Mitfanoe
Tidevand og stormflod

Hvad er tidevand?
Ved de fleste kyster kan man se, at der to gange i døgnet er højvande og to gange lavvande. Denne skiften mellem højvande og lavvande - mellem flod og ebbe - kaldes tidevand.
 

Hvordan opstår tidevandet?
Tidevandet skyldes tiltrækningskraften mellem jorden, månen og i mindre grad solen
.


spring nip flod


Månens tyngdekraft trækker vandet i oceanerne hen mod det punkt på jorden, der er nærmest månen. Det højvande, der således opstår, følger månen på dens vej rundt om jorden.

Samtidig bliver der imidlertid højvande på den anden side af jorden. Det sker, når centrifugalkraften "trækker" et højvande ud på den modsatte side af jorden for at skabe en balance.

Hvor tit er der højvande og lavvande?
Da jorden roterer een gang rundt om sig selv i løbet af et døgn, vil der på et givet sted to gange i døgnet opstå et højvande og to gange et lavvande. Tidevandet forskydes dog 50 minutter fra dag til dag, fordi månen i løbet af et døgn også flytter sig i sin elipseformede bane omkring jorden.

Hvad er springflod og nipflod?
Tidevandshøjden varierer i løbet af en måned. Forskellen mellem flod og ebbe er størst, når der er henholdsvis fuldmåne og nymåne. På det tidspunkt ligger solen, månen og jorden på linie - med solen og månen på samme side af jorden. Det vil sige, at solens og månens tyngdekraft trækker i samme retning. På disse tidspunkter når højvandet den største højde over dagligt vande. Dette fænomen kaldes springflod.

Ved nipflod, når månen er tiltagende eller aftagende, trækker månen og solen i hver sin retning, og forskellen mellem flod og ebbe er da mindst

Sådan opstår en stormflod

En stormflod forårsages af tidevand, lufttryk og vindstuvning.

Lufttryk

Lufttrykket måles i hPa (hektopascal). Et fald i lufttrykket på 1 hPa får vandstanden til at stige 1 cm. Lufttrykket er i gennemsnit 1013 hPa, mens det i stormvejr falder til 970-980 hPa, hvilket giver en forøgelse af vandstanden på 0,3-0,4 m.

Vindstuvning

Vindstuvning skyldes vindens pres på vandoverfladen. Vindstuvningen er størst på lave vanddybder.

Værste situation

Den værste situation opstår, hvis den maksimale vindstuvning falder sammen med et springtids højvande og et meget lavt lufttryk.

Sítuationen bliver mindre farlig, hvis vindstuvningen er mindre, eller hvis den maksimale vindstuvning falder sammen med

      • lavvandstidspunktet
      • at det er niptid
      • at lufttrykket er højere

En stormflod er defineret ved de vandstande i havet, der overstiger kote (højde)  + 3 meter DNN (Dansk normal nul), d.v.s. ligger 3 meter eller mere over middelvandstand. Heri er medregnet tidevandet der for Esbjerg er ca. 1.5 meter. 

Det fremgår af navnet stormflod samt af tidevandets størrelse, at det er de meteorologiske forhold, der er forudsætningen for, at en stormflod optræder. Men også de øvrige faktorer er væsentlige. Udover højden af vandspejlet er varigheden af stormfloden afgørende. Hertil kommer yderligere de af vinden og de lokale topografiske forhold betingede bølgerejsninger, den første med en størrelse af 2 - 2.25 meter. Den sidstnævnte bølgerejsning bestemt af lokale forhold kan andrage op til 1 meter og være årsag til, at det altid er bestemte steder på kysten, der er særlig udsatte. 

På de fleste steder langs vestkysten er befolkningen og jordene beskyttet af diger. Det er disse digers placering, deres højde og profil, samt det materiale, de er bygget af, og som skråningerne er sikret med, der er afgørende. Højden og styrken af digerne er baseret på hidtidige erfaringer. 


Det er altså samspillet mellem stormflodernes vandstand, varighed og vindstyrke, digerne højde og styrke, der er afgørende faktorer for de skader en stormflod kan forårsage.



Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles