Bygmester Morten Jensen Tarp i Faaborg ved Varde fik til opgave at opføre en ny kirke på den gamles plads. Den opgave gik han i gang med straks efter pinse, d. 21. maj, og allerede d. 8. september, 3½ måned senere, stod den nye kirke færdig.

Ove Foss var præst i sognet, mens byggeriet stod på, og han har beskrevet forholdene i byggeperioden i liber daticus:

Under opførelsen blev gudstjenesten holdt først i skolehuset i 7 uger, hver søndag 2 gange, formiddag og eftermiddag.   
De gamle og gifte folk mødte om formiddagen og de unge om eftermiddagen af mangel på plads, og endda måtte mange stå op, og en del sidde uden for.

Præsten stod og talte i forstuen ved den yderste dør. Siden blev gudstjenesten holdt inden kirkens mure under åben himmel, siden under taget, derefter under loftet, alt som arbejdet skred frem.

Ministerialia blev i al den tid hensatte til søndagen efter indvielsen, men når noget nødvendigt forefaldt, blev det forrettet i husene. Altergang med nogle få i skolehuset 3 gange og i præstens hus 2 gange. Barnedåb i forældrenes huse næsten hver søndag eftermiddag, hvorved der og var på den første søndag efter indvielsen 8 børn i kirke og næst følgende søndag 5, hvoraf den ældste var 13 uger. Følgelig blev også børnemødrene introducerede bemeldte søndag og derefter 3 til 4 hver søndag.

Kun én stuebryllup forefaldt i denne tid.

Forresten gik hele byggeforetagendet under Guds nådige forsyn lykkeligt og vel for sig, og uden mindste uheld i nogen måde hastigt fuldført under 24 sognemænds nøjagtige foranstaltning under den brave Peder Thomsens tilsyn, årvågenhed og flid tidlig og silde tilligemed kirkeværge Mads Nielsen Skoleholder, der begge bestandig var hjemme den hele tid og bar byrden for de andre, som måtte være i farten i den bedste næringstid af året.

Sønderhos anden kirke blev en stor, rektangulær murstensbygning.

De indvendige mål er 25,2*15,7 meter, og murene er ca. 65 cm tykke i gavlenderne og 50 cm i langsiderne, svarende til henholdsvis 2,5 og 2 sten.
Kirken er bygget til at kunne rumme 760 mennesker.

Der skulle gå 3 uger, fra byggeriet til den nye kirke var gået i gang, til man sendte to tegninger af den ønskede kirke til stiftsøvrighedens godkendelse. Man må have været meget sikre på, at forslaget til kirkens udseende ville blive godkendt!

Ingen af tegningerne er signerede, og de bærer præg af ikke at være udført at en akademisk uddannet arkitekt, så det er med stor sikkerhed kirkens egentlige bygmester, murermester Morten Jensen Tarp, der har udarbejdet begge tegninger.

Den første tegning viser øverst kirken set fra det sydøstlige hjørne og nederst fra det nordvestlige hjørne. Begge våbenhuse er tegnet meget kortere end de var, nok for at kunne vise en større del af kirkens øvrige facade.

Bemærk desuden det karakteristiske tvillingetag. Man kan undre sig over, at man ikke fra starten har lavet traditionelt sadeltag uden rende i midten, for det er en af de få ting man ikke har kopieret fra den gamle kirke.

Der så det sydlige tag ganske vist ud som på tegningen, men mod nord havde man tvillingetag med nord-syd gående tagrygge.

Renden imellem tvillingetagene på den nye kirke var fra starten dækket af bly, men den kunne ikke holde tæt, og allerede året efter kirkens opførelse blev den udskiftet med en trærende, der hvert år blev tætnet med beg og tjære, ligesom skibene.

Da der senere blev bygget to kviste mod nord i hele kirkens bredde, blev man nødt til at vende bænkene mod syd, ind mod det oprindelige kirkerum, da kirkegængerne ellers ikke ville kunne se præsten.

Det er også denne utraditionelle indretning der er forklaringen på, at man valgte at bygge et så bred, rektangulær kirke.

Samme løsning valgte man fire år senere i Nordby, hvor de også havde udvidet deres gamle kirke med kviste mod nord.

Hvis man kan stole på materialeberegningen fra 16. februar 1779, er der blevet anvendt 120.000 mursten fra Holsten, 7.000 tagsten og 700 tønder kalk.

Dertil kom naturligvis betydelige udgifter til tømmer og jern, murmesterens løn på 400 rdl. og tømrermesterens arbejde, som man anslog ville koste 250 rdl.

Hvis materialeberegningen holdt stik, gjorde prisoverslaget fra samme rapport til gengæld ikke.

Kirken var beregnet til at koste 2502 rdl, men beløb sig til 2996 rdl. Altså næsten 500 rdl. for meget. Forklaringen er nok især, at i prisoverslaget på 2502 rdl. forudsattes det, at borgerne selv hjalp til som håndlangere på byggeriet. Nok bl.a. for at spare lønninger til murerarbejdsmænd. Men kirken blev bygget over en 3,5 måneders periode om sommeren, hvor langt de fleste mænd var på havet, så det er nok sandsynligt, at en stor del af de ekstra 494 rdl. er gået til lønninger.

Udgifterne til den nye kirke blev dækket ind på følgende måde:

Salg af materialer fra den gamle kirke...................................... 274 rdl.

Bortauktionering af stolestader.............................................. 652 rdl.

”Godvillige gaver” fra beboerne.............................................. 567 rdl.

1 rdl. fra hver kirke i de fire jyske stifter.................................. 952 rdl.

I alt........................................................................................ 2.445 rdl.

Hvordan de øvrige 551 rdl. blev skaffet vides ikke.