År

Brænde rummeter

Kvas læs

Antal arbejdere

Arbejde

1934

900

400

6

Der plantes graner alle vegne, hvor fyrretræerne hugges væk. Udhugning foregår i den sydlige og dels i den østlige del af plantagen, hvor beplantningen er ældst og jordbunden er mest frugtbar

1935

500

300

7

Udhugningen foregik over hele plantagen og bestod hovedsagelig af fyr. Man leverede i gennemsnit 2000 hegnspæle om året.

Fyrren erstattes af birk, der har den fordel, at man kan plante den i en sådan størrelse, at kaninerne ikke kan gøre de nyplantede træer nævneværdig skade.

I foråret blev der plantet 5 td. land mod øst.

1936

400

200

7

Der blev leveret 5000 knipper småt udhugst til sanddæmpning i det fredede klitareal nord for Fanø Bad. Man anlagde en ny trappe med gelænder op til Pælebjerg, og man anbragte en bænk på toppen.

I juni blev der indrettet en lejrplads ved plantørboligen, hvor der kan camperes, så der i fremtiden ikke slås lejr op inde i selve plantagen. Vinterudhugningen foregik navnlig i den del af plantagen der ligger mellem Pælebjerg og Mågekolonien.

1937

300

200

6

Til kystsikring er der leveret 2.250 knipper fyrris til Nordby og 500 knipper til Sønderho.

I løbet af vinteren er der udhugget på en samlet strækning af 3 ha., som så i foråret er blevet tilplantet igen.

Udhugningen foregår i 10 meter brede bælter. Imellem to sådanne bælter er der et mellemrum af gammel bevoksning på ca. 30 meters bredde til læ for de nyplantede småtræer.

Det fugtige forår, har medført at der er et usædvanligt rigt fugleliv i plantagen. Edderfugle, gråænder og andre svømmefugle yngler i år derude som ingensinde før. I klitsøerne ved Pælebjerg er der et stort antal ænder. Mågeægindsamlingen har ligeledes været god. En del måger som ved udhugsten har fået forstyrret deres koloni er nu ”udvandret” til et område i Sønderhodistriktet sydvest for fuglekøjerne regner man den lille koloni med, der i de senere år har været i de lave sænkninger syd for Klingebjerg, kan Fanø nu opvise tre mågekolonier, af hvilke den gamle mågedal stadig er den største og mest kendte.

Man mente ikke at der var mere en én eneste ræv i plantagen, og den har været der i mange år, og holder til på strækningen nord for plantørboligen.

1940

1100

455 og 978 kvasknipper

Alt der hugges efter 1. september må ikke sælges.

I maj måned havde plantagen rekordsalg af kvas, idet der i denne måned var solgt i alt 528 bunker.

Yderlige i maj måned blev der solgt 37 rummeter brænde, men så kom beskeden om ikke at sælge mere, og nu afventede man klitinspektøren og Amtsbrændselsnævnets bestemmelse om, hvor meget der endnu måtte hugges og sælges som brænde.

En ny mulighed for brænde var stødene (stubbene); dem sidder der en mængde af rundt omkring i plantagen. Kommunen kan gratis få disse stød, og der bevilges 40 % til kommunen til dækning af arbejdslønninger ved stødoptagning.

1941

1100

10

Der må ikke sælges brænde fra plantagen, idet Brændselsnævnet disponerede over alt det der var skovet siden september 1940. I foråret plantedes 50.000 stk. fyr og gran.

1942

I den hårde vinter måtte alt arbejde indstilles

1943

1000

Alene Nordby Mejeri skulle have 20.000 kvasknipper leveret, og der var godt gang i indsamling af grankogler, hvor den største aftager var Sønderho Elektricitetsværk.

1944

Der blev plantet ca. 100.000 små nåletræer, især fyr og hugget 2.000 kvasknipper, der skal anvendes til sikring ved de strækninger, hvor der er plantet Spartinagræs.

1945

606

14

I marts måned var der rekordsalg med 860 læs kvas. Der blev plantet 160.000 planter.

1947

Der blev plantet 100.000 planter.