Mitfanoe
Det Nørrejyske Redningsvæsen

C. B. Claudi

Det Nørrejyske Redningsvæsen, officielt stiftet 1852, skylder først og fremmest sin eksistens til en enkelt mand - sandflugtskommissær og justitsråd C.B. Claudi - som i midten af forrige århundrede tog initiativ til at oprette redningsstationer på den jyske vestkyst. Christopher Berent Claudi (1799 – 1880) var opvokset i et hjem ved den jyske vestkyst, hvor hans far var birkedommer i Rysensten Birk nord for Thorsminde og bestyrer af den privatejede rysenstenske forstrand.

     Men forud var mange menneskeliv gået tabt ved nogle store strandinger, som han som dreng havde været vidne til. Det drejede sig især om de to engelske linieskibe ”St. George” og ”Defence”, der den 24. december 1811 forliste på revlerne ud for det nuværende Thorsminde. Alene ved disse to skibes forlis omkom 1391 mand, mens det kun lykkedes for 18 at komme i land med livet i behold.

   Som 25 årig fik Claudi opsynet med den rysenstenske forstrand nord for Nissum fjord og blev i 1838 strandingskommissær, 1841 sandflugtskommissær og 1848 landvæsenskommissær. Han overtog den 29. september 1828 gården Grydsbæk i Vandborg sogn kun tre kilometer fra havet. Claudi blev kendt for sin nidkærhed i sit arbejde, og slæbte strandfogeder i retten for de mindste overtrædelser af deres instrukser. Han blev dog mildere med årene.

     

Claudi 1

C. B. Claudi (1799 – 1880), justitsråd og sandflugts-, strandings- og landvæsenskommissær. Fortaler for oprettelse af redningsvæsenet i Danmark.

C. B. Claudi ledede personligt en redningsaktion i april 1847, da en engelsk bark ”Vertumnus” strandede få kilometer fra Grydsbæk. Fire gange forsøgte han om bord i en af de lokale fiskerbåde, at komme de nødstedte til undsætning, men det lykkedes kun at redde 4 af skibets 13 mand. Da stod det klart for Claudi, at et raketapparat kunne have gjort underværker. Dette igangsatte også en række private initiativer, hvor bl.a. frimurerlogerne skænkede udstyr, som ofte var brugt, engelsk udstyr, til de jyske kystegne, således at de store katastrofer for fremtiden kunne undgås. 

Claudi rejser til England

Claudi, der havde hørt om oprettelsen af det engelske redningsvæsen, bekostede i 1845 selv en rejse til England for at gøre sig bekendt med det engelske redningsvæsens opbygning og redningsmateriellets konstruktion og anvendelse. Efter sin hjemkomst indgav han forslag til regeringen om oprettelse af et organiseret redningsvæsen i Jylland, hvor de fleste strandinger fandt sted.

 

Der var på samme tid kommet gang i debatten om at skaffe redningsbåde og der blev aftalt en forsøgsperiode. I denne periode blev redningsvæsenets første roredningsbåd bygget, nemlig i 1846 på initiativ af bl.a. Foreningen til Søfartens Fremme og efter tegninger af den kendte skibsbygmester E. P. Bonnesen, som havde studeret bygning af redningsbåde i England. Båden skulle have været stationeret ved Flyvholm, men blev stationeret ved Agger Tange, da den var for tung til at blive transporteret over land. Her gjorde den fyldest til den i 1851 blev afløst af en anden båd.

 


redningsbaad1

Tegning af den første redningsbåd til den jyske vestkyst, bygget af skibsbygmester E. P. Bonnesen i 1846 og stationeret ved Agger Kanal. 

Opførelse af redningsstationer

Den 9. juni 1847 bevilgede kongen 5.000 rigsdaler til indkøb af redningsudstyr, og regeringen sendte C. B. Claudi på en ny rejse til England for at studere og købe redningsmateriel. I oktober 1849 nedsatte Indenrigsministeriet en kommission på tre personer, hvoraf Claudi var den ene, som skulle komme med yderligere forslag. De to andre var kaptajn Lundbye fra artilleriet og kaptajnløjtnant Ipsen fra flåden. Marts 1850 afgav de betænkning, og i de følgende to år organiseredes redningsvæsenet og staten opførte i årene 1850-52 i alt 21 redningsstationer langs den jyske vestkyst, af hvilke 13 blev udstyret med synkefri redningsbåde. De resterende blev udstyret med raketapparater, fra hvis rampe man kunne afskyde en line og ved hjælp af denne trække en trosse med redningsstol ud til det grundstødte skib. 



fanoe redningsstation 


"Lov angaaende Redningsvæsenet på de danske Kyster"

 

Endelig den 26. marts 1852 blev "Lov angaaende Redningsvæsenet på de danske Kyster" vedtaget, og redningsvæsenet i Danmark var dermed en realitet. Samtidig blev redningsvæsenet delt i to afdelinger med hver sin redningsbestyrer: Det nørrejyske Redningsvæsen, hvis første bestyrer blev C.B. Claudi, og Redningsvæsenet for Bornholm med kaptajn Kofoed, Rønne. Efterhånden blev der også oprettet redningsstationer på Jyllands østkyst (1860) og på Læsø (1870 og 1876) og Anholt (1879). Møn fik en raketstation i 1882. Så sent som i 1925 fik Falster en redningsstation i Gedser. Sjællands Odde kom til i 1951 og Rømø i 1965. C. B. Claudi tog sin afsked i 1869 i en alder af 70 år og efterfulgtes af den tidligere skibstømrer Anthon Andersen, der lod sig uddanne til skibskonstruktør. Ved Claudis afsked blev der indsamlet en stor sum penge til et legat med hans navn til fordel for gamle redningsmænd.


anan 

Anthon Andersen var føst Claudis højre hånd i 9 år og derefter bestyrer i 40 år fra 1. juli 1869. Han skriver selv om sin ansættelse:

 

”Da forretningerne ved bestyrelsen af redningsvæsenet i Jylland stedse tiltog i omfang – redningsstationernes antal var da i alt 28 og aar for aar krævede større anstrengelser af den mand, som var bestyrerelsen betroet, navnlig ved rejser, hvilke tilsynet med de over en strækning af omtrent 50 mil fordelte redningsstationer gjorde nødvendig, havde Justitsraad Claudi gjentagne gange andrager paa, at en af det offentlige lønnet assistent maatte blive ansat hos ham, for at gaa ham til haande ved redningsvæsenets bestyrelse. 

Uagtet Ministeriet til fulde erkjendte den i saa henseende tilstedeværende trang, havde dette ikke været i stand til at skaffe bestyreren en saadan medhjælp. Bestyreren maatte da beslutte sig til paa egen bekostning fra 1ste Maj 1860 at antage en assistent. 

Paa Justitsraad Claudis opfordring paatog udarbejderen af nærværende fremstilling sig dette hverv og forblev i denne stilling 9 aar til 1ste Juli 1869. den saaledes antagne assistent var ved pladsens tiltrædelse 24 aar gammel, stærk af helbred og vænnet til arbejdsomhed. Som praktisk skibsbygger og theoretisk skibskonstruktør samt med 3 aars befarenhed med sejlskibe paa oversøiske pladser, besad assistenten visse egenskaber som bleve til nytte for sagen under hans virksomhed hos bestyreren og i de siden hin tilbagelagte aar. 

Ministeriet bemyndigede Justitsraad Claudi, paa indstilling derom, til paa eget an- og tilsvar i sit forfald at lade inspektions og andre i redningsvæsenets tjeneste forefaldende – rejser besørge af assistenten, medens det dog indskærpedes bestyreren, saavidt omstændighederne maatte tillade det personlig at have indseende med de ham underlagte redningsstationer.”


     Om Anthon Andersen: (1869-1909), konsul, død 1909. Uddannet skibstømrer og sømand fra Lemvig. Den betydeligste leder i Redningsvæsenets historie, og han fyldte så at sige de rammer ud, som hans forgænger havde udstukket, og forbedrede dem også, med anlæggelse af nye stationer og store indkøb af nyt materiel (ny båd og nyt bådehus i Slettestrand). Oprettede telefonstationerne og strandvagterne langs Vestkysten. Antallet af strandinger faldt i konsul Andersens periode, men antallet af redningsaktioner til havs steg, i takt med motorskibenes og fiskeriflådens fremvækst. Redningsvæsenet fik da også snart nye motordrevne redningsbåde, så man var gearet til den nye type opgaver. Ved sin død var A. Andersen en af de mest dekorerede mænd i landet, dekoreret med bl.a. Kommandørkorset, Dannebrogsmændenes Hæderstegn, Fortjenstmedaljen i Guld, Medaljen for Druknedes Redning og flere udenlandske ordener. Formåede i sine 40 år som bestyrer at reformere redningsvæsenet løbende, i takt med tidens krav. De koordinerende skrivelser fra bestyreren af Redningsvæsenet til de enkelte opsynsmænd, påbegyndes også i Konsul Andersens periode, hvor kommunikationen mellem Redningsvæsenets top og de enkelte opsynsmænd forbedredes markant.





Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles