Nordby Kirkes 9 kirkeskibe er bygget i tidsrummet mellem 1700-tallet og op til 1950’erne, hvormed det meste af dansk kirkeskibstradition er repræsenteret.

Det usædvanligt store antal skibe minder en om Nordby sogns stærke tilknytning til søfarten.

Kun få modelbyggere og givere af skibene er kendte. De fleste modelbyggere menes dog at have været lokale folk, der tidligere havde haft et erhverv indenfor skibsfarten.

Som oftest er  modelbygger og giver én og samme person. Har man villet give en gave til kirken, har det været nærliggende at bygge et kirkeskib – måske i taknemmelighed for at have overlevet de barske togter på verdenshavene.

Alle kirkeskibene har formindsket skrog af hensyn til iagttagelsen fra kirkegulvet. Optisk ville skrogene nemlig se for store ud i forhold til resten af skibet, da de er tættere på beskueren end masterne.

De er ophængt ved siden af hinanden med stævnen pegende mod alter og prædikestol.

Skibene fordeler sig på 3 hovedtyper, som har følgende karakteristika:

Mindre sejlskib med to fuldriggede master. Briggen, der oftest var meget velsejlende, havde sin glansperiode omkring 1800, men forsvandt stort set i slutningen af 1800-tallet, hvor den blev udkonkurreret af de lettere håndterlige og mindre mandskabskrævende skonnert og skonnertbrig.

Et sædvanligvis 3-mastet sejlskib. Større barker kan være 4- eller 5-mastede. Barken er fuldrigget på alle master undtagen den bageste, mesanmasten, der kun fører bom- og gaffeltopsejl. Barken er udviklet fra det fuldriggede skib og blev den dominerende større sejlskibstype fra begyndelsen af 1800-tallet til sejlskibsepokens afslutning, idet den enklere rigning var billigere i anskaffelse og vedligeholdelse samt mindre mandskabskrævende.

Fregatten opstod i 1600-tallet som et fuldrigget krigsskib med ét lukket batteridæk. Typen var oprindelig tænkt som spejder og signalrepetitør for de tungere og langsommere linjeskibe, men udviklede sig snart til et meget anvendeligt skib, der selvstændigt kunne løse en række opgaver.
Betegnelsen dækker over en betydelig variation i størrelse med skibslængder på 86-140 m, tonnager på 1300-5000 t og besætninger på 90-300 mand. Også fart, rækkevidde, bevæbning og den øvrige udrustning varierer mellem forskellige konstruktioner.

Det første er en model af den tremastede Fanøbark Prinsesse Marie, bygget i 1958 af L. V. Hansen, Svendborg. Modellen er forsynet med fuldt dæksudstyr og 32 falske kanonporte.

Det blev skænket til kirken af Fanø Skibsrederforening og Nordby Assurancefond i 1959 til minde om Fanøs sejlskibsflåde og de mænd der skabte den.

Skibet stod i mange år i en glasmontre i kirken, men hænger nu som det østligste blandt de andre skibe.

Barkskibet Prinsesse Marie blev søsat ved Helsingør Skibsværft 1893 og overdraget Rederiaktieselskabet Prinsesse Marie ved skibsreder P. N. Winther, Nordby.

Skibet sejlede på lange rejser, som sjældent førte det til europæisk havn.

Under en rejse i 1906 grundstøtte det, men kom flot. Også en rejse i 1908 klarede det, om end lasten havde forskubbet sig. Men efter at være afsejlet den 26. februar 1910 fra Sydney med bestemmelsessted Smoky Bay på den australske sydkyst forsvandt skibet med hele sin besætning på 18 mand.

Fra Sydney kom den 8. september 1910 melding om tegn på skibets forlis; på King Island havde man fundet en hvidmalet kahytsdør, en redningsbøje samt et rat, der bar navnet Prinsesse Marie.

Barken ”Prinsesse Marie”, bygget i 1958 af L.V. Hansen. 

Det andet skib er barken Doris Brodersen, der er bygget i 1966 af Andreas Nissen i Varde.
Nissen var en meget dygtig kirkeskibsbygger. Han har bygget mange af dem – omkring 75 - ligesom han også har haft mange af dem til eftersyn i årenes løb. Det var også Nissen der opbevarede de fleste af Nordby kirkes kirkeskibe under restaureringen i 1971-72.
Mange af hans skibe hænger i dag på Fiskeri- og Søfartsmuseet.

I 1991 blev Doris Brodersen skænket til Nordby kirke af fru Tove Glytting, hvis mand var døbt og konfirmeret i kirken.

Det rigtige skib blev bygget af jern i Flensborg i 1875 og opkaldt efter rederens hustru.
Indtil 1890 hørte skibet hjemme på Sct. Thomas, men så blev det solgt til et sejlskibsaktieselskab i Nordby med P. N. Winther som korresponderende reder.

Indtil 1908 sejlede Doris Brodersen nu på verdenshavene med Fanøs navn i agterstavnen. Da blev skibet solgt, og i 1913 blev det fundet forladt, hvorefter det blev bjerget til Bermuda og ophugget.

En fanøbark

Forlægget for modellen er en fuldrigger, der for godt hundrede år siden blev købt af Fanøs største skibsreder P. N. Winther. Det var et jernskib på 679 tons br., bygget i Flensborg i 1875 for skibsreder H. C. Brodersen på Sct. Thomas og opnævnt efter dennes hustru, Doris Brodersen.

Winther overtog skibet 19. april 1890 og omriggede det et par år senere til bark. I atten år var det hjemmehørende på Fanø, ført af H. A. Mathiasen og H. L. Hansen. 1908 blev det solgt til Italien og omdøbtes til ”Antonio” af Castellamare; fem år senere blev det ophugget på Bermuda.

Med kul og krudt

På en rejse med kul, krudt og stykgods fra Liverpool til Guayaquil på Sydamerikas vestkyst i sommeren 1899 måtte ”Doris Brodersen” søge nødhavn efter havari ved Kap Horn. Det havde stormet slemt i en måned, og en oktobernat var uheldet ude. En brodsø væltede ind over skibet og forrettede stor skade, så vandet strømmede ned i lasten. Man besluttede at søge nødhavn på Falklandsøerne, eftersom det ikke var muligt at nå Montevideo med knækkede røster og brakvand i tankene. I nødhavn blev krudtet straks losset, men meget hurtigt begyndte kullene at udvikle gas og at antændes. Mandskab og mænd fra land pumpede vand indenbords et helt døgn, før ilden var slukket, men gasudviklingen blev ved. Kaptajnen søgte at få solgt hele lasten af kul for ikke at løbe nogen risiko på den videre rejse; krudtet var uskadt, fordi det var blevet losset straks efter ankomsten, - det var i øvrigt også skibets redning. Alligevel blev det et langt og sejt ophold på Falklandsøerne, før skibet var blevet repareret og sejlklar igen.

Bjergning af en fransk besætning

En anden dramatisk begivenhed indtraf den 10. august 1903, da ”Doris Brodersen” var på vej fra Cuba til Rotterdam. Tømmermanden kom op fra kahytten og fik øje på et skib midt i solstriben, hvis reflekser gjorde det nærmest usynligt. Observationen blev meldt til styrmanden, der blev klar over, at noget var galt. Fanøbarken lagde sig nær det fremmede skib, hvorfra tre mand gjorde jollen klar for at komme over til ”Doris Brodersen”. Trods sprogvanskeligheder blev man klar over, at det var et fransk skib, ”Misti”, som var kommet i nød, og at besætningen var klar til at gå fra borde.

Franskmændene satte storbåden i vandet med elleve mand og forskelligt forråd, rom, rødvin, en sort gris, to hunde og proviant; de tre i jollen blev tilbage ombord og satte skibet i brand, før de returnerede til fanøbarken.

Dækket på ”Doris Brodersen” var fyldt med franskmændenes grej, mens mandskabet iagttog det store bål på havet. Til sidst faldt den franske barks fok og stormast over bord, og agterenden hævedes, så kølen blev synlig, før skibet sank.

I Rotterdam blev der virak over fanøbarkens indsats. Kaptajnen på ”Doris Brodersen” fik en kikkert som erkendtlighed.

Modellen af ”Doris Brodersen” er i Nordby Kirke kommet i selskab med skibsreder P. N. Winthers stolteste sejlskib, barken ”Prinsesse Marie”, og med disse to civile skibe er Fanøs stolte sejlskibstid fornemt repræsenteret.

Modellen af ”Doris Brodersen” er bygget af toldkontrollør Andres Nissen, Varde, på grundlag af byggeværftets detaljerede planer og gamle billeder.

Modellen er skænket til kirken af fru Tove Glytting. Fru Glyttings mand, Marius Glytting, voksede op i Nordby, hvor han efter sin mors død kom i pleje hos barber Fr. Hansen. Det var Marius Glyttings ønske, at skibet skulle skænkes til Nordby Kirke, hvor han både er døbt og konfirmeret.

Kirkeskibet ”Doris Brodersen”, bygget i 1966 af Andreas Nissen, Varde. 

Kirkeskib nr. 3 er en orlogsbrig fra omkring år 1800, som ikke har noget navn.

Modellen er 59 cm. lang, og på dækket findes dækshuse, ankerspil, ror og skibsklokke.

Galio­nen er prydet af en volut og nedenunder af et dan­nebrogsflag. På agterspejlet indrammes to krydslagte splitflag af en tovsnoning. På dækket står dækshuse, ankerspil, ror og skibsklokke.
Dannebrogsvimpel i mesantop, splitflag som gøs og under gaflen.

Skroget er sort og bunden brun, adskilt af en hvid stribe ved vandlinjen. Volutten og tovsnoningen er forgyldt og flagene rød-hvide på spej­lets blå bund. Dæksinventar i hvidt og brunt, ankrene sorte.

Modelbyggeren er ukendt.

Orlogsbrig fra omkr. 1800 

Det fjerde kirkeskib er en orlogsfregat, bygget omkring 1750, muligvis af Schrøder.

Modellen er 95 cm lang og bygget af eg på spant, med kobbernagler. De to batterier er forsynet med 46 kanoner og to tomme kanonporte i skansen. Som ga­lionsfigur en kronet løve. Over et galleri bærer agterspejlet et kronet våben med to dannebrogs­flag og to løver, flankeret af to kranse. Med undtagelse af to lanterner er skibet uden dæksudstyr. Dannebrogsvimpel i fortop og stortop samt rødt flag med forgyldt løve i mesantop. Splitflag som gøs og under gaflen.

Skroget er sort med lysebrune portgange, røde faldporte, grøn skanseklædning og for­gyldt ræling. Bunden er hvid. Galionen er forgyldt, mens agterspejlsudsmykningen er i for­gyldning, hvidt og rødt på grøn bund. Kano­nerne er brune og lanternerne lyst grønne.

En istandsættelse 1895, ved brødrene Andreas og P. C. Olsen, synes at være fulgt efter et uheld, hvor skibet var fal­det ned. Herefter ophængtes modellen vest over længdegangen, men blev senere henlagt på kirkens loft.  Det var muligvis i forbindelse med kirkens restaurering i 1928 at kirkeskibet blev ophængt på dets nuværende placering.

Orlogsfregatten fra omkr. 1750.

Det femte og midterste er kirkens ældste skib. Det er en 69 cm. lang model af orlogsfregatten Norske Løve, der er bygget omkring 1700.

Modellen har 54 kanoner og to tomme kanonporte, fordelt på et lukket og et åbent bat­teri samt bak. Galionsfiguren er en løve. Agter­kastellet har mellem sidegallerierne to vinduesgallerier flankeret af to kvinder i korte skørter. Over vinduerne holder to havfruer et våbenskjold med et ”I” frem, og under vindu­erne er to dannebrogsvimpler. Dækket er ud­styret med dækshuse, luge, ror og på skansen to lanterner samt skibsklokke af messing. Danne-brogsvimpel på fortop og stortop. Skroget er mørkebrunt med lysebrune portgange og røde faldporte, mens bunden er hvid og dækket rødt.  Den grønne skanseklædning bærer en forgyldt galionsfigur.

På lugens underside vidner indskrifter om istandsættelser 1820 og 1880 af P. Olsen. Endnu en restaurering fandt sted 1916 ved A. Olsen. Skibet menes at have været henlagt på loftet gennem en årrække. Siden er det blevet genophængt, muligvis i forbindelse med en restaurering 1928. Den utidssvarende rig kan stamme her­fra.

Det oprindelige orlogsskib: "Norske Løve" blev bygget på Nyholm ved København i 1643. Skibet blev opkaldt efter den norske løve i det dansk-norske rigsvåben.

Skibet deltog i slaget i Køge Bugt 1. juli 1677. Det havde en besætning på omkring 600 mand og var bestykket med knap hundrede kanoner.

Nordby kirkes ældste kirkeskib, ”Norske Løve” fra omkring år 1700. 

Det sjette skib er en 85 cm. lang orlogsfregat fra omkring 1750.

Fregatten har 62 kanoner i et lukket og et åbent batteri samt på bak og skanse.

Galionsfiguren er en kvinde, der med et overflødighedshorn i favnen sidder over­skrævs på sprydet. Hun har hår, grøn kjole og hornet er forgyldt.

Agterkastellet er i to etager, øverst prydes en udskåren guirlande af en krone.

