Mitfanoe
Statsplantagen i 90erne

 

Statsplantagen 1992

er en af de stabile arbejdspladser på Fanø. Der er til stadighed beskæftiget, og ansat 7 mand, der rydder op og beplanter i det store område.

Man har inden for de seneste år ryddet et stort areal, et stykke før Fuglekøjen. Det er indhegnet og plantet til med pyntegrønt, så øen kan blive selvforsynende på dette område, måske endog lidt til eksport.

De nye løvtræsbeplantninger er beskyttet med rør omkring, dels for at beskytte planterne mod dyrene, som her finder en lækkerbisken, og dels vokser planterne også hurtigere, når de gemmes, beskyttet mod vejr og vind. Planterne kan også sprøjtes, så dyrene lader dem i fred, men det kræver en uoverkommelig indsats.

De ansatte i Statsplantagen er også travlt beskæftiget med at anlægge natur- og vandrestier gennem området, til gavn for turisterne og vi fastboende. P-pladser er også anlagt, med borde og bænke, foruden udsigtspunkterne, der også kan nydes.

Store områder ryddes til stadighed, for at holde selvsåede vækster borte, og for at give Statsplantagen en naturgenopretning, som det hedder, når man ønsker et næsten uændret udseende.

Fanø Klitplantage 1995

Fanø er andet end strand og vand. Med sine ca. 1.100 ha udgør Fanø Klitplantage i dag lidt under 1/4 af Fanøs samlede areal. Af plantagens areal er ca. 1/3 ubevokset og henligger som klitter, kærområder, heder m.v. En vandretur i plantagen byder derfor på en utrolig varieret naturoplevelse, og plantagens betydning i dag er mere af rekreativ art.

 

klitplantage-vest-plantage1

   Klitplantagen vest for Landevejen.


klitplantage-oest-plantage1

   Klitplantagen øst for Landevejen


I klitplantagen er der i de seneste år tilplantet mindre arealer med blandet løvtræ, hvoraf 50 % er eg. Dette sker som et led i Skov- og Naturstyrelsens kampagne „Grøn skovdrift", som har til formål, at indbringe mere løvtræ i de danske skove. Et arbejde der vil fortsætte i de kommende år. På Fanø har det været nødvendigt både at hegne for råvildt og sikre mod kaniner for at undgå gnav af bark, knopper og løv.

 

Udsigt-fra-Klingenbjerg 3

 

Arbejdet i Klitplantagen i dag består foruden skovning, oprettelse og pleje af nyplantninger i stor udstrækning af natur- og vildtpleje også af sandflugtsdæmpning, hedepleje og etablering af vildtagre. Sidst er småfuglene taget med, idet der laves fug­lekasser i forbindelse med skovning. Der anlægges og vedligeholdes publikumsfaciliteter. Publikumsarbejdet har i de seneste år udviklet sig til også at indeholde naturformidling.

Der arrangeres hvert år vandreture m.v. i klitplantagen for såvel voksne som børn.


Følgende træarter er blandt andet plantet på arealet:


Bærmispel:                    Blomstrende og bærbærende busk til yderkanterne.

Fjeldribs:                       Blomstrende og bærbærende busk til yderkanterne.

Gedeblad:                     Stor busk.

Skovæble:                     Blomstrende og frugtbærende træ.

Bøg:                              Blivende træart, flot ved udspring indblandet i eg.

Eg:                               På langt sigt den blivende træart. Egene her stammer fra    agern høstet i Blåbjerg Klitplantage.

Birk:                              Hjælpetræ.

Rødel;                           Hjælpetræ.

Udover de nævnte træer er enkelte andre også indblandet. Hovedmålet er en egebevoksning med indblanding af forskellige i Danmark naturligt hjemmehørende arter, gerne med blomster til bier m.m., og bær/frugter, som kan fortæres af fugle og dyr.

 

Skovens dag 1995

Skovens Dag blev afholdt første gang i 1995, og blev en stor succes med omkring 1600 besøgende.

Skovfolkene havde lavet en 2,5 km lang rute, hvor man på forskellige stop, fik et indblik i skovens arbejde.

Man mødte bl.a. en træfældningsmaskine der på 30 sekunder klarede: at tage fat i træet, savede det over og grenede det af, toppen savet fra, og selve træet skåret op i mindre stykker. Og en flisemaskine der nærmest åd sig gennem skoven. Desuden mødte man en plovmaskine til grøftegravning.

Biavlere fortalte om den lækre honning, og der var smagsprøver på bær og blomster der kan anvendes til kryddersnapse.

Man mødte en professionel fårehyrde der sammen med sin hyrdehund viste hvordan man holdt styr på fårene.

I Fuglekøjerne fortalte jægerne om jagten på Fanø.

Der var mulighed for at plante sit eget træ og få sit navn på, så man kunne følge træet i årene fremover.

Fanø klitplantage 1996,

der hører under Oxbøl Statsskovdistrikt, havde tirsdag d. 19. marts 1996 afholdt et offentligt møde på Hotel Krogaaarden.

Der var mødt omkring en snes interesserede samt brugerråd og ansatte i skoven, da Ulrik Lorenzen fra Oxbøl Statsskovdistrikt bød velkommen, og fortalte lidt om grun­den til dette første offentlige møde om skoven på Fanø.

 

Brugerråd

I slutningen af 1994 bestemte miljøministeren, at der skulle oprettes et brugerråd i hvert skovdistrikt i Danmark, for at repræsentere de lokale brugeres synspunkter.

I første omgang valgte man repræsentanter fra Friluftsrådet, Naturfredningsforeningen, idrætsorganisationer, grundejerforeninger og kommunalbestyrelser, således Irene Martinsen fra Fanø kommune og Helge Rasmussen fra Rindby Strand Grundejerforening.

Der er fastsat en forsøgsperiode på to år, og hvert år skal der afholdes et offentligt møde, hvoraf dette var det første.

Irene Martinsen sagde, at hun opfattede sig som forbindelsesleddet mellem de lokale brugere og skovdistriktet, og til hende kan lokale henvende sig, hvis de har noget på hjerte, hvad angår ønsker i skoven. Sig det til mig, sagde hun, hvis man for eksempel har ønsker om nye stier eller lignende.

Oxbøl Skovdistrikt på Fanø

Klitplantør Ole Knudsen var leder af Fanø Klitplantage, og under samme distrikt hører endvidere Bordrup, Ho og Oksby. Udover klitplantagen på 1.571 ha ejer man også Kikkebjerg og Torp plantage, Søren Jessens Sand, Kjeldsand, Trinden samt mindre arealer ved Sønderho.

statsejet


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles