Kirkens liggende gravminder

Kirkens liggende gravminder


1. I koret ligger en gravsten med indhugget tekst. Stenen er meget slidt. Teksten er:

Herunder huiler i Herren den erlige & gudfrygtige Maren Ieskone af Synderho som er barnefødt paa Mandø og salig hensov d. 10. juni 1715 i hendes alders 2[9]. år, med hen­des liden datter, som død [kom] til verden. SI. 4, 9.

Den slanke grå kalksten er orienteret nord-syd og har målene 173 x 55 cm. Den ud­fyldes næsten helt af et højovalt indskriftfelt med bogstaver i fordybede bånd. Foroven ses englehoveder, forneden blomster.


jeskone

Gravmindet over Maren Jeskone ligger foran alterskranken. 


Hovedparten af kirkens øvrige ældre gravminder stam­mer fra slægten Sonnichsen, hvis medlemmer fra år 1760 og i de følgende generationer blev begravet på kirkegårdens vestre del. Fra grav­stedet er bevaret en række særprægede gravsten og kirkegårdsmonumenter. De seks liggende sten og to opretstående monumenter blev i 1952 og 1988 flyttet ind på gulvet i kirkens nord­vestlige del, hvor de blev sammenmuret i en plint med den ældste sten i vest og den yngste i øst.

På kirkegårdens vestside findes en sten i græsplænen der fortæller, at de ”særprægede” sten over slægten Sonnichsen findes inde i kirken.

sonnichsen


Stenen der fortæller om Sonnichsen-slægtens gravsten. 

Næsten alle gravminderne er udhugget af stenhuggermestrene fra Tjæreborg, Bastian Andresen Slesvig og hans søn Frands Bastiansen.

De 4 ældste sten hører parvis samme (her nummereret 2-3 og 4-5). De er interessante eksempler på, hvordan bestillerne har fået stenhuggerne til at variere sine grundtyper med lokale motiver, som de tilsyneladende har været så tilfredse med, at de har ønsket dem gentaget i næste generation.


2. Gravstenen fra 1760 er rejst over Sonnich Jensen Møller.

Teksten på stenen lyder:

Her under
huiler det som Døden kunde fælde af
den i Live ærlige og Velfornemme
nu i Døden salige Danne Mand
SONNIK JENSEN MØLLER
Fordum erfarne Skipper i 10 Aar,
siden velfortiente Sognefoged i 19 Aar.
Blev født til Verden d. 29. Marts 1696,
Begaf sig i Ægteskab d. 13. December 1716
med den ærlige og nu salige Danna Kone
KAREN THOMASDATTER
huis Ægtehusbonde hand var i 43 Aar 6 uger
og imidlertid aulede 4 Sønner og 2 Døttre.
Bortsovede salig i Herren d. 28. Januari 1760
i hans Alders 64 Aar ringere 8 Uger
og 6 Dage.

Lig haarde huggen Steen
og viis huo du bed[ækk]er
til Dommens store Dag,
de Døde Gud opvækker,
 da du skal lade ud
 de Been her huiler sig,
 til Livet de indgaar,
 naar Ild fortærer dig


.

Stenen, der måler 200*85 cm består af mørkegrå kalksten. På nederste kant ses bogstaverne BASV, der viser, at stenhuggeren var Bastian Andresen Slesvig i Tjæreborg.

Over og under indskriftfeltet er en livlig og speciel udsmykning. Foroven en stubmølle om­givet af to engle. Den venstre engel holder møllestjærten samt i venstre hånd en bøjlekrone, den højre drejer vingerne og har palme­grene i højre hånd.

Ova­lens øvre halvdel bærer gravverset, mens der i den nedre del er udhugget et lille en-mastet skib med råsejl og to mand ombord, på bølgende hav og under en halvcirkel af stiliserede skyer. Til venstre for skybræmmen ses en kirkebyg­ning med skib, kor, våbenhus og spirprydet tårn, til højre et træ med afbrækket gren.

Gravstenens motiver henviser altså til den afdødes erhverv, hvilket ofte ses på gravminder fra vadehavsøerne fra den tid.

For at opfylde bestillerens ønske om, at gravmindet skrev sig ind i denne sammenhæng, har sten­huggeren varieret sine traditionelle motiver, uden dog at sætte sin karak­teristiske stil over styr. De to engle med møllen er en videreudvikling af værkstedets sædvanlige kronebærende engle, som de bl.a. kan ses på to andre sten i kirken (nr. 3 og 5).

Stenen ligger som nr. et fra vest i rækken af gravsten i kirken.


2

Gravminde over Sonnick Møller Jensen udført af Bastian Andresen Slesvig i Tjæreborg 

Faktisk er der også lavet en tilsvarende, interessant gravsten over Sonnick Jensen Møllers far: Jens Sonnichsen. Den ligger hverken i kirken eller på kirkegården, men er indmuret i en væg mellem to stuer i et Fanøhus!


Hvordan stenen er havnet der, beretter følgende artikel om fra Fanø Ugeblad d. 26.08.1961:

”En mindesten.

Forleden fandt der en højst usædvanlig mindestensafsløring sted i el lille idyllisk fanøhus i Sønderho. En familie ville ved denne lejlig­hed yde sin tip-tip-oldefar Fuld oprejsning, efter at man igennem en årrække rent bogstaveligt har trådt, ikke på hans minde, men på hans gravsten, som har ligget gemt og glemt i udhuset. Nu har den ende­lig — små 300 år efter hans død — fået en fortjent æresplads i spisestuen. Indmuret i væggen og i den sidste tid omhyggeligt skjult af et tæppe, som først blev løftet den 9. august om aftenen, hvor en snes medlemmer af familien samledes til fælles kaffebord og udveks­ling af erindringer om deres stolte aner.

Manden, som har taget initiativet til denne mindestensafsløring, er overlærer Niels Sigvald Frederiksen, København, der sammen med sin hustru, fru Karen Frederiksen, ejer fanøhuset, og selv om de har boet mere end en menneskealder i København, vedkender de sig deres Søn­derho-slægt og omfatter den med både kærlighed og interesse. Grav­stenen, der er rejst over Sonnichsen-slægtens stamfar, har, som nævnt, ligget i familiens udhus — lige inden for dørtærskelen som slet og ret trædesten. Bagsiden af stenen vendte opad, og overlærer Frederiksen, der kunne skimte nogle inskriptioner på den, gik længe med et hem­meligt ønske om at få den hævet for at se, hvad der skjulte sig un­der den. Sidste sommer løftede han den ved hjælp af løftestænger og opdagede, at det, stenen skjulte på undersiden, var hans tip-tip-oldeforældres navne, fødsels- og dødsår.

Overlærer Frederiksen fik stenen sendt til stenhugger Billeschou i Esbjerg, som påtog sig den opgave at pudse den af og drage de gam­le navne og årstal frem af glemselens mørke. Det er lykkedes over al forventning, og overlærer Frederiksen, som igennem hele sit liv har interesseret sig stærkt for slægtsforskning, tog en rask beslutning. Han brød et stykke af væggen mellem husets to stuer ned og indmurede stenen, så man i det ene værelse kan læse selve gravskriften, i det an­det det vers, der er indgraveret og her træder t stedet for de bibelord, som ellers optræder på gamle gravstene.

Stenen er viet den bekendte Jens Sonnichsen, hvis far det var, som den 16. juli 1761 købte Sønderho på beboernes vegne ved en auktion i Ribe for 2000 rigsdaler. Far til bl.a. børnene Thomas Sonnichsen Møller, Jens Sonnichsen Møller og Mette Sonnichsdatter. De to søn­ner fra hvem henholdsvis Sonnichsen og Thomsen familierne stammer.

— Når et gravsted sløjfes, har problemet uden tvivl været at kom­me af med gravstenen, fortæller overlærer Frederiksen. I nogle til­fælde er den blevet slået i stykker, i andre anvendt som trædesten. Den skæbne er altså overgået min tip-tip-oldefars gravsten, som vi nu har fået bragt frem for dagens lys. Han havde i alt 10 børn, hvor­af én går igen i min, en anden i min kones slægt. Vi syntes, at den­ne sten var for værdifuld til bare at trædes på og fik den restaureret. Hans fars gravsten ligger sammen med de øvrige ældste gravsten i Søn­derho i kirken, og det samme gør hans brors og en af hans sønners. Jens Sonnichsens sten har derimod altid manglet og givet anledning til mange spekulationer over, hvor den kunne have skjult sig. Det var samme Jens Sonnichsen, og her taler jeg stadig om min tip-tip­oldefar, som fik den gamle slægtsgård, en bror fik møllen, hvor slæg­ten boede, indtil min far solgte den til fremmede.”

Stenen bærer inskriptionen:

”Sønnen Jens Sonichsen f. d. 13.april 1720. Gift med Ane Jes Datr. 50 år, avlede 2 og 9 børn. Døde d. 28. dec. 96 gl: 76 AA, 2 M: 17 D.

Det er ulogisk, at stenen starter med ”Sønnen …”, så man kunne forestille sig, at forældrene har været skrevet på samme sten.

På bagsiden står følgende vers:

”Druen voxer og får saft, indtil den sin fulde kraft, perses da hvad den formår, og til intet så forgår.”



3. Gravsten fra 1760 over Sonnick Jensen Møllers hustru Karen Thomasdatter.

Teksten lyder:

Her under
huiler det Dødelige af den
i Live ærlige og gudfrygtige
nu i Døden salige Danne Kone
KAREN THOMAS DATTER
som kom til Verden d. 22. April
1688. Kom i Ægteskab d. 13. December
1716 med den ærlige og
fornemme nu salige Danne Mand
SONNIK JENSEN MØLLER
huis Ægtehustrue hun var
i 43 Aar og 6 Uger og imidlertid
fødte til Verden 4 Sønner
og 2 Døtter. Døde salig i Herren
d. 27. Januari 1760 i hendes
Alders 71 Aar 9 Maaneder
3 Uger 6 Dage.

Gud unde
os her at leve saa -
naar vi af denne Verden
skulde gaa – vi maatte af
Hjertet være glade for alle
Guds Gaver – takke da
saa frydefuld ind i Himme-
rig gaae – ved Jesum Christum
alle sammen – Det under
os Gud Fader, Amen.



Stenen, der måler 198*67 cm består af mørkegrå kalksten. Nederst i et lille felt ses bogstaverne BASV, der viser, at stenhuggeren var Bastian Andresen Slesvig i Tjæreborg.

Indskriftfeltet er udformet helt som det på ægtemandens samtidige sten. Men der­over er det Bastian Andresen Slesvigs traditio­nelle motiv man ser, nemlig de to kronebæ­rende engle med palmegrene.

Under ind­skriftsfeltet er en kransoval med gravverset og derunder et englehoved. Omkring ovalen er blade foroven, og forneden ses forkrænkelighedssymboler: Et timeglas til venstre og et dødningehoved til højre.

Stenen ligger som nr. to fra vest i rækken af gravsten i kirken.


3

Karen Thomasdatters gravmæle fra 1760, udført af Bastian Andresen Slesvig i Tjæreborg 




4. Gravmonument fra 1780 over Thomas Sonnichsen Møller.

Teksten lyder:

Her under
hviler det som Døden kunde fælde
af den i Live ærlige og velfornemme
ni i Døden salige Danne Mand
THOMAS SONNICHSEN MØLLER
Fordum erfarne Skipper med understaaende
Skib i 17 Aar. Blev født til Verden
d. 4. Octobr. 1717. Begav sig i Ægteskab
d. 29. Octobr. 1741 med den ærlige og
nu sørgelige Danne Kone
ANNE PEDERS DATTER BRINCH,
hvis Ægtehusbonde han var i
38 Aar 34 Maaneder og 2 Uger og i-
midlertid avlede tilsammen 3 Børn
2 Sønner og 1 Datter ved Navn
SONNICH, PEDER og KAREN,
af hvilke den første Søn er i Her-
ren bortsovet d. 28. Septembr. 1759,
og døde d. 4. Febr. 1780 i hans Alder
62 Aar 4 Maaneder og 11 Dage.

