Orglerne

Orglerne

Det første orgel

Orglet i Nordby Kirke er en gave fra Chr. VIII efter hans besøg i kirken d. 6. juli 1842. Ved denne lejlighed besøgte kong Chri­stian den 8. Nordby kirke, hvor pastor Biering i dagens anledning talte for en forsamling på mellem 12-1300 mennesker.

Kongen blev så glad over at se de mange mennesker i denne for øens størrelse så store og specielle kirke, at han på stedet besluttede at forære kirken et orgel. Det siges, at det især var menighedens smukke salmesang, der gjorde indtryk på ham.
Det var slet ikke nogen selvfølge for en sognekirke at have et orgel på denne tid – den slags luksus havde kun de store købstadskirker. Men kirkegængernes antal stod til gengæld fuldt mål med de store købstæders.

Der skulle dog gå over to år, før det stod færdigt d. 17. november 1844, men så var kirken også blevet forsynet med et pulpitur, som både kunne danne fundament for orgelet, og forsyne kirken med 84 nye siddepladser. Pulpituret strækker sig lange hele den nordlige væg.


Kirkegængerne der havde deres pladser under det nye pulpitur, klagede over at deres pladser var blevet forringet. Dels havde pulpituret taget meget lys og dels var der en del støj deroppe fra.

Klagen blev sendt til sogneforstanderskabet, der løste problemerne ved at lægge måtter på pulpiturets gulv, så lyden af træsko dæmpedes, og sognets drenge, som yndede den gode udsigt fra pulpiturets pladser, men som også havde lidt svært ved at sidde stille, blev forment adgang til pulpituret. For at afhjælpe lysproblemerne, blev der hængt knager op til mændenes hatte, så de ikke længere skulle lægge dem i vinduerne, og derved lukke lyset ude.

Brandmyndighederne har lukket adgangen til pulpituret for offentlighed og menighed, så nu er det kun organisten der kan glæde sig over synet af det smukke kirkerum fra oven.



pulpitur1


Pulpitur med stolestader, vest for orgelet. 


orgel2


En lille del af pulpituret ses ved orgelets sider. 


vest


Den vestlige side af pulpituret 


Orgelet er bygget af Marcussen & Reuter, Aabenraa i 1844, det havde oprindeligt ti stemmer på en manual, og det var mekanisk. Firmaet eksisterer endnu, dog under navnet Marcussen og Søn, og det er blandt de mest velrenommerede i Europa.

Orgelet er bygget i en periode, der var præget af romantikkens idealer, og det kan høres i dets usædvanligt bløde og varme klang.


Følgende organister har været ansat ved kirken:


Chr. Nielsen

De fem første søndage orglet var i funktion, spillede lærer Chr. Nielsen fra Rindby. Han fik hvad der svarede til et halvt års løn for ulejligheden, nemlig 5 Rdl.

Det har sikkert været for dyrt at lade en semi­narieuddannet lærer fungere som organist, for siden fandt man en anden løsning.


Niels Gundesen

I Billum boede en ung mand der var 19 år, da Nordby fik sit orgel. Niels Gundesen, som han hed, var blind, og dermed en økonomisk belastning for sine omgivelser, da han jo ikke kunne bestride et arbejde.

Sognepræsten i Billum havde imidlertid bemærket at Niels Gundesen havde musikalske evner, så han gav sig til at oplære ham i orgelspil. Da han havde lært nok til at kunne ledsage en menigheds salmesang, blev han ansat som organist ved Nordby kirke.

Derfor fik han 10 Rdl. om året samt fri ekvipering.  Samtidig skulle Billum kommune yde ham yderligere 10 Rdl. Men det var billigt sluppet i forhold til at kommunen ellers skulle have forsørget ham helt. Han skulle altså leve for 20 Rdl. svarende til 40-50 kr. om året, hvilket uanset prisudvikling og inflationsrater virker som en ret umulig opgave.

Til sammenligning fik hans bælgtræder 7 Rdl. 4 mark, og læreren havde som bekendt fået 1 Rdl. pr. uge for ulejligheden

Det siges, at menigheden skiftedes til at havde ham på kost efter en bestemt plan. Man kan kun forestille sig hvor ydmygende det må have været at skulle gå på skift, uden mulighed for at kunne forsørge sig selv. Men det fortælles om ham at han var et positivt menneske som altid spredte solskin og glæde omkring sig, og tillige var en stor børneven.
Han kunne også spille violin, og han fungerede som spillemand ved utallige fester, mod betaling endda, så lidt har han dog kunnet supplere sin ringe løn. Det siges også at han kunne reparere stue-ure, så han var nok i grunden en ganske populær middagsgæst.

Børn eller hustru fik han desværre aldrig selv. Hans store drøm om at få sit eget lille stueorgel med nogle få piber gik heller ikke i opfyldelse.

Niels Gundesen var organist i Nordby kirke i næsten 50 år, indtil tiltagende døvhed satte en stopper for karrieren.

Sine sidste leveår tilbragte han i sin barndoms kommune, Billum, hvor han også blev begravet.


niels gundesen



J.C. Jensen

Derefter spillede lærer J. C. Jensen i kirken nogle få år, indtil han en skønne dag uden varsel forlod sin skolegerning.

Ikke alene havde han på forhånd hævet sine penge i sparekassen, inden han forlod øen, men han tog samtidig en anden mands kone med sig, og overlod sin kone til sin elskerindes mand, så konebytning har også fundet sted i gamle dage.


E. K. Høgdal

I årene 1899-1907 var lærer Høgdal organist i kirken, hvorefter han afløstes af frk. Anne Laustsen.


Anne Laustsen

Anne Laustsen blev den sidste organist ved det gamle orgel. Hun skildres som en tro sjæl, der passede sin gerning samvittighedsfuldt gennem godt og vel 10 år, indtil konsul Ditlev Lauritzen fik den idé at skænke Nordby kirke et nyt og større orgel.



Orgelet fra 1917

Ideen var nu ganske velbegrundet: Bælgene og manualet var blevet opslidt og orgelet stod for en større reparation, hvis det fortsat skulle kunne bruges.

Præsten Benjamin Nielsen skrev i Fanø ugeavis om orgelets ringe stand d. 14.10.1916:

Orgelet i Nordby kirke:
I anledning af det i Deres ærede blad for 7de ds. anførte ang. et nyt Orgel til Nordby Kirke, kunde det muligvis interessere Bladets Læsere at faa nogen nærmere Underretning, hvorfor jeg beder Dem optage nærværende Redegørelse.
Hvad først det gamle Orgel angaar, er dette ikke som anført bygget i Kiel, men i Aabenraa af det i sin tid meget kendte Firma Marcussen. Hvad dette Orgels nuværende Tilstand angaar, er denne saaledes, at man, naarsomhelst det skal være, kan befrygte, at det ikke vil fungere. Træpiberne i Orgelet er saa ormædte, at de i højeste grad trænger til fornyelse og en højst fornøden Reparation af Bælgene, som i indeværende sommer blev paakrævet af Orgelstemmeren, blev kun udsat, fordi tanken om et nyt orgel til kirken kom frem paa en saadan maade, at der var udsigt til dens Virkeliggørelse. Dertil kommer, at Orgelets nuværende Placering er den uheldigst mulige. Tonerne kan nemlig ikke faa plads til at udvikle sig i deres fylde. Dertil kommer, at Orgelet, hvor det nu staar, er udsat for de stærkeste Temperatursvingninger, som bevirker, at det kun i kortere tid kan holde Stemningen.
At Orgelet trænger til et nyt Manual er også rigtigt, men naar det i et andet Blad har været bemærket, at Manualet er ødelagt, fordi Orgelets Piber gaar op gennem Kirkens Loft, er dette en ganske sindssvag bemærkning.
Det gamle Orgel ville, for overhovedet at kunne bruges, i den allernærmeste fremtid kræve en Reparation paa ca. 1500 kr., og selv med denne ret betydelige Bekostning ville man kun have det gamle Orgel, som bl.a. mangler de nyere Orglers særdeles smukke Strygestemmer, samt de skønne Klangfarver, som frembringes ved de moderne Koblinger etc…
Hvorledes det blev muligt at realisere Tanken om et nyt Orgel, vil allerede fra anden side være Bladets Læsere bekendt, derimod er der selvfølgelig endnu intet afgjort om Stemmernes antal o.l., da tilbud fra den eventuelle Orgelbygger endnu ikke foreligger.
Noget andet er, at vi, der indtil nu har haft med sagen at gøre, har vore Tanker og Ønsker i saa henseende, men hele denne side af sagen hører foreløbig ind under Privatlivets Fred og vil først komme frem, naar der foreligger tilstrækkelig grundlag derfor i form af et antageligt tilbud fra Orgelbyggeren.

Nordby Præstegaard,

Benjamin Nielsen

 

Som det fremgår af Benjamin Nielsens artikel stod orgelet tillige på et uheldigt sted.  Det var ganske vist en smart ide man havde fået, da man anbragte orgelet på et pulpitur, men det betød også at piberne gik for nær til loftet så stemningen kun holdt i ganske kort tid.  Desuden var der mange flere stemmer på de moderne orgler.

Da dette nye orgel blev indviet i 1917, var det i sin disposition så stort, at frk. Laustsen, som var en ældre kvinde, nægtede at spille på det, i særdeleshed da provst Benjamin Nielsen krævede, at hun skulle spille pedalet. Hun ville ikke på sine ældre dage til at lære pedalspil, og resultatet blev, at hun fik sin afsked.

Det nye orgel havde 15 stemmer og én transmis­sion, 933 piber, to manualer og pedal, bygget af Horsens Orgelbyggeri ved M. Sørensen for 15.000 kr.: 8.500 for selve orgelet og 7.500 for orgelfacaden og pulpituret.
Men så blev der også genanvendt af et par af piberne fra det gamle orgel.

Det nye orgel blev placeret på den østre væg og indviet d. 4. august 1917. Det kan synes overraskende, at det nye orgel ikke blev anbragt på det gamle orgels plads på det pulpitur, som dog var bygget dertil, men forklaringen er, at det nye orgel ganske enkelt var for stort til at kunne være der. Desuden var der meget store temperaturudsving under loftet, hvor piberne befinder sig, så alene af den grund ønskede man en ny placering. Orgelet kunne simpelthen ikke holde stemningen ret længe ad gangen.

Det blev det gamle orgels redning. Det blev simpelthen stående på sin plads midt på pulpituret, om end det måtte lide den tort at blive brugt som reservedelslager for det nye og større orgel nede på gulvet. I hvert fald flyttede man nogle af piberne over på det nye.


Karl Jensen

Han var en meget flittig organist, som havde sit virke i kirken i 33 år, i årene 1919-1935.

Om det nye orgel skrev han i ”Fanø Ugeblad”:

”Orgelet i Nordby Kirke har i alt 15 Stemmer eller Piberækker. Hver enkelt Stemme (Register) har sin ejendommelige Klangfarve og Styrkegrad. Den stærkeste Stemme er en 8 Fods Trompet, der har Klang og Kraft som Orkesterinstrumentet af samme Navn. Den svageste Stemme er en Æoline, der under Spillet kan afdæmpes, til Tonerne er næsten uhørlige. I alt findes der i Orgelet 933 Piber. Fra de forskellige Piber og Orgeldele fører Luftkanalerne (Blyrør) hen til Spillebordet, hvorfra den Spillende ved forskellige tekniske Hjælpemidler kan sætte større eller mindre Dele af Orgelet i Virksomhed. Over og under Manualerne findes anbragt forskellige Knapper og Taster, ialt 52. Ved Indstilling af disse kan den Spillende blande Stemmerne efter Behag, saa at Antallet af forskellige Kombinationer og Afskygninger næsten bliver uendeligt. Desuden findes forneden tilhøjre 2 Fodtrin, som tjener til at registrere Tonestyrken under selv Spillet. — Registrene er fordelte paa to Manualer og 1 Pedal. Det sidste (som spilles med Fødderne) indeholder Orgelets dybeste Toner og omfatter 81 Piber. Pedalerne svarer til Orkesterets Tuba, Basun, Kontrabas, Cello o. s. v. Det er disse Toner, som danner Orgelmusikkens dybe Grund og i særlig Grad bidrager til at give Spillet Karakter af Værdighed og Andagt. Et særligt „Register" er Klokkespillet, som almindeligvis kun anvendes paa kirkelige Festdage og andre Højtidsdage."


karl jensen


Organist Karl Jensen 


Lærer Rasmussen

Rasmussen overtog hvervet i 1950, men efter kort tid fandt han ud af, at han hellere ville være kirkesanger, hvorfor han overtog denne stilling.


