Præsterne i Sønderhos anden kirke

Præsterne

 

Johan Christian Bierring (1762-1816)

Johan Christian Biering blev født d. 30. april 1762 i Nykøbing Falster, og var søn af Henrik Christian Biering (1729 - 1804). som var sognepræst i Aastrup sogn, Maribo amt.

Bierring kom til Sønderho kirke d.13. januar 1792.

Forud for dette kald havde han været feltpræst og hjælpepræst i et år ved Førslev og Sneslev menigheder og to år ved Damsholte menighed.

Den største forandring, der blev indført i Bierrings embedsperiode drejede sig om auktioner over ledige stolestader. Tidligere havde det været præsten, der skulle afholde auktion over stolestader, når sædets indehaver var død eller flyttet fra sognet, men da Bierring fralagde sig al kompetence i den henseende, blev denne ret med birkedommerens samtykke overdraget til kirkeværgen. Denne ret, eller rettere pligt, vedblev at være kirkeværgens indtil stolestadeafgiftens afskaffelse.

Han var først gift med Abelone Lilievang, der er begravet i Sønderho. Anden gang giftede han sig med Frederikke Scolastica.

Abelones store gravsten er fjernet fra kirkegården og flyttet ind i kirken for at beskytte den mod vind og vejr. 
Stenen har følgende indskrift, som pastor Bierring selv har forfattet:

”Under denne sten hviler støvet af Abelone Bierring, født Lillevang, hvis livslys tændtes i Kjøbenhavn d. 1. april 1740. Kom 1777 i ægteskab med secretair Rasmus Sørensen. Overlevede ham og 3 børn. Var enke udi 10 år. Kom 1792 udi ægteskab med sognepræst Johan Christian Bierring til Sønderho på Fanø. Hun døde Palmesøndag d. 15. april 1810.

Mit Hjertes Tak, min evigelskte Abelone,
for al din Dyd, din Fromhed og Retskaffenhed;
for al din Ømhed, Du, som en elskværdig Kone,
beviste mig indtil dit Støv her lagdes ned.
Din Dåd og Dyder ej på denne sten er tegnet,
som en vanhellig Hånd udslette skal,
for Gud og dig og mig er det kun lidet regnet
thi Du var god og er blandt de Udvalgtes Tal.”

Stenen er i øvrigt revnet adskillige steder. Efter sigende som følge af et lynnedslag.

I 1814 blev pastor Bierring forflyttet til Grimstrup, Skals Herred, Ribe amt, hvor han døde d. 9. december 1816.

 

biering

Den smukke gravsten over Bierrings hustru, som pastor Bierring lod udhugge og selv forfattede teksten til. 

 

 

Christian Ludvig Schou (1815-1818)

C.L. Schou blev født d. 4. august 1776 i Århus som søn af Rasmus Schou.

C. L. Schou blev teologisk kandidat i 1800, hvorefter han fik en stilling på Højris, hvor han mødte Karen Leth, som han giftede sig med i 1805.

D. 28. juni blev han sognepræst i Sønderho.

Han efterlod sig fem sønner og en datter.

C. L. Schou døde d. 3. august 1818.

 

Matthias Burchhardt Fanøe (1819-1823)

M. B. Fanøe var født i Vendsyssel.

Efter at have bestået sin teologiske embedseksamen blev han huslærer for en købmands børn i Ålborg.

Derefter blev han personel kapellan hos en provst, indtil han i 1819 overtog præsteembedet i Sønderho.  Allerede i 1823 blev han forflyttet til Tørring og Heldum ved Lemvig, hvor han døde i 1825.

 

Poul Winther (1823-1831)

Poul Winther var født i Flamsted i Gunderup sogn i Viborg stift, som søn af en stor agerbruger.

I 1823 blev han sognepræst i Sønderho, men d. 14. maj 1831 måtte han videre til Reisby menighed, og derfra via Bringstrup til København.

Biskop J. P. Mynster skrev, da Winther kom til Reisby: ”Hans prædiken var dårligt gods, foredraget monotont og kedeligt, med et ubehageligt og utydeligt jysk organ. Hans levned skal nu være upåklageligt, ligesom embedsførelsen skal være blevet ordentligere”.

Stakkels sønderhoninger, det har været nogle hårde søndag formiddage at komme igennem.

P. Winther døde i København d. 7. september 1872, 80 år gammel.

 

Peder Herrschend Bøgh (1831-1838)

P.H. Bøgh var født i Vestermølle i Fruering sogn d. 27. september 1799.

Han bestod sin embedseksamen d. 10. januar 1826, og allerede måneden efter blev han personel kapellan og medhjælper for Nykøbing og Rørvig menigheder.

D. 22. juli 1831 blev han sognepræst i Sønderho. Siden kom han til Skørpinge og Kirkehelsinge.

Han var gift med Ane Christiane Herrsschend og døde i København d. 7. september 1872.

 

Peter Johan Kliéne (1838-1848)

P. J. Kliéne blev født d. 24 marts 1809 i Kristianssand som søn af en snedker.

I 1819 flyttede familien til Sønderborg.

I 1835 bestod Kliéne sin teologiske embedseksamen, hvorefter han d. 29. december 1838 blev kaldet til Sønderho, hvor han samtidig blev førstelærer for sognets skole.

D. 19. april 1839 blev han gift med Clara Maria Detlefsen fra Åbenrå.

I september 1847 blev han afskediget pga. svækkelse. Han havde i flere år lidt af en tærende sygdom.

Kliéne døde d. 10. januar 1848.

 

 

C. C. W. Møller (1847-1848)

Møller virkede som vikar fra september 1847, hvor Kliéne blev afskediget pga. sygdom og til hans afløser blev fundet i april 1848.

Møller blev derefter præst i Ry.

 

Niels Nielsen Lund (1848-1856)

Niels Nielsen blev født i Flensborg d. 12. november 1809.

Efter at have bestået sin teologiske embedseksamen blev han personel kapellan for Als menighed d. 10. januar 1846.

To år senere, d. 21. april 1848, blev han sognepræst i Sønderho. Han beskrives som en dygtig teolog og en jævn mand.

Han døde i Sønderho d. 22. december 1856, 47 år gammel.

Hans grav findes stadig på Sønderho gamle kirkegård.

 

nnl

Jernkorset, der markerer Niels Nielsen Lunds grav. 

 

 

Carl Christian Permin (1857-1863)

Permin blev født i Helsingør d. 1. april 1813 som søn af grosserer J. H. Permin i København.

D. 21. marts 1857 blev han sognepræst i Sønderho.

Der har tidligere stået en gabestok på Sønderhos gamle kirkegård, men den er vist aldrig blevet brugt. Men det var Permin der fik den fjernet i 1860.

I 1863 blev han forflyttet til Roslev, hvor biskoppen havde følgende skudsmål om ham efter en visitat:

”En iblandt de mange, hvem jeg i dette år første gang har besøgt, har gode talegaver. Hans prædiken (over Job. 21, 15-17) var ombyggelig udarbejdet og blev holdt med varme. De unge havde ikke let ved at komme frem med deres, for øvrigt forstandige svar”.

4.- 5. oktober 1869 besøgte biskoppen ham igen: ”Sognepræst Permin arbejder samvittighedsfuldt i sit embede. Han er en ret vel begavet taler.”

Senere blev Permin forflyttet til Thorsager, hvorfra han blev afskediget i 1877.

C. C. Permin var gift med Georgia Cecilia Petersen.

Han døde d. 11. maj 1883.

 

permin

Carl Chr. Permin. 

 

 

Jørgen Lykke Skaarup Hilde (1863-1879)

Hilde blev født i Blidstrup d. 3. maj 1823 og var søn af sognepræst Peter Adolph Hilde i Blidstrup i Frederiksborg amt. Jørgen Hilde blev indsat som sognepræst i Sønderho d. 12. december 1863.

Han var gift med Lovisa Augusta Clos som døde i 1868.

Det eneste vidnesbyrd der har kunnet fremskaffes om ham, stammer fra Paul Nedergaards ”Personalhistoriske, sognehistoriske og statistiske bidrag til en dansk præste- og sognehistorie”, hvor der skrives om Hilde, at ”han på sin vis var en mærkelig mand” – uden yderligere forklaring.

Jørgen Hilde selv døde d. 22. august 1879. Ægteparret og deres eneste datter blev begravet på Sønderhos kirkegård.

 

hilde

Jørgen L. S. Hilde. 

 

 

Martin Frederik Kristian Carøe (1879-1890)

Carøe blev født i København d. 9. september 1850 som søn af R af D. grosserer og etatsråd Johan Carøe og hustru Caroline Marie Thiesen.

M. F. K. Carøe blev teologisk kandidat i 1876 og blev indsat som sognepræst i Sønderho d. 4. november 1879.

D. 15. marts 1880 blev han gift med Anna Susanne Sophie Münster.

D. 7. juli 1890 forlod han Sønderho og blev beskikket til sognepræst i Magleby i V. Flakkebjerg herred.

I Sorø Amtstidende d. 12.11.09 kun man læse følgende om ham:

”Carøe sluttede sig til den grundtvigske retning, han var efter Schjørrings død formand for udvalget for de kirkelige møder, der bl.a. afholdt årlige møder i lystskoven, havde stor interesse for alle sociale spørgsmål, og så længe hans kræfter tillod det, blev der aldrig kaldt forgæves på ham, når det gjaldt et samfundsnyttigt og patriotisk formål. Sin præstegårdsavling drev han med stor dygtighed, hvorefter han også fik denne præmieret i konkurrencen for veldrevne markbrug. Han var i politisk henseende en god konservativ mand, men forstod altid at samarbejde med anderledes tænkende. I en årrække administrerede han udmærket dygtigt kommunens sager som formand for sognerådet. 
Med stor tålmodighed og uden at miste sit frejdige humør bar han sine tunge lidelser (halskræft). Det er alt år siden, han måtte vige den kære prædikestol, men han fulgte levende med i alt lige til det sidste. Det skyldes hans initiativ at Kirkeligt Samfund 1898 blev stiftet i Sydvestsjælland. Endnu til i fjor var han dens formand og altid en levende deltager i foreningens møder. Han var tillige en dygtig landmand, en af sin egns foregangsmænd. Også på husdyrbrugets felt var han blandt de første. Nu i de sidste år prøvede han med jerseykvæg.”
¨

I øvrigt betegnes han som grundtvigiansk, lærd, socialt interesseret, politisk konservativ og en dygtig landmand.

Carøe døde d. 11. november 1909.

Gennem årene i Magleby bevarede han en stor kærlighed til sin første menighed i Sønderho, og efter hans død købte hans hustru hus i Sønderho, hvor hun og flere af børnene tilbragte deres sommerferier.

 

caroe

Carøe

 

 

Carl Ludvig Stockholm (1890-1897)

C. L. Stockholm var født i Viborg d. 16. december 1864 og søn af købmand Nicolai Stockholm og hustru Marie Faber. C. L. Stockholm bestod sin teologiske embedseksamen i 1890.

D. 31. juli 1830 ægtede han Regitze Sophie Wohnsen og d. 14. november samme år blev han kaldet til embedet som sognepræst for Sønderho.

Mens hans forgænger i embedet var grundtvigianer kom der andre boller på suppen med Stockholms tiltrædelse. Han tilhørte Indre Mission, og var meget afholdt, og med ham kom der en indre missionsk vækkelse i Sønderho. Han nåede dermed at sætte et stort præg på sine sognebørns bibelfortolkning og gudsopfattelse i sine 7 år i embedet.

Stockholm døde d. 14. juni 1897 i Sønderho.

 

stockholm

C. L. Stockholm. 

 

 

Henrik Knudsen (1897-1905)

Henrik Knudsen blev født i Grindløse på Fyn d. 6. oktober 1865 som søn af gårdejer Knud Hansen. Han bestod sin teologiske embedseksamen i sommeren 1893, hvorefter han straks blev antaget af Dansk Missionsselskab og udsendt til Kina i efteråret 1894. I Kina blev han gift med svenskeren Caroline Johanson d. 10. juni 1895, med hvem han fik 3 piger og 3 drenge.

