Stormfloden 24. november 1928

Stormfloden - Den 24. november.

Som kort meddelt i sidste nummer hærgedes Vestkysten lørdag den 24. november af en stormflod, der kunne, stå mål med den store flod i 1909.

Fredag aften ved vejrberetningens udsendelse kI. 7. blev der i Radioen stærkt understreget at der var et voldsomt uvejr i vente. Og det viste sig at spådommen ikke svigtede på noget punkt. Lørdag morgen ved 8-tiden var vandet allerede på højde med floden i 1923, og da stormfloden ved 10 – 11 tiden nåede sit højdepunkt, gav den som sagt ikke floden noget efter. Vi skal i det følgende give en skildring af stormfloden her på Fanø.

I Nordby

gik vandet så højt op, at ikke alene Hovedgaden var upassabel, men også den med Hovedgaden parallelt løbende gade (Mellemgaden) fra købmand Kragelund Hansen til købmand P. C. Pedersen var på sine steder oversvømmet så folk måtte endnu længere vest på for at passere. De lave strækninger nord for byen var et frådende hav. Skræddermester Dahl Larsens hønsehus ved Pakhusbanden blev helt revet overende og 150 høns druknede. Færgebroen, Langelinie og parkeringspladsen ved havnen var naturligvis langt under vand I Marie Benzens forretning stod det salte vand i højde med diskens overflade, og der blev ødelagt en mængde varer.

Den store kælder under Hotel "Nordby" fyldtes på et øjeblik. Ølhandler Jacobsen lod sin bil køre ud af dens garage og satte den i sikkerhed på et højere beliggende sted hvilket hurtig viste sig at være god politik. Hotel "Krogården"s store og forholdsvis højt beliggende terrasse var ganske oversvømmet, og vandet stod omtrent på tærskelen til hotellets Indgang. I Styrmand Svarrers store ejendom fyldtes kælderen ligeledes. I Fiskehallen stod vandet på højde med dørkarmens øverste kant. Fiskekutteren "Oda" tilhørende H. Lauridsen blev hævet så højt op på sin fortøjningsplads ved den Søndre bro at den drev ind over kajen. For at forhindre den i at sætte sig fast på broen, når vandet begyndte at falde, lod fiskeskipper Andreas Andersen motoren fyre op i sin. Kutter "Josefta", hvorefter han med sit skib agerede Switzer og halede på ny "Oda" ud på det dybe vand. Grosserer Brinch Hansens lager led skade for godt og vel et par hundrede kroner, og i Andreas Hansens tørreri og renseri for strandskaller var floden også nærgående.

Skibsværftet led store skader

På Skibsværftet anrettedes skade for flere tusinde kroner. Alt løst træværk og kævler og planker m.m drev bort. Skibsbygger Christoffersen var meget, ængstelig for, at havet også skulle tage den under bygning værende store kutter.

Dette skete dog heldigvis ikke, ligesom også kaptajn H. A. Svarrers lystkutter der er i vinterkvarter på beddingen, blev stående.

Vandet trænger ind

Naturligvis gik vandet ind i mange huse både til nord og øst i byen. Beboerne bjergede sig på bedst mulige måde, nogle drog til mere sikkert boende Naboer eller genboer, mens andre opholdt sig i loftsværelser mens det indtrængende vand fyldte kælderen og steg tomme for tomme i alle stuerne, hvor det naturligvis virkede ødelæggende på forskellig måde, I Villumsens Gartneri gik det ind i drivhusene og ødelagde store værdier. Vognmand Nissens store Lade blev en del ramponeret, i det bølgerne slog store huller både i den sydlige og vestlige mur.

I maskinhallen på Nordby Mejeri stod Vandet 2 ½ alen over gulvet. Heldigvis havde mejerist Jensen fået bjerget centrifugen og akkumulatoren der leverer mejeriets elektriske lys. En gavl i en af mejeriets udbygninger styrtede ind. Vejen i villakvarteret var oversvømmet på en lang Strækning, og syd for byen var der ud mod Rindby et bølgende hav, i hvilket Chr. Hansens hus ved Sønderhovejen ragede op som et St. Helena i Oceanet.

B1230 Stormflod-Nordby_post

Vandet står i Hovedgaden, der hvor der i dag ligger et galleri. I baggrunden ses sæbehuset.

B1230 Stormflod-Nordby_2

Tinghustorvet

B1230 Stormflod-Nordby_3

B1230 Stormflod-Nordby_4

B1644-25 Stormflod-5

Båden blev sat i vandet i Hovedgaden ved barber F. Hansens forretning

Stor opmærksomhed vakte det da redningsbåden i løbet af formiddagen gik ud for at bjerge slagtermester Bønnihg med familie ind fra deres ejendom på marken nord for byen. Endskønt der, så vidt os bekendt, ikke var set noget nødsignal fra ejendommens beboere, var der alligevel ængstelse for at de skulle være i fare, og redningsmandskabet blev derfor alarmeret. Båden blev sat i vandet i Hovedgaden ved barber F.Hansens forretning, sejlede hen over Torvet ved Sparekassen og forsvandt nedbad sidegaden ved Johs. Mathisens. Som folkeskuespil var arrangementet enestående og fotograf Kromann forevigede situationen på en plade. Resultatet: af redningstogtet blev derimod mindre end ventet, idet slagtermesteren ikke ønskede at tage med ind, da der ikke efter hans mening, var overhængende fare på færde. Naturligvis lavede den stærke storm adskillig ravage på hustage og plankeværker rundt omkring i Byen. Mange steder, fx på Posthuset og på Borgerskolen, fløj der tagsten af og der blev pillet ved adskillige mønningstørv på de stråtækte huse.

Ved Fanø Vesterhavsbad

Var der naturligvis et uhyre pres på. Havet var - som Blicher siger - i sin "grummeste Vrede" og de mægtige bølger væltede mod kystens klitrække med den voldsomste kraft og under den mest øredøvende larm. Fod for fod åd de sig ind, og tusinder af kubikmeter land sank i havets ubændige favntag og jævnedes ud over den brede forstrand. De to store træbygninger ved den sydlige adgangsbro, der afgav rum for billetsalget, vaskeri, Badets redningsmateriel, W.C. m.m styrtede i havet. Klitterne står nu stejle og høje som mure. Ved deres fod ses enkelte stumper af træhusene samt nogle mursten fra skorstenen. Desuden ligger grubekedlen fra vaskerummet med bunden i vejret på stranden, ret som det var en pullen af en mægtig jættehat, der under stormen havde mistet skyggen. I boghandler Hansens strandforretning gik en stor rude i stykker, og stormen piskede regnen ind i lokalet.

Den store trævilla, der ligger syd for Badet hen imod Kirkevejen, står efter stormfloden så at sige på afgrundens rand, idet havet skyllede så meget bort af Klitterne, at villaens gulv med ca. en fjerdedel rager ud over klitvæggen.

Hugorme på stranden

Hvor underligt det end lyder er det dog en kendsgerning, at stormfloden skyllede en mængde hugorme op på stranden. Nu efter at vandet er faldet, er der fundet både levende og døde eksemplarer af dem derude. Lærer Birkelund fangede således en levende hun og bar den hjem i sin hat. Sognerådsformand Kallesen har fået fat i en, som han har foræret til Rindby Skole, flere andre har været på hugormejagt, og bademester Karl Madsen har alene dræbt 14 af dem. Hugormene menes at være kommet fra Hjerting, hvor de formodentlig har søgt vinterkvarter i de store skræn¬ter, som blev bortskyllet under stormfloden. Det er at håbe, at de uvelkomne gæster vil omkomme i nattekulden, så de ikke fremtidig skal være nogen fare for sikkerheden i Klit og på Hede herovre.

I Rindby

har stormfloden også gjort megen Skade. Nogle får er druknet, men dog ikke så overvældende mange. Derimod har gårdejer Niels Jørgensen mistet ca. 30 læs roer, og hos gmd. Jens Q. Pedersen gik der; ligeledes, nogle læs roer samtidig med at vandet stod 1 alen op om to af hans kornlæs. Enkelte steder har floden pillet ved kartoffelkulerne, hvad de naturligvis ikke har så godt af. Og så er der blæst en mængde mønningstørv ned, hvilet man jo kun kunne vente i en sådan brandstorm.

Fra Sønderho

Kommer også meldinger om stormflodens meriter. Det store sødige der beskærmer byens østside, holdt godt og her kunne vandet ikke komme ind. Derimod trængte det ind til nord i byen. Fra flere ejendomme måtte folk flytte ud og tage husdyrene med sig. Mange brønde er fyldt med saltvand, hvorved vande ikke i første måneder er anvendelig til at drikke. Helt ind i byens midte trængte vandet, da det var på sit højeste ind i brugsforeningens bygning (forhen det gamle missionshus, der er beliggende ved siden af Kromanns fabrikker).

Fra havnen bortdrev enkelte småbåde og en større motorbåd tilhørende matros J. A. Thomsen. "Børsen" var naturligvis helt under vand, og omme på Hønen åd havet sig godt ind i de store klitter. Et af de huse, der blev værst medtaget, er nok bilejer N. H. Hansens ejendom, her stod nemlig vandet inde i stuerne i højde med vindueskarmens underkant. Et svin, der i sin befippelse var kommet ud i de salte vover inde i byen og hverken vidste ud eller ind, blev bragt på det tørre af en behjertet redningsmand. I fuglekøjerne blev dammene fyldt, og vandet gik ind i huset i den sydligste køje, hvor det stod mindst i 1 ½ alens højde.

Herunder billedserie fra Sønderho under stormfloden den 24. november 1928:

B00004-09 Stormflod-1928_we