Anna Jacobsen

Fru Jacobsen var 62 år, da hun i 1935 blev overtalt til at overtage posten som organist midlertidigt. Hun var ikke uddannet organist, men pianist, hvilket gør en vis forskel pga. de mange knapper, taster, pedaler m.v. der findes på et orgel.

Den midlertidige løsning blev dog til et fast job med en varighed på 10 år. Hun var altså 72 år da hun endelig blev afløst, og i alle årene havde hun lidt af et skrantende helbred, hvor svær bronkitis til tider forhindrede hende i at passe sin dont ved orgelet.

Annas datter, fru Vera Rasmussen, vikarierede når hendes mor var for syg til at spille. Det er i øvrigt Vera Rasmussen der var stifter og leder af Fanø Pigekor.

I 1961 blev hun endelig afløst at organist H.J. Madsen. Ved hans overtagelse af hvervet sagde hun: ”Jeg har bedt Gud give mig kræfter til at passe orgel­gerningen, indtil han sender en anden i mit sted, og nu har han hørt min bøn”. Hun var en varmhjertet kristen, som lagde sin skæbne i Guds hånd.


vera


Vera Rasmussen med kirkesanger Edvard Nielsen og koret i præstehaven 


H. J. Madsen

Hans Jørgen Madsen bestod orgelprøven ved Ribe statsseminarium i 1933 og fik yderligere orgel- og teoriundervisning ved Vestjysk Musikkonservatorium i Es­bjerg 1947-48. Han var organist i Nordby kirke i årene 1961-1973.

Da Hans Jørgen Madsen forlod jobbet, valgte man i de næste 20 år at bruge konservatorieelever som organister i kirken.


Gerhard Jessen

1974-1977.


Steffen Jungild

1977-1985.


Mikkel Andreassen

1985-1987.


Hedin Kambsdal

1787-1993.

Herefter gik man igen over til at bruge uddannede organister.


Birgit Svendsen Møller

1993-1996.


Irene Martinsen

1996-1997. Faktisk er Irene Martinsen cand. theol. Hun er gift med sognets præst.


Chu Cong Nguyen

1997-2006.

Chu Cong kommer oprindelig fra Vietnam, men har været i Danmark siden 1979.
Chu Cong tog organistuddannelsen på Løgumkloster Kirkemusikskole.


Jan Winkler

2006-2008.


Johnny Nielsen

2008-

 


Renovering af det gamle orgel

I forbindelse med kirkens store restaurering i 1971-72 valgte man at kassere orgelet fra 1917 og i stedet restaurere det gamle ”kongelige” orgel.
Denne opgave blev udført af orgelbyggerfirmaet Frobenius i Horsens.

I 1983 blev der tilbygget anhangspedal af Marcussen & Søn, Åbenrå.

I 2004 blev orgelet udbygget med et pedalværk. Det er de ”tangenter” der spilles med fødderne. Der blev derfor bygget nye piber der skulle levere de dybe toner, som skulle spilles med pedalværket. Til de nye piber blev der endvidere bygget et nyt orgelhus, der skulle rumme piberne.


orgelskilt


Skiltet på orgelset viser, at det er Marcussen der både har bygget og udvidet orgelet - med 160 års mellemrum. 


På billedet herunder ses selve orgelet. Manualet på 4½ oktav fik nye tangenter i 2009.
De 12 sorte knapper over orgelet er de forskellige stemmer. Man kan ane skiltenes tekst over knapperne.

De to skilte med hvid tekst yderst til venstre og knapperne under dem blev tilføjet i 2004. De repræsenterer nemlig de dybe toner, der blev tilføjet da orgelet blev forsynet med pedaler. De hedder ”Subbass 16 Fusston”og ”Fagott 16 Fusston” – altså henholdsvis Dyb bas og Fagot.

Bemærk i øvrigt de lysegrå træklodser der stikker ud på orgelets venstre side. Det er de pedaler, som skulle trædes ned i orgelets første brugsperiode i årene 1844-1971, for at der kunne komme luft, og dermed lyd, ud af piberne.

Elektriciteten overtog heldigvis denne utaknemmelige opgave, da orgelet kom i brug igen i 1972, men ”blæseapparatet” står stadig på sin plads på loftet, og er fuldt funktionsdygtigt!


orgel1


Det renoverede orgel fra 1844. 


orgel3


Orgelet set fra siden. I bunden kan anes den højre del af pedalværket og i baggrunden ses altertavlen. 

Relaterede artikler

Gå til top