Af helbredshensyn måtte han vende tilbage til Danmark efter 2 år.

D. 4. september 1897 blev han indsat som sognepræst i Sønderho. Her var han til han blev forflyttet til Ørum d. 18. oktober 1905, hvor hans hustru døde i 1918. Senere giftede Henrik Knudsen sig med enken efter sognets tidligere præst, R. Pedersen. Enken hed Maren Nielsine Holm.

Han vendte dog stadig tilbage til Sønderho på besøg fra tid til anden, hvor han samlede sin gamle menighed om sig i kirken eller i missionshuset.

Henrik Knudsen betegnes som en bred, solid fynbo, en hjertelig mand af Indre Missions gamle vækkelse, trofast og en af de stille.

Efter en del år i Ørum blev Knudsen forflyttet til Ginnerup ved Århus og siden til Neksø.

Henrik Knudsen døde i sit hjem i Riis Skov ved Århus i julen 1936.

 

knudsen

Henrik Knudsen. 

 

 

Niels Møller Poulsen (1906-1911)

N. M. Poulsen blev født i Naur ved Holstebro d. 8. januar 1876 som søn af gårdejer Thomas Christian Poulsen.

Han blev teologisk kandidat d. 16. juni 1900, hvorefter han først var huslærer, og derefter underviste på højskole og seminarium.

D. 24. januar 1906 blev han sognepræst i Sønderho, og d. 17. august samme år ægtede han i Hellerup kirke Esther Lambrethsen fra København.

Han siges at have været en nidkær præst, der var mere optaget af, hvad der kunne samle end af stridsspørgsmål. Han gik flittigt rundt til folk og holdt fortrinlige lejlighedstaler.

Organisten beskriv ham som ”en kraftkarl – høj og skulderbred – med et åbent og ærligt ansigt og en lys og kraftig hårfylde. Han var en mand, man lagde mærke til”. Han skrev gode prædikener, og mange kom i kirken i hans tid.

En gang blev han dog upopulær. I hvert fald blandt skolens lærere. Som præst var han også formand for skolekommissionen, og på et tidspunkt ikke alene foreslog han, men befalede slet og ret, at der skulle indføres karakterbøger i skolen. Det ville lærerne ikke finde sig i, de blandede provst Hansen i Bryndum ind i sagen, og så hørte man ikke mere om karakterbøger i Sønderho!

Han virke i Sønderho varede i 5 år, indtil han blev beskikket til sognepræst for Laastrup og Skals menigheder i Viborg stift d. 15. april 1911.

Her døde han i 1918, på sin 42 års fødselsdag.

 

poulsen

N. M. Poulsen. 

 

 

Holger Müller Husum (1911-1918)

H. M. Husum blev født i Thisted d. 3. januar 1883 som søn af residerende kapellan for Thisted, Ludvig Birkedal Husum.

H. M. Husum blev teologisk kandidat i 1908, hvorefter han blev personel kapellan for Horslunde-Nordlunde menigheder d. 27. juni samme år.

d. 28. juli 1911 blev han sognepræst i Sønderho.

d. 11. juni 1912 giftede han sig med Ingeborg Amalie Petersen Egebjerg.

Husum betegnes som den gamle embedsmandstype. En begavet og kundskabsrig mand, akkurat og punktlig. Hans prædikener var nøje gennemarbejdede, han afstod fra alle ydre virkemidler og holdt sig til sin kirke og til sit studerekammer. Nogle fandt dog hans forkyndelse noget tør. Han var absolut imod al aggression i åndelige spørgsmål.

Kaldet i Sønderho varede i 10 år, hvorefter han blev beskikket til sognepræst for Elsted-Elev menigheder i Århus stift d. 19. juni 1918.

Han døde d. 2. maj 1956.

 

husum

Holger M. Husum.

 

 

Jens Laurids Andersen (1918-1937)

J. L. Andersen blev født d. 18. september 1867 i Tranbjerg ved Århus som søn af sparekassedirektør Jens Andersen.

Andersen blev kandidat i 1892. I 1893 blev han sognepræst i Grove-Simmelkjær. I 1899 kom han til Møborg-Nees, og i 1918 blev han sognepræst i Sønderho.

