Mitfanoe
Plantører gennem tiderne

 

 

 

 

1893

-

1909

Heegaard Christensen

1909

-

1930

Brüel

1930

-

1937

Broeng

1937

-

1970?

Carl Nielsen

 

 

 

 

 

-

1976

Jesper Karlby

1976

-

1980

Klaus Arne Grøntved

 

 

 

 

1983

-

 

Otto Jes Buud

 

 

 

 

 

 

 

 

1993

-

 

Ole Knudsen

Som man kan se er der "huller" i oplysningerne, så hvis du har oplysninger eller billeder, hører jeg meget gerne fra dig.

Plantør Heegaard Christensen

b1161 plantoer heegaard chriHeegaard Christensen var plantør på Fanø fra 1893 til 1909. Han var den første plantør på Fanø, og fik opført plantørboligen. Det var altså ham, der gjorde den første begyndelse til Fanø Klitplantage, der i 1909 var på 1000 td. land. Journalen der findes i plantørboligen begynder således: ”Fredag den 5. maj 1893 ankom plantøren til arealet, og en mand begyndte samme dag, at nedskære klitter. Plantøren hvilede altså ikke på laurbærrene.

Heegaard gjorde et stort stykke arbejde, ikke blot som plantør var han anerkendt og dygtig, men også på landbrugets område var han foregangsmand; han var således initiativtager til Fanø Landboforening i 1904.

Ofte må det have været tungt og besværligt for ham, at få det til at trives på de fattige og sandede arealer. Mange var der, som spottede ham, da han ikke alene tilplantede de nøgne klitter, hvor der var sand og kun sand, endnu mere, da han gav sig til at dyrke jorden og anlagde en have med frugtbuske, træer og blomster. Men han forstod at gøre spotterne til skamme. Han fik fyr, birk og gran til at vokse og han fik det fineste korn til at gro








Plantør Brüel

b1157 plantoer brueel

   Født 26. april 1861

  • ·       1880 – 1884 i lære ved forstvæsenet
  • ·       1884 – 1886 assistent hos skovrideren
  •          på herregården Varnagunnarstorp i 
  •          Skåne
  • ·       1886 – 1889 opmåling af klitplantager
  • ·       1889 – 1903 plantør i Vester 
  •         Thorup klitplantage
  • ·       1903 – 1909 plantør i Blåbjerg plantage
  • ·       1909 – 1930 plantør i Fanø Klitplantage

Brüel var født i Skåne, men familien flyttede til Bornholm i 1868, hvor Brüel havde sin skolegang. Han kom i lære i forstvæsen hos sin onkel, skovrider Bang ved Frederiksværk. Efter endt læretid var han fra 1884 til 1886 assistent hos skovrideren på herregården Harderberg, hans fødested. Derefter var han i tre år beskæftiget med opmåling af klitplantager.

Fra 1889 var han plantør i Vester Thorup klitplantage i Nordjylland, og efter 14 år flyttede han til Blåbjerg plantage og i 1909 til Fanø Klitplantage.

Han udførte et godt livsværk og var en meget dygtig mand, ikke bange for at begynde på bar bund.

Da han kom til Vester Thorup, lå plantørboligen mellem nøgne klitter. Her skabte Brüel en fantastisk have, en oase i ørkenen. Desuden udvidede han Vester Thorup plantage med ca. 1000 td. land ny plantning.

Den 6000 td. land store Blåbjerg plantage gav ham fuldt op at bestille.

Det kneb med at komme af med udhugsten, men Brüel opdagede snart, at folk hellere ville have udhugsten, når den både var savet og kløvet – altså færdig til kakkelovnen – og han fik så ideen til maskiner, som skar grene og stammer i passende brændestykker, der igen på et rullebånd førtes til oplagspladsen. På den måde blev salget stærkt forøget. Plantagen udvidede han med omkring 700 td. land.

Statsplantagen på Fanø omfattede ca. 1000 td. land da Brüel overtog plantørstillingen. Ved hans afsked i 1930 var den vokset til det dobbelte.


Brüel betegnede selv forholdene for plantagedrift på Fanø for ugunstige. Der var meget der trængte til udtynding, men det var ikke muligt at komme af med det. Plantagen blev til dels anlagt med den tanke, at der kunne sælges en del brændsel; men gasværket har slået salget ned. Brüel havde en omfattende forstlig forfattervirksomhed:

 

·       Klitterne i Hjørring amt 

·       Klitten i Thisted amt 

·       Klitterne i Ringkøbing og Ribe amt 

·       Temperaturundersøgelse i forskellig dybde i jorden i og udenfor skov 

·       Lysmålingsforsøg under forskellige træarter 

·       Vindstyrkeforsøg på åben mark og i forskellig afstand af læbælter 

foruden en række artikler i forstbladene. 

Af hensyn til sine børns skolegang havde Brüel bopæl i Nordby.


klitplantage bruel 467

Plantør Brüel i plantagen


Plantør Broeng


B1637-13 Plantoerboligen

Plantørboligen i 1930'erne

Plantør Carl Nielsen


Han var født 8. juni 1904, død i november 1970, 66 år gammel.

Plantør Nielsen kom til Fanø Klitplantage den 1. oktober 1937, som afløser for Broeng, der da var blevet udnævnt til plantør i Thisted amt.

Nielsen udførte et stort og dygtigt arbejde i plantagen og passede arbejdet med den største omhu. Han var medlem af det kommunale plantageudvalg og havde tilsynet med de kommunale beplantninger på Fanø. B00122 002 plantoer-Nielsen



Klitplantør Jesper Karlby

Klitplantør Jesper Karlby er fra 1. april 1976 forflyttet fra Fanø til Bov kommune i Sønderjylland.

I den forholdsvis korte tid plantør Karlby ledede Fanø Klitplantage skete der store ting i plantagen, som i høj grad var medvirkende til at gøre dette dejlige område endnu mere attraktivt, end det allerede var.

Der tænkes her på det store arbejde, som i hans tid udførtes med oprydningsarbejde, anlæg af herlige, afmærkede vandrestier gennem de smukkeste dele af plantagen og især anlæg af gode adgangsveje til de to pragtfulde udsigtspunkter „Pælebjerg" og „Annes Høj", der i hver sin side af plantagen gav et fint overblik over den store plantage fra øst til vest og fra vest til øst således, at man fra disse udsigtspunkter kunne se vandet på begge sider af Fanø. Når man ved i hvor stor udstrækning Fanø Klitplantage værdsættes af både Fanøs egen befolkning og af vore mange turister, er der god grund til at sige plantør Karlby en stor tak for hans indsats i plantagens forskønnelse.

Plantør Arne Grøntved

1. juni 1980 rejser plantør Arne Grøntved med familie fra øen, efter godt 4 år i Statsplantagen. Han har selv søgt en ny stilling som plantør ved Uggerby-Lille, 7 km. øst for Hirtshals, hvor han vil få en skov, der ca. er en halv gang større og med en betydelig større tilvækst i.

I den tid Arne Grøntved har været plantør på Fanø er der sket meget i Statsplantagen. Der er blevet plantet godt en halv million træer og forynget 93 ha, hvilket vil sige ca. 180 tdr. land.

Plantør Otto Jes Buus

Buus kom fra Ulfborg Skovdistrikt og tiltrådte som plantør på Fanø i april 1983. Han begyndte som skovtekniker i 1978, og kom fra en stilling som skovassistent.

Plantør Ole Knudsen

Fanø Klitplantage var indtil 1993 selvstændig skovpart under Oxbøl Statsskovdistrikt. Her blev den sammenlagt med plantagerne i Bordrup, Oksby og Ho. Fra 1. august 1993 blev Ole Knudsen ansat som klitplantør for de nævnte plantager. I 2000 var der på Fanø ansat 1 skovløber og 3 skovarbejdere. Endvidere var der ansat 1 klitfoged og en klitarbejder, der i perioden fra ca. maj til november arbejdede med dæmpningsarbejde på klitterne i såvel Nordby som Sønderho.


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles