Mitfanoe
Grundstødning. Damperen ”Vesta” af Bremen 1904

Grundstødning. Damperen ”Vesta” af Bremen 

Damperen ”Vesta” af Bremen løb onsdag den 16. marts 1904 ved halvtretiden på grund ca. 100 alen syd for Lomundens tønde. Lodsen, der havde kommandoen ombord, forklarede, at damperen på grund af tyk tåge havde ligget for anker en tid, men så snart det klaredes lettedes atter, men under manøvren ved at vende lystrede damperen ikke roret hurtig nok, men løb med forenden op på Søjorden. Efter at nogle lægtere fra Nordby i de sidste par dage har taget en del af ladningen, lykkedes det i går ved yderligere anden assistance at få skibet løs. Det er nu i Esbjerg med sin ladning, korn og foderstoffer. 

Relaterede artikler

Gå til top

End Of Slide Box

Related Articles