Saa skal da denne Steen for Eftertiden være
et Minde af en Mand, som levede med Ære.
Naar Steen og Kalk af Tiid og Ælde tæres, skal
hans Navn ey Raadne, men staae blant de Froders Tal.



Stenen, der måler 198*86 cm består af mørkegrå kalksten.

Oprindelig var stenen signeret af Frands Bastiansen fra Tjæreborg og efter bestillerens ønske udsmykket med forbil­lede i hans fader Bastian Andresen Slesvigs gravsten for afdødes fader (nr. 2). Indskriften står i et felt som det på begge forældrenes sten, men med to halvbuer med båndornament som afslutning i hver side af kanten.

De to møllebærende engle over indskriftfeltet er næsten identiske med forlægget (palmegren mangler), og under indskriftfeltet ses det skib, hvortil der henvises i teksten. Det er dog væsentlig større, med tre master, og ligger fortøjret til en kirke (til venstre) meget lig den på faderens gravsten. Kirken er ikke en model af Sønderho kirke. Den gamle Sønderho kirke blev revet ned i 1782, altså 2 år før denne gravsten blev hugget, og den gamle kirke havde ikke tårn, men et klokkehus af træ, der stod frit på kirkegården.

Til højre for skibets agter­stavn står to kegleformede sømærker, angiveligt dem, der var for indsejlingen til Knudedyb. Nr. 3 fra vest blandt rækken af gravsten i kir­ken.


4

Thomas Sonnichsen Møllers gravminde fra 1880. 



5. Gravmonument fra 1806 over Anna Peders Brinch. På stenen står:

Her under
hviler det forkrænkelige af
den retskafne Danne Quinde
ANNE PEDERS DATTER BRINCH.
Fød i Aaret 1720 den 24de Mai
udi Nørdbye Sogn paa Fanøe.
Hæderlige og agtbare Danne Mand
PEDER HANSEN BRINCH
med sin kristsindede Ægtefælle
KAREN SØRENS DATTER
vare hendes elskte Forældre.

I Aaret 1741 den 29. October
indgik hun Ægteskab med Ungkarl
THOMAS SONNICHSEN MØLLER
af Sønderhoe Sogn paa dette Eyland.
Paa 39te Aar leved de tilsammen.
Tvende Sønner og én Datter bleve de
udi deres Ægteskab velsignede med,
og salig hensov hun 1806 d. 9de Januari
i en Alder af 85 Aar.

7 Maaneder og 16 Dage.

Ey Sandheds
Præg og Sprog bær hvert
et Minde – man om afsiælte Folk
kan forefinde – Tit roses den som
god og dyderig – der leved kun for sine
og for sig – Dog sees den Sandhed tit skiønt
tom og øde: De kom til Verden, levede
og døde – Men dette ikke blot her siges
kan – om denne ædle Quinde med sin
Mand – de brugte Liv og Tid og Lykkens
Gaver – som Christi Folk, der Tro
og Haabet haver, . Og vil du,
Læser, vide videre – spørg
Sognets Skole, Kirke
Fattige




Stenen, der måler 200*71 cm består af mørkegrå kalksten. Nederst står der FBS for Frands Bastiansen. Ligesom ægtemandens gravsten havde hans fa­ders gravsten som forbillede (nr. 2 og 4), har man ved hustruens død ønsket, at stenhuggeren udførte en sten i lighed med den, Bastian An­dresen havde udformet for ægtemandens mor (nr. 3).

Over indskriftfeltet ser man således igen, næsten 50 år senere, igen Tjæreborg-værkstedets kronbærende engle og under feltet gentages kransovalens med gravvers. Men nu omgivet ag Frands Bastiansens karakteristiske rokoko-bøjler og bladværk.

Stenen er nu pla­ceret, så den parvise sammenhæng er klar, nem­lig som den fjerde fra vest blandt slægtens grav­sten i kirken.


5

Anna Brinchs gravmonument. 



6. Gravmonument fra 1806 over skipper Peder Thomsen Møller og hustru Maren Jørgensdatter. På stenen står:

Her under hviler Støvet
af
de fordum ægteforenede Folk
Skipper
PEDER THOMSEN MØLLER
Fød 1744 d. 25de Octbr. Død 1816 d. 5te April
i sit Alders 72 Aar og 24 Uger
og
Hustrue
MAREN JØRGENS DATTER
fød 1743 d. 22de Januar. Død 1806 d. 10de Octbr.
i sit Alders 63 Aar og 32 Uger.
Udi deres Ægteskab de indgik
i Aaret 1766 d. 18de Decembr.
levede de til sammen udi 40 Aar
og bleve velsignede med én Søn
Sonnich Pedersen Møller.

Hvert Mausolee – hvert Marmor-Minde
med Tiden kan og skal forsvinde.
Men disse Venners Minde vil
dog blomstre evig blive til.
Et daadfuldt Liv enhver her førte
og Næstens Trang dem stedse rørte.
De Armods Graad tit tørte af.
Fred med enhver i denne Grav.
Vil, Læser, du og Freden naae,

Gak da kuns bort
giør ligesaa.




Stenen, der måler 228*46 cm består af mørkegrå kalksten. Nederst står der FBS for Frands Bastiansen.

Stenen er dekoreret med Frands Bastiansens typiske nyklassicistiske udsmykning: Indskriftfeltet indrammes af brede, bånd­omvundne laurbærranker langs siderne og for­oven. Det krones af en olielampe, flankeret af palmegrene til venstre og blomsterbundt. I fel­tets underkant er indskåret en halvbue, hvor­under ses en rund medaljon med bort og blomster, der udgår fra sidernes laurbærranker. Laurbær symboliserer sejr, og i denne sammenhæng sejr over døden.

Mens den foregående, samtidige sten over Pe­der Thomsen Møllers moder af traditionshensyn var holdt i en gammeldags stil, så har Tjære­borg-stenhuggeren her fået lov at anvende den mere tidsvarende gravstenstype, som han med flid havde fået afsat til adskillige bestillere på fastlandet, lige siden den nye stil slog igen­nem.

Gravstenen er placeret efter forældrenes, som nr. 5 fra vest, i gravstensrækken i kirken.


6

Monument over P. T. Møller og M. Jørgensdtr. 



7. Gravmonument over skipper Sonnich Pedersen Møller og hustru Karen Pedersdatter. På stenen står:

Denne Steen
bedækker det forkrænkelige
af de her fordum ægteforenede Folk
Skipper
SONNICH PEDERSEN MØLLER
Født 1767 den 10de October
Død 1807 den 5te August
i sit Alders 40de Aar
og Hustrue
KAREN PEDERS DATTER
Født 1766 den 6te Februariu
Død 1836 den 21de Februariu
i sit Alders 70de Aar.
Udi deres Ægteskab, som de indgik
Aaret 1787 den 27de November
bleve de tilsammen 20ve Aar
og bleve velsignede af Herren
med 4re Sønner og 2de Døttre.

Det Støv, som denne Stene bedækker,
fornyes skal til Herlighed,
naar Almagts Røst engang opvækker
de fordum her forenede
til at fremstaae for Herrens Trone
og skue Jesu Ansigt Blud,
og fri for Graad og Smerters Tone
lovprise Gud til evig Tid.
O! at enhver sig dertil rette,
som skuer og som læser dette.




Stenen, der måler 189*125 cm består af gråsort kalksten der til forveksling ligner den på Frands Bastiansens sten over Sonnich Pedersen Møllers forældre (nr. 6). Men stenen er signeret IIS for Jens Jensen Sonnichsen, som var søn af Peder Thomsen Møllers fætter af samme navn.

Indenfor stenens ramme er på samme måde udhugget en indskrifttavle med tekst, omgivet af båndomvundne laurbærranker og kronet af en olielampe, der flankeres af palmegrene og blad­værk. Olielampen og dens dekoration er af en anden udformning end den på nr. 6, ligesom ro­setten i cirkulær indfatning i indskæringen un­der indskriftfeltet.

Det er dog interessant, at både variationen af olielampen og rosetten genfindes på en del af Frands Bastiansens andre værker af typen. De er altså ikke et udslag af Jens Jensen Sonnichsens egen fortolkning. I modsætning til de øvrige bevarede gravminder fra denne alsidige herres hånd (f.eks. gravsten nr. 9) har han her været temmelig bundet af sit forlæg. Trods ligheden afslører dog alle­rede den grovere udhugning, de forenklede de­taljer samt anførelsen af indskriften i brede, for­dybede felter, at der ikke kan være tale om et arbejde fra værkstedet i Tjæreborg.

Stenen er placeret lige efter forældrenes sten som nr. 6 i rækken af gravsten i kirken, nedenfor monumentet over stenhuggerens forældre.


7

Gravmonument over S. P. Møller og K. Pedersdtr. 



8. Gravmonument over Abelone Biering, født Lilievang og hustru til sognepræst Johan Chr. Biering.
På stenen står en tekst, som sognepræsten selv forfattede:

1. april 1740 i Kiøbenhavn, kom 1777 i ægteskab med sekretær Rasmus Sørensen, over­levede ham og 3 børn, var enke udi 10 år, kom1792 i ægteskab med sognepræst lohan Chri­stian Biering til Sønderhoe på Fanøe, palme-søndag 15. april 1810. Gravvers, signeret ”JCB” af ægtemanden.

Stenen, der måler 255*145 cm består af sort kalksten. Den øverste del mangler, og stenen har adskillige revner, angiveligt som følge af lynnedslag.

Indskriften står i en stor kartouche, hvorom en ranke med små blomster og blade snor sig. På hver side af kartouchen står en palme, og over den er bevaret det nederste af en stor, stjernelignende blomst med spidse, riflede kronblade. Forneden på stenen indfattes gravverset i en fladoval, dannet af palmegrene.

Den usædvanlige gravsten lå indtil slutningen af 1960'erne i flere stykker vest for kirken, men blev da samlet og lagt i gulvet i kirkens nord­vestlige hjørne, syd for rækken af slægtsgravsten.


biering

Gravmonument over pastor Bierrings hustru Abelone. 



9. Gravmonument over Lene Mathiesdatter fra 1813, med følgende tekst:

Lene Mathies Datter, *6. [dec] 1773, kom i ægteskab 30. jan. 1794 med skibskaptajn Peder Hansen Brinch, efterlod sig 2 søn­ner og 4 døtre, død [3.] juli 1813. Sekundært tilføjet: 13 år efter lagjdes til hvile under samme sten skibskaptajn Peder [Hansen] Brinch, *1. [aug.1 17[67], [i andet] ægteskab med [Lene Marie] Sø­rensdatter, [havende] 8 børn, [hvoraf 3 s]ønner og 2 døtre, deriblandt [1 par tvillinger, er med moder ham efterlevende], tl[0.] maj 182[6]. Gravvers.

Stenen, der måler 200*130 cm består af sort kalksten, og den er temmelig nedslidt af vejr og vind.

Stenen er udført af den lokale Jens Jen­sen Sonnichsen som en mærkværdig variation over det nyklassicistiske motiv: en vase på en piedestal. Over vasens profilerede fod og stilk udvider dens krop sig til et fladovalt indskriftfelt med den ældste indskrift anført i reliefversaler og navne med kursiv. Fra vasens hanke udgår overflødighedshorn med blomster, og midt på dens overkant er et lille låg. Fra vasens stilk hænger to tykke blomsterranker ned på hver side af den brede piedestal, der bærer den sekun­dære indskrift med samme typer.

Stenen blev opstillet i kirken ved vestvæggen i 1988. Tidligere lå den på kirkegården, øst for kirken.

Relaterede artikler

Gå til top