Han var afholdt og støttede Indre Mission.

Han søgte mange embeder, før det lykkedes ham at få et kald i Sønderho. Han beskrives som nervesvag, hvilket på mange måder prægede hans gerning, og det siges, at mange af hans ejendommeligheder skyldtes hans sygdom.

Andersens tilhørsforhold til Indre Mission kan bl.a. anes i den tale, han holdt i anledning af kirkens 150 års jubilæum, hvoraf brudstykker blev gengivet i Fanø Ugeblad d. 10. september 1932:

”Gudstjenesten indledtes med et præludium over ”Kirken den er et gammelt hus”, og efter salmen ”Lover den Herre” læste sognepræst Andersen kollekten og evangeliet til 15. søndag efter trinitatis, det samme som var benyttet, da kirken d. 8. september 1782 blev indviet. Derpå blev salmen ”For dig, O Herre som dage kun” afsunget, og sognepræsten talte foran alteret med henblik på de svundne 150 år indenfor kirken. Desuden mindedes han forskellige af kirkens præster, og udtalte sluttelig: ”Nu er det de store samlingers tid, og vi tror, at de sidste tider nærmer sig, men som jeg mangfoldige gange har sagt til kirkefolket her: Herrens faste grundvold står og har den indskrift: Herren kender sine. Æren, hævnen og at ransage hjerter, disse tre ting hører alene Herren til. Da dette kirkehus blev indviet, blev der lyst fred over alle, ved døbefont, på kirkegulv og for alteret. Og denne fredshilsen har jeg givet dig, siger Herren.”

J. M. Andersen var gift med Maren Pedersen.

 

andersen

Jens Martin Andersen. 

 

 

Martin Sommer Jørgensen (1937-1944)

Sommer var søn af sognepræsten i Rømø.

Martin S. Jørgensen blev gift med Kathrine d. 28. oktober 1937. Parret fik 4 drenge og en pige, der døde som barn.

Jørgensen var først sognepræst i Sønderho. Derefter i Sønder Stenderup, Strib, København, Vejen og til sidst Ballum.

Sommer kom til Sønderho i 3. slægtled af Indre Mission. Den yngre generation overlod arbejdet i søndagsskolen, ungdomsarbejde, spejdere, bibeltimer, kredsmøder for Dansk Missions Selskab og sømandsmissionen alene til præsten. Så der har været nok at se til.

Da Jørgensen blev pensioneret flyttede parret til Skærbæk.

 

 

Frants Stener Vendelhaven (1945-1952)

Frants S. Vendelhaven blev født d. 14. april 1918 i Flensborg.

Han blev teologisk kandidat i 1943 og samme år ordineret i Ribe Domkirke i forbindelse med et embede som hjælpepræst i Gram sogn.

Umiddelbart efter Danmarks befrielse, i juni 1945, tiltrådte Frants Vendelhaven som sognepræst i Sønderho Kirke på Fanø. Her virkede han i syv år, og i 1952 blev han residerende kapellan ved Skt. Pauls Kirke i Århus. Efter 10 år i Århus flyttede Frants Vendelhaven nordpå til Jelstrup og Maarup sogne ved Løkken, hvor han havde fået embede som sognepræst.

I 1969 tiltrådte han så et embede syd for grænsen, idet han blev residerende kapellan ved Helligåndskirken i Flensborg. Her virkede han i 18 år til sin pensionering i 1988.

Frants Vendelhaven var bl.a. været formand for fonden ”Gamle Sønderho”, og han har været medarbejder ved flere provinsblade i perioden 1947-1952.

 

Vendelhaven

 

Provst Viggo Jacobsen skrev følgende mindeord, ved Vendelhavens død d. 23. februar 2007, optaget i Sydslesvisk årbog, 2007:

Frants Stener Vendelhaven

14.4.1918 - 23.2.2007

Efter lang tids sygdom er Frants Vendelhaven død. Han var præst ved Helligåndskirken i perioden fra 1969 til sin pensionering med udgangen af april 1988. I mange år var han tillige formand for menighedsrådet.

