Mitfanoe
Bilag B

Forstanderskabets skrivelse af 30. april 1856:

"Til Indenrigsministeriet!

Ifølge det daværende Sogneforstanderskabs underdanigste Andragende til det høje Ministerium har det efter Ribe Stiftsamts Meddelelse af 16. April sidstleden behaget Hans Majestæt Kongen paa Indenrigsministeriets allers underdanigste Forestilling, allernaadigst at forunde Sogneforstanderskabet for Nordby paa Fanø en Understøttelse af Statskassen paa 200 Rdl. til Træplantnings Fremme paa bemeldte Ø, under de Betingelser, som af det høje Ministerium bliver at fastsætte.

„Ihvorvel det nuværende Sogneforstanderskab allerunderdanigst maa erkende Kongens stedsevarende Naade og Gavmildhed i Henseende til alt, hvad der sigter til at befordre Hans Undersaatters Vel, saavel nu som i Fremtiden, hvorfor vi ogsaa have Grund til underdanigst at takke det høje Ministerium samt Stiftamtet for deres bevaagne og gunstbehagelige Indstilling af Sagen til allernaadigst Bønhørelse; angaaende Meddelelsen og Udviklingen af. det indgivne underdanigste Andragende om Træaplantningens Fremme, ere vi dog komne til det Resultat, efter den alvorligste Overvejelse, at vi, for de mulige Følgers Skyld, ikke tør tage imod den Kommunen forundte Naadegave af 200 Rdl. i det omtalte Øjemed.

Kommunen er desværre, som forrige Sogneforstanderskab selv har indrømmet, i høj Grad bebyrdet med Gæld, som, hvis bemeldte Træplantning og deraf flydende nødvendige Hegn, fandt Sted, betydelig vil blive forøget. Dels med Hensyn hertil og dels fordi det er os bekendt, at de fleste af Øens Beboere ingen Sans har for Træplantning og af flere Grunde ikke ønsker den paatænkte Træplantning, hvortil endnu kommer, at vi, da samtlige Beboeres Samtykke ikke dertil er indhentet, og at vi, som det forrige Sogneforstanderskab ogsaa indrømmer, maa være meget betænkelige ved at paaføre Kommunen videre Gæld, om end Sagen tør anses ønskelig, ingen Garanti har for det Ansvar, der muligen i Tidens Løb kunne falde paa os af sligt et Foretagende, finder vi os desuden forpligtede til at udtale og fastholde vor foran berørte underdanigste Mening.

Nordby Sogneforstandcrskab, den 30. April 1856.

P. Thyssen. P, N. Svarrer. P. Ankersen. V. Lybecker.

N. Iversen. Z. Lauridsen.

H. H. Nielsen. A. N. Lauridsen. P. P. Mathiasen.


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles