I våbenhuset i Nordby kirke hænger der en tavle over alle sognets præster siden Søren Trugelsen fungerede i embedet i den gamle kirke i Rindby. 
Rækken er ikke fuldstændig, for Rindby kirke eksisterede i 40 år før Trugelsen kom til, ligesom præsterne i Sct. Anna kirke naturligvis heller ikke er kendte.

Egentlig starter præsterækken i Nordby kirke først med Hans Friis, og det er da også hans initialer der pryder kirkens østmur.

Født i Nordby d. 25. august 1752 som søn af den tidligere sognepræst i kirken i Rindby, Niels Friis og Agnete Cathrine Steen.

Han skrev selv lidt om sit levnedsforløb:

Efter at jeg til mit 16de Aar havde nydt privat Information hjemme hos min kiære Fader af Hr. Peder Eggers, som siden blev kaldet til Sognepræst i Haderup freqenterede jeg Fredericia latinske Skole et Aar under daværende Rector Hansen, blev derpaa af ham i Aaret 1773 demitteret til Akademiet, hvor jeg erholdt bedste Carakter til Examen Artium. Rejste derefter hjem til Fanøe om Vinteren og i Foraaret tog til Kiøbenhavn igen, da jeg tog Examen Philosophicum 1774, atter med bedste Carakter, blef saa ved Academiet og freqenterede Doctor Holms, D. Balles og Doctor Jansøns Colega, hvorefter jeg tog Attentatz 1775 med caractere Laudabilis, hvilken Udmærkelse jeg ogsaa naaede for min Demis Prædiken under Dr. Jansen.

Jeg begav mig derpaa for Hjemrejse til mine Forældre, og da min Fader mærkede sine Kræfter med Alderen at aftage, ansøgte han Kongen om at faae mig til Personel Capellan, som ogsaa blev bevilget 1777, da jeg Dom.2.Adv. blev her instaleret som CapelIan.

I Aaret 1779 ansøgte min Fader om at afstaa Kaldet til mig som H. Mayst. bevilgede paa de af min Fader selv betingede Vilkaat, nemlig, at han maatte nyde saalænge han lever, det halve af alle Kaldets Indkomster til sit Ophold.

Dom. 10 post Trint. 1779 blev jeg da indsat som Sognepræst her for Menigheden af den høy. ærv. Hrr Provst Friis i Grimstrup.

Jeg blev derefter hensiddende ugift med min gamle Fader indtil Aaret 1786, da jeg efter den alvise Guds Bestyrelse indlod mig i Ægteskab med den mig af sit gode Ønske og dydige Forhold bekiendte Jomfru Kierstine Nissen, en Datter af forrige Organist Frederik Nissen i Ribe.

Født i Svendborg d. 14. oktober 1766.

I 1792 blev han kapellan ved Adzerbalg menighed på Als. Derefter blev han kapellan flere forskellige steder på Fyn og Falster og endelig i Tyskland, før han endelig d. 3. maj 1805 blev beskikket som sognepræst ved Nordby kirke. Der var han i 24 år, indtil han i d. 5. juni 1829 kom til Nørre Fardrup i Ribe stift.

Det er ikke det bedste skudsmål, Clausen har fået. Biskop Hjorth skrev i sin visitatsbog, at ”H. C. Clausen messer dårligt og prædiker ligeså”.

I ”Fra Ribe Amt” 1911—14 s. 88 og 89 fortæller Biskop Hertz om det indtryk, han fik af sin visitats d. 4. juni 1822 i Nordby Kirke af Pastor Clausens prædikemåde. Der fortælles om ham fra Farup, at han til sidst var meget distræt og kunne f. eks. ikke kende sine egne tjenestefolk, når han mødte dem udenfor præstegården, eller finde vej hjem, når han gik så langt bort, at han ikke kunde se hjem.
Den stakkels mand var vel ved at være senil.