Udover to lanterner på skansen står dæk­ket tomt. Dannebrogsvimpel i stortop, splitflag som gøs og under gaflen.

Skroget er under vandlinjen lysegrønt, over vandlinjen sort med hvide portgange og røde faldporte.

Agterspejlet er sort og forgyldt med røde vinduesrammer samt rødt og grønt guirlandeophæng. Lysegrønne lanterner på rødt dæk.

To påskrifter ”P. Olsen 1880” og ”A. Olsen 1916” på undersiden af styrbords løbe­bro vidner om istandsættelser, begge udført af en tømrer.

Orlogsfregatten fra omkr. 1750.

Det syvende skib er den kun 43 cm. lange orlogsbrig ”Lougen”, der er bygget omkring år 1800.

Skibet er ud­styret med 24 kanoner i et lukket batteri og på skansen. Galionsfiguren er en løve med poterne hvilende på en lille blok, og agterkastellet med sidegallerier har en krone over et vinduesgalleri.
Dæksinventaret består af en skibsklokke og to lanterner. Dannebrogsflag i mesantop, splitflag
som gøs og under gaflen.

Skibet har sort skrog med hvide portgange og hvid stribe ved vandlinjen. Bunden er grøn. Ga­lionsfiguren og agterspejlsudsmykningen er for­gyldt. Sidegallerierne har forneden en hvid op-stregning. Sorte kanoner og ankre. Hvide og blankskrabede master, hvide og sorte ræer, hvide mærs.

Den rigtige orlogsbrig Lougen blev bygget på Nyholm ved København og søsat den 10. september 1791.

I 1800-1801 var briggen stationsskib ved de Dansk Vestindiske øer. I marts 1801 blev det overtaget af englænderne, da disse besatte de Dansk Vestindiske Øer. Det har angiveligt være brugt som slaveskib, og dækket er skåret op, så man kan se ned i skibet hvor slaverne har opholdt sig.

I 1802 blev skibet tilbageleveret til Danmark i forbindelse med fredsslutningen. Derefter blev det hugget op.

”Loungen”, bygget omkring år 1800. 

Det ottende skib er en skruedampfregat, af samme type som det mere kendte ”Fregatten Jylland”.

Den 67 cm lange model er bygget omkring 1920 af kaptajn P. A. Pedersen fra Nordby.

Skibet har 24 kanoner i et lukket og et åbent batteri, en galionsfigur i form af en kronet kvinde, der holder en fakkel frem for sig. Agter­spejlsudsmykningen består af et våbenskjold med kronet dannebrog, omkranset af to oliven­grene og en tovsnoning. Skibet har sidegallerier og er forsynet med dækshuse, ror, skorsten og skrue. Dannebrogsvimpel i stortop, splitflag som gøs og under gaflen.

Skroget er sort med hvide portgange, øverst med en forgyldt stribe, og røde sidegallerier. En hvid stribe ved vandlinjen afgrænser den grønne bund. Galionsfiguren er forgyldt med hvidt ansigt og brunt hår, og agterspejlsudsmykningen er holdt i guld, hvidt og rødt.

Skruedampsfregat bygget af kaptajn P. A. Pedersen fra Nordby omkr. 1920 

Det niende skib er en fordansket udgave af admiral Nielsons orlogsfregat Victory, der er i lighed med skrueskibsfregatten er bygget af P. A. Pedersen fra Nordby.

Det er en stor model på 125 cm.

Skibsmodellen har 76 kanoner fordelt på tre batterier. Galionen er prydet af en kvinde med udstrakte arme og langt hår, mens agterspejlet bærer det danske rigsvåben, omgivet af en krone, to olivengrene, to delfiner og tovsnonin­ger. Sidegallerierne i to etager har fritstående rækværk. På dækket er fuldt inventar i form af dækshuse, krudttønder, kuglepyramider, hånd­pumper og ankerspil. På skansen er tre lanter­ner. Dannebrogsvimpel i stortop, splitflag som gøs og under gaflen. Det er i det hele taget en meget detaljeret model.

Skroget er sort og bunden er hvid. Galionsfiguren er forgyldt med hvidt an­sigt.

Det siges, at skibet, der er ophængt i 1934, har eller har haft indlagt elek­trisk lys.
Brugen af illumi­nerede skibe ved særlige højtider synes at have været en forholdsvis udbredt skik andre steder i landet, men det har ikke kunnet bekræftes at netop dette skib skulle have været oplyst.

Kaptajn P. A. Pedersens model ”Victory” fra 1934