1. Søndre kirkegård

1. Søndre kirkegård

Efter Rindbykirkens flytning til Nordby opretholdtes kir­kegården som begravelsesplads.

Søndre kirkegård ved Kapelvej i Rindby er dermed den ældste i Nordby sogn, idet den stammer fra ca. 1530.

Dog har den ikke hele tiden haft sin nuværende form.

Indtil 1885 har kirkegården som resten af øen været uden beplant­ning. Derefter blev der sat piletræer.

Nu har i snart mange år sitkagran, pil og seljerøn prydet den gamle kirkegård.

Udover de mange ændringer i beplantninger m.v. der naturligt har fundet sted i løbet af de snart 500 år, har den gamle kirke også ligget på den nuværende kirkegård.

Derudover blev der bygget et kapel på matriklens østlige side i 1894.


rindby gl

Nordby gamle kirkegård i Rindby 1820. Ud­snit afkort, opmålt til matrikuleringen 1820 af Thobøll. 


Både den gamle kirke og det nyere kapel er tilgodeset i gadenavnene, idet kapellet/kirkegården ligger på hjørnet af Kirkevejen og Kapelvej!

Mens vi er ved navnene: I 1835 kaldes kirkegården ”den gamle assistenskirkegård”, men den omtales også som ”den gamle kirkegård” eller nu ”Søndre kirkegård”.

Kirkegården er et rektangulært, indhegnet om­råde, der fortsat bruges til begravelse, fortrinsvis af de omkringboende i Rindby.

I 1776 udgjorde et plankeværk hegnet om kirkegården. Det ved man, fordi det blev udskiftet i 1777, hvor også kirkegården blev udvidet.

Ligesom det voksende folketal i sognet havde nødvendiggjort tilbygninger til kirken blev også en udvidelse af kirkegården påkrævet.



Efter regn­skabsbogen gengives her, hvad kirkebestyrelsen der­om forhandlede og besluttede i 1777-1779.

Om kirkegårdens Indhegning. Fanøe den 17. Februaris 1777.

Efter at (Regnskabet) saavidt var passeret blev af os taget i Betragtning, at Kirkegaardens Plankeværk nu var saa Brøstfældig, at samme i tilkommende Sommer vel nedtages og en ny Indhegning til Kirke­gaarden opsættes, hvor for af os blev besluttet:

At der rundt om Kirkegaarden skal opsættes en Dige af gode Klæg Sadder af forsvarlig bredde og høyde, samt behørigt gjort, og 3 Laager af godt Træ med Egestolper saa brede at der kan indbæres Lig.

Hvilket alt Kirkeværgeren saa snart som muligt paa bedste og mindst bekosteligste Maade besørger istandsat.

Og samme Bekostning lignes paa Stolestaderne i Proportion af som de svarer Minde til Kirken. Plan­keværket  sælges derefter Kirken til fæste. Fanøe den 18 Februar 1777.

Hvad der videre er vores Paastand paa hele Sog­nets Vegne:

Dermed at Digen skal fornyes, at Kirkegaarden bli­ver gjort større til Øster, Sønder og Vester, saa me­get som efter bæste Skønsomhed kan nødig eragtes. Saasom: Østerpaa har Sognedegnen monsiur L. Fischer tilstæd, at give af hans Agger 2.de Skar Jord fra Fu­ren af som nu er, og Sønderpaa 4.re Skar fra Foden af som nu er. Vesterpaa ved den Nørre Side af Kirkegaards Digen, hvor Niels Christensen har Eiendom, har han i Dag godvilligt tilladt og overgivet 55 Skar Jord fra den østerste Grøft og Vesterpaa, hvor saa snart Vejrligt tillader, Kirkeværger Matthias Morthensen faar at søge anstaltet, at der bliver Dole (Skel­sten) nedsat, til Bevis at Niels Christensen eller Ar­vinger aldrig efterdags enten kan dyrke eller Ind­hegne samme, eller føre sig det til Eiendom.

Med hvad Græs som derfra og Østerpaa til Kirkegaards Digen vokser bliver ham tilladt at aftøyre med hans Qvæg.

Men hvorvidt Kirkegaards Digen skal udflyttes Vesterpaa kand skiønnes af dem som da er tilstæde naar samme Arbeyde foretages.

Ovenmeldte er tilladt af L. Fischer - og af mig:

Niels Christensen.

Som indkaldte Mænd paa hele Sognets Vegne:

Morten Jensen Rødgaard - Anders Sørensen Rødehuus - Jens Madsen - Niels Sørrensen Callesen -Sørren Pedersen
A. Møller - Peder Hansen Fis­cher - Niels Iversen, i Byen - Calle Lauritzen - Jep Sørensen - Peder Iversen, yngre.

Det efterfølgende Aar - 1778 - er Kirkegaardens Dige atter til Behandling og der indføres følgende Beslutning:

Men angaaende Kirkegaardens Dige, da som den Norderste Side nu sidstafvigte Aar er opsat af nyt Træ, saa bliver angaaende de øvrige 3 Sider af os besluttet saaledes:
Hr. Pastor Friis, Birkedommeren, Sognefogeden Hans Lauridsen og de tiltagne 4 Mænd var enige om, at de øvrige 3. brøstfældige Sider bør opsættes af Nyt Træ ligesom den 4.de Side.

Men Sognefogeden Mads Jessen syntes bedst om, at samme blev opsat af Kampe Stene som alle Tider varig og uden aarlig Bekostning, endskiønt samme vil faa de mere bekostelig end som Træ. Og alt saasom man ikke derom kunde blive enige vil sligt for Hr. Stiftsbefalingsmanden og Hr. Biskoppen andrages til Resolutions Erholdelse førend noget be­gyndes.

Fanøe den 6. Marty 1778 -Paa min Faders Vegne: Hans Friis. Christian Engelstoft.

Som overværende: Niels Hansen Thoogt - Niels Han­sen Jessen - Morten Morthensen - Iver Matthiesen.

(efter Regnskabets Revision)

Indtægten ...............................  195 Rd. 0. M. 9. Sk.

Udgiften ................................     138 Rd. 5. M. 2. Sk.

Kirken tilgode ...........................  56. Rd. 1. M. 7. Sk.

 

hos Kirkeværgen Matthias Mortensen, af hvilke Penge han saa snart muligt sætter den sønderste Dige i Stand.

At foranstaaende Regnskab ere for os underskrefne aflagt tilstaaes under vore Hænder.

Nordbye paa Fanø den 8 Marti 1780.

H. Friis - C. Engelstofft.

Som Sognefogeder: Hans Lauridsen - Peder Therkilsen. - Som overværende: Jes Mortensen - Jørgen Lassen - m.fl.



Kirkegården fik herefter en ny indhegning, men det blev ikke efter sognefoged Mads Jessens for­slag: ”med Kampestene til alle Tider varig". Hegnet blev et plankeværk som det vel har været siden og endnu er, men siden 1779 er det blevet fornyet flere gange. Be­kostningen beløb sig til ca. 110 Rd.  Mads Jessen har nok været en fremsynet mand.

På grund af den høje grundvandstand er terrænet, ved tilkørsel af ekstra jord, hævet en halv til en hel meter over de omgivende enge. I 1869 blev således vestre halvdel af kirkegården ”forhøjet og planeret” og to år senere østre halvdel.




sondre


Kirkegården, set fra nordøst 



Blandt ældre kirkegårdsmonumenter findes:

1815. Anna Jacobsen, Født 17. maj 1762, død 9. dec. 1808. Gift 17. juni 1787 med Niels Ja­cobsen, født 7. sept. 1750, død 3. juni 1815. I deres ægteskab avlet 7 børn. Opsat 1815. (Se fig. 2).

Niels Jacobsen var en af Fanøs driftige mænd. Han var kroholder, købmand, skibsreder, befragter, strandingskommissionær og storhandelsmand med store pakhuse på Fanø.

I 1793 fik han bevilling på færgeoverfart fra øen til fastlandet. Han sendte skibe på sælfangst i nord-ishavet. Han var næsten i stand til at sætte hele Fanøs befolkning i virksomhed.

Han standsede dog sit selskab med grønlandsfart i 1797 på grund af manglende rentabilitet.
Niels Jacobsen var desuden anfører for det frivillige korps under englandskrigene i 1801.

Stelen, der står på kirkegårdens nordvestlige del, er af bremersandsten, 260 cm høj, og med en urne på toppen.


stele rindby

Stelen over Anna Jacobsen 



Et andet monument har 3 inskriptionstavler af hvidt marmor og med følgende tekster:
År 1882. Jens Lassen, Født 26. nov. 1813, død 20. febr. 1882, og hustru Mette Nielsdatter, Født 2. maj 1802, ægteviet 2. april 1832 med H. L. Kal­lesen, og 14. febr. 1839 med Jens Lassen, død 2. marts 1866.

Jens Lassen og familien boede i Rindby, hvor Jens Lassen først var sømand og senere gårdmand.

Margrethe Jensen, f. Lassen, Født 16. jan. 1843, ægteviet med skipper P. M. Jensen 1. nov. 1869, død 8. juni 1883. Gravvers.

Skibsfører Peter Mathiasen Jensen, Født 11. nov. 1839, ægteviet 8. nov. 1869 med Margrethe Lassen, død 3. nov. 1913.

Monument er af bremersandsten, samlet højde 216 cm, udformet som en knækket søjle med joniske kannelurer og profileret base, stående på et højt postament.


monument1


Monumentet set fra syd 



På kirkegården befinder sig tillige fire minde­sten over tyske marinere fra 1. verdenskrig, én over en engelsk sømand samt to over ukendte ilanddrevne.


ww1

Mindesten fra første verdenskrig 



En række støbejernsgitre er bevaret: Fire lave, sølvmalede med mæanderbortsdekoration og snoede spir, et sortmalet med franske liljer og kogleformede spir, samt et sølvmalet, ligeledes med franske liljer, men nygotisk og med drejede spir.


stakit1      stakit2       stakit3



Rindby maps

Luftfoto af Søndre kirkegård, 2010 



kapelvej

Plan over Rindby kirkegård, optegnet i 2004. 



Gå til top