Den første offentlige beplantning i Nordby sogn udførtes omkring 1888 efter initiativ af kirkesanger Thomas Schmidt. Følgende opfordring blev ombåret, mest i Odden og Nørby og kun enkelte steder i Byen. Kun meget få steder afvistes opfordringen.
"Hermed tillader jeg mig at rette en opfordring til ærede beboere i Nordby om at yde bidrag til en beplantning af gangstien, der langs med landevejen strækker sig fra S. B. Hansens have til forbi J. M. Jensens gård.
I forventning af sognerådets samtykke anbringes een række allétræer langs den side af gangstien, hvor grøften findes. Træerne ville blive tilbørligt afstivede og værnede mod overlast af kreaturer.
I det håb at mange vil bidrage til fremme af et foretagende, der vil blive en forskjønnelse af denne så befærdede vej, beder jeg enhver om på listen at tegne sig for et bidrag og samtidig indbetale samme.
Regnskabet for det indkomne samt for de deraf afholdte udgifter vil blive fremlagt på øens tinghus i januar 1889. Det mulige overskud vil blive tilbageholdt til rådighed for en komité, der vil blive dannet med det formål at fremme offentlige forskjønnelsesarbejder her i sognet.
Nordby d. 21. oktober 1888. Thomas Schmidt."
Efter denne opfordring indkom, der 135 kr. 13 øre samt 23 træer, og da dette beløb var langt større, end hvad der behøvedes til plantning af den ene række træer, der i opfordringen var foreslået, besluttedes det at plante 2 rækker. På gangstien langs grøften plantedes ontariske popler, leveret af handelsgartner Brostrøm i Viborg samt nogle piletræer i den sydlige ende. På den østre vejside plantedes elmetræer, leveret af handelsgartner Bredsted i Odense. Samtlige udgifter beløb sig til 136 kr. 42 øre.
Hovedgaden ca. 1905. Mejeriet til venstre, Ting- og arresthuset til højre.
Dette plantningsforetagende omfattedes i almindelighed med interesse, men der ytredes også en vis uvilje mod projektet, dog mest i det skjulte. Der faldt ytringer om, at træerne ville være i vejen for kørsel med korn, og at det ville samle fugle m.m.
På et offentligt møde i Byen, hvor uviljen mod plantning var stærkest, blev der sagt, at hvis der skulle blive plantet træer endnu længere syd på, skulle de blive rykket op fra en ende af. Desværre oplevede man, at der udøvedes hærværk mod plantningen; flere træer, mest poplerne, blev afbrækkede på stammen, et enkelt blev endog oprevet med rod. Skønt anmeldelse straks skete til politimesteren og denne ved en tromning udlovede en dusør for afgivelse af oplysninger, der kunne lede til oplysning af hærværksmænd, stod ingen frem, mens stadig flere træer er blevet beskadiget.
At der alligevel var en almindelig interesse for plantning i Nordby sogn og vilje til at starte flere plantningsprojekter, blev ikke alene bekræftet ved dette første offentlige plantningsprojekt, hvortil der kunne være indkommet mange flere bidrag, men det kom også frem på et offentligt møde, der afholdtes i Skibsrederforeningen i slutningen af november 1888, idet sagen her sattes til diskussion af skibsfører P. H. Clausen, og mødet bestemte at en komite skulle vælges for at komme med forslag om, hvad der ellers kunne gøres med hensyn til beplantninger.
Til denne såkaldte »Forskjønnelseskommite« valgtes følgende 9 medlemmer:
Distriktslæge Jensen, møller D. Thyssen, skibsfører P. H. Clausen, skibsreder F. Clausen Svarrer, købmand Johs. Mathiasen, kirkesanger Thomas Schmidt, gårdejer Jens Nørby, gårdejer H. N. Sørensen, gartner P. Toft.
Komiteen konstituerede sig kort efter, men fik ikke nogen egentlig organisation. Flere møder afholdtes og forskellige forslag fremsattes til diskussion. Stemningen var mest for at forsøge dannelse af et aktieselskab, der kunne anlægge en plantage i Nørby på et af gårdejer J. S. Nørby tilhørende stykke jord på ca. 8 tdr. land, mens der dog også var nogen stemning for anlæg af en offentlig plantning, hvortil frivillige bidrag skulle søges indsamlet, dette var især skibsfører P. H. Clausen fortaler for. Komiteen enedes dog om at gøre forsøget med en aktietegning af den nødvendige kapital, der ansloges til 2000 kr.
En indbydelse, undertegnet af samtlige komiteens 9 medlemmer, udsendtes i slutningen af 1888, men da sagen ikke straks fandt den ønskede tilslutning, idet der kun tegnedes 50 aktier á 20 kr., fordelt på 41 hænder, kom tanken om et offentligt anlæg på ny under overvejelse, skønt komiteen endnu ikke var helt enige. Den 2. februar 1889 afholdtes Forskjønnelseskommiteens sidste møde, med meget få deltagere: Jens Nørby, P. H. Clausen, D. Thyssen og Thomas Schmidt. Det vedtoges her at man skulle søge optaget et lån i Fanø Sparekasse mod sikkerhed af garanter i et antal af mindst 30. Lånet, der ikke ville blive opsagt af Sparekassen, skulle være på 3000 kr., og da man havde tilsagn om understøttelse af såvel Nordby sogneråd som Fanø Sparekasse, troede man at kunne skaffe de nødvendige penge, der yderligere behøvedes til forrentning og afbetaling samt afholdelse af andre udgifter, især ved årlig at foranstalte en almindelig opkrævning af frivillige bidrag.
Foruden det stykke jord, der foran er omtalt, havde man udset et tilliggende stykke på 2 tdr. land, tilhørende husmand J. H. Jensen i Nørby, hvorved det areal, der kunne indtages til beplantning, ville udgøre ca. 10 tdr. land. Den opfordring, som de følgende dage udsendtes, om at tegne sig som garanter for et sådant lån, vandt stærk tilslutning, og efter at der på listen var tegnet omtrent 40 navne, afholdtes en generalforsamling i Nordby Realskole den 13. februar 1889. Der mødte 28 garanter.
Thomas Schmidt gav en fremstilling af Forskjønnelseskommiteens virksomhed og foreslog, at denne for fremtiden gik over til et udvalg, der valgtes af generalforsamlingen, ligesom et udkast til love for et sådant udvalg og for garanterne forelagdes til vedtagelse.
Under diskussionen vedtoges et fremkommet forslag om, at samtlige garanter dannede en forening under navnet »Forskjønnelsesforening for Nordby Sogn«. Herefter vedtoges de foreslåede love med enkelte ændringer, og ved skriftlig afstemning valgtes en bestyrelse af 5 medlemmer for foreningen ligesom også en revisor valgtes.
Bestyrelsen kom til at bestå af badeentreprenør Johs. Abrahamsen, købmand Johs. Mathiasen, skibsbygmester S. Abrahamsen, gårdejer Jens Nørby og kirkesanger Thomas Schmidt. Til revisor valgtes skibsreder P. Winther. I bestyrelsens første møde valgtes Thomas Schmidt til formand.
Foreningens mål var at fremme offentlige forskønnende arbejder i Nordby Sogn, særligt at indkøbe jord til anlæg af »Nørby Plantage« samt tilplante og vedligeholde nævnte lystanlæg og at vedligeholde bestående offentlige plantninger og hensigtsmæssig at udvide samme.
Videre hed det i lovene; »Nørby Plantage« skal efter nærmere bestemmelse af en generalforsamling tilskødes Nordby kommune som gave.
Foreningens medlemmer var:
Kjøbmand Johs Mathiasen.
Skibsfører P. H. Clausen.
H. Rødgaard.
Kjøbmand H. N. Svarrer.
Skibsfører N. H. Svarrer.
Kjøbmand W. M. Bøttger.
Møller J. Mortensen.
Jens Nielsen.
Skibsfører M. H. Mortensen.
Snedker H. Nielsen.
Skibsfører G. P. Gregersen.
Snedker S. Johnsen.
J. Rødgaard Jensen.
Skibsfører P. N. Winther.
Gartner Peder Toft.
Møller Ditlev Thyssen.
Skibsfører Jg. N. Hansen,
Malermester M. N. Thing.
Badeentreprenør Johs. S. Abrahamsen.
Skibsbygmester S. Abrahamsen
Hotelejer A. N. Ankersen.
Sognepræst G. L. Trojel.
Overlærer Holger Poulsen.
Snedkermester N. S. Thing.
Skibsfører J. H. Christiansen.
H. J. Hansen.
Købmand P. J. Pedersen.
Bødker P. N. Madsen.
J. N. Christensen.
J. H. Jessen.
P. M. Hansen.
Kirkesanger Thomas Schmidt.
Skibsfører H. Svarrer.
Skibsfører M. N. Mathiasen.
Skibsfører N. P. Svarrer.
Lods Jørgen S. Nørby.
S. Abrahamsen.
Gårdejer Jens Nørby.
Boghandler J. N. Hansen.
Skibsfører N. Sørensen.
Skibsfører M. N. Winther.
På en generalforsamling 2. juledag, hvor der var mødt 20 medlemmer, drøftedes en ansøgning om tilladelse til anlæg af en kirkegård i Nørby plantage. Det vedtoges med 16 stemmer mod 4, at den i vedtægterne omhandlede overdragelse til kommunen skulle finde sted nu, såfremt sognerådet var villig til at overtage plantagen med den på denne hvilende gæld. En henstilling, som fremsattes, om at kommunen »skulle søge plantagen bevaret fri for kirkegården« faldt bort ved at der var 10 stemmer for 10 stemmer imod. Overdragelsen sker herefter med at give sognerådet frie hænder med hensyn til kirkegården.
På et efterfølgende bestyrelsesmøde vedtoges det, at fra 1896 tilskødes Nørby Plantage til Nordby kommune og Nordby kirke.
Bestyrelsen henstiller som et ønske, at vejen til kirkegården ikke føres gennem plantagen.
Det vedtoges endvidere, at foreningen fortsat skal føres videre som forskønnelsesforening i håb om til fremtidige arbejder at få støtte af kommunen.
Om plantagens tilblivelse kan meddeles følgende:
”Efter at foreningen havde optaget et lån på 3.000 kr. i Fanø Spare- og Laanekasse indkjøbtes jorden til »Nørby Plantage« i 1889. Jorden omfatter godt 11 tdr. land og betaltes med kr. 1.248 og 32 øre. Indhegningen blev udført i løbet af sommeren med hegnspæle fra Norge. Arbejdet med plantningen blev udført med skovrider Fritz fra Aalykke ved Brørup. Bestyrelsen fik tilsagn om duelige arbejdere fra statens klitplantage i Bordrup, og den 25. sept. begyndte 4 mand derfra med hjælp af 2 mandlige og flere kvindelige arbejdere herfra plantningen. Den 11. oktober var der plantet 70.000 planter, og de planlagte gange i plantagen blev afstukne. Der anskaffedes 2 bænke med støbejernsstativ til en pris af kr. 35,83.
I marts måned 1890 var skovrider Fritz i plantagen for at se, hvorledes planterne udviklede sig, det tegnede såre godt. Der blev foretaget plantning med en del pilestiklinger blandet med nogle løvtræplanter, navnlig elm og røn. Til efterårsplantningen anvendtes 35.000 planter leveret fra Kjelst. Ved samme lejlighed anskaffedes en stor smedejernsbænk, der blev fremstillet herhjemme efter tegning af foreningens formand, Th. Schmidt. Denne bænk fik en meget fin plads ved kirken. Ved efterårsplantningen i 1891 blev der yderligere plantet 28.300 planter. Året efter blev der til efterplantning brugt 17.700 planter, og i 1893 videre 10.000 planter.
Protokollen afsluttes i 1910, da formanden, kordegn T. Schmidt døde. Herved mistede foreningen sin egentlige leder, som havde haft det meste arbejde og besvær med det, som foreningen havde udrettet. Han var stedse i spidsen for foretagendet og havde givet tegninger til plantagens anlæg, ligesom han besørgede alle efterplantninger og vedligeholdelse.
Foreningen ophørte sin virksomhed i 1911”.
Kirkegårdsplantagen 2002
Ved orkanen den 3.12.1999 væltede de fleste af træerne i kirkegårdsplantagen, og plantagen henlå i et stykke tid, hvorefter kommunen og private begyndte på oprydning og sankning. De sidste brændestakke er nu fjernet, og kommunen er i fuld gang med at rydde op, men - hvad skal der ske med plantagen?
I efteråret 2002 besigtigede udvalget for teknik & miljø sammen med Oksbøl Skovdistrikt den 4,4 ha store plantage, hvor det blev aftalt:
- At det tilbageblevne stormfald lades uberørt, til glæde for bl.a. insekter o. lign.
- At der ved den lille p-plads ved Kirkegården etableres en lille løvtræsplantning med eg, birk m.m.
- Hegnet omkring den gamle løvtræskultur fjernes, og de selvsåede contortaer skæres ned.
- I sydvestkanten mod Strandvejen, hvor arealet er totalt ryddet, etableres et lægivende hegn mod p-pladsen ved Tempo bestående af østrigsk fyr og skovfyr, der herefter vil skabe en ny skovkant.
- Den øvrige del med væltede contorta overlades til selv fornyelse.
- Arealet med sitkagran lades urørt og overlades til den begyndende undervækst af brombær.
- Bjergfyr- og løvtræerne lades urørt.
- Der etableres på frivillig foranstaltning en skovlegeplads med en placering hvor den oprindelige gamle legeplads lå, med materialer bl.a. fra plantagen.
- Fra p-pladsen ved Kirkegården og sydpå langs kirkegårdshegnet ryddes stormfald, og der etableres en løvtræplantning, og øvrige områder, der er ramt af stormfald, overlades til selvfornyelse, som allerede er godt startet.
- Kvas, som virker æstetisk stødende, ryddes ved manuel grenknusning, men i øvrigt efterlades så meget materiale til naturlig forrådnelse som muligt; det giver gode livsbetingelser for mange insekter og svampe, redemuligheder for bl.a. gærdesmutter og overvintringssteder for pindsvin.
- For at bedre de plantede løvtræers livsmuligheder laves forberedende jordarbejde med f.eks. luftplov, og området tilføres jordbrugskalk og PK-gødskning.
- I løvtræsbeplantningerne skal hovedtræer overvejende bestå af eg, birk, alm. røn og derudover skal indblandes bl.a. tjørn, lind, bævreasp, hassel, narv, skovaild, spidsrøn, lærk og skovfyr.
Oxbøl Statsskovdistrikt har været så venlig at fremsende flg. oversigt over plantetyper, der er plantet i kirkegårdsplantagen ved plantningen den 13. april 2002.
Område 1. Langs Strandvejen:
-
række fra vejen: Klitrose & bærmispel ca. 50 stk af hver.
-
række: gedeblad, hvidtjørn, alm. røn, skovabild, ca. 25 stk. af hver.
-
& 4. række: 75 birk, 100 eg, 25 spidsløn.
Sniprækker mod nordøst: 200 eg, 50 lærk, 100 skovfyr, 50 birk.
Sniprækker mod vest: 50 lærk, 50 eg, 25 birk, 25 rødeg, 25 bævreasp, 25 røn.
Område 2. Hegning i NØ sammen med omr. 1 50 birk, 25 bøg, 50 eg, 25 spidsløn, 25 røn, 25 kirsebær, 25 navr.
Område 3. Øst for kirkegården.
25 skovabild, 100 birk, 25 bøg, 150 eg, 25 rødeg, 25 spidsløn, 25 lærk, 25 hvidtjørn, 100 røn, 25 kirsebær, 25 navr, 25 bævreasp.
Område 4 ved Tempo. 25 gedeblad, 25 klitrose, 25 bærmispel, 25 skovabild, 75 birk, 50 eg, 100 skovfyr, 50 røn, 25 kirsebær, 150 bævreasp.
Gå til top