Mejerier på Fanø


Du kan læse mere om Fanø's mejerier andre steder på hjemmesiden. readmore


Nordby andelsmejeri blev startet i 1889, og med baggrund i eksplosionen af søfart i 1880'erne og med højdepunkt i 1890'erne kunne man tro, at med den forhøjede velstand, var det ikke nær så nødvendigt at drive landbrug længere. Derfor blev der større efterspørgsel på mejeriprodukter og en nødvendighed med en samlet behandling af mælken. For bønderne på Fanø drejede det sig om, at dække behovet af mejeriprodukter, til de af øens beboere, der ikke længere drev landbrug.


B1521-35


Nordby Mejeri og Tinghuset overfor, opført i 1876 inklusive et tugthus. Billedet er taget fra nord.


B1691 010 Nordby-mejeri


Nordby Mjeri i 1930'erne. Billedet er taget fra syd.

 

Erindringer fra barndom og ungdom af Jens Morten Jensen (født den 9. februar 1881). 

"Mælkesalg i Nordby.  

I min Barndom hørte der nesten til hvert Hus i Nordby et mindre Landeri paa 1-2 Køer enkelte større til 3-4 Køer, der skulde ikke saa meget jord til, om Sommeren græssede Køerne paa Grønningen, havde de ikke selv Eng, kunde der købes Hø fra Engene ved Ribe til Vinteren, havde de blot nogle Agre, saa der kunde avles lidt Korn, saa havde de Halm til Koen, lidt Rug til Brød og maaske lidt Byg til Mel og Gryn.  

Hvor var de Koner nensom over Kornet, naar de om Høsten lagde seg paa Knæerne og skar Komet med en Segel og lagde det l Neg, ikke et Straa gik til spilde, men efterhaanden som Skibene blev større blev der mere Velstand i Nordby, flere og flere lagde landbruget ned, og maatte derfor købe deres Mælke og Smørforbrug.  

Min Fader begyndte i 1890 med at køre en Udsalgsvogn rundt i Nordby hver Formiddag, efterhaanden kunde han sælge meget mere, som vi selv havde, han skuttede derfor Aftale med flere om at levere ham et vis Kvantum. Et Sted leverede de Fløde, at andet sted Kærnemælk, andre Sød eller

Haandskummet Mælk.  

Efterhaanden havde han en god Salg, han købte ogsaa ÆG og Smør og Vilt af Jægerne, han havde ogsaa forskellige Bud med og Varene til Købmanden med tilbage, det tog hele Formiddagen for ham at gøre Turen, men det gav ogsaa os Børn noget at bestille, med at løbe Ærinder. Om Morgenen havde hver af os Børn sit Arbejde at gøre før vi skulde i Skole. Jeg for mit Vedkommende skulde feje Stalden og derefter løbe rundt til disse der solgte Mælken til Fader, de skulde komme til Landevejen med den, jeg havde Klokken med og ringede uden for Døren, saa vidste de Besked, den sidste Sted jeg skulde var i Paradis, der gik jeg altid ind, jeg havde nemlig opdaget at Konen var gavmild, hun gav mig nemlig 2 Stykker Sukker hver Morgen.  

Fader havde anskaffet store Transportspande der stod paa Vognen, de der kom med Mælken sagde hvor meget der var, Fader hælte den op i de store Spande, han maalte aldrig efter, man stolede altid paa hinanden.

Det kunde om Vinteren naar det var Frost og Sne være en kold Tur at komme rundt, jeg havde godt Tøj paa, men Støvler kendte man Ikke til som Børn, det kunde snurre slem i Fingrene, naar man kom hjem og gik til Kakkelovnen. Frost i Fingrene eller Fødderne var der dog Ingen af os Søskende der havde, det var ellers meget almindelig hos Børn den Gang."  



Fannikerne var lidt betænkelige ved andelstanken i begyndelsen. Var der nok mælk til at kunne producere alt det, der skulle til, for at forretningen kunne løbe rundt? Og kunne kalvene idet hele taget tåle den skummetmælk, der kom retur fra mejeriet? De havde gået med tanken om et mejeri et stykke tid, men kunne ikke rigtig blive enige. 

Men den 12. marts 1889 holdtes der møde og fra forhandlingsprotokollen læser vi: 

"Aar 1889 d. 12te Marts afholdtes et Møde i Byens Skole, efter forudgaaet Bekjendtgørelse, angaaende Anlæggelsen af et Andelsmejeri, og efter en del forhandlinger blev det vedtaget af nogle Mænd at anlægge Mejeriet.

Derefter foretoges Valg af 5 Bestyrelsesmedlemmer, til at varetage Foreningens Interesser i enhver Henseende. Ligeledes valgtes der to Revisorer, for to Aar, første Gang fra 12te Marts 1889, hvoraf dog den ene afgaar om et Aars forløb ved Lodtrækning, og saa Fremdeles efter Tur. Valgte blev Kjøbmand N. Kallesen og Gaardejer M. J. Sørensen.

Bestyrelsen Bemyndiges til at udarbejde Love, og derefter forelægge dem på næste Generalforsamling til endelig Vedtagelse.Ledelsen af Anlægget, overdrages til forstander N. Pedersen fra Ladelundgaard ved Brørup." 

Bestyrelsen bestod af: Gårdejerne S. Chr. Sørensen, der både var formand og kasserer, M. M. Rødgaard, Mathias Jensen, J. M. Sørensen og H. N. Sørensen, der alle havde gårde i Rindby. 


Formænd for andelsforeningen:


 b260schrsoerensen  b260jsjensen  b260henrikolsen  b260andersnjensen
S. Chr. Sørensen ,gårdejer, død 5. april 1928, 74 år J. S. Jensen, gårdejer, født 9. september 1864 Henrik Olsen, gårdejer Anders N. Jensen, gårdejer og vognmand, død 17. januar 1931, 65 år
 b260jensmortenjensen      
Jens Morten Jensen, gårdejer, født 9. februar 1883      


Lørdag den 16. marts afholdtes der en ekstraordinær generalforsamling, hvor de udarbejdede love og vedtægter bliver vedtaget. De første love findes ikke i protokollerne, men de brugte love er fra 1909, og er stort set identiske med vedtægter fra andre samtidige andelsmejerier. 

Ved et møde den 22. marts 1889, blev det vedtaget at opføre mejeriet i nærheden af Odden, og det blev overdraget bestyrelsen at sørge for en byggeplads. 

Mejeriet blev bygget på en grund overfor Fanø Arrest. Selve bygningen var i én etage, og med en meget høj skorsten. I protokollerne findes intet om bygningsarbejdet, og hvem der stod for bygningen. Men i mejeriets status ses, at bygningen med maskiner er forsikret for 9.200 kr., at grunden har kostet 650 kr., og at der er en gæld til Fanø Sparekasse på 9000 kr. og et privat lån ved M. M. Nørbys enke på 2.300 kr. Man vedtog at opsætte lynafledere på mejeriets skorsten, hvis ikke udgifterne oversteg 25 kr. den 13. juli holdes endnu en ekstraordinær generalforsamling, hvor det vedtoges, at samtlige interessenter, der havde hest og vogn, skulle deles om mælkekørslen indtil nytår. - Senere bliver denne aftale ændret til kørsel til 1. november og kørselspengene bliver fortsat 1 kr. og 50 øre pr tur.


Mejeriet startede med 36 leverandører og priserne for salg af mejeriprodukter fastsattes således: 

Smørsalg til private: 10 øre over topnotering, men hvis der aftages 25 pund ad gangen, da 5 øre over topnotering. Sødmælk 2 øre pr. kande mere end hvad mejeriet kan få ud af det. Det skummede mælk blev ansat til en pris af 8 øre pr. kande og kærnemælken til 10 øre pr. kande. 

Interessenterne kunne få deres smør på mejeriet for 5 øre over topnotering. 

Bestemmelser ( i uddrag): 

Med Hensyn til Fodringen da maa kun fodres med Rug med en ¼ Del mod andet Korn; Ærter, Vikker og Spergel i moden Tilstand maa der aldeles ikke fodres med. Ligeledes er Interessenterne forpligtet til fra 1ste Marts og indtil Køerne kommer på Græs, at fodre deres Køer med et Pund Kager daglig til hver Ko der malkes. 

Mælken skal leveres sød, ren og i uforfalsket Tilstand; Mælken skal sies straks efter Malkningen som maa foregaa forinden Rengøringen i Stalden. Af syge Køers Mælk maa intet leveres, ligesom ej heller af nykælvede Køer før på fjerde Dag efter Kælvningen. 

Skulde det vise sig, at nogen Leverandørs Mælk er forfalsket, enten ved tilsætning af Vand eller Blandinger, eller syge Køers mælk blandes deri eller Mælken er Skummet, da er vedkommende Leverandør hjemfalden til Udelukkelse af Foreningen og betale en Mulkt af 10 kr. for hver af hans Malkekøer, foruden den Straf han ellers maatte blive idømt for bedragerisk Forhold. Skulde det imidlertid vise sig at forfalskningen er foregaaet uden Leverandørens Vidende og Villie, bortfalder den Skade og det tab, som ved Forfalskningen er lidt.

Angaaende Fortolkningen af disse Bestemmelser er Interessenter underkastet Bestyrelsens Kendelse, som dog kan indankes for en Generalforsamling der saa endelig afgør Sagen. 

§12 

Mælkespandende skal holdes aldeles rene, og hvis dette ikke overholdes og Advarsel ikke hjælper, da ifalder han, Leverandøren, en Bøde af 10 kr. - I Gentagelsestilfælde udelukkes han af Foreningen (Mejeriet). 

Det viste sig ret hurtigt, at der var bygget for småt. Allerede i begyndelsen af 1892 vedtoges det at bygge en etage ovenpå mejeriet. 

9. maj 1900. Man vedtager at lade bestyreren få forpagtningen af mejeriet, men under senere forhandling af kontrakten vedtoges det 27. februar 1901 at udbyde mejeriet til forpagtning. Man underskriver kontrakt med J. Kr. Nielsen fra Janderup. Han blev senere den første bestyrer af Nordby elektricitetsværk. 

20. februar 1903: Læge N. H. Anthonisen fremsender skrivelse med 100 underskrifter, hvori man anmoder om anlæggelse af en badeanstalt. Og den 27. februar overlades det til bestyrelsen at anlægge en badeanstalt på en praktisk og økonomiks måde, og finde frem til en passende ydelse. 


Ydelse

Pris

Brusebad

15 øre

Karbad

50 øre

Mejeriet stiller sæbe og håndklæde til rådighed

+ 10 øre pr. bad

 

Både i 1906 og 1908 fandt man mælk med for lav fedtprocent og leverandørerne måtte betale klækkelige bøder i erstatning til mejeriet. 

I marts 1909 vedtoges det at opføre en tilbygning til mejeriet til beboelse for personalet.

Man antog murermester Th. Thomsen til at udføre arbejdet til en pris af 3125 kr. 

4. oktober 1915, ekstraordinær generalforsamling 

Forpagter Nielsen anmoder om, at betalingen for mælk nedsættes så længe krigen varer, indtil normale tilstande atter tiltrædes. Det vedtoges at nedsætte betalingen med 3 øre til 16 øre over topnoteringen indtil videre.

Det vedtoges at forhøje prisen på sødmælk til 22 øre pr. liter, kærnemælk til 10 øre pr, liter og fløde til 1 kr. og 10 øre pr. liter. 

1. maj 1920 Bestyrelsesmøde: Man vedtog at ansætte Rasmus Ludvigsen fra Sønderho som mejeribestyrer fra 1. juli 1920. 

M. S. Iversen engageres som mælkekusk for den søndre vogn og J. M. Sørensen til den nordre vogn, begge til en pris af 2400 kr. 

19. august 1920: 


Mælkepriser 


Produkt

Pris pr liter i øre

Sødmælk

48

Skummetmælk

16

Kærnemælk

18

Fløde

2 kr.

Piskefløde

5 kr.

 

6. maj 1924: N. Chr. Jensen antages som bestyrer. Fru Nina Svarrer antoges som udsalgsbestyrer.


14. februar 1929 Generalforsamling              

Mejeribestyrer J. C. Jensen fremlagde regnskabet, der balancerer med 176.942 kr. 

Indtægter opgjordes til: 


Produkt

Pris i kr.

Smør

93.666

Piskefløde

6.038

Fløde

26.018

Kærnemælk

3.642

Andelshaverne har købt skummet og kærnemælk for

15.428

 

Udgifter: 


Ydelse

Kr.

For leveret mælk fra andelshavere

127.966

Overskud til andelshavere

23.640

Mælkekørsel

3.76

Brændsel

2.624

Nyanskaffelser/vedligehold

3.816

Smørfustager

1.025


 

Mejeriets formue udgør 8.886 kr. 

I 1890 leveres 1 mill. pund mælk for 27.000 kr. I 1929 leveres 2 mill. pund mælk for 155.000 kr. 

I 1930 installeres et icecreamanlæg for 4000 kr., der gennem årene løb pænt rundt selvom Premier is kom i vælten. 

I 1933 vedtager man, at elektriciteten fremover modtages fra det kommunale værk - da mejeriets egne installationer var slidt ned. 

Mejeriet skal udvides 8 m mod syd og der indkøbes en ny dampkedel. 


Generalforsamling den 16. februar 1834. 

Formanden aflagde beretning om mejeriets drift i det forløbne år og kom herunder særlig til at beskæftige sig med detailsalget til hoteller ved Fanø Bad, hvor bestyrelsen var blevet nødsaget til at gøre nogle indrømmelser i priserne tvunget af priskonkurrence fra mejerierne i Esbjerg. 

I 1936 antager man Morten Sørensen til at forestå salg af mejeriets produkter ved Rindby Strand. 

I 1942 anklages mejeriet for at handle med den tyske værnemagt udenom Smøreksportudvalget. Salget skulle være far 12.02.1941 - 1.03.1942 med levering af 9.835 l til den tyske værnemagts køkkener og i samme periode at have leveret 39.400 l til tyskernes kantiner. 

Myndighederne har ved telefonopringninger givet fejlagtige oplysninger til mejeribestyreren, og han har derfor opgjort salget i rubrikken: anden anvendelse og fået kontant afregning.

Under sagen fremlægges en skrivelse af 11. marts 1942 fra Smøreksportudvalget til tiltalte, hvori det bl.a. hedder: 

"Da det af Deres Indberetninger hidtil fremgår, at De leverer mælk til den tyske Værnemagt, henleder man herved Deres Opmærksomhed paa, at Salg mod Kontant Betaling er forbudt, da Afregningen for saadanne Salg skal foregaa gennem Smøreksportudvalget…" 

Mejeribestyrer Niels Kristian Jensen idømmes en bøde på 800 kr., samt betaling af sagens omkostninger. 

I 1944 fik "skribenten fra Fanø Ugeblad" nys om en lille ordveksling på mejeriet. Bestyreren bebrejdede den tyske officer, som var med ved afhentning af mælk på mejeriet, at der ikke kom nok returflasker tilbage. Officeren svarede da, at de havde "so viele lehre Flaschen" derude. Nej, nej, ikke lerflasker sagde bestyreren, glasflasker. Og dagen efter kom de savnede flasker retur, og det gjorde så derefter.


B34 

 

På samme gade træffer vi her den kørende mælkemand med sin vogn, hvor mælkespandene stod helt åbne, og mælken blev frit tappet ud af spandene. Hvem mælkemanden er, ved vi ikke helt nøje, men han er jo også helt skjult af de mange kvinder, som samles omkring ham. Billedet er taget udenfor skibsreder Casper Holms Fanøhus.


B33

På Willemoesvej, ved avlsbruger Søren Andersen Sørensens ejendom, møder vi datidens mælkemand, Niels Morten Sørensen fra Rindby, der gennem nogle år kørte mælketuren i Nordby. Foran huset står 2 af Søren A. Sørensens døtre, Magda og Ragnhild.

      


I Fanø Ugeblad nr. 12. den 22. marts 1990 læses: 


Nordby Mejeri nedlægges 

De seks andelshavere ved Nordby Mejeri har besluttet at mejeriet skal lukkes inden 1. oktober. Der er flere grunde til at mejeriet lukkes. Manglende lokal omsætning. Stor konkurrence (rabatter) fra de store mejerier. Kommende store miljøinvesteringer. Alle seks andelshaveres gennemsnitsalder er omkring 67 år og ingen ønsker at videreføre bedrifterne. Mejeribestyrer Hans Rasmussen vil gerne på pension. Formand Ernst Brinch siger at andelshaverne er kede af det, Fanø bliver fattigere uden os, men der er intet at gøre. Mejeriet fylder 101 år i juli i 1990. 


Mejerisalg 

Nordby Andelsmejeri er blevet solgt for 950.000 kr. til mejeriingeniør Kaj Holm Jensen. - Fanødrengen er 33 år og gift med Bente, der er dyrlæge. Parret har 2 børn.

Kaj H. Jensen har sammen med en bekendt købt mejeriet for at fortsætte driften. Mælken leveres af Kløver Mælk  senere håber man at kunne få mælkeleverancer fra køer på Fanø. - De tidligere leverandører er alle i nærheden af pensionsalderen og har, eller er på vej til at "slagte" malkekvæget til fordel for salg af deres mælkekvote.

Mejeriet fortsætter, og sker der en opbakning fra borgerne, vil der blive et par arbejdspladser yderligere på Fanø.

Det er meningen der skal laves smør og ost på mejeriet, og i øvrigt være distributionscentral og med genåbning af forretningen i mejeribygningen. 

Fanø Ugeblad nr. 25. Torsdag d. 27. juni 2002:


"Festlig indvielse på Fanø Mejeri.

Lørdag den 22. juni havde mejeriet indbudt alle interesserede til at komme og tage den nye produktionsbygning i øjesyn. Nu har man i lang tid kunnet følge byggeriet ude fra Hovedgaden, og nu var tiden så inde til at studere resultatet nærmere. Og den invitation var der altså rigtig mange, som havde fulgt. Flere hundrede var mødt for at hilse på. Inden den røde tråd blev klippet over, bød Kai velkommen og fortalte lidt om, hvad den nye bygning skulle indeholde, hvilket selvfølgelig først og fremmest var selve produktionshallen, men derudover bl.a. kølerum, lagerrum, emballagelager og forskellige lokaler til personalet. Kai Holm Jensen takkede for de mange positive tilkendegivelser, man havde fået, og han takkede personalet for deres tålmodighed med deres meget knebne forhold.


P1         P KAI2         P3


Her ses fra venstre ejerne af Fanø Mejeri Joseph og Aline Aour samt Bente og Kai Holm Jensen sammen med undervisningsminister Ulla Tørnæs, der klippede snoren, og derved markerede selve ibrugtagningen af den nye mejeribygning."


 7. februar 2003: Arla Foods stopper flødeleverance til Fanø Mejeri ( Fra ARLA Foods hjemmeside) 

Arla Foods stopper pr. 10. marts med at levere fløde til det libanesisk/dansk-ejede Fanø Mejeri. Det gælder den del af fløden, som anvendes i mejeriets produktion af Lurpak smør til eksport. 

Beslutningen er truffet på baggrund af en vurdering af Fanø Mejeris evne og vilje til at bakke op om en af dansk mejeribrugs allervigtigste mærkevarer Lurpak på store eksportmarkeder, som i dette tilfælde Mellemøsten.

Fanø Mejeri afsætter i dag gennem sin libanesiske medejer Lurpak smør i både Libanon, Syrien, Saudi-Arabien og i De Forenede Arabiske Emirater. 

”Det står Fanø Mejeri frit for at købe fløde til produktion af smør et andet sted eller etablere egen mælkeindvejning. Men Arla Foods vil ikke deltage i at ødelægge Lurpak mærket, som danske smørproducenter og eksportører igennem 40 år har opbygget på verdensmarkedet,” siger koncerndirektør i Arla Foods Andreas Lundby om baggrunden for at stoppe leverancerne af fløde til Fanø Mejeri. 

De øvrige danske Lurpak producenter har i dag et fælles selskab, Andelssmør, hvorigennem man markedsfører Lurpak ude på eksportmarkederne. 

Igennem de seneste 10 år har mejerierne i fællesskab investeret mere end en milliard kroner i at give dansk Lurpak en særlig status på eksportmarkederne.
I alt fem mejerier står i dag bag produktionen på i alt cirka 50.000 ton Lurpak. 
Mellemøsten er efter England det vigtigste eksportmarked for danske Lurpak producenter.  

Maj 2002: Arla opsiger kærnemælksaftale med Fanø Mejeri ( Fra ARLA Foods hjemmeside)

Gentagne kvalitetsbrist i den søde kærnemælk, som Arla Foods køber af A/S Fanø Mejeri, får nu Arla Foods til at opsige den hidtil gældende købsaftale med virkning fra mandag i denne uge.

Aftalen bygger på en række kvalitetskrav til kærnemælken, som Fanø Mejeri har haft problemer med at overholde.

Arla Foods behandler mellem 1.700 og 1.900 tons sød kærnemælk om ugen fra sine egne mejerier og køber derudover 125 tons om ugen fra andre danske mejerier herunder Hirtshals Andelsmejeri, Hellevad Omegns Andelsmejeri og Fanø Mejeri. Kvalitetskravene er de samme, hvad enten kærnemælken kommer fra Arla Foods’ mejerier eller fra andre mejerier.

Arla Foods har gentagne gange henvendt sig til Fanø Mejeri om kvalitetsproblemerne. I en periode er der sket en bedring, hvorefter kvalitetsgrænsen igen er overskredet. Ifølge dansk lovgivning er kvalitetsgrænsen 100.000 totalkim/ml inden den afsluttende varmebehandling. Dertil kommer, at Arla Foods Samden i Åbenrå, der producerer 1. klasses kærnemælkspulver til fødevareindustrien, har indført en grænse på 10.000 totalkim/ml.

Sød kærnemælk er et restprodukt fra smørproduktion.

A/S Fanø Mejeri producerer blandt andet Fanø Smør og Lurpak smør og aktierne i selskabet ejes ifølge egne oplysninger for 50 pct. vedkommende af mejeribestyrerparret og 50 pct. af en libanesisk forretningsforbindelse.  

     


       

Sidste udkald for Fanø Mejeri
15.08.2002


Fanø Mejeri skal i løbet af ganske få dage betale for sit brug af lurmærkerne og efterleve kvalitetskravene. Ellers anmoder Mejeriforeningen Fogedretten i Esbjerg om at stoppe LURPAK produktionen på Fanø.

Til trods for, at Fogedretten i Esbjerg fredag i sidste uge afsagde en klar kendelse om, at Fanø Mejeri ikke må bruge de verdenskendte lurmærker, kunne flere medier i de forgangne dage berette om fortsat LURPAK produktion på det delvist libanesiskejede mejeri. 
Med Fogedrettens kendelse i hånden kan Mejeriforeningen kræve at få hjælp til at stoppe LURPAK produktionen.

Sidste chance til Fanø Mejeri
Men i foreningen har man givet Fanø Mejeri en sidste chance for at efterleve LURPAK reglerne ved at tilbyde mejeriet en aftale om at komme med i ordningen med det samme. Kravet er, at Fanø Mejeri skal betale markedsføringsafgift både for det smør, man producerer i fremtiden, men også for det smør, man allerede uretmæssigt har produceret. Og at man på ømejeriet efterlever de kvalitetskrav, som alle andre LURPAK producenter gør. 
"Vi har tilbudt Fanø Mejeri at komme med i ordningen med det samme, hvis man nøje følger spillereglerne. Ellers ser vi ikke andre muligheder end at få stoppet den ulovlige produktion, der øjensynligt finder sted på mejeriet," siger Mejeriforeningens adm. direktør Ole Willemann.
Over for flere medier bekræftede Fanø Mejeris advokat, Frederik Madsen, i den forgangne uge, at man trods det meget klare fogedforbud mod produktion fortsatte LURPAK produktionen.
Efter Mejeriforeningens opfattelse er det stærkt betænkeligt, at advokat Frederik Madsen ikke søger at forhindre sin klient i at begå ulovligheder. 
Ole Willemann ser ingen anden udvej på sagen end, at man får stoppet produktionen, hvis ikke Fanø Mejeri går med på en fuldstændig accept af LURPAK reglerne. 
"I øjeblikket foregår der ingen lurmærkekontrol af smørret. Og samtidig har vi nu fået rettens ord for, at produktionen er ulovlig. Så kan vi selvfølgelig ikke leve med den fortsatte produktion," siger Ole Willemann.


Aftale på trapperne
Ved redaktionens slutning havde Mejeriforeningen udarbejdet en aftale, som skal sikre, at Fanø Mejeri kun anvender LURPAK mærket, hvis man på lige vilkår med de andre producenter følger reglerne for anvendelse af mærkerne. Det betyder, at man skal betale markedsføringsafgift for det smør, man siden 1. april i år har produceret. Samtidig skal man leve op til kvalitetskontrollens krav. 
Fanø Mejeris libanesiske forbindelse tilbød tidligere på ugen at stille en garanti på 1,8 mio. kr. mod, at mejeriet fik lov til at fortsætte sin produktion, imens sagen verserer i retssystemet.

Afviser libanesisk bankgaranti
Men det tilbud afviser Mejeriforeningen. 
"Så havde det været meningsløst at kræve et fogedforbud. Samtidig ville Fanø Mejeri stå langt bedre end alle andre LURPAK producenter. Og det vil vi ikke acceptere," siger Ole Willemann. 
Fanø Mejeri har besluttet at anke fogedforbudskendelsen til Landsretten. Samtidig vil Mejeriforeningen i næste uge anlægge en egentlig retssag for at få stadfæstet Fogedrettens kendelse. 
Det ventes, at Konkurrencerådet i løbet af en måned tager stilling til en klage, som Fanø Mejeri tidligere på sommeren sendte til konkurrencemyndighederne. 
Fogedretten i Esbjerg har dog allerede i sin kendelse gjort klart, at LURPAK producenterne er underlagt ens vilkår. Og at administrationen af de fælles lurmærker foregår i overensstemmelse med konkurrencelovgivningen

Forlig om Lurpak

August 2002

Fanø Mejeri kan nu fortsætte med at producere Lurpak smør. Der er nemlig indgået forlig mellem Fanø Mejeri og Mejeriforeningen. 
Betingelsen for Fanø Mejeri er, at mejeriet følger de regler, der gælder for anvendelse af mærket - dvs indberetning af produktionen, betaling af den fælles markedsføringsafgift samt kvalitetskontrol af smørret.

Sagen har længe været kørt op i en spids, og umiddelbart lyder det som markedsføringsafgiften er urimelig høj. Det kunne være interessant at få nærmere oplyst, hvorledes disse penge anvendes, og også få klarlagt om der ikke efter så mange år kunne markedsføres lidt billigere.

Lurpak må vel efterhånden være et solidt indarbejdet varemærke.

Mejeriforeningen udtrykker glæde over forliget, men understreger, at sagen ikke er afsluttet hermed. Mejeriforeningen skal som følge af fogedforbudet mod Fanø mejeri anlægge en retssag for at få en egentlig prøvelse af sagen. Det sker i denne uge.

UNG LIBANESER VIL SÆTTE FANØ PÅ VERDENSKORTET


Med den 23-årige Patrick El Kallassi som ny adm. direktør for Fanø Mejeri i 2003 indledes et nyt spændende kapitel i ikke bare den lokale erhvervshistorie, men i hele Danmarks. 

Patrick El Kallassi er nemlig ikke en hr. hvem som helst. Den unge direktør kommer fra en særdeles kapitalstærk familie, der i over 50 år har drevet mejerivirksomhed i Mellemøsten og Europa fra Kallassi Gruppens hovedsæde i Beirut i Libanon. 

Med opkøbet af mejeriet vil Kallassi Gruppen opgradere produktionen på Fanø, da mejeriet ifølge Patricks far, Jacques El Kallassi, der er overhoved i det store forretningsdynasti, vil få en vigtig strategisk position i koncernens innovation af nye produkter. 

Studerer i Århus 

Patrick El Kallassi, der er den ældste af en søskendeflok på fire, kom til Danmark for fire år siden for at studere. Til foråret regner han med at have en bachelorgrad i statistik og økonomi i hus fra Handelshøjskolen i Aarhus. 

»Derefter flytter jeg permanent til Fanø, men indtil da vil jeg være på mejeriet to gange om ugen for at lære virksomheden godt at kende,« fortæller Patrick El Kallassi, der fremstår som en meget stålsat og viljefast ung mand. Han vil vise, at han kan gøre en god forretning ud af Fanø Mejeri. 

»Det skylder jeg min far. Han har givet mig opgaven i tiltro til, at jeg kan løfte den. Den tillid skal jeg leve op til. Det er en æressag for mig,« siger Patrick El Kallassi. 

Da de tidligere ejere af Fanø Mejeri, Kai Holm Jensen og Bente Østergaard sammen med en libanesisk medinvestor og konkurrent til Kallassi Gruppen solgte mejeriet, opsagde de samtlige syv medarbejdere, som indtil mødet med Patrick El Kallassi og hans far ventede i nervepirrende spænding på, om de kunne blive genansat. 

Det blev de alle i en meget venlig og nærmest familiær atmosfære, samtidig med at Patrick El Kallassi understregede, at han har brug for mange flere. I hvert fald 10-12 nye det første år. 

»Der bliver nok at se til. Vi skal udvikle nye oste både skærefaste og af fetatypen, men vi vil også fortsætte mejeriets hidtidige oste- og smørproduktion,« siger Patrick El Kallassi, der med overtagelsen af mejeriet formentlig sætter et punktum for den krig, som Fanø Mejeri under sit tidligere ejerskab i mange år førte mod Arla og Mejeriforeningen. 

Patrick Kallassi vil nemlig gerne betale markedsføringsafgift på lurpakket smør til Mejeriforeningen. 

Desuden er Arla allerede en mangeårig samarbejdspartner, da Kallassi Gruppen er eneimportør af Arlas produkter i Libanon. 

Har vundet tilliden 

Patrick El Kallassi har allerede vundet sine medarbejderes og ikke mindst det lokale SID's tillid, som uden besvær hurtigt fik de nye ansættelsesaftaler på plads. 

»Han er ung og skal gøre sig sine erfaringer. Men han har viljen, modet og hjertet til at gøre Fanø Mejeri til en stor succes,« siger Jacques El Kallassi om sin søn. 

Selv glæder den 23-årige mejeri-direktør sig også til at skulle flytte til Fanø, og han frygter ikke som ungt storby-menneske at komme til at kede sig på den lille ø i sin fritid. 

»Jeg er vant til at rejse verden rundt og synes, at miljøet på Fanø er spændende,« siger Patrick El Kallassi, der indtil videre lever som single. 

