Redningsmand Niels Jensen Sonnichsen

Redningsmand Niels Jensen Sonnichsen

Som en af datidens dristigste redningsmænd i Sønderho bør nævnes skibsfører, senere skibsbygmester og Lloyds agent Niels Jensen Sonnichsen, der kun var 27 år, da han optrådte som redningsmand. Han havde med redningsarbejde for øje bygget en stærk jolle med to master, derfor kaldet skonnertjollen. Med denne jolle og en besætning der bestod af: skipper Jeppe Anthonisen, matros Hans Jensen, gik han endnu før stormen havde lagt sig, ud på rekognoscering i farvandene syd for Fanø. Han indberetter følgende til birkedommer Nørup:

"Kl. 7 Morgen 3. December gik vi med Baaden fra Sønderho ud i det oprørte Hav for at se, om nogen skulde være forulykket, eller om der skulde findes Vrag eller nødstedte Skibe. Vi fik da øje paa noget Vrag, hvorefter vi satte Kursen; men det var os umuligt paa Grund af den stærke Søgang at naa derhen, vendte derfor om, men faar da mellem de høje Bølger øje paa et andet Stykke Vrag, som kun af og til lod sig til Syne; fik tillige øje paa, at et Menneske befandt sig derpaa, som vinkede med Hatten. Havet var i det voldsomste Oprør, og det syntes os vanskeligt at naa ham; men selv Søfolk og erfaren med ulykkelige Strandinger, besluttede vi straks en som Alle at vove Alt og anvende alle Kræfter for at se den Ulykkelige bjerget, og efter megen Anstrengelse og med største Glæde at naa dem igennem de voldsomme Brændinger og høje Søgang at komme saa nær, at vi kunde se, der befandtes tre Mennesker paa et Stykke Skibsdæk.



For at komme did hen maatte vi igennem hæftige Brændinger over de farlige Sandbanker. Dette iværksatte vi nu ved at springe ud af Baaden og gaaende i Vandet til Armhullerne og i den bestandige Fare at omstyrtes af Brændingen at slæbe Baaden efter os. Efter ved Kræfter og Anstrengelser at have overvundet alle Hindringer, satte vi os igen i Baaden og roede hen til de Stumper, hvorpaa de forulykkede befandt sig, hvilket kostede os overordentlig Møje. Paa dette Sted var 2 - 3 Favne Vand. Efter at have forespurgt de skibbrudne om deres Sundhedstilstand (der var den Gang Karatænepligt), som besvaredes tilfredsstillende, indtog vi nu disse tre Mennesker i vores Baad og reddede dem saaledes fra Døden, som havde været dem uundgaaelig, da de var henved 1 Mil fra Land, og de kun havde lidet Stumper Brød at opholde Livet ved. Vi sejlede nu efter Sønderho, som vi naaede Kl. 12, hvor de Skibbrudne straks blev forsynet med tørre Klæder og Forfriskninger."

De tre reddede forklarede i retten ”at være matroser i 20 Aaars Alderen og hjemmehørende i Kjøbenhavn”. De havde været forhyret med galeasen ”Helene Sophie” af København, og var for 5 uger siden gået fra Ålborg med 1570 tønder byg, bestemt for Antwerpen. De havde klaret sig i stormene indtil 1. december, da de vest for Helgoland mistede begge master ved en brådsø, som også skyllede to ankere og skibsjollen overbord. Ved samme lejlighed gik kaptajnen, Hans J. Dahl, styrmanden og en matros overbord.

De drev i søen til 2. december, da skibet tog grunden. Kl. 3 om natten brækkede skibet midtover og en matros mistede livet. De 3 drev nu omkring klamrende sig til et stykke af dækket. Da de fik øje på redningsbåden råbte og skreg de og blev jo også reddet.

N. J. Sonnichsen og det øvrige redningsmandskab fik hver 16 Rdl. i præmie.

Relaterede artikler

Gå til top