Beretning skrevet af Karen Jessen, f. Knudsen (1870-1944) 

Sønderho nedskrevet 25 Novbr 1928.  

Efter at det i flere Dage havde blæst stærkt, med svære Regnbyger, blev det i Fredags stærk Storm, der henad Aften blev til Orkan med vindstyrke 11-12. Dette vedvarede hele Natten, at sove var umuligt for de voldsomme Vindstød.  

Lørdag morgen d.24. blev der sagt mig at Flodvandet var steget højere end i Stormfloden 1909 & 11 og der var ikke Højvande før ved middagstid. I Capt. Søren A. Fischers Toft* sejlede man med en Baad der havde 4 Mands Besætning rundt og roede forskellige Folk over paa det Tørre da Vandet løb ind i paagældendes Huse.  

Da jeg ved 10 Tiden Form. kom over ved Lene Maries*, havde Baaden først hentet Sigvalds Kone og Søn* ud af afd. Anne Brinch Ibsens Hus*. S. vadede selv med Slagstøvler, derefter havde den hentet A.M. Jensen* den gl. mand græd - og nu var Baaden paa Vej ned til Math Thomsen* og det gik glat med den temmelig store Baad at sætte over Indhegningen om Toften og glide langs M.Th. Hus, hen til det mindre Udhus, hvor en stor Gris gik. Konen* var bange for den skulde drukne, da Vandet stod højt derinde, selv gik hun barbenet kun iført et Par Jersey Benkl. og vadede rundt. Da der endnu ikke var Fare for Grisen, kom Baaden tilbage for at hente Brus Sine*, hun vilde ikke med, da hun og Sigfred*, efter at have faaet tættet Huller og v. Døre mente, at kunde begrænse van det til Framrummene ved stadig at øse og skovle Vand op. 

Baaden tog saa Kurs efter Søren Brinchs Hus* for at hente Marie* og Rigmor*, kun sidste tog med. Det var et meget trist Skue, Vandet slog op paa Muren i Brugsf.* og alt tomt Gods og JernPetrol. Tønder sejlede rundt i æ NarToft, man saa lige netop Rundingen af Tønderne saa dybt var Vandet, og en Tønde saa jeg var strandet op mod H.P. Nielsens* Vestgavl. Alt P. Thøgersens* Skrammel flød ogsaa rundt, da jeg frøs, gik jeg tilbage, skulde til Mejeriet*, og saa da Vandet stod saa højt i P. Thøgersens Have at Bølgerne slog op paa Verandaen eller Platformen hvad man skal kalde det ? alt var et skinnende Hav den Vej paa, ved Jens S. Pedersens* slog Bølgerne over Indhegningen omkring Toften til Øst. Det er hvad jeg selv har set.  

Det følgende er, hvad man har fortalt mig. Hos Jeppe Anton* var baade Mand og Søn hjemme, de stoppede Huller og barikaderede Dørene, og slæbte i tre Timer alt hvad de kunde, for at faa Sengetøj og Møbler op paa loftet. Orglet satte de paa Stole, til sidst maatte de alle fire ud af Arkengabet, Mændene bar Lone* og Lilly* over ved Gl. Bagers* før de kunde sætte dem, flere G. var Vandet ved at slaa Benene fra dem paa Turen.

Værst var det vist ved Niels Henriks*, der var ogsaa baade mand og søn* hjemme, men de har vist ikke bjerget noget paa Loftet. Manden sagde at Vandet stod 26 Tommer højt inde i Værelserné det vår paa Højde med Vinduerne og alting flød rundt, Vandet gik op mellem Sengenes Madrasser.  

I afd. Anne Katrines* lejlighed flød baade Chacelongue Borde og Stole. En Forskrækkelse fik man for Posth. M. Kone', to G. var Baaden for at tage hende med, men hun vilde ikke, hun vilde blive for at have noget varmt til Hans Mejnerts* (der først kunde naa Huset ved 4 ½ Tiden om Eftm.) imidlertid var vandet ved at sive ind i Huset, saa hun syntes hun maatte væk, og fik sig vadet langs Husene til Nord hvor en høj Dige gaar langs Vinduerne hen til Mette Banks* knap var hun kommet ind før Vandet ogsaa der slusede ind. imidlertid var M. urolig for hende, og da Jens* kunde vade eller bunde med sine lange Slagstøvler jumhede han ud af Baaden, raabte men ingen svarede. M. var bange for hun var faldet omkuld i vandet.  

Kl. 11 ½ Middag faldt Vandet pludselig 2 Fod og man var klar over at Vandet maatte være brudt gennem Digerne v. Darum, som ogsaa senere blev bekræftet, da var det Jens kunde bunde, og kom rundt ved Husene og spurgte om Fru M. der sad i Behold ved Kaffe hos Mette B. Klases Kaaren* kom op til Doris*, baade i Hans Poulsens* og oml. Boliger trængte Vandmasserne ind. ingen gl. Folk kan mindes noget saa slemt. Vores høje Plankeværk er brudt sammen og mange flere Steder er den Slags Skader sket. Jens blev kaldt op allerede Kl. 6 Morgen da var det galt med Baadene ved Havnen, nogle sank og andre vilde drive af. Vestgavlen paa Jens Aksels* nye Hus faldt ned. 

FU nummer 1613 1. december 1928

Stormfloden - Den 24. november 1928.

Som kort meddelt i sidste nummer hærgedes Vestkysten lørdag den 24. november af en stormflod, der kunne, stå mål med den store flod i 1909.

Fredag aften ved vejrberetningens udsendelse kI. 7. blev der i Radioen stærkt understreget at der var et voldsomt uvejr i vente. Og det viste sig at spådommen ikke svigtede på noget punkt. Lørdag morgen ved 8-tiden var vandet allerede på højde med floden i 1923, og da stormfloden ved 10 – 11 tiden nåede sit højdepunkt, gav den som sagt ikke floden noget efter. Vi skal i det følgende give en skildring af stormfloden her på Fanø.

I Nordby

gik vandet så højt op, at ikke alene Hovedgaden var u passabel, men også den med Hovedgaden parallelt løbende gade (Mellemgaden) fra købmand Kragelund Hansen til købmand P. C. Pedersen var på sine steder oversvømmet så folk måtte endnu længere vest på for at passere. De lave strækninger nord for byen var et frådende hav. Skræddermester Dahl Larsens hønsehus ved Pakhusbanden blev helt revet overende og 150 høns druknede. Færgebroen, Langelinie og parkeringspladsen ved havnen var naturligvis langt under vand I Marie Benzens forretning stod det salte vand i højde med diskens overflade, og der blev ødelagt en mængde varer. Den store kælder under Hotel "Nordby" fyldtes på et øjeblik. Ølhandler Jacobsen lod sin bil køre ud af dens garage og satte den i sikkerhed på et højere beliggende sted hvilket hurtig viste sig at være god politik. Hotel "Krogården"s store og forholdsvis højt beliggende terrasse var ganske oversvømmet, og vandet stod omtrent på tærskelen til hotellets Indgang. I Styrmand Svarrers store ejendom fyldtes kælderen ligeledes. I Fiskehallen stod vandet på højde med dørkarmens øverste kant. Fiskekutteren "Oda" tilhørende H. Lauridsen blev hævet så højt op på sin fortøjningsplads ved den Søndre bro at den drev ind over kajen. For at forhindre den i at sætte sig fast på broen, når vandet begyndte at falde, lod fiskeskipper Andreas Andersen motoren fyre op i sin. Kutter "Josefta", hvorefter han med sit skib agerede Switzer og halede på ny "Oda" ud på det dybe vand. Grosserer Brinch Hansens lager led skade for godt og vel et par hundrede kroner, og i Andreas Hansens tørreri og renseri for strandskaller var floden også nærgående.

Skibsværftet led store skader

På Skibsværftet anrettedes skade for flere tusinde kroner. Alt løst træværk og kævler og planker m.m drev bort. Skibsbygger Christoffersen var meget, ængstelig for, at havet også skulle tage den under bygning værende store kutter.

Dette skete dog heldigvis ikke, ligesom også kaptajn H. A. Svarrers lystkutter der er i vinterkvarter på beddingen, blev stående.

Vandet trænger ind

Naturligvis gik vandet ind i mange huse både til nord og øst i byen. Beboerne bjergede sig på bedst mulige måde, nogle drog til mere sikkert boende Naboer eller genboer, mens andre opholdt sig i loftsværelser mens det indtrængende vand fyldte kælderen og steg tomme for tomme i alle stuerne, hvor det naturligvis virkede ødelæggende på forskellig måde, I Villumsens Gartneri gik det ind i drivhusene og ødelagde store værdier. Vognmand Nissens store Lade blev en del ramponeret, i det bølgerne slog store huller både i den sydlige og vestlige mur. I maskinhallen på Nordby Mejeri stod Vandet 2 ½ alen over gulvet. Heldigvis havde mejerist Jensen fået bjerget centrifugen og akkumulatoren der leverer mejeriets elektriske lys. En gavl i en af mejeriets udbygninger styrtede ind. Vejen i villakvarteret var oversvømmet på en lang Strækning, og syd for byen var der ud mod Rindby et bølgende hav, i hvilket Chr. Hansens hus ved Sønderhovejen ragede op som et St. Helena i Oceanet.