»Jeg har ikke tid til en kæreste. Jeg er forretningsmand,« kommer det prompte fra den unge direktør, der lægger stor vægt på, at journalisten skriver, at han er kristen libaneser og ikke muslim.

soenderho mejeri

Sønderho Mejeri begyndte i 1893 med 25 leverandører med i alt 70 køer. Bestyrer er R. Ludvigsen som overtog pladsen som bestyrer i Sønderho den 1. februar 1916.

Mejeriets formænd har været:

 b261bpchristensen  b261amknudsen  b261sasoerensen  b262chrhansen
B. P. Christensen, kroejer. 1898-99. død 28. april 1898, 64 år A. M. Knudsen, mølleejer. 1893-98. død 8. februar 1931, 82 år. S. A. Sørensen, fhv. skibsfører. 1899-1901. død 1. september 1909, 75 år Chr. Hansen, gårdejer. 1910-12. død 14. februar 1925.
 b262nhfischer  b262pgrcarstensen  b262spthomsen  b262pjbrinch
N. H. Fischer, fhv. skibsfører. 1901-10. død 2. november 1910, 63 år. P. Gr. Carstensen, husmand. 1911-12. født 1869 S. P. Thomsen, kroejer. 1916-19 P. J. Brinch, gårdejer. Fra 1920 -. Født 4. januar 1882
 b262marinuspedersen      
Marinus Pedersen, gårdejer, nu postkontrahent. 1919-20      


Mejeriet har gennem årene haft følgende bestyrere:

1893 - 1896 Cortzen

1896 - 1900 Andersen

1900 - 1908 Theodor Jørgensen

1908 - 1913 N. P. Pedersen

1913 - 1916 Theodor Jørgensen

1916 - 1920 Rasmus Ludvigsen

1920 - 1922 Ejner Lund

1922 - 1954 Jens Chr. Pedersen

1954 - 1967 Kaj Jensen


Mejeriet måtte lukke i 1967, idet en ny lov for mejerier ville betyde nye store investeringer på ca. 100.000 kr., og det var mere end de 5 leverandører kunne overkomme. det blev drøftet at sende mælken til Nordby, men omkostninger herved ville blive for høje. De tilbageværende leverandører kunne omlægge driften til produktion af ungkreaturer.

Mejeriet blev som fortalt oprettet i 1893 i marts måned. De mænd der i sin tid anlagde mejeriet var: mølleejer kapt. A. M. Knudsen, blikkenslagermester N. J. Anthonisen, købmand P. Sonnichsen, kroejer Broder Christensen og gdr. Peder Brinch.

Mejeriet begyndte driften med en håndcentrifuge, senere gik man over til et mindre dampanlæg. dette blev i 1922 erstattet af et turbineanlæg. senere kom elektriciteten.

Da mejeriet fyldte 50 år, leveredes 190.000 kg mælk i løbet af et år fra 80 køer. i 1967 var der ca. 50 køer, der leverede ca. 100.000 kg. mælk.

Mejeriet blev i 1968 solgt til daværende bogholder, Kjeld Mortensen, der købte bygningerne med tilhørende beboelseslejlighed, nyopført butikslokaler samt maskiner og andet inventar. Mortensen lod foretage forskellige forandringer, bl.a. også fjernet den gamle skorsten.


Under nedbrydningen fandt man i skorstenens grund indmuret et dokument, som gav interessante oplysninger af lokalhistorisk art. det kom således for en dag, hvornår grundstenen blev lagt, hvem bygmesteren var, og hvem der sad i den første mejeribestyrelse. heller ikke byens indbyggerantal var glemt. Øverst på dokumentet stod prentet med smuk og sirlig skrift:

"Aar 1892 den 12. November nedlagdes Grundstenen til denne Skorsten til Brug til et Mejeri Dampanlæg (det første Dampanlæg her i Byen). befolkningens Antal er nu 1038.

Murermester Pedersen af Nordby opfører og indretter Anlægget i det Kjøbmand P. Sonnichsen tilhørende Hus, som af Andelshaverne er lejet til dette Brug.

Bestyrelsens Medlemmer bestaar af Kjøbmand P. Sonnichsen, Skibsreder A. M. Knudsen, Gaardejer P. Brinch, Gaardejer I. S. Frederiksen, Slagter S. Sonnichsen, Blikkenslager N. J. Anthonisen"

Derefter følger navnene på andelshaverne, 31 i alt, hvoraf de 11 var enker. På ny får man bekræftet, at Sønderho med rette kaldtes "Enkernes by".

Dokumentet var dateret den 12. november 1892.










Gå til top