 

Han var præst fuldt og helt og med glæde, og det var vel også, hvad der gav ham overskud til at blive i gerningen, til han fyldte 70 år. Endnu i dag kan man som præst ved samme kirke møde mennesker, der lyser op, når de fortæller om hans tid sammen med dem som f.eks. konfirmander.

Konfirmanderne var aldrig i tvivl om, at Frants Vendelhaven havde et stort hjerte for den del af sit virke. Ligeledes huskes han som en dygtig forkynder. Gudstjenesten var højtid for ham. Hver gang. Uanset om det var netop en af højtidssøndagene eller en helt almindelig søndag. Han forkyndte klart og forståeligt i umiskendelig bevidsthed om vores evangelisk lutherske kirkes arv. Herom skrev han f.eks. i et kirkeblad på følgende måde i opposition til de mange, der ville (vil?) gøre kirken til en magtfaktor: ”Men nu er ”kirken” noget andet og mere end en organisation, der optræder som en magtfaktor. Kirken er først og fremmest dens gudstjeneste, og havde såkaldte kristne mennesker holdt sig til det, var det næppe kommet til det magtmisbrug, der havde bragt kirken i miskredit. Og det er - om man nu kan lide at høre det eller ej - netop gudstjenesten, der giver kristendommen identitet - giver den ”ansigt”. For det er - al kirkelig magtmisbrug ufortalt - gudstjenesten, der har bidraget til at bevare kærnen i kristendommen, som går helt tilbage til Jesus selv. Sådan var forkyndelsen altid koncentreret om det væsentlige. Tilmed kunne menigheden glæde sig over et tydeligt og flot formuleret sprog. Han forstod at prædike aktuelt. Det var ham magtpåliggende altid at være velorienteret om samfundsforhold. Han fulgte med ved at være en flittig læser af både danske og tyske aviser og tidsskrifter, ligesom han hele tiden holdt teologien ved lige og lod sig udfordre af nyere forskning. Her lå tyngdepunktet nok inden for kirkehistorien. Typisk for ham, så var det aldrig ham selv, der var interessant. Det var gerningen først og fremmest.

Gud skænke jer i familien trøst.

Æret være Frants Vendelhavens minde.

Viggo Jacobsen, provst

 

Søren Høg Hedegaard (1953-1958)

S. H. Hedegaard blev født d. 27.2.1918 i Kallerup sogn ved Thisted.

Han var sognepræst i Sønderho i 5 år, hvorefter han fik ansættelse i Ørslev sogn ved Middelfart.

 

hedegaard

Søren H. Hedegaard. 

 

 

Hans Brink Jensen (1958-1992)

H. B. Jensen var gift med Elsie Bakiam Andersen fra Hellerup.

 

Bent Friis (1992-2001)

Født 1938.

1966-72 sekretær i Kirkens Korshær, fra o.1970 landssekretær
1972-92 Residerende kapellan (sognepræst) ved Stengaard kirke, Gladsaxe
1992-2001 sognepræst ved Sønderho kirke, Fanø
1994-2003 Medlem af Korshærsrådet i Esbjerg
1998 indvalgt i landsstyrelsen af korshærsrådene som næstformand
2006 styrelsesvalgt medlem

Bosat på Mors

 

friis

Bent Friis. 

 

 

Miriam Florez Garcia Ellendersen (2001-)

Født d. 18. september 1968 på Suderø på Færøerne.

Miriam Florez blev uddannet teolog på Århus Universitet, hvorefter hun har haft vikariater i Brabrand og Sdr. Aarslev sogne.

Hun er gift med columbianeren Juán Carlos Florez.

Miriam Florez blev indsat i embedet d. 8. april 2001.

Senere har hun uddannet sig til sjælesørger og psykoterapeut.

Ved siden af jobbet som sognepræst i Sønderho, arbejder hun som sygehuspræst i psykiatrien i Esbjerg, ligesom hun også er ansat hos psykoterapeuterne i Torvegade i Esbjerg, hvor hun tilbyder individuel terapi og parterapi.

 

florez1

Miriam Florez 

Relaterede artikler

Gå til top