Han har udgivet nogle småskrifter om teologiske emner, tillige med et par prædikensamlinger.
Clausen døde i Nørre Fardrup stift i 1840.

født i Ribe 11. december 1796.

Las tog teologisk embedseksamen i 1825. Samme år blev han sognepræst på Mandø, og d. 14. august 1829 blev han sognepræst ved Nordby kirke på Fanø.

Efter et par år blev han syg, både psykisk og fysisk og især blev hans hukommelse svækket. Derfor måtte man ansætte en personel kapellan i årene 1835-1839, hvorefter Las’s helbred var blevet så meget bedre, at han igen kunne bestride jobbet på egen hånd.

I 1841 var det dog galt igen, og Cand.theol. Carl Peter Biering blev beskikket som kapellan ”på eget an- og tilsvar” d. 21. maj 1841.

3 år senere var Las’s tilstand ikke blevet bedre, og Biering overtog derfor embedet d. 12. august 1844.

Født den 15. juni 1812 og opvokset i Vester Vedsted.

Han blev teologisk kandidat i 1837, og fungerede som kapellan i Nordby i 1841-1844.

I 1844 overtog han embedet som sognepræst. Mens Biering var præst blev kirken malet og fik et pulpitur som bl.a. tjener som fundament for det orgel, som kong Christian VIII skænkede kirken i 1844. Desuden stiftede han et legat på kr. 3000 til trængende enker i Nordby.

Det siges endvidere, at han gjorde et godt arbejde for fattig- og skolevæsen.

Om hans præstegerning fortæller ældre folk, at han holdt meget lange prædikener, og at hans konfirmationsundervisning ofte først sluttede ved mørkets frembrud. Det er derfor vist meget sandt, når han i ”Liber daticus Fanoensis" skriver, at ”Udførelsen af hans embeds virksomhed og overvættes arbejde" øvede en svækkende virkning både på hans ånd og på hans legeme, hvorfor han søgte om og blev befordret til et lettere embede.

Han var ansat ved Nordby kirke i 14 år, indtil 1858, hvor han blev sognepræst for Glenstrup pastorat i Århus stift. Her var han indtil 1883, hvorefter han flyttede til København.

Biering døde i København midt i 1880’erne.

Pastor C.P: Biering 

 Født i Køge d. 14. november 1819.

Han blev kandidat i 1847, og i årene 1848-1855 var han kapellan for Sevel menighed i Ribe stift.

Dernæst var han hjælpepræst i Grimstrup-Aare menigheder indtil d. 19. december 1858, da han blev kaldet til Sognepræst i Nordby.

Under Kuhlmanns virke fik kirken ny altertavle, nyt rækværk og knæfald for altergulvet og ny indgangsdør. Derudover blev loftet gipset og en del af gulvet blev belagt med fliser. 
Grunden til at man valgte at lægge et gipsloft under det smukke bjælkeloft var ikke udelukkende et spørgsmål om mode. Kirken var på daværende tidspunkt ikke opvarmet, og når der på kolde eller regnvåde dage var mange mennesker i kirken, samlede kondensen sig på loftet og dryppede ned på kirkegængerne. Det mere porøse gipsloft opsugede derimod dråberne.

Det siges, at Kuhlmann var en dygtig prædikant, sognefader af den gamle skole, afholdt, men at hans indflydelse på menighedslivet i Nordby alligevel var begrænset.

D. 18. juni 1867 blev han sognepræst i Borbjerg, Ribe stift.

Kuhlmann døde i 1904.

Pastor Kuhlmann 

Født i Rønne, Bornholm den 15.august 1831.

Han blev teologisk kandidat i januar 1856 og fungerede som kapellan for Gjelsted og Rørup menigheder mellem 1859 og 1862.

Derefter blev han sognepræst for Hjerpsted menighed under Tønder Provsti i Hertugdømmet Slesvig, men da han i lighed med de fleste andre danske præster ikke så sig i stand til at aflægge troskabsed til Kongen af Preussen, blev han afsat af tyskerne i 1867, hvorefter han kaldedes til sognepræst til Nordby menighed og tiltrådte embedet den 6. oktober samme år.

Han betegnedes af Kromann som en nidkær og dygtig sjælesørger, hvis alvorlige og indtrængende forkyndelse satte dybe spor i menigheden.

Ikke overraskende sluttede han sig til Indre Mission. I ”Den indre Missions Historie" fra 1912 omtales han adskillige steder.

Som ung var Ipsen absolut ikke missionsmand, men på Fanø mødte han Indre Mission. Her var en kreds af gode, vågne missionsfolk, og Ipsen sluttede sig snart helt til dem.

Han var lægprædikanternes ven, kom i Indre Missions landsstyrelse, og han havde stor autoritet.

Ipsen blev også en flittig forfatter og har udgivet en del skrifter, bl.a. ”Fra Gethsemane til Golgatha”, ”De helliges tålmodighed og tro” samt flere oversættelser fra tysk.

Det siges, at Ipsen var ganske fri for sentimentalitet, han var nøgtern, lun og en fredens mand, der fik stor betydning for Nordbys kirkeliv og der kom mange i kirke i hans tid som sognepræst.

I hans tid blev kirkegården udvidet ud til vejen mod øst, og der blev sat en mur op ud mod vejen.

Efter noget over 7 års virke i sognet kom han d. 21. november 1874 til Hjerm under Ribe Stift, ligeledes i egenskab af sognepræst. Derfra til Øster Snede og til sidst til Assens.

O.C. Ipsen døde i 1897.

Pastor O.C. Ipsen

Født i Frisenborg d. 21. juni 1838.

Han blev cand. theol. i 1865, konstitueret som overlærer ved Borgerskolen i Svendborg samme år. Året efter blev han ansat som lærer ved de offentlige betalingsskoler i København, og denne stilling havde han i ca. 3 år.

I februar 1869 beskikkedes Saabye til kapellan for Kundby menighed Holbæk Amt, og efter 6 år blev han d. 4. februar 1875 kaldet til Sognepræst for Nordby.

I hans tid blev der anskaffet nyt messetøj, men ellers var det en stille periode i kirkens historie.

Saabye var rodfæstet i den Mynsterske tradition og var stærkt luthersk. Han var meget belæst, præget af teologisk kultur.

Efter lidt over 4 år i denne stilling flyttede han til Fyn og blev sognepræst for Oure og Vejstrup Menigheder i Fyns Stift. Senere blev han sognepræst i Thoreby på Lolland, hvorfra han lod sig pensionere i 1912.

Saabye har skrevet flere værker, nogle med videnskabeligt indhold. Bl.a. er han forfatter til ”Bibelen og vinen”, ”Om totalafholdssagen”, ”Sekterne i Danmark” og ”Vantroens historie”.

Pastor H.G. Saabye 

Født i Sandby Præstegaard på Lolland d. 5. sept.1846.

Han blev cand. theol. I januar 1872. Derefter virkede han som huslærer i Skjern præstegård i 1872-1875, hvorefter han blev kapellan hos sognepræst Krarup i Lønborg Egvad menigheder i Ribe Stift fra august 1875 til d. 10. juni 1879, da han kaldtes til sognepræst for Nordby menighed og tiltrådte embedet d. 13. juli samme år.

Han sympatiserede med Indre Mission og i hans tid blev missionshuset opført.

Mange ting skete i kirken i Trojels tid:

I 1881 gennemgik kirken en større udvendig reparation.

I 1883 anskaffedes et messing døbefad og fonten fik en ny placering inde i koret.

I 1889 blev der lagt bræddegulv under alle stolestader og prædikestolen blev flyttet til sin nuværende plads.

I Trojels tid fandt også kirkens 100 års jubilæum sted.

Som sognepræst skulle Trojel føre kirkebogen, med dåbshandlinger, vielser, begravelser og hvad der ellers hører sig til. Mange mænd blev ikke begravet, da de døde på havet.

