Allerede en efterårsstorm i 1846, ødelagde dele af stendiget og en storm den 9. januar 1852 ødelagde hele stendiget.

Tingenes tilstand, får man et billede af i det brev, birkedommeren sender til amtet dagen efter ødelæggelserne

"Jeg har hermed, nylig hjemkommen fra Sønderho Kl. 8 Aften, at meddele Deres Højvelbaarenhed den sørgelige Efterretning, at Sønderho Sødige med Bolværket ved Stormfloden af Syd og Sydøst i Nat er ganske ødelagt og saa godt som jævnet med jorden. Ved den stærke Strøm og Bølgeslaget mod Diget, hvortil ingen for har set Magen, begyndte det i Morges Kl. 2 at slaa Huller i samme paa flere Steder ved Vandets Indtrængen gennem Fugerne imellem de stor Dacksten, hvorved Digerne ganske undermineredes, og efter en Times Forløb var det mineret lige til Foden. Kun 30 å 40 Alen af den sønderste Del er tilbage, og af det sønderste beskyttende Sandbjerg tilligemed hele den grønne Bedækning og Tjørnebackken oventil indenfor Sødiget er i det hele medtaget fra 5 til 25 Alen, ja somme Steder benved 30 Alen i Bredden fra Fodens Sider ind ad Landet til, saa at paa nogle Steder kun er 2 å 3 Alen Sandklitter tilbage, der jo er saa godt som intet mod Havets Magt og kun kan gøre svag Modstand, naar Stormfloder indtræffer, hvorved da maaske Halvdelen af Byen er udsat for Oversvømmelse, og Husene da blive fyldte med Vand, ja vel endog blive kuldkastede, ifald Vinden med det samme kommer til at rase fra det sydlige Hjørne. Det saa meget frygteligt ud, da jeg i Middags saa Ødelæggelserne paa Stedet. Og det værste er jo, at der ingen Redning er at se eller udfinde, men at Indbyggerne enten snart eller senere maa bestemme sig til at flytte deres Vaaninger til højere Steder eller lade det bero paa Lykken og Heldet, hvor længe de skulde have Hjem og Husly eller udsætte sig for en total Ødelæggelse. Sognefogden og alle forsikrer, at havde Vandets Stigen og Uvejret vedvaret en Time længere, vilde Oversvømmelsen alt denne Gang fundet Sted, da den Smule Klitter, som endnu er tilbage, især ud for Købmand Christensens Ejendom (Kroen) og endnu et andet Sted længere mod Syd, ikke længere kunde have modstaaet Vandets Magt. En stor Del Skibstømmer er og saa ved denne Lejlighed fra Skibsbyggepladsen gaaet til Søs.

Efter Formening skal det endog beløbe sig til flere Hundrede Dele Tommer. Et lille Hus er nedfaldet og flere lidt betydeligt, saavel af Vinden som ved Vandets indtrængen. Ogsaa her i Nordby naaede Vandet en frygtelig Højde. Hos Købmand Johnsen slog det op mod Hoveddøren og ind. i Saltraffinaderiet, og en Del Tommer bortdrev. Dog haaber jeg ikke, at Værnet har taget nogen Skade. 6 å 8 Huse er bleven mere eller mindre beskadiget, men i mange er Søvandet gaaet ind og staaet højt over Gulvene. Da Floden var paa det højeste, var Nippet til at gaa ind ad min sydligste Gadedør og i en Baad, trukken af min Søn, der gik i Vand op til Livet, sejlede jeg bort fra mit Hus paa Landevejen til Kontoret, som er i Kontrollørhuset østen for Vejen. Sønderho Sogns Beboere ønsker meget, at Deres Højvelbaarenhed kunde tage Ulykken i Øjesyn." 

Stiftamtmanden sender skrivelsen videre til indenrigsministeriet der foranlediger, at vandbygningsingeniør C. Carlsen rejser til Sønderho for at bese forholdene og komme med forslag til en istandsættelse af diget og en forebyggelse af gentagelser for stormflodens rasen. Hans forslag lyder på et 800 alen langt dige, der vil koste 62.650 Rdl. at opføre, - et beløb som beboerne var uden mulighed for at rejse. 

Ministeriet spørger nu om hvor mange værdier der er tale om, hvis husene skal flyttes og sogneforstanderskabet svarer tilbage, at det drejer sig om godt 100 huse( ud af 203), og det vil koste godt 50.000 Rdl. For flytningen plus tabet af agerjord, opgjort til 30.000 Rdl. 

Der kom intet ud af sagen, og diget henligger s sin ødelagte stand 8 år, da en ny stormflod var på banen den 23. august 1860, der ødelagde endnu mere af diget, men der var ingen huse beskadiget.