Sønderho Kro - del 2

 

Købmand Laurids Christensen overtager kroen i 1831. 

I 1831 var Brinch nødsaget til at sælge kro og høkerbutik til købmand Laurids Christensen fra Tønder. 

Laurids Christensen fik imidlertid ikke drevet handelen fra kroen synderlig meget frem. Med næringsloven i 1857 fik han ret til udvidet handel, men endnu en købmand dukkede op i Sønderho i 1864, hvilket fratager kroen endnu en god bid af handelen. Omkring århundredskiftet havde krofolkene fået nok af at drive høkerbutik og lukkede den.

 

P30        P4A

 

p17

 

Lokale sømænd på landlov får en snak og en kaffepunch. 

 

 

 

       Broder P. Christensen som bestyrer

 

 b51lauridschristensen web  b51broderpchristensen web  b51sonnichpthomsen web
Laurids Christensen Broder P. Christensen   Sonnich P. Thomsen

 

Laurids Christensen død den 2. august 1868 og enken fortsatte kroholdet med sønner Broder P. Christensen som bestyrer og efter moderens død fortsatte han sammen med sine søskende kroens drift. Han døde 28 april 1898 og broderen Balthazar Christensen bestyrede derefter kroen på arvingernes vegne til maj 1912, da kroen blev solgt til Sonnich P. Thomsen for 14.300 kr. Han havde den i ca. 7 år, hvorefter han købte Hotel Nordby og solgte kroen i Sønderho til frøken Skølvad.

 

 

P39 WEB

       Kroens folk og krohund i stiveste søndagspuds. Balthazar Christensen, der i nogle år drev kroen med sine søstre. Der var stil over det allerede dengang med de flotte stivede forklæder. 

 

I februar 1920 afhændede S. P. Thomsen Sønderho Kro med landeri for 45.000 kr. De nye ejere ønsker at fortsætte stedet som afholdshotel.

 

p14 web

Kroen ca. 1922. Personerne er fra venstre: 1 : (I baggrunden) vides ikke. 2: Otto Hansen. 3: Den gamle kromand

Johannes Pedersen og 4: hans kone Karen Pedersen. 5: Johannes Pedersen og hans søster: 6: kroejer frøken Skølvad,

7 Kristina Anthonisen og 8: Frk. Lützen.

 

Frøken Skølvad på Kroen

 

P80 WEB

Sønderho kro. Stald- og ladefløjen er under nedbrydnning. Matr. Nr. 97d. Foto 1935

 

b51kskoelvad web

 

 

       Frøken Skølvad.

 

Frem til 1935 drev frøken Skølvad kroen uden spiritusbevilling, med den voksende turiststrøm gjorde det i 1935 nødvendigt at genindføre muligheden for at få en øl og en dram eller en kaffepunch. Frøken Skølvad drev kroen i 27 år indtil 1946 sammen med sin bror Johannes Pedersen. I disse år sker der forskelligt: haven nedlægges, og der bliver parkeringsplads i stedet. Det var i 1928 og samme år bliver der lagt vand ind på kroen. I 1930 bliver landbruget nedlagt og stalden bygget om til anneks med værelser. Midt i 30’erne blev der bygget en ”festsal” af træ i haven mod øst. Salen er dog blevet revet ned i 1969.

 

Sønderho Kro blev fra 1. april 1947 af ejeren frk. Karen Skølvad bortforpagtet til direktør Heiberg, ”Palmehaven”, Esbjerg.

 

Agersnap-v-Soenderho-kro-19

 

       Mange kunstnere har gennem tiden været betaget af øens natur og miljø. Her er den lokale maler Jacob Agersnap i gang med at male kroen. Ca. 1925.

 

Karnappen over kroen var i 35 somre Julius Exners atelier.

 

 

Sønderho kro havde i perioden op til århundredskiftet andre funktioner end blot det at være høkerhandel og kro.  

 

Telegrafstation i Sønderho Krogaard 

 

I 1871 bliver der oprettet telegrafstation i Sønderho Krogaard. Telegrafen var nogle år i forvejen kommet til Nordby. Sønderhoningerne mente nu, at de også var i deres gode ret til at få telegrafen videreført ned til deres by. Det skete også i 1871. Første telegram blev sendt til kongen, og knap 6 timer senere indløb fra den daværende kronprins Frederik en hilsen og tak til sønderhoningerne. Det blev fejret i kaffepuncher.  

 

Under kroværten Broder Christensen tjente kroen som kgl. priviligeret brevsamlingssted. Brevene ankom til kroen, hvor Broder Christensen sorterede dem og så gik ud i krostuen, hvor han råbte navnene op på dem, der nu var post til. De breve, som ikke afhentedes ved denne lejlighed, blev udbragt af en gammel kone. Hun havde ikke altid lige let ved at tyde adressaternes navne, så hvert sted hun kom, bad hun beboerne løbe brevstablen igennem.  

 

Kroen blev i denne periode tilholdssted for de mange skippere og søfolk, når de var hjemme på øen. Det medførte naturligt, at kroen havde et stort avishold. Skipperne havde oftest part i skibe og ladninger. Det var derfor nødvendigt for dem at følge med i aviserne fra de store handelscentre; Hamburg, Amsterdam og nok også København. Mens aviserne blev studeret, nød man øens nationaldrik: Kaffepunchen.

 

Ikke blot aviserne gjorde Sønderho Kro til en slags nyhedscentral. En kusk, Jens Lauritsen, huskes i historien for sin særegenhed. Ikke blot havde Jens Lauritsen et overordentligt nært forhold til sin arbejdsplads, men han fulgte også med i sognets liv. Søfolkene der vendte hjem fra langfart, fik på den to timer lange køretur fra Nordby til Sønderho alt at vide om, hvad der var sket i den lille by, siden de var draget ud. Jens skal have haft en særdeles lun måde at servere nyhederne på, så den lange køretur er blevet forkortet på behagelig vis.  

 

Under den 2. verdenskrig tog tyske officerer den gamle historiske kro i besiddelse. Efter krigen solgte frøken Skølvad kroen, der således var på forskellige hænder indtil 1962. Da kommer Sønderho Kro ved Olga Jensen til en slægtslinie af de fordums Brinch'er. 

 

9. generation ved Birgit og Niels Sørensen tog over i 1989.

 

 

Under 2. verdenskrig blev kroen benyttet af tyske officerer, og umiddelbart efter krigen forlader frøken Skølvad kroen, og den sælges. 

Kroen blev solgt til restauratør Heiberg, Esbjerg og året efter igen solgt til restauratør Gerhard Christensen, Esbjerg. ”Is Christensen” som man kaldte ham, overtog en næsten tom kro. Indtil da havde der været værelser i den vestlige ende af kroen, men skillevæggene blev revet ned og den nuværende ”æ Raastow” opstod. En anden ting Gerhard Christensen fik gennemført var, at kroen blev rykket op fra fredningsklasse B til A. dette skete i 1952, og kroen regnes nu for at være blandt vore kosteligste kulturminder. 

I 1955 sælges kroen til autohandler Pedersen. Det var en tid, hvor turiststrømmen for alvor kom til Fanø. De drev kroen indtil 1962. 

I maj 1962 forpagtes Sønderho Kro for fem år af overtjener Arne Knud Henriksen og hustru, Olga, f. Hansen. Henriksen kom fra ”Rasmussen Hotel” i Fåborg. Han var fra Odense og lærte hos restauratør H. W. Bang. Olga var datter af overmatros Otto S. Hansen, Sønderho.

Så kom ægteparret Olga og Erik Jensen til, og de gav kroen en meget omfattende restaurering.

9. generation ved Birgit og Niels Sørensen tog over i 1989.

 

 

Sønderho kro

Lørdag den 11. august 1962 skiftede den 240 år gamle Sønderho kro ejer. Kroejer Poul Petersen og frue solgte Sønderho kro til hr. Arne Knud Henriksen og fru Olga Henriksen, som siden midten af marts måned i 1962 havde forpagtet denne.

Arne Henriksen havde særdeles gode forudsætninger for at lede den gamle kro videre efter de gamle traditioner parret med et moderne syn og stor foretagsomhed. Hans uddannelse startede i Odense på restaurant Bang. I otte år var han tjener på Grand hotel i Odense, hvorefter han en tid var inspektør ved storebæltsfærgens restauration. Desuden har han været overtjener i Odd-fellow logen i Ålborg og ligeledes overtjener på Rasmussens hotel i Fåborg. Arne Henriksen er en ung mand - kun 35 år - så alt tyder på, at den gamle minderige Sønderho kro i en lang årrække vil få en dygtig ledelse. Han har en nær tilknytning til Sønderho, idet hans hustru, fru Olga Henriksen, er født der.

Allerede ved forretningsovertagelsen i foråret skete der straks store forandringer. Den såkaldte »Rådstue« blev særdeles smukt indrettet med møbler af syrebehandlet eg, som falder så naturligt ind i det gamle interiør. Overalt er der fine, gamle kobberting, levende lys og blomster på bordene. Det er planlagt, at den anden krostue skal føres tilbage til den oprindelige gamle Fanøstil med et originalt hjørneskab og flere gamle fliser på væggene. Det påtænkes også at lade den store salsbygning, som er beliggende i krohaven, rive ned og erstatte den med en ny, hvori der foruden store opholdsstuer, hvor gæsterne kan hygge sig indendøre, når vejret indbyder dertil, også skal indrettes værelser til gæsterne,

Fru Henriksen fortæller, at sæsonen i år har været ualmindelig god, og at alt er besat til slutningen af september. Der er kommet gæster fra alle egne af kloden, blandt andet har der været mange sluttede rejseselskaber fra Schweiz, og det danske handelsministerium har formidlet, at en delegation fra U-landene besøgte kroen en hel dag. Denne delegation talte bl, a. medlemmer fra USA., Libanon, Nigeria, Ætiopien, Thailand, Philippinerne, Indonesien, Argentina, Columbia, Honduras, Tanganyika og Pakistan. Det var ikke let at sætte en menu sammen til alle disse mennesker, som tilhørte mange forskellige religionssamfund - blandt andet har muhamedanerne jo spiseforbud over for mange slags retter.

 

 

 

olga-og-erik-jensen

 

Olga og Erik Jensen, Sønderho Kro

 

Ægteskabet mellem Olga og Arne Henriksen holdt ikke, men Olga kæmper videre for kroen og gifter sig igen, denne gang med Erik Jensen, og sammen fører de kroen ind i en tid, hvor kroen også bliver kendt uden for landets grænser. I 1977 opføres en ny værelsesfløj og i 1979 bliver kroen optaget i den fine franske kæde Relais et Châteaux.

 

 

Sønderho Kro 

 

                  Niels Hansen

 

1685 - 1719 Oluf Christian Engelstoft

 

1719 - 1722 Jes Bonnesen

 

1722 - 1728 Otte Sophie Engelstoft

 

1728 - 1743 Peder Hansen Brinch

 

1744 - 1805 Søren Pedersen Brinch

 

1805 - 1806 Anne Margrethe Rasch

 

1806 - 1831 Jens Rasch Sørensen

 

1831 - 1868 Laurids Christensen

 

1868 - 1898 Broder P. Christensen

 

1898 - 1912 Batthazar Christensen

 

1912 - 1919 Sonnich P. Thomsen

 

1919 - 1945 Frk. Skølvad

 

1945 - 1962 Forskellige ejere

 

1962 - 1989 Olga Jensen

 

1989 -         Birgit og Niels Sørensen 

 

readmore

 

 

Kilder: 

 

www.sonderhokro.dk 

 

Birgit Sørensen: Sønderho Kro, Maden og stedet, Aschehoug, 2004. 

 

Birgit Sørensen: På kro i Sønderho, forlaget Klematis, 1996. 

 

Himmel og Hav, nr. 7. 1998.

 

N. M. Kromann: Fanøs historie, bind 2.

 

 


Gå til top