I kirkebogen kom de dog alligevel, med navn, stilling, bopæl, alder og yderst et par ord om omstændighederne omkring dødsfaldet.

I eet tilfælde har hr. Trojel ikke nøjedes med at skrive nogle få ord om dødsfaldet. Han var nemlig vred! Et vidne havde fortalt Trojel om omstændighederne omkring en ung drengs død på havet, og da præsten havde tavshedspligt, kunne han ikke gå til myndighederne med sagen. Men han kunne få luft for sin forargelse i kirkebogen, som ingen andre end han selv havde adgang til, og på den måde brød han ikke tavshedspligten.

I kirkebogen har han skrevet:

”Med skib herfra på rejse fra Holland til Sverige; 7. juli kl. 5 morgen faldt han ned fra masten, mens han anden gang var kommanderet til tops i stærkt uvejr. Samme dag kl. 10 aften forlodes skibet af kaptajn og styrmand (begge herfra) og tre mand i båd, hvorfra de næste dag optoges af andet skib. Da besætningen forlod skibet, var drengen ikke død!”

Trojels beskrivelse af dødsfaldet 

I 1879 søgte han til Skivholme Skovby menigheder i Aarhus Stift, hvor han ligeledes virkede som sognepræst.

Pastor P.L. Trojel 

Født i København d. 15. marts 1855, som søn af sognepræst ved Vor Frelsers Kirke på Christianshavn J.C. Holck.

Han blev cand. theol. i 1879, og derefter huslærer på Brahesborg på Fyn.

Fra 1882 til 1890 var han kapellan på Lolland Falster, hvorefter han blev sognepræst i Nordby d. 10. august 1890.

Han var tillige tilknyttet den skandinaviske sømandsmission i Calcutta.

Holck var sjællænder – og som mange andre sjællændere var han grundtvigianer og havde efter sigende et ret anstrengt forhold til Indre Mission. Det har nok ikke altid været lige nemt at skrive søndagsprædikenen uden at komme til at støde nogen, for Indre Mission stod ret stærkt på Fanø i den periode hvor Holck fungerede som præst på øen.

Faktisk kom det til en del stridigheder med den ukirkelige del af Indre Mission, som overvejende benyttede fremmede talere og holdt sig langt væk fra Trojel.

I hans tid som præst i Nordby sogn blev den gamle altertavle, der hidtil havde ligget på kirkens loft, opstillet på kirkens vestlige mur.

I 1895 blev der sat et vindue op på hver side af alteret. Vinduerne var blyindfattede og motiverne symboliserede dåb og nadver.

D. 26. maj nedbrændte præstegården, da der midt på eftermiddagen opstod ild fra en utæthed i skorstenen i køkkenet. Kun lidt af arkivet og embedsbøgerne lykkedes det at redde ud af flammerne.

Holck og familien blev midlertidigt genhuset i afdøde Emil Hansens ejendom, men efter nogle måneder lykkedes det at få købt afdøde particulier Clausens ejendom i Nørby med tilhørende grund for 9000 kr. Det var en god og rummelig embedsbolig, og for nogle overskydende forsikringspenge fik han anlagt en dejlig have på grunden og lavet flere forbedringer i huset – blandt andet egen indgang til præsteværelset.

Samtidig blev den nedbrændte præstegårds jordtilliggende solgt til en landmand for 4000 kr., så branden endte med at blive en ganske god forretning, plus at præsten fik en bedre embedsbolig med en bedre beliggenhed.

Efter branden udnævntes sognepræst Holck til også at være Provst for Skads Herreds Provsti.

Efter at have været virket i Nordby i over 14 år, kaldedes han d. 7. oktober 1904 til sognepræst for Brønshøj menighed i København, hvor han tiltrådte d. 27. november 1904.

Hans afskedsprædiken i Nordby Kirke d. 20. 1904 november findes på tryk.

Holck døde i Brønshøj d. 21. december 1914.   

Pastor S.H. Holck 

Født i Vejstrup sogn d. 9. april 1867.

Cand. theol. d.16. januar 1890.

Han aftjente sin værnepligt og havde forskellige embeder, både som lærer og som præst, før han blev sognepræst for Nordby fra d. 4. januar 1905 til d. 8. februar 1909.

Hans Koch var en af de førende i den kristne studenterbevægelse og udpræget akademiker.  Det siges om ham at han var aldeles fri for menneskehensyn og en uforfærdet polemiker. Han var også kendt som en dygtig prædikant, og det vakte opsigt, da han søgte til Nordby. Det fortælles, at hans plads var i København, men at han ville blive husket på Fanø, hvor han virkede som et frisk pust, og han forstod at sætte bevægelse i de noget stillestående vande.

I hans tid fik kirken en mindre tilbygning mod øst, og klokken blev flyttet fra loftet til spiret på taget.

Efter sin tid i Nordby blev han hjælpepræst i Hellerup. Han sluttede som sognepræst på Frederiksberg.

Pastor H.W. Koch 

Født i København d. 26. november 1868.

Han har selv skrevet om sit mangeårige virke i Nordby sogn:

”Jeg er født i København den 26. november 1868 og blev student i 1886. Efter i nogen tid at have vaklet med hensyn til valg af studium, bestemte jeg mig for teologien og bestod embedseksamen i 1894. Efter et par års lærervirksomhed ved københavnske skoler udnævntes jeg i oktober 1896 til sømandspræst i Newcastle. Hjem herfra blev jeg i maj 1901 kaldet til sognepræst i Alslev og Hostrup i Ribe Stift.

Derefter blev jeg i maj 1909 kaldet til sognepræst i Nordby på Fanø, hvor jeg kom til at tilbringe 27 gode og lykkelige præsteår.

Når jeg tænker tilbage på denne lange årrække er det med tak til Gud og mennesker. Mange rige stunder har jeg oplevet i Nordby kønne og hyggelige kirke, som i disse 27 år ved gaver af forskellig art er bleven megen forskønnet.

Jeg nævner her kuns ganske enkelte ting. Konsul Lauritzen, som på så mange måder har vist sin kærlighed til Fanø, skænkede os i 1917 et nyt orgel til en værdi af 10-11.000 kroner indrettet på det lave pulpitur mod øst og bekostet af boghandler Engers Hansen i Esbjerg, og de smukke udskårne søjlestænger ved alteret er skænket af Apolette Pedersen, nu i Holbæk. Baldakinen over altret er bekostet af et legat stort 1500 Kr., stiftet af afdøde Jens Hansen (døve Svensker).

Jeg kunne nævne meget andet, som har bidraget til kirkens forskønnelse og er udtryk for menighedens opofrelse og kærlighed til deres kirke.

Når jeg efter så mange års forhold, dog besluttede mig til at fraflytte øen ved min afgang, er det dels fordi jeg mener det i al almindelighed at være bedst at formanden i embedet ikke forbliver på stedet, og dels af ulempe til min hustrus helbred, men vi vil altid med tak og savn mindes Fanø og dens befolkning.”  (Liber Daticus Fanoensis).

Fanø Ugeavis skriv en artikel om Nordby kirke i anledning af dennes 150 års jubilæum. Her fik Benjamin Nielsen følgende fine skudsmål:

Gennem de 27 år provsten var præst her – altså længere tid end nogen af de forannævnte præster – blev kirkerummet tid efter anden udsmykket på en så smuk måde, og med så udsøgt en smag, at Nordby kirke, hvad det indre angår, sikkert uden overdrivelse kan betegnes som en af vore smukkeste landsbykirker.  Her i bladet er disse forandringer og forbedringer tidligere omtalt og der skal af den grund ikke i dag, hvor fristende det end kunne være, vendes tilbage dertil. Men det skal fastslås, at provst Nielsen i forbindelse med menighedsrådet uden tvivl er den præst, der har gjort mest for Nordby kirke.

En lille morsom anekdote om Benjamin Nielsen skal der også være plads til. Den er gengivet af hans efterfølger i embedet, Knud Voldum:

Benjamin Nielsen var en myndig mand, alvorlig og dog ”mild” i sin forkyndelse, en meget slagfærdig mand, der ikke gik af vejen for en spøg. Han havde ved en søndagsgudstjeneste ladet falde nogle skarpe bemærkninger om det ”leben”, der lørdag aften ved lørdagsfesterne førtes på de store badehoteller ved Vesterhavsbadet. Fra badedirektør Lassen modtog han et par dage derefter et brev med følgende indhold: ”Det undrer mig, at provst Nielsen om søndagen i kirken udtaler sig om, hvad der foregår herude om lørdagen, eftersom de jo aldrig selv har overværet det. Vi har fest igen på lørdag, og jeg vedlægger et adgangskort til Dem så at De selv kan komme og overbevise Dem om, hvordan det går til”.

Provst Nielsen returnerede adgangskortet efter først på dets bagside at have skrevet: ”Det undrer mig, at direktør Lassen udtaler sig om, hvad jeg har sagt i kirken, eftersom De jo aldrig er med til en gudstjeneste. Der er gudstjeneste igen på søndag kl. 10, og der behøves intet særligt adgangskort”.

Begge de herrer havde fortalt denne historie, ganske enslydende til pastor Voldum, så den er nok ganske sand. Og de morede sig begge storartet over den.

Provst A.A.B. Nielsen                                          

Mindesten på Nordre kirkegård.

Født i Hjembæk.

Knud J. Voldum er selv præstesøn og tog selv teologisk embedseksamen fra Sorø akademi i 1916. Herefter var han sekretær for K.F.U.M. i Odense i 7 år før han i 1924 blev sognepræst for Andst menighed.

Fra 1936 til 8. januar 1961 fungerede han som præst ved Nordby sogn.

Mange i sognet havde ønsket en sømandspræst, men alligevel kom de fleste til at holde af deres hjælpsomme og venlige nye præst. Blandt andet underviste han jævnligt byens ungdom i latin, så de kunne være godt rustet til at starte på ”statsskolen” i Esbjerg.

Pastor Voldum var dog også en alvorlig prædikant, der aldrig lagde skjul på sin nære tilknytning til Indre Mission, der satte sit dybe præg på, ikke alene hans prædikener men hele hans livsindstilling.

I 1961 flyttede Voldum med sin hustru til Værløse, hvor han bl.a. arbejdede som hjælpepræst i Lille Værløse sogn.

Det sidste han skrev før sin død var en skildring af Fanø.

K. J. Voldum 

Cand. theol. fra Århus Universitet.

Var i 7 år sømandspræst i Lissabon.

Jørgen Østergaard blev i foråret 1961 ansat som sognepræst ved Nordby Kirke og flyttede til Fanø d. 1. juni.

Østergaard var kendt som en flittig og initiativrig mand, der hurtigt fik lært de fleste sognebørn at kende. Det var Østergaard der startede Kirkebladet og var redaktør for samme, og det var også ham der satte gang i planlægningen af den omfattende restaurering af Nordby kirke i 1971-72.

I 1968 forlod han embedet til fordel for Århus.

Jørgen Østergaard 

Født 1940 i Thyborøn.

Søren Lodberg Hvas blev efter sit virke i Nordby domprovst i Haderslev Stift i 1980 og derefter biskop i Ålborg Stift i 1991. Han har været medlem af flere kommissioner og har været undervisningsassistent på Århus Universitet. Han har haft flere bestyrelsesposter.

Søren Lodberg Hvas 

Født på Sjælland i 1929.

P.M. Hansen blev præst i Nordby sogn i 1981, men i marts 1986 fik han embede i Vålse/Kippinge pastorat på Nordfalster.

P. M. Hansen 

Født i Herning.

Efter 10 år som præst i Esbjerg søgte Martinsen til Nordby sogn.

J. W. Martinsen