4. Vestre kirkegård

4. Vestre Kirkegård

Nordre kirkegård der omkranser Nordby kirke, var trods flere udvidelser efterhånden blevet for lille.

Da der i 1890 var planer om endnu en udvidelse, besluttedes det i stedet at anlægge en ny kirkegård, Vestre Kirkegård, i plantagen ved Fyrrevangen

Skovrider Fritz’ kort over plantagen med den projekterede kirkegård indtegnet ses herunder:

plantage

Skivrider Fritz' kort over Nørby Plantage vest for Nordby kirke.

 

Vestre Kirkegård blev taget i brug i 1898. En muret køreport i øst, der giver adgang fra Vestervejen, er formodentlig fra samme år.


koreport

Køreport med adgang fra Vestervejen. 

Skødets tekst ses herunder:

Undertegnede Sogneraad for Nordby Kommune paa Fanø tilstaar og vitterliggør herved, at det har

solgt og afhændet, ligesom det vednærværende Skøde sælger, Skøder og aldeles afhænder fra

Nordby Kommune til Nordby Kirke til Anlæg af en ny Kirkegaard det nord vestligste Hjørnestykke

af den saakaldte »Nørby Plantage« i Nordby Sogn. Det solgte Stykke Jord har en Størrelse af c. 1½

Td. Land geom. Maal og grænser i Syd og Øst til nævnte Plantage, i Nord til Maler S. Mortensens

Grund og i Vest til Klitterne.

Og da nu Nordby Kirke ved sin Styrelse ved kontant Betaling har berigtig et den fastsatte Købesum

1400 - nævner fjorten Hundrede -  Kroner, saa skal bemeldte Jordstykke, der er indhegnet,

planeret og bestemt til Kirkegaardsbrug, og som er hjemlet Nordby Kommune ved utinglæst Skøde

af 31 Januar d .A., herefter med fuld Ejendoms ret til høre Nordby Kirke med de Rettigheder og

Byrder, hvormed Nordby Kommune har ejet og besid det samme, hvorhos den forpligter sig til at

Hjemle det overdragne paa lovlig Maade.

Retsanmærkning om ældre Adkomstmangler frabedes.

Til Bekræftelse underskrevet af det samlede Sogneraad.

Nordby Sogneraad den 10. Februar 1897.

S. Abrahamsen S. C. Sørensen Jens Nørby

J. S. Ende P. N. Harbye J. H. Svarrer Joh Mathisen

H. M. Nielsen

 

 

I 1944 var tiden moden til en regulering af kirkegården, og indretningen blev derefter som man kan se på tegningen herunder:

1944

Tegning over reguleringen af Vestre kirkegård i 1944. 

Kirkegården er omgivet af en lille plantage og får sin særlige karakter heraf. 

En del af den karakter blev dog ændret væsentligt, da orkanen i 1999 væltede en stor del af plantages høje træer.

Samtidig har begravelsesmønsteret ændret sig, så flere vælger urnebegravelse, og færre ønsker kistebegravelse.

De manglende træer og det ændrede begravelsesmønster betød, at store dele af kirkegården kom til at ligge næsten øde hen, mens der var pladsmangel i urneområdet.

Det problem har menighedsrådet løst i samråd med landskabsarkitekt Preben Skaarup.

Den nye plan giver en meget fleksibel kirkegård, fordi man har valgt at inddele den i felter på 1,5 x 1,5 meter. En kistebegravelse skal bruge to felter, et dobbeltgravsted til kistebegravelse fire felter, en urnegrav skal bruge ét felt. Det har del fordel at alle gravtyper kan placeres alle steder på kirkegården. 

Alle nyanlagte grave skal vende mod øst, så de vender mod de besøgende, der kommer ind af hovedindgangen fra Vestervejen.

Spredt ud over kirkegården vil der være trægrupper af skovfyr og eg. Hækkene inde på kirkegården vil bestå af seljerøn, og langs hegnet vil der blive afskærmet med naurhække og træer.

Gangsystemerne vil blive afviklet til fordel for en sammenhængende græsflade, der skal forbinde trægrupperne med gravstederne til en harmonisk helhed.

 

gitter 

Oversigt over Vestre Kirkegårds kommende struktur 

 

 

udsnit 

Et kig ud over kirkegården fra sydøst 

 

Ud mod kirkegårdens vestside står en mindesten, som er udformet som en stiliseret træstamme.

stamme

Træstamme - men af sten. 

 

Vestre Kirkegård rummer to krigsmindesmærker; en granitobelisk til minde om tyve søfolk fra sognet, der omkom under Første Verdenskrig, og en mindemur af granit for 24 søfolk fra sognet, der satte livet til under Anden Verdenskrig.

Begge mindesmærker ses på billedet herunder.

minde

Mindesmærkerne har en central placering i kirkegårdens østside. 

 

 

 Mindesmærket for ofrene for 2. verdenskrig er opsat i 1947 for indsamlede midler, og den blev afbildet og omtalt i Fanø Ugeblad d. 14. juni 1947:



monument

Omtalen i Fanø Ugeblad, hvori der også ses et regnskab over de omkostninger monumentet medførte. 

 

 

Yderligere er der en sten ved de anonyme urnegrave udført af billedhugger Eigil Westergaard i 1975.

eigil

Eigil Westergaards sten fra 1975

 

 

nordbyvest maps 

Luftfoto af Vestre kirkegård, 2010


1985

Plan over Vestre kirkegård, opmålt i 1985


Endelig er der bygget et lille hus, der bruges til redskaber. Det er fra slutningen af 1890’erne og står i kirkegårdens nordvestlige hjørne.

hus

Et fint lille redskabshus af røde mursten er placeret i kirkegårdens nordvestlige hjørne. 


Gå til top