Mitfanoe
Kirkeskibe og gravminder

Kirkeskibe

Kirken var prydet med 5 kirkeskibe, 3 i den lange gang og et i hver af de to kviste. Ingen af dem eksisterer længere.

 

Gravminder

Der har været en enkelt grav i den gamle kirke: Hr. Peder Laugesens (præsten i Sønderho) broder Jørgen, som døde i Ribe blev begravet i kirken uden for præstens kones stol af Hr. Knud (Barfod, præst i Allerup) 24. august 1659.


Klokken

Klokken blev støbt i 1625. På klokken stod navnene på følgende tidligere præster: Hr. Niels Pedersen (1592-1622) og Peder Laugesen Lifstrup (1625-1667). Hvorfor præsten i de tre mellemliggende år, Hr. Niels Pedersens søn Hr. Peder Nielsens navnetræk ikke er at finde på klokken, må stå hen i det uvisse.

Kirkeværgernes navne stod også på klokken: Lars Andersen, Niels Hansen Gissing og Søren Hansen Enderup.

Endelig støberens navn: Petrus Melchior. Petrus er en latinificering af Peter, som det var på mode i den tids akademiske kredse.

Ved synet i 1700 fastslås det, at der ”ingen mangel” er ved klokken, så der har åbenbart ikke været noget at udsætte på den.

Ca. 80 år senere hed det: ”Klokken er liden og duer ikke meget”. Klokkehuset var ellers blevet fornyet i 1767, men på selve klokken var der tilsyneladende ikke blevet ofret noget.

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles