Udgifter og aarlig aflægger sit Regnskab i Sognepræstens, Birkedommerens, begge Sognefogdernes og 4 Sognemænds Overværelse. Disse skulle revidere Regnskaberne og, efter at de intet derpaa have fundet at udsætte, underskrive samme, som derefter kun skal være underkastet den høje Øvrigheds Approbation. — For Bogholderiet nyder Kirkeværgen af Kirken aarlig 4 Rdl., for Kvægtiende at tage 2 Mk. og for Arbejde ved Kirken billig Dagløn.

 

2. Naar Kirken findes af Kirkeværgen trængende til betydelig Reparation, da anmelder han dette for Sognepræsten og Birkedommeren, som for anstalter et lovligt Syn taget over Kirken samt Beregning paa, hvad der ungefær kan medgaa til Kirken at istandsætte, hvilket alt indsendes til den høje Øvrigheds Kendelse som bestemmer, hvorledes med Kirken skal forholdes.

3. Naar Kirkens Udgifter løber højere end dens aarlige Indkomster, da skal det manglende reparteres paa Stolestadernes Minde, som er efter Øvrighedsresolution af Dato 17. Februar 1790 1 Mk. 8 Skill. af Sædernes i 1. Klasse, 1 Mk. 4 Skill. af Sædernes i 2. Klasse, 1 Mk. af 3. Klasses Sæder og 12  Skill.  af Sæderne  i 4.  Klasse.    Embedsstolene  er  undtagen.

 


4. Foruden den 3. Part af hele Sognets Kvægtiende, som ogsaa forhen har været henlagt til Kirken, skal samme fremdeles have i aarlig Indtægt saaledes som følger:

 

A. Af hver Kommunikant betales for Vin og Brød aarlig 2 Skill.
Almisselemmer intet.

B. Af beslægtede og besvogrede, som skulle have løst Ægteskabs
bevilling, men er derfra ved en general kgl. Bevilling af Dato 29. Oktober 1777 fritagne, betales til Kirken 2 Rdl.

Fulde Sødskendebørn og naar en Mand gifter sig med sin afdøde Kones  Søster  erlægges til Kirken  2 Rdl.

Alle andre, som nyder godt af bemeldte Bevilling hver 1 Rdl. Da Kirken har indløst den generale Bevilling, saa medfører Billighed, at de, som nyder godt af denne Bevilling, erstatter Kirken sit Udlæg paa anførte Maade, som hidtil er sket, og engang ved Kirkens Regnskab af alle overværende er indgaaet.

C. Af Lejestederne paa Kirkegaarden betales som forhen nemlig
for et Lig fra 16 Aar og derover 1 Mk., for et Lig fra 8 til 16 Aar
12 Skill., og for alle under 8 Aar 8 Skill. Disse Penge betales til Kir
ken saavel af de Lig, som begraves paa den ny Kirkegaard, som af de,
der begraves paa den gamle Kirkegaard, hvorimod den gamle Kirkegaards Hegn igen bliver af den nye Kirke for hele Eftertiden at vedligeholde lige saa forsvarligt som den nye Kirkes; men hvad angaar
Klokken paa den gamle Kirkegaard, som for nylig er opført og bekostet af nogle visse Sognemænd, da have disse ved en mellem sig oprettet Kontrakt af Dato 1. December 1791 indgaaet med hverandre samme  paa  egen  Regning at vedligeholde.

D. Af hvert fremmed Fartøj, som ligger i Vinterleje i Nordby
Havn, svares til Kirken 4 Mk., hvilke Penge skulle efter Sognets Reglement og Stiftamtmandens Resolution af 21. April 1755 have gaaet til Landets Kasse, men derefter af Sognet godvillig i Aaret 1763 henlagt til Kirken.

E. Af enhver Stolestades nye Ejer betales til Kirken efter den
under foregaaende Nr. 3 anf
ørte Minde, og maa ikke Kirkeværgen
indtegne nogen ny Ejer for et Stolesæde i Kirkebogen, forinden denne
Minde til Kirken er betalt.

F. Fiskebaadene, som nu er til Sognet, bør svare til Kirken saaledes: Mathias Nielsens Baad, Jens Sørensen Skoleholders Baad, Hans Nielsen Ellens Baad og Hans Jessen yngres Baad hver 1 Mk. 4 Skill.
Alle andre, som er mindre, 1 Mk., undtagen Søren Spillemands Baad, der svarer 10 Skill.   Og skulle alle nye herefter kommende Fiskebaade svare i Henhold til ovenanf
ørte.

G. Alle de Skibe, som bliver liggende i Vinterleje i Havnen, an« ses og betaler som fremmede efter foranførte under Litr. D., med mindre Skipperen, som fører Skibet, kan bevise, at Halvparten ejes til Sognet, da det ejheller skal svare mere end Halvparten deraf til Kirken mod en fremmed, nemlig 2 Mk.



5. Intet Faar eller noget andet Kreatur maa tøjres eller indlades paa nogen af Kirkegaardene under Straf 2 Mk. for hvert Kreatur eller Faar første Gang, og om de oftere antræffes, da betales af den skyldige for hver 4 Mk., som i Mangel af mindelig Betaling udpantes paa den skyldiges egen Bekostning, og skulle disse Straffebøder være til Kirken henlagte. Kirkeværgen skal have nøje Indseende med, at denne Post bliver iagttaget.

 

6. Ingen maa have Ret til paa egen Haand herefter enten at opføre eller forlave nogen Stol i Kirken, ejheller maa Fodskamler forhøjes med un« derliggende Sten eller paa anden Maade, alt under Straf af 2 Mk. hver Gang for den, som antræffes derimod at handle, og skulle disse Penge i Mangel af mindelig Betaling paa den skyldiges egen Bekostning fra ham udpantes og til Kirken henlægges.

 

7. De trende ophøjede Hjørner forbliver uden videre Tillukkelse foran, som kun ville være til Hinder for Synet i de andre omkringværende Stole. Den ophøjede Stol i det nordre Hjørne kan Ejeren, om han finder for godt, lade ophøje i Overensstemmelse med de andre 3 Hjørnestole, men ej mere end disse foran er at tillukke.

Overalt maa ingen Forandring ske i Kirken uden foregaaende Overlæg med Sognepræsten og Birkedommeren samt derpaa følgende høje Øvrigheds Resolution.

8. Det paalægges enhver at vogte sig for at beskadige Kirken enten ved uforsvarlig Ringen eller paa anden Maade, da enhver bør erstatte den Skade, som samme ved deres Uforsigtighed tilføjes.

 

9. Endeligt have vi og fundet det billigt, at enhver Beboer i Sognet, som har Næringsvej, erlægger aarlig til Kirken 2 Skill. danske, hvilke Penge bør henregnes til Kirkens foranstaaende Indtægter Nr. 4.

 

Nordby paa Fanø, den 21. Januar 1792.

Friis,                               Engelstoft,

Sognepræst.                Birkedommer.

(Endvidere underskreven af 16 Sognemænd.)

Foranstaaende Reglement for Nordby Kirke bliver herved, dog med Tillæg af, at Kirkens Regnskab efterses og paalignes ved hver holdende Bispe- og Provstevisitats, approberet.

Direktionen for Kirkerne i Ribe Stift, den 23. Maj 1792.

Middelboe

 

tegning

Tegning af kirken og dens omgivelser fra omkring 1890.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Relaterede artikler

Gå til top