Mitfanoe
Værgerne ødelægges af isflager

Den 8. januar 1839 opstod der endnu en voldsom stormflod; da havnen var fuld af is, blev disse ismasser slået mod værgerne ved havnen, brød igennem bolværker og diger og gjorde stor skade på 17 huse, der lå tæt ved havnen og beboerne måtte flygte.

Skaderne blev anslået til at koste omkring 2 tusind daler. Der blev foretaget en indsamling over hele landet, til hjælp for de skadelidte op langs Jyllands kyster. Heraf blev de 17 nødstedte husejere i Sønderho tildelt 500 Rdl., og sognets kasse bevilgede 250 Rdl. Og med frivillige gaver fra sognets andre beboere, indkom der ca. 500 Rdl. 

I Ribe Stiftstidende for 8. oktober findes følgende taksigelse fra de skadelidte: 

"De ædle Velgørere, som saa kærligt har rakt os Haanden i vor betrængte Stilling og derved sat os i Stand til at raade Bod paa den lidte Skade, bringer vi herved vor erkendtlige Hjerters vaarne Taksigelse for de modtagne Gaver." 

Udover de modtagne pengegaver, søgte beboerne kongen om et lån på 1000 Rdl., afdraget med 100 Rdl om året. Disse blev bevilget og anvendt til digernes istandsættelse. 

I ansøgningen hedder det bl.a., at man ikke ser sig i stand til at udrede de med sådant et arbejde forbundne omkostninger, da så mange søulykker i de senere år har hjemsøgt sognet, "thi blandt Sognets 200 familier er ikke færre end 63 Enker, der for største Del ikke alene har mistet Forsørger paa Havet, men ogsaa deres Kapital."

Et ganske trist billede af de økonomiske forhold i 1830erne. 



Man synes ikke at kvinderne skulle udføre dette som pligtarbejde, de havde jo desuden mere end nok at gøre med det andet pligtarbejde i sognet. Forstanderskabet vedtog, at alene mandfolk skulle udføre arbejdet 

Skaderne var udbedret i løbet af de næste par år og man følte sig tryg mod nye angreb fra havet, men en kraftig storm den 20. og 21. august 1845 ødelagde igen bolværkerne og høfderne samt bortskyllede store mængder af sandbankerne bag ved bolværkerne, og igen lå byen helt åbent for nye stormfloder og dens ødelæggelser. 

Beboerne henvendte sig endnu en gang til regeringen om hjælp og de sendte digeinspektør Petersen fra Husum til Sønderho for at udarbejde en plan til beskyttelse af byen. Overslaget for arbejdet lød på 18,400 Rdl. 

Der forlyder intet om, hvordan de mange penge blev skaffet, men digeinspektøren tog til Norge og indkøbte 75 kubikfavne sten for 28 norske specier pr. kubikfavn. Stenene skulle leveres inden udgangen af juli måned. Herudover købte man af Ribe Havnevæsen 8 kubikfavne sten og en del blev indkøbt i Strandby, Hjerting og Bollesager. 

Efter at stenene ankom til Sønderho påbegyndte man straks arbejdet med at anlægge det såkaldte "æ Stjendig", og arbejdet var færdigt inden årets udgang og kostede i det hele 16.800 Rdl. 

Nu var borgerne helt sikre på, at de havde sikret sig mod angreb fra nye stormfloder, men de blev frygtelig skuffede.

Ribe Stiftstidende beretter om stormfloden den 8. januar 1839, at den vestlige Bjergrække ved Sønderho ligesom den sydlige og østlige har lidt stor skade. "flere Favne er bortskyllet, saa den mod Havnesiden staar ganske brat.

Paa flere Sider er den gennemskaaren, hvorved Vejen for en lignende Flod er aaben for en stor Del af Byens Ødelæggelse, hvis der ikke forinden træffes kraftige Foranstaltninger". 


Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles